Finansudvalgets arbejde

Finanslovsforslag, bevillingsansøgninger (aktstykker), tillægsbevillingen, statslån, Statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet og generel økonomisk politik er de områder, Finansudvalget beskæftiger sig med. 

Større

Finansudvalgets opgaver og ansvar

Finansudvalget arbejder med 2 hovedområder:

  • bevillingslovgivning 
  • generel økonomisk politik 

Bevillingslovgivning er en central opgave

Finansudvalget har en central placering i det statslige budget- og bevillingssystem. Hovedvægten i udvalgets arbejde ligger på behandlingen af bevillingslovgivning, herunder bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre og kontrollen med anvendelsen af midlerne.

Aktstykker behandler udvalget løbende på udvalgsmøderne. Når Finansudvalget har tiltrådt et aktstykke, kan den pågældende minister efter gældende sædvane handle, som om bevillingen var givet ved lov. 

Måden, finanslovsforslaget behandles på, adskiller sig en del fra behandlingen af andre lovforslag. Procedurerne er beskrevet i Finansudvalgets beretning fra 2011. Her finder man også arbejdsgange m.v. for behandlingen af aktstykker. 

Finanslovforslaget og ændringsforslag hertil, tillægsbevillingslov, statsregnskab mv. kan man finde på Moderniseringsstyrrelsens hjemmeside. 

Økonomisk politik er udvalgets anden centrale opgave

Generel økonomisk politik og drøftelsen af overordnede prioriteringer er den anden centrale opgave for Finansudvalget. 
Udvalget mødes 2 gange om året med De Økonomiske Råds formandskab, der består af 4 uafhængige økonomer, de såkaldte økonomiske vismænd. Formålet med møderne er at få en orientering om og drøftelse af vismandsrapporten. Vismandsrapporten indeholder analyser og vurderinger af den aktuelle økonomiske situation og samfundsøkonomiske problemstillinger.
 
Finansudvalget møder desuden Nationalbankens direktion 1 gang om året for at få en orientering om aktuelle økonomisk-politiske problemstillinger.
 
Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet, der kommer 3 gange om året, bliver sendt til udvalget forud for offentliggørelsen. Økonomisk Redegørelse præsenterer bl.a. Finansministeriets gennemgang af den økonomiske udvikling og ministeriets prognose for dansk økonomi de kommende år. Udvalget har herefter samråd med finansministeren om redegørelsen.  

Finansudvalgets fagministerium
Finansministeriet er udvalgets politiske fagministerium. Finansministeriet består ud over det centrale departement af 4 styrelser m.v.:
 
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • Moderniseringsstyrelsen
  • Statens Administration
  • Statens It
Organisationer på Finansudvalgets område
Finansudvalgets arbejde med bevillinger dækker alle ministerområder. Det betyder, at en lang række organisationer, foreninger m.v. har konkret interesse i Finansudvalgets arbejde med finanslov og konkrete bevillinger. 
 
Finansudvalget har besluttet, at udvalget ikke modtager skriftlige henvendelser fra organisationer eller borgere, og at disse heller ikke har mulighed for at få foretræde for udvalget. 

Studierejser og konferencer

Studierejser kan være et led i udvalgets forberedelse af konkrete beslutninger, men Finansudvalget tager også af sted for at få belyst aktuelle økonomiske og konjunkturpolitiske problemstillinger. 
 
Finansudvalgets medlemmer deltager også i konferencer, typisk i regi af:
 
  • EU 
  • OECD  
  • Verdensbanken og IMF (Den Internationale Valutafond) 

 Udvalgets aktiviteter i folketingsåret 2016-17

  • 56 udvalgsmøder
  • behandling af 8 lovforslag og 7 beslutningsforslag 
  • behandling af 170 aktstykker, hvoraf de 40 var fortrolige
  • 68 samrådsspørgsmål hovedsalig til finansministeren, men også til flere andre ministre. 50 samrådsspørgsmål blev besvaret i åbne samråd
  • 989 udvalgsspørgsmål hovedsagelig til finansministeren, men også til flere andre ministre

Finansudvalget havde møder med:

  • Nationalbankens direktion den 27. oktober 2016
  • De Økonomiske Vismænd den 11. oktober 2016 og den 30. maj 201

Høring

Den 24. maj 2017 afholdt udvalget en høring om dynamiske effekter

Derudover havde udvalget den 1. september 2016 finansministeren, ministeren for offentlig innovation, økonomi- og indenrigsministeren, skatteministeren og transport-, bygnings- og boligministeren til teknisk gennemgang af deres del af finanslovsforslaget for 2018FFL18

 

  • 51 udvalgsmøder
  • behandling af 6 lovforslag og 4 beslutningsforslag 
  • 48 samrådsspørgsmål til hovedsalig finansministeren. 26 blev besvaret i åbne samråd
  • 1.120 udvalgsspørgsmål til hovedsagelig finansministeren

Finansudvalget havde møder med:

  • Nationalbankens direktion den 5. november 2015
  • det grønlandske finans- og skatteudvalg den 28. januar 2016
  • Statsrevisorerne, Rigsrevisionen og det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret den 19. april 2016 
  • De Økonomiske Vismænd den 7. oktober 2015, den 31. maj 2016 og den 8. september 2016 

Studietur  

  • 4 udvalgsmedlemmer besøgte Berlin. Emnet var den økonomiske situation i Tyskland og de økonomiske udfordringer som følge af flygtninge- og migrantstrømmen, herunder virkningerne af Hartzreformerne, den 11. maj 2016
     

  • 6 udvalgsmøder
  • 10 samrådsspørgsmål til finansministeren og skatteministeren
  • 206 udvalgsspørgsmål hovedsagelig til finansministeren 

  • 36 udvalgsmøder
  • Behandling af 4 lovforslag og 4 beslutningsforslag 
  • 25 samrådsspørgsmål. Samrådsspørgsmålene var for de flestes vedkommende stillet til finansministeren, men der var også spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren, skatteministeren, ministeren for sundhed-og forebyggelse, handels- og udviklingsministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter. 21 samrådsspørgsmål blev besvaret i åbne samråd.
  • 595 udvalgsspørgsmål, hovedsagelig til finansministeren, men også til en lang række andre ministre

Finansudvalget havde

  • 2 møder med De Økonomiske Råd 
  • 1 møde med Nationalbankens direktion
4 medlemmer af udvalget besøgte den 18. februar 2015 Polen. Formålet var at høre om den økonomiske situation i Polen, de offentlige finanser, udviklingen i det offentlige forbrug, håndteringen af budgetlofterne i henhold til EU's vækst- og stabilitetspagt og euro/bankunionsdeltagelse.

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Folketinget behandler lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte beslutningsforslag frem for lovforslag, fordi de ikke er så omfattende og tidskrævende at skrive. Beslutningsforslag er karakteriseret ved at indeholde et klart formuleret politisk budskab og et pålæg eller en opfordring til regeringen om at fremsætte et lovforslag, der udmønter budskabet.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Ved høringer inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet. Høringerne er i reglen åbne for pressen og offentligheden.
Lovforslag
Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.
Udvalgsmøde
De fleste udvalg holder møde en gang om ugen, men i de travle perioder holder de flere. Alle udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale. Til hvert møde er der en dagsorden, som laves af udvalgssekretæren i samarbejde med udvalgsformanden.
Udvalgssekretær
Hvert udvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget. Udvalgssekretæren er uddannet jurist eller lignende. Udvalgsassistenten er kontoruddannet. De er begge ansat i Folketingets Administration, politisk neutrale og arbejder for alle medlemmer i udvalget.