Når valget er udskrevet

Rent formelt er Folketinget fuldt arbejdsdygtigt under en valgkamp, men der er en forståelse mellem partierne om, at arbejdet i Folketinget sættes på vågeblus.

Christiansborg, Folketingssalen
Større

Arbejdet stopper

Når et folketingsvalg bliver udskrevet, stopper stort set alt arbejdet i Folketinget med det samme, og politikerne kaster sig ud i valgkampen. 

Møderne i Folketingssalen aflyses, og alle de lov- og beslutningsforslag, der er fremsat i Folketinget, men som endnu ikke er færdigbehandlet, bortfalder ved valget. Hvis forslagsstillerne ønsker forslagene behandlet efter et valg, skal de genfremsætte forslagene, når det nyvalgte Folketing er trådt sammen. 

Folketinget kan holde møder, men udvalgene arbejder ikke

Folketinget kan fortsat holde møder, hvis det bliver nødvendigt. Bl.a. kan der være nogle grundlovsbestemte frister, der skal overholdes, som f.eks. fremsættelsen af finansloven.

Udvalgene holder normalt ikke møder under en valgkamp, ligesom de ikke modtager deputationer. I princippet kan udvalgene fortsat stille spørgsmål til ministrene, men i praksis gør de det ikke, efter at et valg er udskrevet. 

Spørgsmål til ministeren

Det er op til den enkelte minister at afgøre, om ministeren vil besvare eventuelle spørgsmål, der blev stillet, før valget blev udskrevet, og eventuelt nye spørgsmål. Ofte vil en minister vælge ikke at besvare dem, i hvert fald ikke, når der er tale om særlig politiske spørgsmål. 

Ikke alt kan sættes på pause

Enkelte områder af Folketingets arbejde kan dog ikke sættes på pause under en valgkamp. Det drejer sig f.eks. om opgaverne i Europaudvalget, da EU’s arbejde fortsætter uforandret under et dansk valg. Udvalget holder derfor sine planlagte møder helt frem til valgdagen.

Efter valget må arbejdet i Europaudvalget dog afvente, at det nye Folketing og Europaudvalg er sat, og indtil da orienteres partiernes ledere eller EU-ordførere på møder i Statsministeriet om de væsentligste EU-sager. Det er nemlig den >>gamle<< regering, der om nødvendigt forhandler i EU, frem til en ny regering er på plads.
Når der udskrives valg, træder regeringen kun tilbage, hvis den har mistet sit flertal i Folketinget, eller hvis Folketinget har udtrykt mistillid til statsministeren. Viser det sig efter et valg, at regeringen har mistet sit flertal, må den naturligvis gå af. 

Træder en regering ikke tilbage, når statsministeren udskriver folketingsvalg, fortsætter den i princippet sit arbejde uforandret. Men praksis er dog, at regeringen ikke tager nye, større politiske initiativer under en valgkamp.

Regeringen træder tilbage

Hvis regeringen træder tilbage, i forbindelse med at et valg udskrives, fortsætter den ><gamle<< regering som et forretningsministerium, indtil en ny regering er udnævnt. Det betyder, at ministrene i den periode kun må tage sig af de praktiske ting, der er nødvendige, for at ministerierne og den offentlige forvaltning kan køre videre.

Efter valget

Når mandaterne er fordelt efter et valg, er det nye Folketing fundet. Hvis regeringen ikke er trådt tilbage ved udskrivelsen af valget og den stadig har flertal, kan den fortsætte efter valget. Men hvis flertallet er væk, må regeringen træde tilbage, og der bliver afholdt en såkaldt dronningerunde.

Folketingsmedlemmerne stiller årligt ca. 15.000 spørgsmål til ministrene, som bruges til at kontrollere regeringens arbejde. Men under en valgkamp bliver spørgsmål i reglen ikke besvaret.

Da Folketinget ikke holder møder under en valgkamp, bliver de spørgsmål, som ministrene normalt besvarer i Folketingssalen om onsdagen, de såkaldte § 20-spørgsmål, i praksis ikke besvaret, ligesom spørgetimen heller ikke afholdes. 

Spørgsmål til skriftlig besvarelse

Folketingsmedlemmerne kan også bede ministrene om at besvare § 20-spørgsmål skriftligt, og når valget udskrives, vil der være en række spørgsmål, som venter på at blive besvaret.

Ministre behøver ikke besvare § 20-spørgsmål 

En minister kan dog altid – også når der ikke er udskrevet valg – vælge at meddele Folketinget, at et § 20-spørgsmål ikke kan besvares. Derfor vil det som udgangspunkt være op til den enkelte minister at vurdere, hvilke § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse ministeren vil besvare, når der er udskrevet folketingsvalg.

Folketingsmedlemmerne kan ikke stille nye § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse, når folketingsvalget er udskrevet.

Leksikon

Gå til leksikon
Folketingsvalg
Ved et folketingsvalg vælger den danske befolkning, hvem der skal være medlemmer af Folketinget. Der skal være folketingsvalg mindst hvert 4. år. Det er statsministeren, der udskriver folketingsvalg. For at kunne stemme skal man være dansk statsborger, bo fast i Danmark og være fyldt 18 år. Det samme gælder, hvis man vil stille op som kandidat til et folketingsvalg. Når stemmerne er talt op, får partierne pladser i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer de har fået. Der vælges 179 medlemmer til Folketinget: De 175 vælges i Danmark, 2 vælges i Grønland, og 2 vælges på Færøerne.