Partiernes historie

Politiske partier er en gruppe personer, der deler værdier, og som under et fælles partinavn opstiller kandidater til offentlige valg for at få indflydelse på udviklingen i samfundet. Ved demokratiets indførsel eksisterede politiske partier ikke, og i grundloven står der stadig, at folketingsmedlemmerne alene er bundet af deres overbevisning.

Ministergangen, udsnit af ministerbilleder
Større

Partier opstod, efter at demokratiet blev indført

Der var ingen partier, da Danmark fik sit første demokratiske parlament i 1849. Medlemmerne blev alene valgt på personlige egenskaber og synspunkter. 

Partierne er ikke nævnt i grundloven, og det var vigtigt for grundlovsfædrene at understrege, at medlemmerne ikke skulle møde med bundne mandater fra vælgerne. Baggrunden var, at man i Frankrig havde set, at de valgte repræsentanter for de forskellige stænder mødte op med bindende fuldmagter fra vælgerne.

De første 20 år efter at Danmark blev et demokrati, greb den siddende formand for henholdsvis Landstinget og Folketinget ind, når et medlem i salen refererede til sit tilhørsforhold til et bestemt parti eller en gruppe af medlemmer.

Medlemmer, der delte synspunkter, sluttede sig efterhånden sammen i klubber. Klubberne mødtes og afholdt politiske saloner uden for Christiansborg. De mødtes uden for parlamentet, dels fordi partierne ikke var anerkendt officielt, og dels fordi der var meget lydt i lokalerne på Christiansborg på grund af de mange trækkanaler.

Eksistensen af politiske partier blev efterhånden accepteret, og da Folketinget flyttede til Fredericiagade, efter at det andet Christiansborg brændte ned, var der accept af og plads til, at den private politiske selskabelighed kunne udfolde sig der.
Partierne var anerkendt ved indflytningen i det nuværende Christiansborg i 1918, hvor der også var gjort plads til dem. Samtidig blev begrebet gruppernes ordførere anerkendt og indført i Folketingets forretningsorden.


De første partier bliver til

Venstre og De Konservative er 2 nuværende partier, der har baggrund i klubberne i Rigsdagen. Socialdemokratiet blev dannet uden for Rigsdagen og havde eksisteret som parti i 13 år, før partiet fik valgt medlemmer ind i parlamentet i 1884.

Omkring 1870 kom de første partidannelser: 

  • Højre (nu Det Konservative Folkeparti) 
  • Det Forenede Venstre (nu Venstre)
  • Socialdemokratiet 

For Højre og Det Forenede Venstres vedkommende bestod partierne i starten af de folketingsmænd, partierne havde. Senere opbyggede de en partiorganisation med lokalafdelinger. 

Socialdemokratiet opbyggede derimod en stærk partiorganisering med det samme for at skaffe så mange medlemmer som muligt og komme i Folketinget. 

Partierne repræsenterer forskellige erhvervsgrupper

De 3 første partier havde en mere eller mindre solid vælgerbase i bestemte erhvervsgrupper: 

  • Højre repræsenterede godsejere og borgere
  • Det Forenede Venstre repræsenterede bønderne
  • Socialdemokratiet repræsenterede arbejderne

De første partier kunne også placeres efter forskellige ideologiske retninger: konservatisme (Højre), liberalisme (Det Forenede Venstre) og socialisme (Socialdemokratiet). 

Nye partier 

I 1900-tallet kom flere partier til. Nogle partier opstod på grund af politiske splittelser i folketingsgruppen. Andre partier opstod, fordi en gruppe borgere delte politisk opfattelse og/eller ville kæmpe for en bestemt sag sammen. Andre igen, fordi mindre partier slog sig sammen.

Partisplittelser

Nogle af partierne fra 1900-tallet og starten af det nye årtusinde er opstået, ved at en folketingsgruppe er blevet splittet eller et eller flere medlemmer bryder ud af et parti og starter et nyt. Det gælder for følgende partier:

  • Radikale Venstre brød ud fra Venstre i 1905
  • Socialistisk Folkeparti (SF) brød ud fra Danmarks Kommunistiske parti (DKP) i 1959
  • Venstresocialisterne (VS) brød ud fra Socialistisk Folkeparti (SF) i 1967
  • Centrum-Demokraterne (CD) blev dannet i 1973(opløst i 2008) af et folketingsmedlem(Erhard Jacobsen), der havde forladt Socialdemokratiet.
  • Dansk Folkeparti brød ud fra Fremskridtspartiet i 1995
  • Frihed 2000 brød ud fra Fremskridtspartiet i 1999 (opløst igen i 2001)
  • Ny Alliance brød ud fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti i 2007 – partiet ændrede navn til Liberal Alliance i 2008
  • Alternativet i 2013 er opstået ved at et enkelt tidligere folketingsmedlem har samlet personer omkring sig, der ønskede et nyt parti. Efterfølgende har gruppen samlet underskrifter og er stillet op til folketingsvalget.

Mindre partier slår sig sammen

Enhedslisten startede i 1989 som et valgteknisk samarbejde uden for Folketinget mellem:

  • Socialistisk Arbejderparti (SAP)
  • Venstresocialisterne (VS)
  • Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)

I dag er partiet Enhedslisten en medlemsorganisation uafhængigt af de partier, der tog initiativet til det partipolitiske samarbejde. 


Enkeltsagspartier

Enkelte partier er opstået omkring en enkelt eller enkelte sager. Det gælder 

  • Kristeligt Folkeparti
  • Fremskridtspartiet

Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne) blev dannet i 1970 i protest mod indførelsen af fri abort og afkriminalisering af billedpornografi. Fremskridtspartiet blev dannet i 1972 på en bølge af modstand mod skattetrykket og det statslige bureaukrati.

Begge partier har efterfølgende formuleret en politik på de fleste samfundsområder. 


Der er også partier, der i hele deres levetid har koncentreret sig om enkeltsager, f.eks. Pensionistpartiet og partiet De Grønne, der begge er opløst i dag. 

Der findes også partier og lokale lister, som kun stiller op til kommunalvalg. 

Den traditionelle partiakse i opløsning

Efter 1973 har der været opbrud i de traditionelle grupperinger, og partierne har ikke længere stabile rødder i bestemte erhvervsgrupper. De nye partier er svære at placere på en traditionel højre-venstreskala i forhold til ideologi.

Det gør billedet komplekst, at der kan trækkes forskellige skillelinjer mellem partierne, så en placering af partierne i forhold til hinanden kræver flere dimensioner. Partierne kan f.eks. dele holdninger, hvad angår fordelingspolitik, men være uenige om værdipolitik og omvendt.
Efter grundlovsrevisionen i 1866 fandtes der i Folketinget tre venstregrupper, som i 1870 slog sig sammen og dannede Det Forenede Venstre. Venstres rødder går længere tilbage, men 1870 står som det officielle år for dannelsen af partiet. Efter 1870 tog opbygningen af lokale vælgerforeninger fart, og i 1929 blev Venstres landsorganisation dannet.

Liberalt menneskesyn

Venstres politik bygger på et liberalt menneskesyn, hvor mennesket trives bedst i frihed under ansvar ‒ frihed forstået som fravær af tvang, men også forstået således, at mennesket frit kan tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet.

Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt. Frisind betyder for Venstre, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale – og til frit at vælge livsform. Ifølge Venstre, betyder frisind ikke, at man skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Mennesket har ret til at leve sit liv i frihed og gå sine egne veje ‒ alene eller sammen med andre ‒ forudsat at det ikke krænker andre menneskers tilsvarende frihed.

Venstre lægger vægt på rettigheder som disse:

  • den personlige frihed
  • privatlivets ukrænkelighed
  • den private ejendomsret
  • ytringsfriheden
  • trosfriheden
  • foreningsfriheden
  • forsamlingsfriheden
  • erhvervsfriheden

Frihedsrettigheder skal gælde for alle uanset køn og politisk, religiøs, etnisk og seksuel baggrund

Læs Venstres historie på partiets hjemmeside
I 1916 blev Det Konservative Folkeparti dannet som et parti, der skulle varetage den ny middelklasses interesser. Mange af partiets stiftere havde rod i det gamle Højre.

Formålet var at føre en politik, der talte til konservativt indstillede medborgere inden for alle samfundsgrupper.

Frihed og ansvar som værdigrundlag

Partiets værdigrundlag bygger på troen på frihed og ansvar. Det enkelte menneske skal have frihed til at forme sin egen tilværelse og til at skabe sin egen lykke. Frihed og ansvar er to sider af samme sag ‒ ansvar for at forvalte sin egen frihed uden at krænke andres ret til samme frihed og ansvar for fællesskabet, hvor hver især respekterer de andres egenart og retten til forskellighed.

Ansvar for fællesskabet betyder, at der skal udvises medmenneskelighed og socialt engagement over for dem, der ikke kan klare sig selv, eller dem, hvis frihed er krænket eller truet. Det gælder ansvaret over for de værdier, der knytter os sammen: 

  • vores land
  • vores kongehus
  • kristendommen
  • vores sprog
  • vores demokratiske styreform og grundlovssikrede rettigheder 
  • vores fælles historie

Det Konservative Folkeparti ønsker at forbedre det danske samfund med udgangspunkt i en politik, der på en gang er fornyende og bevarende.

Læs Det Konservative Folkepartis historie på partiets hjemmeside
Socialdemokratiet er dannet i 1871. Partiet blev skabt som et arbejderparti med tilknytning til fagbevægelsen af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag. Retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder skulle sikres for alle. 

Frihed, lighed og solidaritet som grundværdier

Partiet arbejdede for frihed, lighed og solidaritet som grundlæggende værdier for arbejdet.

Frihed betyder, at det enkelte menneskes demokratiske rettigheder sikres. 

Lighed betyder en socialt retfærdig fordeling af samfundets goder. Der skal være lige muligheder og lige adgang for alle, og det uanset køn, etnisk baggrund eller socialklasse. Lighed handler også om at respektere sine medmenneskers ret til at leve et anderledes liv end en selv. 

Solidaritet betyder, at vi er der for hinanden ‒ at vi sikrer samfundets svage som f.eks. de gamle, de syge og de arbejdsløse. Men solidaritet handler også om, at vi hver især bidrager til og tager ansvar for fællesskabet.

Socialdemokratiet fik valgt medlemmer til Folketinget første gang i 1884 og har været repræsenteret lige siden.

Læs Socialdemokratiets historie på partiets hjemmeside
Den 21. maj 1905 blev Det Radikale Venstre stiftet ved en splittelse af partiet Venstre.

Hovedpunkterne i partiets første program var:

  • dansk neutralitet
  • nedsættelse af militærudgifterne
  • stemmeret til alle over 21 århemmelige valg
  • adgang til folkeafstemninger
  • progressiv personbeskatning
  • arbejdsløshedsforsikring
  • nedsættelse af arbejdstiden
  • bedre omsorg for ældre, børn og svage 
  • frihed i undervisning og åndsliv

Demokrati og humanisme er i fokus for partiets virksomhed.

Det radikale værdigrundlag består af frisind, social ansvarlighed, respekt for folkestyret, økologisk bevidsthed, internationalt engagement og tillid til en markedsøkonomi i samspil med det offentlige.

Partiet kalder sig selv et socialliberalt parti og bygger på principperne: folkestyre og demokrati, frihed og fællesskab og bæredygtighed.

De Radikale har været i Folketinget siden 1905.

Læs Radikale Venstres historie på partiets hjemmeside
I 1959 blev Socialistisk Folkeparti (SF) dannet efter en splittelse i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) om, hvor selvstændig en linje man skulle føre i forhold til Sovjetunionen. Socialistisk Folkeparti ønskede at indføre socialismen med demokratiske midler.

SF er et socialistisk parti. For SF handler socialisme først og fremmest om at give mennesker større magt over deres eget liv og over samfundsudviklingen gennem udvidelse af demokratiet. 

Lighed og social sikkerhed

Det enkelte menneske skal have de bedst mulige betingelser for at leve det liv, det gerne vil. Derfor skal samfundet være præget af en høj grad af lighed og social sikkerhed. SF er et grønt parti, der sætter det fælles ansvar for miljøet højt. Det betyder en grøn omstilling af produktionen og at indtænke miljøhensyn i alle beslutninger.

SF kom i Folketinget første gang i 1960.

Læs SF’s historie på partiets hjemmeside
I 1989 blev Enhedslisten (EL) dannet som en sammenslutning af de tre partier VS, DKP og SAP. Til at begynde med var det et valgteknisk samarbejde, men samarbejdet udviklede sig til en medlemsorganisation, og Enhedslisten er i dag et parti med et politisk program og medlemsdemokrati.

Frihed, lighed, solidaritet og økologisk ansvarlighed

Enhedslisten arbejder for at skabe et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt ‒ et samfund, hvor frihed, lighed, solidaritet og økologisk ansvarlighed er i højsædet.

Denne målsætning betyder ikke, at man skal vente på, at store samfundsforandringer kommer på dagordenen. Enhedslistens medlemmer og aktive græsrødder støtter og kæmper for enhver lille forbedring, der kan skabe større retfærdighed mellem mennesker og bedre fremtidsmuligheder for kloden. Ved at være ihærdige fortalere for alle små og store fremskridt er de overbevist om, at de bringer de virkelige og afgørende samfundsforandringer nærmere.

EL har været repræsenteret i Folketinget siden 1994.

Læs Enhedslistens historie på partiets hjemmeside
Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995 af tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet.

Dansk Folkeparti vil ikke være bundet af hverken liberalisme eller socialisme, men ser som sin fornemste opgave at værne om de ting, der gør Danmark til et af verdens bedste lande.

Dansk selvstændighed og udbygget folkestyre og monarki

Dansk Folkeparti ønsker at sikre Danmarks selvstændighed, holde fast i det danske folks frihed i eget land og at bevare og udbygge folkestyret og monarkiet.

Partiet ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives mulighed for at klare sig selv og bestemme over sig selv, men hvor staten samtidig er forpligtet til at støtte og hjælpe de danskere, der på forskellig vis er i vanskeligheder. Frihedsrettighederne skal holdes i hævd og demokratiet beskyttes mod kræfter, der ønsker at omstyrte det.

Dansk Folkeparti har været i folketinget siden 1998.

Læs Dansk Folkepartis historie på partiets hjemmeside
Liberal Alliance er en videreudvikling af partiet Ny Alliance, som blev stiftet af Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg den 7. maj 2007. 

I 2008, den 28. august, blev Ny Alliance til Liberal Alliance, og partiet fik et nyt principprogram med et tydeligt liberalt udgangspunkt.

Personlig frihed og lavere skat

Liberal Alliance sætter den personlige frihed i højsædet frem for materiel lighed. Partiet ønsker et samfund præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige holdninger. Det personlige ansvar skal styrkes, og meget af den offentlige drift skal overlades til private.

Mærkesagerne er:

  • vækst
  • lavere skat og mere for pengene i den offentlige sektor
  • mere personlig frihed og mindre statsindblanding

Liberal Alliance har været i Folketinget siden 2007. 

Læs om Liberal Alliances historie på partiets hjemmeside

Læs om Ny Alliances historie på danmarkshistorien.dk
Alternativet blev dannet i 2013 med et ønske om at ændre måden, der normalt tænkes politik på i Danmark.

Partiet tager afsæt i 6 kerneværdier, der skal kendetegne interne og eksterne arbejdsprocesser såvel som konkrete politiske udspil. De 6 kerneværdier er:

  • Mod ‒ mod til at se problemerne i øjnene, men også mod på den fremtid, der er vores.
  • Generøsitet. Alt, hvad der kan deles, skal deles med dem, der har lyst.
  • Gennemsigtighed. Alle skal have mulighed for at se partiet over skulderen ‒ både på gode og dårlige dage.
  • Ydmyghed ‒ over for opgaven, over for dem, vi står på skuldrene af, og over for dem, der kommer efter os.
  • Humor. Uden humor, ingen kreativitet. Uden kreativitet, ingen gode ideer. Uden gode ideer, ingen skaberkraft. Uden skaberkraft, intet resultat.
  • Empati. At sætte sig i den andens sted og se verden derfra. Og derpå skabe løsninger, hvor alle vinder.

De 6 kerneværdier skal, ifølge Alternativet, være konstante pejlemærker, synlige i det daglige politiske arbejde og i den måde, partiet tænker, taler og handler på ‒ fra debatarrangementer over politiske udspil til kampagneafvikling.

Alternativet har været i Folketinget siden 2015.

Læs Alternativets historie på partiets hjemmeside

Tjóðveldi

Det færøske parti Tjóðveldi blev grundlagt den 22. maj i 1948 og betyder Republik. Partiet blev stiftet med den klare målsætning at gennemføre det færøske folks beslutning ved folkeafstemningen den 14. september 1946 om at etablere Færøerne som en selvstændig republik. Partiets politik handler om løbende at skabe større politisk selvstændighed, en stærkere og selvbærende økonomi, voksende og konkurrencedygtig velfærd og et moderne og tolerant samfund.  

Partiet stillede første gang op til folketingsvalg i 1973, hvor Erlendur Patursson blev valgt til Folketinget. 

I Folketinget bruger Tjóðveldi kræfterne på at tale Færøernes og færingernes sag og blander sig ikke i rent danske anliggender. Partiet arbejder gerne sammen med andre partier i Folketinget, men er ikke bundet eller begrænset af politiske tilhørsforhold til danske partier. 

 

Javnaðarflokkurin

Javnaðarflokkurin blev stiftet i 1925 med det formål at sætte erhvervspolitik og socialpolitik på den færøske dagsorden, der havde været helt domineret af spørgsmålet om Færøernes selvstændighed og forholdet til Danmark. 

Javnaðarflokkurins mål er at udvikle Færøerne i henhold til de socialdemokratiske grundværdier, og dette mål mener partiet bedst nås, så længe Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark. Men stadig at udvide Færøernes selvstændighed i dette fællesskab ses også som helt afgørende. Javnaðarflokkurin har således været med til at hjemtage så godt som alle de sagsområder, som Færøerne har overtaget fra Danmark. Partiet var aktivt involveret i forhandlingerne i Folketinget om hjemmestyreloven, som blev sat i kraft i 1948. Samme år blev partiets formand, Petur Mohr Dam, valgt som et af de to færøske folketingsmedlemmer. 

Frem til 1998 var Javnaðarflokkurins folketingsmedlemmer i Folketinget en integreret del af den socialdemokratiske folketingsgruppe, men siden har der været løsere tilknytning. I 2011 fik partiet for første gang status som selvstændigt parti i Folketinget, men har dog stadig et tæt samarbejde med Socialdemokratiet. Medlemmer af Folketinget for Javnaðarflokkurin fører det færøske partis politik på Christiansborg. Dog har partiet besluttet, at dets medlemmer i Folketinget ikke skal føre ren partipolitik, men også skal repræsentere alle færøske borgere og det færøske samfund som helhed. Medlemmerne skal derfor også videreformidle den til enhver tid siddende færøske regerings politik på Christiansborg – og i hvert fald ikke bruge pladsen i Folketinget til direkte at modarbejde en færøsk regering.

Javnaðarflokkurins arbejdsområde på Christiansborg er alt det, hvor der er berøringsflader mellem Danmark og Færøerne. Partiet involverer sig ikke i rent danske anliggender, ud over at man altid peger på en socialdemokratisk statsministerkandidat. 

 

Inuit Ataqatigiit

Det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit blev dannet som en politisk gruppe i 1976 og blev i 1978 et politisk parti. I 1960´erne havde grønlandske studerende i Danmark dannet studenterorganisationen Unge Grønlænderes Råd. Ud fra dette råd kom inspirationen til den politiske vækkelse i Grønland i 1970´erne, hvor hovedønsket var et Grønland styret fra Grønland, af grønlændere. 

Partiet var til at starte med langt ude på venstrefløjen og støttede ikke hjemmestyret, da partiet mente, at Grønland skulle være selvstændigt ‒ en holdning, der senere er blevet modificeret. Selvstændighed for Grønland er dog stadig Inuit Ataqatigiits endelig mål for landets statsretslige status. 

Ved det første valg til det grønlandske landsting i 1979 fik partiet ingen sæder, men siden har partiet vokset sig stadig større. I dag er Inuit Ataqatigiit og Siumut de største partier i Grønland. I 2001 fik partiet sit første folketingsmedlem, da Kuupik Kleist, den senere partiformand og landsstyreformand, blev medlem. Siden har partiet fastholdt taburetten. 

Inuit Ataqatigiit gik i 2015 til valg på at være Grønlands frie stemme i Folketinget, hvilket betyder, at partiet samarbejder med alle partier på tværs af det politiske spektrum. I nordisk regi er Inuit Ataqatigiit en del af Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe (VSG) og Nordic Green Left Alliance (NGLA).