Statsrevisorbemærkning

25.11.2009

Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 19 2008 om revisionen af statsregnskabet for 2008

Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2008 samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen har dog taget forbehold vedrørende en række fejl og svagheder ved regnskabsforvaltningen i nogle virksomheder. Forbeholdene har imidlertid ikke været af en sådan art, at der er taget forbehold for det samlede statsregnskab.  

Rigsrevisionen har således taget forbehold vedrørende regnskaberne for SKAT, politiet  anklagemyndigheden, Forsvarskommandoen, Vejdirektoratet og Naviair.

Rigsrevisionen har endvidere afgivet supplerende oplysninger om regnskaberne for Finanstilsynet, SKAT, Farvandsvæsenet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, FødevareErhverv, Naviair og Transportministeriet.

Endelig har Rigsrevisionen konstateret en række fejl i regnskaberne og svagheder ved regnskabsforvaltningen i enkelte andre virksomheder.

Statsrevisorerne skal pege på, at størstedelen af de statslige virksomheder har en til-fredsstillende regnskabsforvaltning, selv om der er sket en mindre nedgang af kvaliteten i den generelle regnskabsforvaltning. Årsagerne er for det første, at der stadig opstår fejl i forbindelse med den fortsatte implementering af omkostningsreformen, og for det andet, at der er problemer i forbindelse med virksomhedernes overgang til et centralt Økonomiservicecenter (ØSC). Overgangen til ØSC indebærer, at størstedelen af de statslige virksomheder flytter opgaver vedrørende løn-, refusions-, bog-holderi- og regnskabsområdet over til ØSC.

Statsrevisorerne bemærker på Økonomi- og Erhvervsministeriets område
  • at der har været fejl i Finanstilsynets regnskab for 2008, bl.a. som følge af en utilstrækkelig regnskabsforvaltning.
Statsrevisorerne kritiserer på Skatteministeriets område
  • at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af SKATs løn- og personaleomkostninger. SKATs løn- og personaleforvaltning har generelt været så mangelfuldt dokumenteret, at det ved revisionen af en række udvalgte sager ikke har kunnet konstateres, om beregninger og udbetalinger af løn var rigtige, eller om love overenskomster og andre regler har været overholdt
  • at der er konstateret væsentlige mangler og svagheder i SKATs it-styring og it-sikkerhed
  • at SKATs implementering af eIndkomst pr. 1. januar 2008 har givet store problemer, at inddrivelsesstrategien og - planerne ikke er gennemført som planlagt, samt at systemmoderniseringen er meget forsinket, og budgettet er overskredet
  • at der er mange, men dog beløbsmæssigt mindre fejl i toldangivelserne.
Statsrevisorerne kritiserer på Justitsministeriets område
  • at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af politiet og anklagemyndighedens regnskab for 2008. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at den basale økonomistyring har været mangelfuld, og at der har været en væsentlig bevillingsoverskridelse. Således havde politiet ved udgangen af 2008 akkumuleret et underskud på 341 mio. kr.
Statsrevisorerne kritiserer på Forsvarsministeriets område
  • at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af Forsvarskommandoens værdiansættelse af varebeholdninger, fordi den anvendte metode medførte en usikkerhed på +/- 2,5 mia. kr. i forhold til den samlede værdi af varebeholdningen på 14,8 mia. kr.
  • at det har været nødvendigt at tage forbehold for, at Forsvarskommandoen har haft et merforbrug på 1.217 mio. kr. ud over bevillingsrammen på finansloven. Trods videreførselsadgang og mindreforbrug på øvrige konti inden for ministeområdet er konsekvensen, at Forsvarsministeriet har et uhjemlet merforbrug på 233 mio. kr. Det uhjemlede merforbrug kan bl.a. henføres til merforbrug i Forsvarets Materieltjeneste
  • at regnskabsforvaltningen – trods forbedringer – for 4. år i træk ikke er tilfredsstillende i Forsvarskommandoen. Økonomistyringen er mangelfuld, herunder i Forsvarets Materieltjeneste. Der er således taget forbehold for, at Forsvarets Materieltjenestes rapportering om økonomi og drift til Forsvarskommandoen er mangelfuld og utilstrækkelig
  • at Farvandsvæsenet har indgået kreditaftale, der ultimo 2008 udgjorde 60 mio. kr., med et privat pengeinstitut uden forudgående hjemmel.
Statsrevisorerne kritiserer på Beskæftigelsesministeriets område
  • at det har været nødvendigt at tage forbehold for, om Arbejdsdirektoratet har udvist den nødvendige sparsommelighed, da man indgik aftaler med to leverandører af it-tjenesteydelser. Leverancerne skulle have været konkurrenceudsat i EU-udbud.
Statsrevisorerne bemærker på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område
  • at statsregnskabet udviser fejl på 285,1 mio. kr. pga. Det Frie Forskningsråds fejlposteringer i det interne regnskab
  • at der var fejl i Forsknings- og Innovationsstyrelsens opgørelse af egenkapitalen
  • at der var uoverensstemmelse mellem Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelse af egenkapitalen i henholdsvis bevillingsafregning og i regnskabet.
Statsrevisorerne bemærker på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område
  • at Europa-Kommissionen de seneste år har rejst en række sager med krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt EU-støtte over for FødevareErhverv. Der er således risiko for underkendelse af udbetalt støtte i størrelsesordenen 1 mia. kr. Der henvises til Statsrevisorernes beretning nr. 18/2008 om revisionen af EU-midler i Danmark i  2008.
Statsrevisorerne kritiserer på Transportministeriets område
  • at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af Vejdirektoratets regnskab, idet der ved revisionen var fundet fejl med en nettopåvirkning på min. 35 mio. kr. på årets resultat
  • at det for 2. år i træk har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af Naviairs regnskab, særligt er der konstateret usikkerhed vedrørende værdiansættelse af Naviairs anlægsaktiver
  • at Naviair havde ændret regnskabspraksis vedrørende klassifikation og levetider på anlægsaktiver uden at oplyse om det i årsrapporten
  • at Naviair ikke har kunnet dokumentere, at man har indkøbt konsulentydelser bedst og billigst
  • at Transportministeriets oplysninger om ejerskab af værdipapirer og kapitalandele i henholdsvis departementets regnskab og i statsregnskabet har været mangelfulde.


Udvalgte emner
I beretningens kap. IV gennemgås 5 udvalgte emner. Hertil skal Statsrevisorerne bemærke: 

Status for implementeringen af Økonomiservicecentret (ØSC)
Formålet med etableringen af ØSC er at effektivisere de statslige virksomheders opgaver vedrørende løn-, refusions-, bogholderi, regnskabs- og rejseområdet ved at centralisere og flytte opgaverne fra ministerområderne til ét center. Statsrevisorerne konstaterer
  • at implementeringen af ØSC har fulgt tidsplanen
  • at det endnu er for tidligt at afgøre, i hvilket omfang ØSC har effektiviseret den statslige administration
  • at det er en væsentlig succesfaktor for ØSC’s virke fremover, at der snarest implementeres den nødvendige it-systemunderstøttelse.
Etablering af Statens It
Formålet med Statens It er at effektivisere statens it-drift. Statsrevisorerne konstaterer
  • at de estimerede omkostninger ved Statens It blev større end forudsat, hvorfor der er vedtaget en revideret model for Statens It. Statens It skal nu oprettes som en selvstændig styrelse under Finansministeriet
  • at der med den nye model i højere grad er tilstræbt at tage højde for risici og omkostninger ved projektet.
Resultatløn i staten
Der anvendes ca. 40 mio. kr. årligt på resultatløn til chefer i staten. Formålet er at belønne en resultatskabende indsats og sikre en bedre sammenhæng mellem mål og resultater. Statsrevisorerne bemærker
  • at resultatlønskontrakterne generelt er udarbejdet efter Finansministeriets vejledninger, og at de generelt holder sig inden for de angivne beløbsmæssige rammer
  • at virksomhederne bør fokusere mere på at dokumentere de opgjorte resultater og begrundelserne for evt. skønsmæssige forhøjelser af resultatlønnen.
Sygefravær i staten
Det gennemsnitlige sygefravær i staten er i perioden 2003-2007 steget fra 7,9 dage til 9 dage. Sygefraværet har negative konsekvenser for virksomhedernes drift og medfører stigende udgifter. Statsrevisorerne finder det på den baggrund positivt, at alle de undersøgte virksomheder har en sygefraværspolitik, der efterleves i praksis. Statsrevisorerne bemærker
  • at Rigsrevisionen med udgangspunkt i bedste praksis har opstillet 5 gode råd til, hvordan man – bl.a. gennem en forstærket ledelsesindsats – kan nedbringe sygefraværet.
Kommunernes administration og styring af sygedagpengeområdet
Statens og kommunernes udgifter til sygedagpenge er steget fra 11,4 mia. kr. i 2004 til 14,4 mia. kr. i 2008. Intentionerne med den ny sygedagpengelov fra 2005 er at nedbringe varigheden af sygedagpengeforløbene. Statsrevisorerne har noteret sig
  • at det virker positivt, når kommunerne tidligt iværksætter tilbud og følger op over for de sygemeldte. En tidlig indsats synes at nedbringe varigheden af sygedagpengesager til gavn for økonomi og den sygemeldte
  • at de nye regler for statsrefusion af udgifter til sygedagpenge øger kommunernes fokus på opfølgningsindsatsen

 

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [09.03.2017]