Europaudvalgets arbejde

Europaudvalget kontrollerer regeringens EU-politik og giver ministrene mandat til at forhandle i Ministerrådet i EU. EU's dagsorden sætter i høj grad kursen for arbejdet i Folketingets Europaudvalg. Sager, der behandles i EU (Den Europæiske Union) og i nogen grad i WTO (Verdenshandelsorganisationen), er emnerne for arbejdet i Europaudvalget.

EU-Parlamentet Bruxelles
Større

Opgaver og ansvar i Europaudvalget

Kontrol med regeringens EU-politik er Europaudvalgets vigtigste opgave.
 
Den parlamentariske kontrol med regeringens EU-politik er særlig vigtig i Danmark, fordi vi traditionelt har mindretalsregeringer. Regeringen skal i Europaudvalget sikre sig, at der ikke er et flertal imod dens politik.
 
Emner, der skal drøftes på ministerrådsmøder i EU, skal først præsenteres for Europaudvalget af de danske ministre, inden de tager til forhandlinger i Bruxelles. Derfor er de møder, der holdes i Ministerrådet, de vigtigste punkter på Europaudvalgets dagsorden.

Ministre får mandat af Europaudvalget

Beslutninger i EU's Ministerråd træffes hver uge med danske ministre som deltagere. Før en minister tager til Bruxelles for at træffe beslutninger >>af større rækkevidde<<, skal ministeren mødes med Folketingets Europaudvalg og forelægge et såkaldt forhandlingsoplæg for udvalget.
 
Ministeren fremlægger regeringens holdning – forhandlingsoplægget ‒ til en given sag og forsikrer sig om, at der er opbakning til ministerens forhandlingslinje fra et flertal i Folketinget. Når et forhandlingsoplæg er blevet godkendt, siger man, at ministeren har fået sit mandat.

Orientering af udvalget

I sager, som regeringen skønner har >>væsentlig betydning<< for Danmark, nøjes ministeren med at orientere udvalget enten mundtligt eller skriftligt ‒ med andre ord hentes der intet mandat.
 
Definitionerne på >>Større rækkevidde<< og >>væsentlig betydning<< er ikke nærmere defineret, men det står klart i Europaudvalgets beretninger, at det er regeringens pligt at foretage dette skøn.
 
I Europaudvalget repræsenterer hvert partis ordfører det antal mandater, som partiet har i Folketinget. På den måde udtrykker udvalgets holdning til ministerens forhandlingsoplæg også hele Folketingets holdning.

Ministerrådsmødet sætter dagsordenen

Dagsordenen for Europaudvalgets møder følger i vid udstrækning dagsordenerne for ministerrådsmøderne i EU. De danske ministre tager til ministerrådsmødet i Bruxelles for at diskutere og eventuelt vedtage de forslag, der kommer fra Europa-Kommissionen.
 

Folketinget kontrollerer Europa-Kommissionen

Folketinget skal sikre, at forslag til lovgivning fra Europa-Kommissionen overholder reglen om nærhedsprincippet. Europaudvalget varetager opgaven i samarbejde med fagudvalgene.
 
Nærhedsprincippet fastslår, at beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige niveau og så tæt på borgerne som muligt. EU må ikke lovgive, hvis målet med loven bedre kan opfyldes på nationalt, regionalt eller lokalt niveau.
 
Opgaven med at kontrollere nærhedsprincippet deler Folketinget med de andre nationale parlamenter; man siger, at de vogter over nærhedsprincippet.

Kontrol af nærhedsprincippet i praksis

Nærhedstjek, som det hedder, når Folketinget undersøger forslag fra EU for overensstemmelse med nærhedsprincippet, foregår i samarbejde mellem Europaudvalget og fagudvalgene. Det foregår på den måde, at Europaudvalget udvælger en række forslag, som udvalget ønsker, at Folketinget undersøger ekstra grundigt. Derefter beder Europaudvalget det eller de relevante fagudvalg om en udtalelse.
 
Fagudvalgene står således for den første behandling af forslagene fra Kommissionen, og hvis der er forhold, som giver anledning til kritik af et forslag, udarbejder udvalget en udtalelse til Europaudvalget, som kan tilslutte sig udtalelsen og sende den videre til Kommissionen på vegne af Folketinget.

Åbne møder

Offentligheden kan overvære åbne møder i Europaudvalget og følge dem live på nettet. Fredag er som regel Europaudvalgets faste mødedag, og størstedelen af udvalgets møder er såkaldt åbne møder.
 
Europaudvalget mødes som regel også, selv om Folketingets andre udvalg holder mødefri (f.eks. i juni og september). Årsagen er, at ministerrådsmøderne fortsætter, uanset at folketingsåret er afsluttet, og der vil derfor være sager, som regeringen skal forelægge for Europaudvalget.

Besøg fra udlandet

Repræsentanter for forskellige lande, f.eks. ministre og andre politikere, kommissærer og ambassadører m.v., besøger hvert år Europaudvalget. Disse besøg er med til at give udvalget internationalt input til arbejdet. Europaudvalget mødes også jævnligt med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Studieture og internationale møder

Udlandet er primært det sted, hvor Europaudvalget tager hen på studieture. Rejserne er en kilde til viden og inspiration for medlemmerne af udvalget.
 
Europaudvalget rejser ofte til:

  • det land i EU, der står foran at skulle overtage formandskabet for EU
  • lande, der søger optagelse i EU
  • lande af særlig interesse
Asylproblematikken og migrationsproblematikken i Middelhavsområdet og at blive klogere herpå var f.eks. formålet for Europaudvalgets rejse til Rom, Sicilien og Lampedusa i april 2016.
 
Studierejser til Bruxelles arrangeres også. Her er formålet ofte at:

  • mødes med kommissærer og udvalg i Europa-Parlamentet
  • besøge EU-institutioner m.v.
Delegationer fra Europaudvalget til de såkaldte COSAC-møder, som er halvårlige fællesmøder for europaudvalgene i medlemsstaternes parlamenter, er også en tilbagevendende rejseaktivitet. Europaudvalgets formand og næstformand deltager typisk i formandsmøder forud for COSAC, hvor udvalgsformænd for europaudvalgene i EU-landenes parlamenter mødes.
 

Europaudvalgets ressortministerium

Udenrigsministeriet er Europaudvalgets politiske ressortministerium. Udenrigsministeriet sørger for at koordinere regeringens europapolitik og holde kontakten til Folketingets Europaudvalg.

Organisationer på Europaudvalgets område

Mange organisationer m.v. interesserer sig for det europapolitiske område. Det gælder bl.a. for en stor gruppe af:

  • brancheorganisationer
  • foreninger
  • ngo'er
  • tænketanke
  • forskningsinstitutioner 
  • danske faglige organisationer
  • europæiske organisationer

Åbne møder og høringer

Størstedelen af udvalgets møder er åbne for offentligheden, som både kan deltage ved møderne og følge dem live på nettet.
 
Organisationer og borgere har derudover mulighed for at få foretræde for Europaudvalget, hvis de ønsker at orientere udvalget om et emne inden for udvalgets ressort.
 
Ekspertmøder og høringer om aktuelle emner bliver jævnligt afholdt udvalget. F.eks. afholdt udvalget et såkaldt krydsforhør om migration, Schengensamarbejdet og Dublinforordningen i maj 2016.
 

Parlamentarisk aktivitet

  • 42 udvalgsmøder
  • behandling af 7 beslutningsforslag
  • 13 samrådsspørgsmål til henholdsvis udenrigsministeren, miljø- og fødevareministeren, økonomi- og indenrigsministeren og skatteministeren ‒ 6 blev besvaret i åbne samråd
  • 107 udvalgsspørgsmål
  • modtagelse af 3 deputationer

Høringer

  • presset på EU’s grundlæggende værdier, den 12. marts 2015

Europaudvalget havde møder med

  • danske medlemmer af Europa-Parlamentet
  • europakommissærer
  • internationale organisationer
  • udenlandske ministre og ambassadører

Emnerne var aktuelle udfordringer og aktuelle sager i Europa og resten af verden.

Andre aktiviteter

  • inspirationsmøde om Europa-Kommissionens arbejdsprogram, den 18. marts 2015

Desuden deltog et eller flere udvalgsmedlemmer i:

  • interparlamentarisk møde i Lissabon om vedvarende energi, den 9.-10. oktober 2014
  • udvalgsrejse til Ungarn, den 2.-4. november 2014
  • interparlamentarisk møde i Rom om CFSD og CSDP, den 5.-7. november 2014
  • COSAC-møde i Rom, den 30. november – 2. december 2014
  • møder i Bruxelles, den 3.-4. december 2014
  • Interparlamentarisk uge, den 3.-4. februar 2015
  • WTO-konference i Genève, den 16.-17. februar 2015
  • møde i Paris om terrorbekæmpelse, den 30. marts 2015
  • Bukarest Pride, den 21.-24. maj 2015
  • interparlamentarisk møde i Paris om TTIP, den 25.-26. juni 2015

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Folketinget behandler lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte beslutningsforslag frem for lovforslag, fordi de ikke er så omfattende og tidskrævende at skrive. Beslutningsforslag er karakteriseret ved at indeholde et klart formuleret politisk budskab og et pålæg eller en opfordring til regeringen om at fremsætte et lovforslag, der udmønter budskabet.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Ved høringer inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet. Høringerne er i reglen åbne for pressen og offentligheden.
Lovforslag
Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.
Udvalgsmøde
De fleste udvalg holder møde en gang om ugen, men i de travle perioder holder de flere. Alle udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale. Til hvert møde er der en dagsorden, som laves af udvalgssekretæren i samarbejde med udvalgsformanden.
Udvalgssekretær
Hvert udvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget. Udvalgssekretæren er uddannet jurist eller lignende. Udvalgsassistenten er kontoruddannet. De er begge ansat i Folketingets Administration, politisk neutrale og arbejder for alle medlemmer i udvalget.
Udvalgsspørgsmål
Udvalgsmedlemmerne kan stille skriftlige spørgsmål, som vedrører et forslag, udvalget behandler, eller et emne på udvalgets sagsområde. Også folketingsmedlemmer, der ikke er medlem af det pågældende udvalg, kan stille spørgsmål om faktuelle forhold på udvalgets område.
Ministerrådet
Ministerrådet består af en repræsentant for hver af EU-landenes regeringer, som regel en minister, som har beføjelse til at forpligte sin regering. Ministerrådet kaldes også Rådet for den Europæiske Union eller blot Rådet.
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen består af 28 kommissærer - en fra hvert medlemsland. Kommissærerne udpeges i de respektive EU-landene for 5 år ad gangen med ansvar for hver deres portefølje.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har 751 medlemmer i form af politikere valgt ved direkte valg i de 28 EU-lande.
EU
EU er forkortelsen for Den Europæiske Union. Den udgør et politisk og økonomisk samarbejde mellem de nu 28 medlemslande.