Sundheds- og Ældreudvalgets arbejde

Sundhed, sygdomme, forebyggelse og ældre er de primære emner for Sundheds- og Ældreudvalgets arbejde. Det er sundheds- og ældrepolitiske spørgsmål og regeringens holdning til disse, der præger udvalgets dagsorden.

Større

Sundheds- og Ældreudvalgets opgaver og ansvar

Udvalget beskæftiger sig med alle emner inden for sundhed, sygdomme, forebyggelse og ældre, herunder:

  • sygehusvæsenet
  • plejehjem og beskyttede boliger
  • den primære sundhedssektor
  • patientrettigheder
  • tilsyn med sundhedsvæsenet
  • tilskud til behandling i praksissektoren
  • apoteksvirksomhed
  • lægemidler
  • etik og forskning på sundhedsområdet
  • misbrugsbehandling
  • hjælp og støtte m.v. til ældre
Opgaverne og ansvaret kan deles op i 2 hovedområder: 

  • behandling af lovforslag og beslutningsforslag, som falder inden for udvalgets sagsområde
  • løbende parlamentarisk kontrol med ministrenes forvaltning af regeringens sundheds- og ældrepolitik

Parlamentarisk kontrol af regeringens sundheds- og ældrepolitik er ofte hovedaktiviteten i Sundheds- og Ældreudvalget. Den parlamentariske kontrol sker, ved at udvalgsmedlemmerne stiller:

  • § 20-spørgsmål
  • skriftlige udvalgsspørgsmål
  • samrådsspørgsmål
  • forespørgsler til ministeren. 

Hovedfokus for udvalget op til jul (november og december) og op til folketingsårets afslutning (april og maj) er ofte at behandle lovforslag på udvalgets fagområde. 

Studieture

Studieture i Danmark eller udlandet er kilde til viden og inspiration for medlemmerne i Sundheds- og Ældreudvalget. Formålet for medlemmerne er at opnå en særlig indsigt i et område af interesse for udvalget. 

2-4 dage varer studieturene typisk. Her kan medlemmerne komme i direkte dialog med aktører på sundhedsområdet, som f.eks. udenlandske sundhedsmyndigheder, sundhedseksperter og udenlandske parlamenter for bl.a. at høre nærmere om konkrete sundheds- og ældrepolitiske udfordringer og løsninger. 

Korte indenlandske besøg hos regionerne tager udvalget også på for at hente inspiration og høre nærmere om, hvad der sker rundtomkring i landet på det sundheds- og ældrepolitiske område.  


Sundheds- og Ældreudvalgets fagministerium 

Sundheds- og Ældreministeriet er udvalgets fagministerium. 

Ministeriet består af det centrale departement og flere styrelser og nævn, hvor særlig Sundhedsstyrelsen er central for Sundheds- og Ældreudvalget. 

Ved en organisationsændring, der trådte i kraft ved årsskiftet 2016, blev Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed og opgaver med godkendelse af lægemidler m.v. udskilt i selvstændige, nye styrelser under ministeriet.


Organisationer på Sundheds- og Ældreudvalgets område 

Mange organisationer, foreninger og privatpersoner m.fl. er interesseret i at følge med i og påvirke lovgivningen på udvalgets fagområde. Det gælder en stor gruppe patientforeninger, bruger- og pårørendeorganisationer og handicaporganisationer m.fl. 

Organisationer, foreninger og borgere har mulighed for at sende henvendelser til eller få et møde med Sundheds- og Ældreudvalget, hvis de ønsker at orientere udvalget om et emne på udvalgets arbejdsområde. Et sådant møde kaldes for foretræde for udvalget. 

  • 36 udvalgsmøder
  • behandling af 15 lovforslag og 8 beslutningsforslag
  • 104 samrådsspørgsmål til hovedsaglig sundheds- og ældreministeren. 48 blev besvaret i åbne samråd 
  • 1209 udvalgsspørgsmål til hovedsaglig sundheds-og ældreministeren
  • modtagelse af 37 deputationer
  • 591 skriftlige henvendelser til udvalget

Høringer om 

  • hpv-vaccine og bivirkninger, den 17. december 2015.
  • kulturens effekt på sundhed og livskvalitet, den 24. februar 2016. 
  • selvskade, den 25. maj 2016. 
  • behandlings- og botilbud i psykiatrien, den 7. juni 2016. 

Lukkede ekspertmøder om 

  • udredning, rådgivning og behandling af transkønnede, den 26. april 2016
  • specialeplanlægningen, den 8. september 2016
  • forebyggelse af vold på botilbud, den 20. september 2016

Sundheds- og Ældreudvalget havde møder med 

  • Dansk Dercum Forening, den 13. november 2015
  • Lægeforeningen, den 17. november 2015
  • Det Internationale Center for Forskning i Hormonforstyrrelser (EDMaRC), den 20. november 2015
  • formandsskabet for Danske Regioner, den 2. februar 2016
  • delegation fra det finske parlament, den 10. maj 2016 
  • delegation fra det algeriske parlament, den 25. august 2016

Studieture 

  • studietur til Norge den 6. og 7. januar 2016 om den norske prioriteringsmodel af medicinudgifter, tvangsbehandling af gravide misbrugere, tvang i psykiatrien, den norske ældreomsorg og erfaringer med brug af telemedicin
  • studietur til Silkeborg den 27. januar 2016 om psykiatri, ældreområdet og forebyggelse af misbrug.
  • studietur til New Zealand den 4.-12. marts 2016 om New Zealands nye sundhedsstrategi og erfaringerne med at privatisere og liberalisere sundhedsvæsenet
  • studietur til Region Hovedstaden den 11. maj 2016 om behandling af anoreksipatienter, erfaringer fra projekt om overspisning, behandling af kroniske smertepatienter og erfaringer med sundhedsaftaler
  • 2 udvalgsmøder
  • 10 samrådsspørgsmål hovedsaglig til sundheds- og ældreministeren
  • 253 udvalgsspørgsmål hovedsaglig til sundheds- og ældreministeren
  • 5 deputationer
  • 43 skriftlige henvendelser til udvalget
Se generel statistik om udvalgsarbejdet i Folketingets årsberetning

 

  • 23 udvalgsmøder
  • behandling af 10 lovforslag og 7 beslutningsforslag
  • 44 samrådsspørgsmål hovedsaglig til sundheds- og forebyggelsesministeren
  • 1.153 udvalgsspørgsmål hovedsaglig til sundheds- og forebyggelsesministeren
  • 32 deputationer
  • 1.291 skriftlige henvendelser til udvalget
Se generel statistik om udvalgsarbejdet i Folketingets årsberetning

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Folketinget behandler lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte beslutningsforslag frem for lovforslag, fordi de ikke er så omfattende og tidskrævende at skrive. Beslutningsforslag er karakteriseret ved at indeholde et klart formuleret politisk budskab og et pålæg eller en opfordring til regeringen om at fremsætte et lovforslag, der udmønter budskabet.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Ved høringer inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet. Høringerne er i reglen åbne for pressen og offentligheden.
Lovforslag
Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.
Udvalgsmøde
De fleste udvalg holder møde en gang om ugen, men i de travle perioder holder de flere. Alle udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale. Til hvert møde er der en dagsorden, som laves af udvalgssekretæren i samarbejde med udvalgsformanden.
Udvalgssekretær
Hvert udvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget. Udvalgssekretæren er uddannet jurist eller lignende. Udvalgsassistenten er kontoruddannet. De er begge ansat i Folketingets Administration, politisk neutrale og arbejder for alle medlemmer i udvalget.