Statsrevisorernes arbejde

Statsrevisorernes konsensusprincip

Statsrevisorerne fungerer som et kollegium. De arbejder ud fra et konsensusprincip, dvs. at de tilstræber at være enige, både når de afgiver bemærkninger til beretninger, og når de anmoder Rigsrevisionen om at undersøge et område. 

Statsrevisormøder og besigtigelser

Statsrevisorerne holder møder ca. 1 gang om måneden, alle måneder undtagen juli. Dagsorden for mødet bliver offentliggjort om morgenen på mødedagen.

Som led i revisionsarbejdet besigtiger Statsrevisorerne hvert år statslige og statsstøttede virksomheder både i Danmark og i udlandet. I forbindelse med en besigtigelse kan Statsrevisorerne få alle relevante dokumenter og oplysninger forelagt, og de kan rapportere til Folketinget om resultatet.

Statsrevisorernes opgaver

Statsrevisorerne har til opgave at revidere statens regnskaber. Opgaven løses i tæt samarbejde med Rigsrevisionen, som udfører hovedparten af revisionsarbejdet. Rigsrevisionen rapporterer til Statsrevisorerne i form af beretninger og notater. Statsrevisorerne er den eneste myndighed, der kan pålægge Rigsrevisionen at udføre bestemte revisionsopgaver.
Statsrevisorernes væsentligste opgave er således at behandle de beretning og notater, de modtager fra Rigsrevisionen og at afgive beretningerne til Folketinget.

Statsrevisorerne afgiver ca. 25 beretninger om året. Herudover afgiver Statsrevisorerne hvert år "Beretning om revisionen af statsregnskabet". Beretningen indeholder Rigsrevisionens redegørelse for den finansielle revision af hvert enkelt ministerområde. Statsrevisorerne afslutter revisionen af statsregnskabet ved at afgive "Endelig betænkning over statsregnskabet". Den indeholder opfølgningen på årets beretninger, ministrenes redegørelser til beretningssagerne, "Rigsrevisionens opfølgende notater" og "Statsrevisorernes bemærkninger". Herefter kan statsregnskabet godkendes af Folketinget.

Statsrevisorerne har til opgave at:

  • gennemgå det årlige statsregnskab og sikre, at alle statens indtægter fremgår, og at alle udgifter er afholdt i overensstemmelse med finansloven eller anden bevillingslov
  • kontrollere, at regnskabet er rigtigt og i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis
  • vurdere, om de offentlige midler er forvaltet fornuftigt og ansvarligt
  • forelægge statsregnskabet for Folketinget til beslutning
  • hjælpe Folketingets udvalg med at fremskaffe revisionsmæssige oplysninger
  • kontrollere, om de ansvarlige ministre har givet Folketinget og dets udvalg de nødvendige oplysninger 
Statsrevisorerne afgiver bemærkninger til de fleste af de 25 beretninger, de årligt modtager fra Rigsrevisionen. Bemærkningerne kan f.eks. være kritik af ministre, ministerier og styrelser. Bemærkninger er altid optrykt som første del af en beretning.
Statsrevisorerne har siden oktober 2007 benyttet sig af en 'karakterskala' ved udformningen af deres bemærkninger til beretningerne. Skalaen angiver kritikniveauet i bemærkningen.
 
Skalaen er ikke og skal ikke være fast og udtømmende, da den principielt kan varieres i det uendelige. Statsrevisorerne udformer til enhver tid deres bemærkninger, så de tager højde for sagens karakter, og hvad Statsrevisorerne kan blive enige om. 

Karakterskala      Definition
Positiv kritik
  • finder det meget/særdeles positivt
  • finder det positivt
  • finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel
  • finder det ikke helt tilfredsstillende
Middel kritik
  • finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
  • påpeger/understreger/henstiller/forventer
  • beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik
  • kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper
  • påtaler/påtaler skarpt
Skarpeste kritik
  • påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Statsrevisorernes virksomhed som parlamentarisk kontrolorgan går tilbage til 1849.
 
Det danske folkestyre fik sin spæde begyndelse med junigrundloven 1849. Noget af det afgørende var folkets overtagelse af bevillingsretten, indflydelsen på rigets finanser og deltagelse i revisionen af de givne bevillinger. Den lovgivende magt fik med valget af statsrevisorer indsigt i den udøvende magt, dvs. forvaltningens virksomhed.
 
Det første valg af statsrevisorer i Folketing og Landsting foregik i februar 1851.

Download

Grundloven fra 1849 beskriver Statsrevisorernes opgaver som parlamentarisk kontrolorgan. Ifølge grundlovens § 47 er det Statsrevisorernes opgave at revidere statens regnskab.
 
 § 47. Stk. 1. Statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.
 
Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov.
 
Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges Folketinget til beslutning.
 
Statsrevisorernes funktion, opgaver og virke fremgår også af:
 
Statsrevisorerne opstillede for 3. gang deres målsætninger på en temadebat den 26. april 2016. Målsætningerne er pejlemærker for indsatsen fremover, og kollegiet vil løbende følge op på, i hvilken udstrækning målsætningerne indfries. 

Statsrevisorernes målsætninger

Statsrevisorerne vil sikre, at den statslige revision er troværdig og har gennemslagskraft.
 
Derfor vil Statsrevisorerne

  • vise åbenhed
  • styrke respekten for og nytteværdien af den statslige revisions arbejde
  • styrke Statsrevisorernes normdannende profil
  • udvikle Statsrevisorernes arbejdsform og være åbne over for at lære af andres erfaringer

Finansiel revision og forvaltningsrevision

Revisionen omfatter både finansiel revision og forvaltningsrevision.
 
Finansiel revision er en efterprøvning af, om regnskabet er rigtigt, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl og mangler.
 
Forvaltningsrevision afdækker, om der er taget skyldige økonomiske hensyn, dvs. om institutionens økonomistyring er fornuftigt og ansvarlig. Større undersøgelser med forvaltningsrevision skal vise, om bevillingerne er brugt, som Folketinget har besluttet det, og om der er opnået tilfredsstillende resultater med de givne ressourcer.
 

Større undersøgelser - beretninger

Større undersøgelser iværksættes enten på Rigsrevisionens initiativ eller efter anmodning fra Statsrevisorerne. Statsrevisorerne vil normalt bede Rigsrevisionen om et forberedende notat om sagen, inden undersøgelsen sættes i gang.
 
I forbindelse med undersøgelsen indhenter Rigsrevisionen kommentarer fra de berørte ministerier og institutioner. Rigsrevisionen rapporterer resultatet af de større undersøgelser i en beretning til Statsrevisorerne.

Download

Folketinget vælger hvert fjerde år 6 statsrevisorer. Folketingets partier indstiller en kandidat til valg. Såvel medlemmer som ikkemedlemmer af Folketinget kan udpeges som statsrevisorer.

For at blive valgt som statsrevisor skal man være valgbar til Folketinget og være habil, dvs. at man ikke uden tilladelse fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen må beklæde nogen stilling eller varetage noget hverv af varigere karakter i en statslig myndighed eller virksomhed, hvor staten har betydelige økonomiske interesser - medmindre stillingen eller hvervet alene indebærer et ubetydeligt økonomisk eller ledelsesmæssigt ansvar. 

Statsrevisorerne kan ikke afsættes i 4-års-perioden, og der foretages ikke udskiftninger, selv om der er folketingsvalg.

Det nuværende statsrevisorkollegium er valgt for perioden 2014-2018.