Folketingets formands tale ved reformationsjubilæet

Folketingets og regeringens officielle markering af 500 året for Martin Luthers opslag af sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg.

Folketingets og regeringens officielle markering af reformationsjubilæet tirsdag den 31. oktober 2017

Det talte ord gælder

Deres Majestæt, 
Deres Kongelige Højheder, 
kære kolleger her i Folketinget, 
kære gæster, 
kære alle, der kigger med og sammen med os er med til at markere en vigtig begivenhed, som fandt sted i dag for 500 år siden.

Historie interesserer os.

Historiske personer interesser os. 

Nogle bliver ved med at betage os, mange år efter de er døde. 

De rager så højt op i landskabet, at deres ideer, værdier og menneskelige karakter bliver ved at indgyde respekt og inspirere os, selv om det er flere hundrede år siden, at de levede. 

Deres tanker er blevet vendt og drejet, og senere generationer har lagt til og trukket fra i et historisk værdiregnskab. 

Men det er vel kun et bevis på, at vi har at gøre med personer, der har sat et varigt aftryk på eftertiden.

Historiske begivenheder interesser os. 

Især dem, der er så skelsættende, at vi tænker: Det, der skete den gang, har betydning for vores tilværelse i dag. 

Som mennesker ligger det dybt i os at længes efter viden om, hvor vi kommer fra, og hvorfor vi er blevet til det folk, vi er.

Når man suger historisk viden til sig i bøger, til foredrag eller på tv, så sker der forunderlige ting oppe i hovedet. 

Tankerne retter sig ikke kun mod begivenheder, der fandt sted i fortiden. Vi tænker også på, hvor vi er i dag. 

Og måske allervigtigst: Vi tænker på, hvordan vi gerne vil indrette samfundet i fremtiden.

Sådan er det med historie. Sådan er det med Martin Luther og Reformationen.

I dag er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.

Luther satte ord på nogle tanker om frihed. 

Han satte ord på nogle tanker om lighed. 

Og han satte ord på at gøre nytte i familien og i samfundslivet.

Hans udgangspunkt var teologien: Hvert menneske har ansvar for sine handlinger over for Gud. 

Det var en moderne betragtning, der brød med katolicismens forestilling om, at man kunne købe sig til privilegier gennem aflad. 

Luther var ikke selv demokrat. Men når man ser i historiens bakspejl, er der en rød tråd fra hans tanker om det enkelte menneskes betydning og gerninger, til hvor vi befinder os i dag.

Det danske parlament. Folketinget.

Man skal altid være varsom med at måle historiske personer med nutidens alen. Og i Luthers tilfælde ville der mangle 500 års mellemregninger.

Det samme gælder, hvis vi selv med vores tankegods, menneskesyn og værdier lod os skyde tilbage til Luthers tid. 

Vi ville blive forfærdede over, hvor voldeligt og uretfærdigt samfundet var. Og vi ville tage skarp afstand fra meget af det, som Luther rent faktisk sagde og gjorde. 

Hans skrækkelige syn på jøderne er for eksempel velkendt. Det må man tage skarpt afstand fra.   

Derfor er det så vigtigt, at vi betragter Luther og hans tid med ydmyghed og måler ham nuanceret ud fra hans samtid og ikke dømmer ham gennem nutidsbriller. 

Og her får vi heldigvis hjælp af foredragsholderne og museumsudstillingerne, som der er et sandt overflødighedshorn af i dette jubilæumsår. 

Selv om man ikke kan deltage i det hele, er det en fornøjelse at læse programmerne og se plakaterne, for så ved man, at god viden bliver delt.

Mange dygtige eksperter og forskere, hvad enten det er i historie, teologi eller samfundsfag, har i kronikker, blogs og foredrag givet os lige præcis den nuancerede tilgang til Luther og Reformationen. 

Det har gjort os i stand til at forholde os til de historiske begivenheder og opnå en større forståelse for tiden og spændingerne uden at dele Luther og Reformationen op i sort og hvidt.

Reformationen indvarslede et nybrud, der bredte sig til andre områder af samfundslivet. 

Det var ikke med tanke på, at bøndernes børn skulle kunne komme på universitetet, at alle børn skulle lære at læse. Men det er gudskelov der, vi er i dag. 

Det var heller ikke med tanke på, at vi skulle udvikle en velfærdsstat, at det daglige arbejde blev gjort til en dyd. Men det er gudskelov der, vi er i dag. 

Og selv om Luthers tanker om lighed handlede om lighed over for gud og ikke om lighed mellem kønnene, så er det gudskelov der, vi er i dag. 

Hvis ikke Luther havde vist sit store mod og slået sine teser op på porten i Wittenberg, ville samfundet næppe se ud, som det gør i dag

I virkeligheden er det måske Luthers mod, som er vigtigst at markere i dette jubilæumsår. 

Især fordi det er 500 året for en helt bestemt handling, vi markerer i dag, nemlig opslaget af de 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. 

Han blev bandlyst af Paven og senere skulle han forsvare sine teser over for den politiske magthaver. 

Men han stod fast og lod sig ikke kue, selv om det nok havde været mest bekvemt for ham at holde lav profil.

I dag har vi jo sat kritik af magthaverne i system. 

Her i parlamentet slår vi dagligt nye teser op. 

Ikke på døren, men i Folketingstidende. 

Vi kalder dem ikke teser, men beslutningsforslag. 
De er ikke vendt mod paven, men mod statsministeren og hans regering. 
Ophavsmanden bliver ikke bandlyst, men får fornøjelsen af at forsvare sine forslag fra Folketingets talerstol og argumentere for, hvorfor hendes eller hans løsninger er bedre end regeringens.

Men selv om kritikken af magthaverne er sat i system, har vi stadig brug for modige mennesker, der tør gå imod flertallet og sige, hvad de mener. 

Modige mennesker, som ikke er bange for at udfordre den politiske korrekthed. 

Modige mennesker, der tør stå frem, selv om de godt ved, de risikerer at blive lagt for had på de sociale medier.

Derfor er det så vigtigt, at vi husker og hylder de modige personer fra historien, som turde gå imod strømmen, og som lagde de første trædesten til det gode og lykkelige samfund, vi har i dag. 

Derfor er det vigtigt, vi husker Martin Luther. 

Han er fadder til Reformationen. En bevægelse der gennem de seneste 500 år har bidraget meget til at forme det Danmark, vi kender i dag.

Tak for ordet.