Formandens tale ved konference om Mongoliet

Mandag den 21. september 2015 holdt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, tale til åbningen af konference om 25 års demokratisk udvikling i Mongoliet.

Det talte ord gælder

Kære gæster 

Det er en stor ære for mig at få lov til at åbne denne konference i Folketinget i anledning af 25 året for indførelsen af demokrati i Mongoliet. 
 
En særlig velkomst skal lyde til Dr. Ojun Sanjaasuren. Nuværende medlem af det mongolske parlament, den Store Hural, og tidligere minister for miljø og bæredygtig udvikling 

Også en særlig velkomst til direktør Sukhgerel Dugersuren.

Begge har I rejst den lange vej fra Mongoliet for at kunne være til stede her i dag. 

For 25 år siden tog Mongoliet et kæmpe skridt i retning af at indføre et folkestyre i et land som ligger 6.000 km fra os. 

Dengang ville I gerne have hjælp til at bygge jeres nye, demokratiske institutioner op og heldigvis valgte i os, lille Danmark, som nogle af de første. 

Det var vi meget glade og stolte over dengang, og det er vi stadig. 

For Danmark og Mongoliet har der altid været noget eventyrligt over de to landes syn på hinanden. 

Alle børn i Mongoliet kender nogle af H.C. Andersens eventyr. Men for os i Danmark har eventyret om Mongoliet også altid stået stærkt. 

Vi er mange der i vores skoletid har været forbi Nationalmuseet og lært om det mongolske nomadeliv i den etnografiske samling. 
 
Vi har stået og kigget på de mandshøje figurer med de flotte mongolske dragter. De blev fremstillet af billedhuggeren Bodil Hornemann i 1940’erne efter de aftryk - eller livs-masker - som Henning Haslund-Christensen fik taget af sine mongolske medarbejdere på den sidste ekspedition, han foretog til Mongoliet. 

Haslund-Christensen dynastiet er ikke til at komme uden om, når det gælder forholdet mellem Danmark og Mongoliet. 
 
I har i tre generationer bragt jeres uforbeholdne beundring af mongolerne videre til os danskere. 

Jeres fascination af nomadelivet på de endeløse stepper har I gjort levende for os. Et nomadeliv, som mange ser som det reneste udtryk for menneskets sande og naturlige tilværelse. 

Så tusind tak for eventyret, familien Haslund-Christensen. Jeg ved, at I er mødt talstærkt op i dag. 

Jeg vil også gerne sige et stort, varmt tak til Dansk-Mongolsk selskab, som har været med til at gøre denne dag mulig for os. Selskabet står også for en række øvrige, fine arrangementer her i jubilæumsåret. 

Som sagt begyndte samarbejdet mellem det mongolske og danske parlament allerede kort tid efter, at Mongoliet overgik til demokratisk styreform. 

En af de første, som Folketinget sendte ud, var daværende chef for Folketingets Bibliotek, Elise Holt.  
Hun delte sin begejstring for det spirende demokrati i en artikel i Bibliotekarforbundets blad i 1991. ”Entusiasmen og seriøsiteten er til stede” skrev hun, og så håbede hun, at de forslag, hun havde været med til at beskrive i rapporten, kunne blive til virkelighed. 

Det var bl.a. etableringen af et professionelt biblioteks- og informationscenter. Det blev det, og da jeg selv var så heldig at besøge parlamentet i Mongoliet i 2013 fik jeg fortalt, at selv reolerne og biblioteksvognene var blevet fragtet derud fra Danmark. 
Senere i 1992 og 1994 sendte vi så vores nuværende Folketingssekretær, Claus Dethlefsen, derud, og han hjalp med at uddanne udvalgssekretærerne til at yde professionel og neutral bistand til parlamentsmedlemmer i det nye fler-partisystem. 
 
Samarbejdet var en succes. Så stor en succes, at det blev nedlagt. Det blev nedlagt, fordi det mongolske parlament og de øvrige demokratiske institutioner hurtigt viste sig at kunne bære og fortsætte den positive udvikling. Og fordi Mongoliet fik placeret sig på verdenskortet og fik indledt et frugtbart samarbejde med hele det internationale samfund. 

Folketingets Præsidium tog derud på besøg, både i 1997 og senest i 2013, hvor jeg selv fik den store oplevelse at være gæst i Mongoliet. 
Demokrati handler ikke kun om stemmeret. 

Det er også et sindelag og en omgangstone. 

Og man kan ikke tage det for givet. 

Hver ny generation skal vindes. 

Derfor har vores to parlamenter nu igen fundet sammen og denne gang i et mindre, afgrænset samarbejdsprojekt. 
 
Her vil vi fra Folketingets side gerne inspirere vores mongolske kolleger med vores praktiske erfaringer med at tilbyde undervisning og oplevelser i demokrati til skoleelever, både her i parlamentet men også ude i klasseværelserne. 

Og modsat vil vi gerne lære af det mongolske parlaments erfaringer med parlaments TV og nye måder at samle servicetilbud til parlamentsmedlemmerne. 

De første to danske medarbejdere har allerede været af sted på besøg i parlamentet i Mongoliet, og vi gælder os til at tage imod den første mongolske delegation til efteråret. 

Et land skal have noget at leve af for at kunne give sine borgere velfærd, hvad enten det er skolegang, sundhedsydelser eller ældreomsorg. Minedrift står for en betydelig del af Mongoliets indtægter og derfor er det også et emne, som denne konference kommer ind på senere. 
Sammen med Folketingets Præsidium besøgte jeg Oyu Tolgoi [Oju Tol-goj] minen i Gobi-ørkenen, hvor der brydes kobber og guld. 

Jeg har et billede, hvor jeg er fotograferet ved siden af en af de gigantiske gravemaskiner til 8 millioner dollars. 

Sjældent har jeg følt mig så lille. 
 
Dengang i 2013 og i dag er det mit håb, at den mongolske regering og de nuværende samarbejdspartnere forvalter mineprojektet og udbyttet med fornuft, så det kommer den mongolske befolkning til gode. 

Det siger jeg fordi, at guld altid har draget menneskeheden, og ikke altid fået det bedste frem i folk. 

Kære alle sammen 

Endnu engang velkommen til konferencen. 

Og nu giver jeg ordet videre til dagens ordstyrer, journalist og forfatter Mette Holm, som jeg ved også har tabt sit hjerte til Mongoliet. 

Hun tilhører bestemt superligaen af store fortællere om det smukke og eventyrlige land på stepperne. 

Rigtig god fornøjelse.