Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2008 samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen har dog taget forbehold vedrørende en række fejl og svagheder ved regnskabsforvaltningen i nogle virksomheder. Forbeholdene har imidlertid ikke været af en sådan art, at der er taget forbehold for det samlede statsregnskab.  

• at der har været fejl i Finanstilsynets regnskab for 2008, bl.a. som følge af en utilstrækkelig regnskabsforvaltning.

• at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af SKATs løn- og personaleomkostninger. SKATs løn- og personaleforvaltning har generelt været så mangelfuldt dokumenteret, at det ved revisionen af en række udvalgte sager ikke har kunnet konstateres, om beregninger og udbetalinger af løn var rigtige, eller om love overenskomster og andre regler har været overholdt
• at der er konstateret væsentlige mangler og svagheder i SKATs it-styring og it-sikkerhed
• at SKATs implementering af eIndkomst pr. 1. januar 2008 har givet store problemer, at inddrivelsesstrategien og - planerne ikke er gennemført som planlagt, samt at systemmoderniseringen er meget forsinket, og budgettet er overskredet
• at der er mange, men dog beløbsmæssigt mindre fejl i toldangivelserne.

• at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af politiet og anklagemyndighedens regnskab for 2008. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at den basale økonomistyring har været mangelfuld, og at der har været en væsentlig bevillingsoverskridelse. Således havde politiet ved udgangen af 2008 akkumuleret et underskud på 341 mio. kr.

• at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af Forsvarskommandoens værdiansættelse af varebeholdninger, fordi den anvendte metode medførte en usikkerhed på +/- 2,5 mia. kr. i forhold til den samlede værdi af varebeholdningen på 14,8 mia. kr.
• at det har været nødvendigt at tage forbehold for, at Forsvarskommandoen har haft et merforbrug på 1.217 mio. kr. ud over bevillingsrammen på finansloven. Trods videreførselsadgang og mindreforbrug på øvrige konti inden for ministeområdet er konsekvensen, at Forsvarsministeriet har et uhjemlet merforbrug på 233 mio. kr. Det uhjemlede merforbrug kan bl.a. henføres til merforbrug i Forsvarets Materieltjeneste
• at regnskabsforvaltningen – trods forbedringer – for 4. år i træk ikke er tilfredsstillende i Forsvarskommandoen. Økonomistyringen er mangelfuld, herunder i Forsvarets Materieltjeneste. Der er således taget forbehold for, at Forsvarets Materieltjenestes rapportering om økonomi og drift til Forsvarskommandoen er mangelfuld og utilstrækkelig
• at Farvandsvæsenet har indgået kreditaftale, der ultimo 2008 udgjorde 60 mio. kr., med et privat pengeinstitut uden forudgående hjemmel.

• at det har været nødvendigt at tage forbehold for, om Arbejdsdirektoratet har udvist den nødvendige sparsommelighed, da man indgik aftaler med to leverandører af it-tjenesteydelser. Leverancerne skulle have været konkurrenceudsat i EU-udbud.

• at statsregnskabet udviser fejl på 285,1 mio. kr. pga. Det Frie Forskningsråds fejlposteringer i det interne regnskab
• at der var fejl i Forsknings- og Innovationsstyrelsens opgørelse af egenkapitalen
• at der var uoverensstemmelse mellem Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelse af egenkapitalen i henholdsvis bevillingsafregning og i regnskabet.

• at Europa-Kommissionen de seneste år har rejst en række sager med krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt EU-støtte over for FødevareErhverv. Der er således risiko for underkendelse af udbetalt støtte i størrelsesordenen 1 mia. kr. Der henvises til Statsrevisorernes beretning nr. 18/2008 om revisionen af EU-midler i Danmark i  2008.

• at det har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af Vejdirektoratets regnskab, idet der ved revisionen var fundet fejl med en nettopåvirkning på min. 35 mio. kr. på årets resultat
• at det for 2. år i træk har været nødvendigt at tage forbehold for rigtigheden af Naviairs regnskab, særligt er der konstateret usikkerhed vedrørende værdiansættelse af Naviairs anlægsaktiver
• at Naviair havde ændret regnskabspraksis vedrørende klassifikation og levetider på anlægsaktiver uden at oplyse om det i årsrapporten
• at Naviair ikke har kunnet dokumentere, at man har indkøbt konsulentydelser bedst og billigst
• at Transportministeriets oplysninger om ejerskab af værdipapirer og kapitalandele i henholdsvis departementets regnskab og i statsregnskabet har været mangelfulde.

Udvalgte emner
I beretningens kap. IV gennemgås 5 udvalgte emner. Hertil skal Statsrevisorerne bemærke: 

• at implementeringen af ØSC har fulgt tidsplanen
• at det endnu er for tidligt at afgøre, i hvilket omfang ØSC har effektiviseret den statslige administration
• at det er en væsentlig succesfaktor for ØSC’s virke fremover, at der snarest implementeres den nødvendige it-systemunderstøttelse.

• at de estimerede omkostninger ved Statens It blev større end forudsat, hvorfor der er vedtaget en revideret model for Statens It. Statens It skal nu oprettes som en selvstændig styrelse under Finansministeriet
• at der med den nye model i højere grad er tilstræbt at tage højde for risici og omkostninger ved projektet.

• at resultatlønskontrakterne generelt er udarbejdet efter Finansministeriets vejledninger, og at de generelt holder sig inden for de angivne beløbsmæssige rammer
• at virksomhederne bør fokusere mere på at dokumentere de opgjorte resultater og begrundelserne for evt. skønsmæssige forhøjelser af resultatlønnen.

• at Rigsrevisionen med udgangspunkt i bedste praksis har opstillet 5 gode råd til, hvordan man – bl.a. gennem en forstærket ledelsesindsats – kan nedbringe sygefraværet.

• at det virker positivt, når kommunerne tidligt iværksætter tilbud og følger op over for de sygemeldte. En tidlig indsats synes at nedbringe varigheden af sygedagpengesager til gavn for økonomi og den sygemeldte
• at de nye regler for statsrefusion af udgifter til sygedagpenge øger kommunernes fokus på opfølgningsindsatsen

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.