Formandens tale ved Ungdommens EU-topmøde 2017

Lørdag den 4. marts holdt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, åbningstalen i Landstingssalen ved Ungdommens EU-topmøde 2017

Det talte ord gælder

Kære alle sammen

Velkommen til Ungdommens EU-topmøde 2017.

Det er noget af det bedste ved at være formand for Folketinget, at man bliver inviteret med til alle de spændende og nyskabende demokrati festivaller og rollespil, som unge engagerer sig i. 
I 2016 var det for eksempel Ungdommens Folkemøde ude i Søndermarken på Frederiksberg og her i 2017 har vi for en måned siden afviklet skolevalg, hvor mere end 650 skoler og 62.000 elever gik til stemmeurnerne efter en valgkamp, der varede 3 uger. 

Og nu er det jer, der har sat en hel weekend af til at opleve demokratiet på egen krop og deltage i Ungdommen EU topmøde 2017.

Hver gang jeg står over for en forsamling som jer, bliver jeg altid så imponeret over, hvordan I bare sidder rolige og opmærksomme. Og lytter. 

Det er jeg bestemt ikke velsignet med til hverdag.

Det rollespil, I nu om lidt kaster jer ud i, handler i år om, hvilken rolle EU skal spille i at opfylde FN’s nye verdensmål.

Og jeg kan se på programmet, at det er lykkedes jer at samle nogle af de mest internationalt erfarne danske politikere, som I kan blive inspireret af de næste par dage. 

Det kan ikke gå galt.

Hvis I finder nogle gode løsninger og forslag om jeres emne i denne weekend, er jeg sikker på, at de gerne vil vide det i Bruxelles.

Så ligesom vi til Ungdomsparlamentet overrækker de vedtagne forslag til statsministeren, så synes jeg også, at det giver god mening, at I sender jeres konklusioner over til ham i morgen, når I er færdige, så han kan tage dem med til Bruxelles som inspiration, næste gang han skal deltage i et rigtigt topmøde.

Det synes jeg godt, I kan tillade jer. 

For fremtiden tilhører jer, og derfor bør jeres stemme være den vigtigste at lytte til.
Jeg må indrømme, at da jeg læste om jeres rollespil og så programmet, så begyndte det faktisk at krible i mig for at få lov at være med. 

Min foretrukne rolle ville nok være Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson, men jeg ved ikke, om han er med i år.

Faktisk tror jeg, at jeg allerhelst ville være en del af pressekorpset, for jeg kan forstå, at en del af jer også skal være journalister. 
Tænk at være herinde i to dage og have fuld adgang til 28 af Europas statsledere. 

Hver gang, jeg skulle til pressemøde og høre om nye initiativer og aftaler, ville jeg spørge, om man nu kunne være sikker på, at der vil være opbakning til det i befolkningen. 

Og om man nu var sikker på, at det var en EU-løsning, der var den rigtige, eller om det var noget, man kunne overlade til medlemslandene.
Det får mig til at tænke på det budskab, som kunstneren Erik A. Frandsen har givet til os Folketingsmedlemmer, da han malede sine nye billeder her til Landstingssalen.

Salen blev oprindeligt bygget til Landstinget. Det var en lille eksklusiv forsamling, som var overhuset i den daværende danske rigsdag. 

Det blev afskaffet i 1953, og siden da har Folketinget været ene om at være vores parlament.

Nu om dage er Landstingssalen hver dag fyldt med nysgerrige og engagerede mennesker. 

Mennesker, som godt kan li' at følge med, og som ikke kan lade være med at interessere sig for, hvad der sker omkring dem. 

Sådan nogle som jer.

Billederne herind udtrykker, at demokratiet er det store fællesskab, vi har sammen. 
Og at demokratiet først og fremmest er hos os i hverdagen. 

Det er glæden ved at kunne åbne sit vindue ud til baggården og lukke et solstrejf ind i sit køkken. 

Det er friheden til selv at bestemme, hvilken bog man vil læse og hvilken musik, man vil lytte til. 
Med andre ord. 

Demokrati er ikke længere noget eksklusivt for de få og som foregår bag lukkede døre.

Demokratiet er overalt og vi skal passe godt på det og må aldrig tage det for givet.

Ved at komme her i dag, har I vist, at I gerne vil hjælpe med at passe på det.

Det skal I have en meget stor tak for. 

Rigtig hjertelig velkommen og god fornøjelse.

Og nu vil jeg give ordet til formanden for FIC Ungdom, Christine Roj Larsen