Partigruppernes bogstaver

Alle Folketingets partigrupper betegnes med bogstaver, bl.a. så man kan se, hvem der tilhører hvilket parti. Bogstaverne er ikke de samme, som partierne bruger ved folketingsvalg, i deres kampagner osv.

Nærbillede af damehånd med blyant ved stemmeseddel. Folketingsvalget 18. juni 2015.
Større

 

Partiernes bogstav eller bogstaver står skrevet bag medlemmernes navne i Folketingets dokumenter, referater osv. Det gør, at alle altid kan se, hvilket parti medlemmet repræsenterer. Tilhører et medlem ikke et parti, står der (UFG) bag medlemmets navn: uden for folketingsgrupperne.

I Folketinget 2017 findes disse partigruppebogstaver:

  • (S) Socialdemokratiet 
  • (DF) Dansk Folkeparti
  • (V) Venstre
  • (EL) Enhedslisten
  • (LA) Liberal Alliance
  • (ALT) Alternativet
  • (RV) Radikale Venstre
  • (SF) Socialistisk Folkeparti
  • (KF) Det Konservative Folkeparti
  • (IA) Inuit Ataqatigiit
  • (T) Tjóðveldi
  • (JF) Javnaðarflokkurin 
  • (UFG) Uden for folketingsgrupperne

Partiernes bogstaver i Folketinget og ved valg er forskellige

Partigruppernes bogstaver er ikke de samme som de listebogstaver, partierne bruger, når der er folketingsvalg. Listen over partiernes listebogstaver ved valg ser således ud:

  • A - Socialdemokratiet
  • B - Radikale Venstre
  • C - Det Konservative Folkeparti
  • D - Nye Borgerlige
  • F - SF ‒ Socialistisk Folkeparti
  • I - Liberal Alliance
  • K - Kristendemokraterne
  • O - Dansk Folkeparti
  • V - Venstre, Danmarks Liberale Parti
  • Ø - Enhedslisten ‒ De Rød-Grønne
  • Å - Alternativet

Listebogstaverne godkendes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, og partierne bruger dem også i deres kampagnemateriale, på valgplakater osv. 

Forkortelsen for Socialdemokratiet  i Folketinget er f.eks. S, mens partiets bogstavbetegnelse ved valg er A. Modsat forkortes partiet Venstres navn i Folketinget V, og partiets bogstavbetegnelse er også V. 

Partiforkortelserne brugt i Folketinget giver for det meste sig selv. Bogstavbetegnelserne ved valg har en mere blandet oprindelse. De gamle partier fik i sin tid et bogstav tildelt, mens de nyere partier selv har valgt blandt de resterende bogstaver. 

Bogstavbetegnelserne A, B og C blev tildelt Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti ved et borgerrepræsentationsvalg i København i 1909. Bogstaverne blev fordelt efter gruppernes størrelser, så det største parti, Socialdemokratiet, fik A, Det Radikale Venstre fik B, mens Højre ‒ forløberen for Det Konservative Folkeparti ‒ fik C. 
Venstre ændrede i 1971 bogstavbetegnelse fra D til V, fordi det hentyder til partiets navn. 

Socialistisk Folkeparti har bogstavet F, som henviser til Folkeparti.

Dansk Folkeparti valgte i sin tid bogstavet O, som en af stifterne, Pia Kjærsgaard, siden hen har forbundet med optimisme, orden og organisation.


Leksikon

Gå til leksikon
Parti
Et politisk parti er en kreds af personer, som har de samme grundholdninger, og som har sluttet sig sammen for at prøve at få indflydelse på, hvordan samfundet skal udvikle sig. De politiske partier spiller en stor rolle i dansk politik. De personer, som stiller op til folketingsvalg for at blive medlem af Folketinget, er næsten altid opstillet for et parti.