Udvalget for Småøers arbejde

Småøernes vilkår og udvikling er området for Udvalget for Småøers arbejde. Udvalget ser på udfordringer som færgedrift, adgang til skoler og læger, indkøbsmuligheder og andre vigtige forhold, der har betydning for befolkningen på småøerne.

Større

Arbejde og ansvar

Udvalget for Småøer bliver nedsat af Udvalget for Landdistrikter og Øer. Udvalget for Småøer består af 12 medlemmer, som også er medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer, og har samme formand og næstformand.
 
Udvalget for Småøer er et slags underudvalg med særlig fokus på småøerne. Spørgsmål og samrådsspørgsmål bliver stillet via Udvalget for Landdistrikter og Øer og opgøres ikke særskilt.
 
Arbejdet i Udvalget for Småøer skal ses i lyset af de særlige forhold, som gælder for småøerne. På småøerne bor små helårssamfund med befolkninger på mellem 20 og 1.200 indbyggere. Småøerne er meget afhængige af færgeforbindelsen til fastlandet og andre basale rammer for at opretholde levedygtige lokalsamfund.
 
Basale rammer er f.eks.:

  • skole
  • læge
  • sundheds- og ældrepleje
  • beredskab
  • købmand 
  • mobil- og bredbånd

Udvalget behandler f.eks. sager om:

  • færgedriften til småøerne og færgetakster
  • skoletilbud
  • mobil- og bredbåndsdækning
  • bosætning og arbejdspladser
  • turisme 
  • planlovens og naturbeskyttelseslovens betydning for småøerne

Studieture

Udvalget foretager flere gange om året studieture til danske småøer. Formålet er at få et indtryk af de udfordringer, der er på de små øer i forhold til at sikre de basale rammer for lokalsamfundene, jf. eksemplerne nævnt ovenfor, og høre om, hvilke initiativer der bliver taget for at imødegå disse udfordringer.   

Relevante ministerier

Småøernes forhold omfatter i praksis mange politikområder og fagministre. Centrale ministre er dog:

  • økonomi- og indenrigsministeren, som færgedriften til småøerne hører under
  • erhvervsministeren, som bl.a. afgiver en årlig regional- og landdistriktspolitisk redegørelse til Folketinget. 

Organisationer på området

Den væsentligste forening på udvalgets område er Sammenslutningen af Danske Småøer. 

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Folketinget behandler lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte beslutningsforslag frem for lovforslag, fordi de ikke er så omfattende og tidskrævende at skrive. Beslutningsforslag er karakteriseret ved at indeholde et klart formuleret politisk budskab og et pålæg eller en opfordring til regeringen om at fremsætte et lovforslag, der udmønter budskabet.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Ved høringer inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet. Høringerne er i reglen åbne for pressen og offentligheden.
Lovforslag
Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.
Udvalgsmøde
De fleste udvalg holder møde en gang om ugen, men i de travle perioder holder de flere. Alle udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale. Til hvert møde er der en dagsorden, som laves af udvalgssekretæren i samarbejde med udvalgsformanden.
Udvalgssekretær
Hvert udvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget. Udvalgssekretæren er uddannet jurist eller lignende. Udvalgsassistenten er kontoruddannet. De er begge ansat i Folketingets Administration, politisk neutrale og arbejder for alle medlemmer i udvalget.