Formandens tale på Dannevirkemuseet

Fredag den 25. september 2015 holdt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, tale ved Dannevirkemuseets 25 års jubilæum.

Det talte ord gælder

Kære Landdagspræsident 
Kære borgmestre, kære formænd 
Kære alle sammen 

Tusind tak for invitationen til at være med her i dag for at fejre Dannevirke Museets 25 års jubilæum. 

Det er godt, at der også i år har været gode mærkedage at fejre på disse kanter. Her tænker jeg ikke kun på dagen i dag, men også på 60 året for København - Bonn erklæringerne. 

På den måde har abstinenserne ikke været så hårde oven på det overflødighedshorn af fine, interessante og mindeværdige markeringer, der fandt sted sidste år i anledning af 150 året for krigen i 1864. 

En ting har altid slået mig som noget, at I er specielt gode til på disse kanter. 

I er gode til at sætte en historisk og kulturel ramme for et arrangement. 

Men selve temaet for arrangementet er altid noget, som forholder sig til nutiden og peger mod løsninger og mål i fremtiden. 

Når man er inviteret herned til jer, føler man aldrig, at man er landet i en kedelig studiekreds, som kun handler om historie og levn fra fortiden. 

Uanset hvor mange 100 år man er med til at markere, så peger jeres arrangementer altid fremad mod nye visioner for, hvordan denne landsdel kan udvikle sig. 

I arbejder for, at denne landsdel bliver det sted, man kigger hen, hvis man ønsker viden og inspiration til at løse konflikter med nationale mindretal. 

I arbejder for, at denne landsdel bliver selve porten til Norden for det europæiske kontinent. 

I arbejder for at skabe vækst i regionen, hvor man på hver side af grænsen - som det mest naturlige - trækker på ressourcer fra den anden side. Hele tiden kigger I fremad. 

Mindretal og flertal på begge sider af grænsen deler målene og visionerne for fremtiden, men giver plads til, at vejene derhen sker i respekt for mangfoldigheden og uden ensretning. 

At I er gode til at sætte en historisk og kulturel ramme for et arrangement med emner, der peger fremad, fik vi selv at mærke ved flere lejligheder i det store jubilæumsår 2014. 

Her havde Museum Sønderjylland leveret en vandreudstilling til Folketinget med titlen: Fjendskab & Forsoning – Det dansk-tyske grænseland 1864-2014. 

Fra Folketingets side havde vi egentlig bare tænkt, at nu bestod opgaven i at få den til at vandre og få den fragtet rundt fra det ene sted til det andet. 

Her var det så, at Sydslesvigsk Forening aktivt trådte til og sørgede for, at udstillingen blev løftet op til mere end blot at være en udstilling. 

Udstillingen kom til at danne bagtæppe for rigtig mange gode møder og debatter om mindretalspolitik. Det skylder vi jer en kæmpe tak for, at I lærte os. 

Vi har netop evalueret jubilæumsaktiviteterne i Præsidiet og jeg kan fortælle, at det samarbejde, vi havde med Museum Sønderjylland, med Landdagen i Kiel, med Nordisk Informationskontor i Flensborg og med Sydslesvigsk Forening nu kommer til at danne skole for fremtidige jubilæer, som Folketingets præsidium selvstændigt støtter. 

Fremover vil vi søge samarbejdspartnere, der er lige så gode, som I var for os. 

Nogen bedre historisk og kulturel ramme end Dannevirke findes ikke på disse kanter. 

Det lykkedes desværre ikke her i 2015 af få Dannevirke med på Unescos liste over verdens-kulturarv, selv om fæstningsanlægget var med i en fælles ansøgning fra 5 lande om at få 7 vikingeanlæg i Nordeuropa anerkendt. 

Men jeg håber ikke skuffelsen fuldstændig har taget lysten fra jer, for på den lange bane er den ansøgning slet ikke til at komme uden om.

Derfor er jeg overbevist om, at alle os, der er samlet her i dag, i vores levetid kommer til at opleve, at Dannevirke finder sin velfortjente plads på den liste. 

Velfortjent, fordi der er tale om Nordeuropas største, mest velbevarede forsvarsværk. 

Når man taler om Dannevirke, får det ofte den klang, at fæstningsanlægget udelukkende var et forsvarsværk. 

En kinesisk mur, der skulle adskille dem, der boede på hver sin side. 

Men sådan var det jo ikke. Dannevirke var også en port, som gav adgang til samkvem mellem mennesker og folkeslag, som ville hinanden det godt. 

En blomstrende handel, en udveksling af håndværk og kultur. 

Dengang som i dag var dette grænseområde nordboernes indgang til Europa og europæernes port til Norden. 

Bl.a. til Hedeby, som i sin storhedstid var et af de mest betydningsfulde handelscentre Nordeuropa. 

Kulturarv fortæller os, hvem vi er og hvor vi kommer fra. 

Det er ikke noget, man i det daglige har tid til at gå at juble over, og det kan til tider være svært at mærke, hvor meget det egentlig betyder for os. 

Men når vi mister kulturarv, mærker vi pludselig, hvor meget det betyder for os. 

Også når det foregår langt væk fra os. Og det er vi desværre vidner til i disse år. 

Vi så det i Afghanistan, hvor Taliban sprængte hovedet af en 50 meter høj og 1500 år gammel Buddha statue, som var hugget ud i en klippe. 

Vi ser det i dag, hvor terrororganisationen Islamisk Stat er i gang smadre en stor mængde uvurderlige kunstskatte på museet i den irakiske by Mosul. 

Det gør nærmest fysisk ondt på os at se billederne af disse ødelæggelser. 

Og hvis nogen ikke forstår, hvor vigtig kulturarven er for vores identitet og for vores stræben efter at finde en mening med vores tilværelse, så gør de det i hvert fald, når de ser den blive smadret med en muggert.  

Men lad os nu vende tilbage til glæden igen. Glæden over, at vi har dette fantastiske, velbevarede forsvarsværk til at fortælle de mange historier om livet i grænselandet. 

Glæden over, at det nu er 25 år, siden at Sydslesvigsk Forening grundlagde dette fine, lille museum. 

Og som på andre gode museer, bliver vi her forført med de bedste historier. Om fæstningsværket, om det danske mindretal og om vores eget liv. 

Hjertelig tillykke med jubilæet og endnu engang tak for invitationen.