Folketingets formands tale til Statsborgerskabsdagen 2017

Det talte ord gælder 

Goddag og velkommen til statsborgerskabsdagen 2017. 

I dag siger vi tillykke til alle jer, der har fået dansk statsborgerskab i 2016. 

Jeg er glad for, at I har taget imod invitationen til at komme ind og blive fejret her i teltet på Christiansborg og til åbent hus i Folketinget bagefter. 

Det er især dejligt at se så mange glade børn her i teltet. I plejer at stå for den gode stemning. Og jeres humør er med til at gøre dagen i dag til en fest. 

Det er en fest, hvor vi fejrer alle jer nye statsborgere. Men også en fest, hvor vi fejrer det danske folkestyre. 

En fest, hvor vi lige standser op en gang og siger til hinanden: Hvor er det dog et herligt samfund vi lever i. Hvor er det dog et dejligt land, vi bor i. 
  
Folkestyret har I allerede været en del af længe. 

Nu får I så den lille sløjfe sat på, der handler om, at I kan stemme til Folketingsvalg. 

Hvis I altså er fyldt 18. Jeg kalder det en lille sløjfe, for stemmeret til Folketinget er altså det mindste af det – og så alligevel, men det kommer jeg tilbage til. 

Den store pakke. Selve det at deltage i det danske folkestyre. 

Den pakke får man allerede i det øjeblik, man sætter sine ben på jorden i Danmark. 

Hvad enten det sker ved fødsel eller ved opholdstilladelse. 

For det danske folkestyre er overalt. Man kan faktisk slet ikke undgå det. 

Der hvor man bor i Danmark, kan man gå til møde i ejerforeningen, andelsboligforeningen eller beboerforeningen. Og man kan stille op til valg til bestyrelsen. 

Der hvor man går i skole, kan eleverne stille op til elevrådet og være med til at bestemme, hvordan det nye klatrestativ i skolegården skal se ud og eller hvad der skal holdes emneuge om næste gang. 

Og forældrene kan stille op til skolebestyrelsen og være med til at bestemme, hvordan deres barns skole skal udvikle sig fremover. 

På arbejdspladsen kan man stille op og blive valgt som tillidsrepræsentant eller medarbejderrepræsentant i virksomhedens bestyrelse. 

I fodboldklubben, kulturforeningen og venskabsforeningen er der de samme muligheder for at sætte vores aftryk på den hverdag, vi lever i. 
  
Hele vores hverdag er en stor buket af muligheder og tilbud, som vi selv kan få indflydelse på, hvis vi deltager. 

Man kan selvfølgelig også lade være, men så er det de andre, der bestemmer. Og det må man så finde sig i. 
  
Nu sagde jeg lige, at stemmeretten er det mindste i det danske folkestyre. 

Men det er jo ikke helt rigtigt. 

For det er jo også det største. Set i et historisk perspektiv. 

Det var stemmeretten, som kampen om en fri forfatning handlede om. Det var stemmeretten, som kvindernes kamp om deltagelse i demokratiet, drejede sig om. 
  
Og de steder på kloden i dag, hvor kampen om demokratiet foregår, er det stemmeretten til parlamentariske forsamlinger, som kampen handler om. 

Det er også stemmeretten, der giver den største følelse af glæde, optimisme og sejr, hvis man har levet i et diktatur og for første gang oplever at deltage i et frit parlamentsvalg. 

Demokrati er en måde at leve på. Demokrati er vaner. Demokrati er læring. 

Det starter allerede i vuggestuen, når lille Emma har sat sig i et hjørne på grøn stue og samlet alle stuens biler omkring sig. 

Her kommer pædagogen ind i billedet og lærer Emma at være fælles om tingene og dele med de andre. 
  
I skolen lærer børnene at række hånden op, når de vil have ordet og at give plads og lytte til andre. 

Det er nok ikke altid sådan, det foregår, men jeg kan godt li’ tanken! 

Skoleeleverne lærer om demokrati, har samfundsfag på skoleskemaet og sender måske forslag ind til Folketingets Ungdomsparlament eller deltager i Skolevalget. 

Og de begynder at blive utålmodige efter at få lov til at stemme. 

Nogle begynder som teenagere at argumentere for, at man burde sætte valgretsalderen på 18 år ned. 

Måske organiserer de sig sammen med andre med samme synspunkt, som dem selv. 
  
Demokrati er kultur. 

Friheden til at skabe kunst. 

Muligheden for at danne en teaterforening. 

Indsatsen for at etablere et lokalt spillested. 

Kampen for en idrætshal. 
  
Og demokrati er historie. 

Jeg håber, at I alle sammen følger med i DR’s store, historiske TV-serie: ”Historien om Danmark”, som i aften i afsnit 4 handler om den tidlige middelalder. 

Her vil I blandt andet møde Biskop Absalon, der grundlagde København og Absalons borg, som I lige nu sidder oven på resterne af. 

Senere i serien vil I opleve, at grundloven ikke bare var noget, som faldt ned fra himlen, ligesom vores flag i følge sagnet gjorde for 800 år siden. 
  
Nej, grundloven var en kulmination på mange forskellige strømninger, ideer og bevægelser med inspiration fra nær og fjern, som fik momentum i årene op til 1849. 

Og arbejdet blev jo slet ikke gjort færdigt i 1849, hvor grundloven blev skrevet. 

Først mange år efter, i 1915, kunne man meningsfyldt tale om et folkestyre, hvor alle fik lov til at være med. 

Jeg håber også, at alle I har lyst til at være med. Det håber vi. Og vi forventer det faktisk af jer. 

Det er – og bør være – en meget stor begivenhed at få dansk statsborgerskab. Det skal værdsættes. 
  
Så kære nye, danske statsborgere. 

Endnu engang velkommen til Christiansborg. 

Velkommen til Folketinget og til vores folkestyre.