Formandens tale ved mindehøjtideligheden for Finn Nørgaard

Søndag den 14. februar 2016 holdt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, tale ved mindehøjtideligheden for Finn Nørgaard i Landstingssalen.

Det talte ord gælder

Kære familie og venner til Finn Nørgaard 

Kære alle sammen 

Tusind tak fordi jeg må have lov til at være sammen med jer i dag og mindes Finn Nørgaard og fordi jeg senere er inviteret med til at tænde et lys for Finn Nørgaard og Dan Uzan på ruten mellem Krudttønden på Østerbro og Synagogen i Krystalgade. 

Med valget af denne gamle Landstingssal for mindehøjtideligheden i dag, kunne I ikke have valgt noget bedre sted, sådan som I har skildret Finn Nørgaard for os. 

Salen her blev oprindeligt bygget til en lille eksklusiv forsamling. Landstinget, som var overhuset i den daværende danske rigsdag. 

Det blev afskaffet i 1953, og siden da har Folketinget været ene om at være vores parlament. 

Landstingssalen er i dag stedet, hvor folket mødes. 

Et sted hvor man går til foredrag, høringer og debatarrangementer. 

Hver dag er det fyldt med nysgerrige og engagerede mennesker, som godt kan li' at følge med, og som ikke kan lade være med at interessere sig for, hvad der sker omkring dem. 

Præcis som vi har fået beskrevet Finn Nørgaard. 

Hvor demokratiet nede i den modsatte ende af Vandrehallen i Folketingssalen er for de folkevalgte, er denne her ende med Landstingssalen nu blevet for folket. 

Kunsten herinde på væggene af maleren Erik A. Frandsen udtrykker det samme. 

At demokratiet er det store fællesskab, vi har sammen. 

At demokratiet og friheden først og fremmest er hos os i hverdagen. 

Det er glæden ved at kunne åbne sit vindue ud til baggården og lukke et solstrejf ind i sit køkken. 

Det er friheden til selv at bestemme, hvilken bog man vil læse og hvilken musik, man vil lytte til. 

Det er nydelsen ved den lille hverdagsfest en torsdag aften med et glas bobler. 

Alle sammen små, uskyldige friheder, vi tager for givet.

Det er små friheder, som vi først for alvor forstår betydningen af, når de bliver truet. 

Det blev de sidste år den 14. og 15. februar. 

Men Finn Nørgaard og Dan Uzan lagde sig imellem. 

Desværre med dødelig udgang til følge for dem begge.

Vi bliver aldrig i stand til at gengælde den gave og det offer, som de gav os. 

Men det mindste vi kan gøre, er at fortælle deres historie, så de aldrig bliver glemt. 

I Folketinget vil vi fortælle deres historie ved at sætte deres navne op på en mindeplade lige her uden for Landstingssalen. 

Det bliver en del af den nystiftede pris, som vi kalder Folketingets Hæderspris, og som vi vil overrække om nogle måneder tæt på Finn Nørgaards og Dan Uzans fødselsdage. 

Hvert år er der ca. 90.000 besøgende, som bliver vist om i Folketinget. 

Med mindepladens placering, gør vi nu Finn Nørgaards og Dan Uzans historie til en del af den fortælling om vores folkestyre, som de besøgende får. 

Hver besøgsgruppe og hver skoleklasse får lejlighed til at gøre holdt ved mindepladen. 

Her får de fortalt historien om Finn Nørgaard og Dan Uzan. 

Her får de fortalt historien om deres vilje og mod til at beskytte os andre mod onde kræfter, der ville vores frie livsstil til livs. 

For demokrati er netop en livsstil. 

Det er en måde at leve og være sammen på. 

Men i disse år ser vi, hvor sårbart demokratiet som livsstil kan være. 

Derfor må vi ikke tage det for givet. 

Vi skal kæmpe for det hver dag, så vi kan give det videre i god behold til hver ny generation efter os.  

Vi ved, at prisen for vores frihed kan være høj. 

Nogle betaler den højeste pris. Det gjorde Finn Nørgaard og Dan Uzan. 
 
Kære familie og venner til Finn Nørgaard. 

Tak fordi I på trods af jeres store sorg over tabet af Finn har haft overskud til at dele hans liv og historie med os. 

Finn Nørgaard og Dan Uzan må aldrig blive glemt. 

Tak for ordet.