Formandens tale til frokosten med det tyske mindretal

Den 24. november 2016 holdt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, tale til frokosten med det tyske mindretal.

Det talte ord gælder

Kære gæster 

Jeg er meget glad for at kunne byde jer velkommen her i dag. 

Traditionen med, at Præsidiet er vært for en frokost hvert andet år for det tyske mindretal, stammer helt tilbage til 1985. 

Og det er et af de absolut bedste gøremål, der står på formandens og Præsidiets aktivitetsliste. 

Det kan være svært at finde på noget nyt at sige til jer ugen efter, at det danske mindretal syd for grænsen har været til frokost her i Folketinget. 

For alt det, som jeg roser det danske mindretal for, passer også på jer. Og I deler også de samme udfordringer. 

Men der er alligevel en vigtig ting, som jeg lagde til side og tænkte: Den gemmer jeg til det tyske mindretal. Den skal de have. Den har de bedst fortjent. 

Og det handler om den måde, som vi her i Folketinget er vidne til, at I to mindretal i det sønderjyske og det nordtyske samarbejder på. 

Det er virkelig noget, som imponerer os. Det gør os samtidig trygge og også lidt varme om hjertet. 

Vi mærkede det allerede for to år siden, da I var her sidst, og vi sammen med de to mindretal markerede 150 året for krigen i 1864 ved en fælles frokost i Tårnet. 

Havde vi lavet den fælles mindretalsfrokost for 30 år siden, skulle vi nok have arbejdet med bordplanen i et par dage. Og stemningen ville under alle omstændigheder have været lidt trykket. 
Men i 2014 tog det ikke langt tid med den borplan til restauranten i Tårnet. 

Landdagspræsident Klaus Schlie deltog også, og der var en fantastisk stemning. 

Vi oplever med jer, at der ikke længere er noget, som ikke kan diskuteres. 

Der er ikke længere noget, som er pinligt. 

Man kan godt spørge jer om, hvordan I vil fejre genforeningen i 2020, uden at man i sekundet efter bliver flov og tænker, nåh nej, det skulle jeg ikke have spurgt om. 

Det kan godt være, I kalder det at markere genforeningen i stedet for at fejre den. 

Det kender vi kun godt alt for godt til selv fra vores egne jubilæer tilbage i 2014. 
Men bortset fra det, er I lige så aktive, vigtige og uundværlige, når vi kommer til 100 året for genforeningen i 2020. 

For 100 året er lige så vigtig en milepæl for jer, som det er for andre sønderjyder og danskere. 


Det samme gælder sådan noget som spørgsmålet om tyske og danske navne på byskiltene. 

Det kan vi være uenige om, men man kan godt diskutere det. 

Automatreaktionerne er gledet ud af cirkulation og vi kan tale om det på et sagligt grundlag, uden at følelserne står i vejen. 

Også her er der fælles fodslag med mindretallet syd for grænsen. 

Jeres enighed og samarbejde træder frem, uden at jeres underliggende forskellighed viskes ud. 

I har også i fællesskab med det danske mindretal meldt mindretalsarbejdet ind som et fælles tema til kulturministerens Danmarks kanon. 

Her i Folketinget har vi stor respekt for det tyske mindretal i Danmark, og det gælder hele det politiske spektrum. 

Vi sætter stor pris på samarbejdet med jer og er glade for, at I så engageret og helhjertet tager del og ansvar i vort fælles samfund.

Jeg vil derfor gerne på hele præsidiets vegne have lov til at udbringe en skål, både for jer og for vores samarbejde og for vores gode, personlige relationer. Det gør det hele meget, meget lettere. 

Skål