Folketingets formand

Folketingets formand står i spidsen for Folketingets arbejde. Formanden sørger bl.a. for, at lovgivningsarbejdet foregår sådan, som det er beskrevet i grundloven og Folketingets forretningsorden. Folketingets ansigt udadtil er formanden, der tager imod de mange officielle gæster fra ind- og udland, som hvert år besøger det danske parlament.  

Formanden
Større

Pia Kjærsgaard – første kvindelige formand

Pia Kjærsgaard er formand for Folketinget og den første kvindelige formand. Folketingsmedlemmerne valgte hende til formand den 3. juli 2015. Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget siden 1984, først for Fremskridtspartiet, siden for Dansk Folkeparti, som hun var med til at stifte i 1995.

Det overordnede ansvar for Folketinget er formandens

At planlægge, prioritere og gennemføre Folketingets mange opgaver er Formandens overordnede ansvar. Formanden sørger f.eks. for at
 
  • det parlamentariske arbejde sker efter grundlovens regler, bl.a. at rammerne for samarbejdet mellem Folketinget (den lovgivende magt) og regeringen (den udøvende magt) bliver overholdt
  • det parlamentariske arbejde sker efter reglerne i Folketingets forretningsorden
  • formidle, hvad folkestyret går ud på, og hvordan man kan deltage i det
 
Sammen med Folketingets Præsidium leder formanden arbejdet i Folketinget. Det betyder, at formanden skal sørge for
 
  • at lovgivningsarbejdet sker efter planen 
  • at folketingsmedlemmerne har de bedste rammer for deres arbejde 
 
Møderne i Folketingssalen ledes af formanden.

Folketingets ansigt udadtil

Officielle gæster og udenlandske delegationer, f.eks. præsidenter og ministre, der besøger Folketinget, modtages af formanden. 

Formanden tager også på Folketingets vegne imod danskerne. Det kan f.eks. være
 
  • frivillige organisationer
  • institutioner
  • skoleelever
  • kulturpersonligheder
  • borgere, der har noget på hjerte 
 
Besøger Folketinget udlandet, f.eks. andre parlamenter, står formanden i spidsen.
 
De mange repræsentative opgaver giver formanden en særlig mulighed for at formidle, hvordan folkestyret virker, og hvilke muligheder der er for at deltage aktivt i det danske demokrati.

Formandsposten bliver man valgt til 

Når der har været folketingsvalg, skal det nye Folketing vælge en ny formand. Det står i grundloven. Og hvert år, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober, skal medlemmerne genvælge formanden.  

Formand er altså noget, man bliver valgt til – en tillidserklæring fra de politiske kolleger i Folketinget på tværs af politiske skel. Formandsposten regnes da også for at være landets mest ærefulde folkevalgte post. 

Det almindelige lovgivningsarbejde skal formanden ikke som de øvrige medlemmer af Folketinget deltage i. Men formanden er medlem af Folketinget og har altid ret til at sætte sig i salen og deltage i de politiske debatter og afstemningerne på lige fod med de øvrige medlemmer.

Formanden er desuden formand for Udvalget for Forretningsordenen.
 

Kronologi over Folketingets formænd fra 1933 og frem: 

  • Pia Kjærsgaard (DF) 2015
  • Mogens Lykketoft (S) 2011 - 2015
  • Thor Pedersen (V) 2007 - 2011
  • Christian Mejdahl (V) 2003 - 2007 
  • Ivar Hansen (V) 1998 - 2003 
  • Erling Olsen (S) 1994 - 1998 
  • Henning Rasmussen (S) 1993 - 1994 
  • H.P. Clausen (K) 1989 - 1993 
  • Erik Ninn-Hansen (K) 10. januar 1989 - 3. oktober 1989 
  • Svend Jakobsen (S) 1981 - 1989 
  • K.B. Andersen (S) 1978 - 1981 
  • Karl Skytte (R) 1968 - 1978 
  • Julius Bomholt (S) 1964 - 1968 
  • Gustav Pedersen (S) 1950 - 1964 
  • Julius Bomholt (S) 1945 - 1950 
  • Hans Rasmussen (S) 1933 - 1945

Leksikon

Gå til leksikon
Folketingets formand
Posten som Folketingets formand regnes for den fineste, man kan vælges til i Danmark – ministre bliver nemlig ikke valgt, men udpeget af statsministeren. Formanden har det overordnede ansvar for Folketinget, herunder for Folketingets Administration, dvs. alle de medarbejdere, der er ansat i Folketinget til at hjælpe med folketingsarbejdet.
Præsidiet
Folketingets Præsidium er Folketingets øverste ledelse. Ordet præsidium stammer fra latin og betyder de, der sidder foran. Præsidiet vælges efter hvert folketingsvalg og i starten af hvert folketingsår. Præsidiet skal sikre, at det parlamentariske arbejde tilrettelægges ordentligt og reglerne overholdes. Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd.
Forretningsorden
Reglerne for, hvordan arbejdet i Folketinget skal fungere, står i Folketingets forretningsorden. De mere overordnede regler for Folketingets arbejde udspringer af grundloven, f.eks. at et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages, og at mindst halvdelen af folketingsmedlemmerne skal være til stede og deltage i afstemningen, før et lovforslag kan vedtages.

Senest opdateret: [06.03.2017]
Sideansvarlig: Finn Tørngren Sørensen