Tal og fakta om valg og afstemninger

Hvor gammel skulle man være for at stemme i 1922? Hvor høj er stemmeprocenten? Hvor finder jeg valgresultaterne? Under dette menupunkt er samlet tal og fakta om folketingsvalg og folkeafstemninger.

Nærbillede af stak papirer
Større
Der er ingen regel for, hvilken ugedag et folketingsvalg skal afholdes på. Statistikken viser, at den absolut mest brugte valgdag er tirsdag. Der har til gengæld aldrig været valg til Folketinget på en søndag.

Dato og ugedag for folketingsvalg siden 1849

Valgdato  Ugedag
4. december 1849 Tirsdag
4. august 1852 Onsdag
26. februar 1853 Lørdag
27. maj 1853 Fredag
1. december 1854 Fredag
14. juni 1855 Torsdag
14. juni 1858 Mandag
14. juni 1861 Fredag
7. juni 1864 Tirsdag
4. juni 1866 Mandag
12. oktober 1866  Fredag 
22. september 1869 Onsdag
20. september 1872 Fredag
14. november 1873 Fredag
25. april 1876 Tirsdag
3. januar 1879 Fredag
24. maj 1881 Tirsdag
26. juli 1881 Tirsdag
25. juni 1884 Onsdag
28. januar 1887 Fredag
21. januar 1890 Tirsdag
20. april 1892 Onsdag
9. april 1895 Tirsdag
5. april 1898 Tirsdag
3. april 1901 Onsdag
16. juni 1903 Tirsdag
29. maj 1906 Tirsdag
25. maj 1909 Tirsdag
20. maj 1910 Fredag
20. maj 1913 Tirsdag
7. maj 1915 Fredag
22. april 1918 Mandag
26. april 1920 Torsdag 
6. juli 1920 Tirsdag
21. september 1920 Tirsdag
11. april 1924 Fredag
2. december 1926 Torsdag
24. april 1929 Onsdag
16. november 1932 Onsdag
22. oktober 1935 Tirsdag
3. april 1939 Mandag
23. marts 1943 Tirsdag
30. oktober 1945 Tirsdag
28. oktober 1947 Tirsdag
5. september 1950 Tirsdag
21. april 1953 Tirsdag
22. september 1953 Tirsdag
14. maj 1957 Tirsdag
15. november 1960 Tirsdag
22. september 1964 Tirsdag
22. november 1966 Tirsdag
23. januar 1968  Tirsdag
21. september 1971 Tirsdag
4. december 1973 Tirsdag
9. januar 1975 Torsdag
15. februar 1977 Tirsdag
23. oktober 1979 Tirsdag
8. december 1981 Tirsdag
10. januar 1984 Tirsdag
8. september 1987 Tirsdag
10. maj 1988 Tirsdag
12. december 1990 Onsdag
21. september 1994 Onsdag
11. marts 1998 Onsdag
20. november 2001 Tirsdag
8. februar 2005 Tirsdag
13. november 2007 Tirsdag
15. september 2011 Torsdag
18. juni 2015 Torsdag

Folketingsvalg opgjort på ugedage

Mandag: 4 valg
Tirsdag: 37 valg
Onsdag: 10 valg
Torsdag: 6 valg
Fredag: 11 valg
Lørdag: 1 valg
Søndag: 0 valg

Tirsdag
Da Rigsdagen i 1849 vedtog den første grundlov, vedtog Rigsdagen også Lov om Valg til Rigsdagen, som omfattede valg til begge Rigsdagens kamre, Folketinget og Landstinget.

Den første valglov var væsentlig anderledes end de regler, man kender i dag. Selv om man introducerede en såkaldt lige og almindelig valgret, var valgloven set med nutidens øjne meget restriktiv. Samtidig var valgretsalderen høj – 30 år. Alt i alt betød det, at kun ca. 15 % af befolkningen over 30 år havde valgret i 1849.

Sideløbende er valgretsalderen ad flere omgange blevet sat ned, senest i 1978, hvor valgretten blev sat ned fra 20 år til de nuværende 18 år. Den almindelige og lige valgret omfatter derfor i dag en meget større del af befolkningen. Skønsmæssigt har 99 % af befolkningen over 18 år valgret i dag. 

Valgretsalder gennem tiderne 

Årstal Myndighedsalder Valgretsalder
1834 25 25
1849 25 30
1915 25 35 (Landstinget)
25 (Folketinget)
1922 21 35 (Landstinget)
25 (Folketinget)
1949  21 23 (Kommunal- og menighedsrådsvalg)
1953 21 23 (Alle valg)
1961 21 21
1969 20 21
1971 20 20
1976 18 20
1978 18 18

 

Ved folketingsvalg vælges i alt 179 medlemmer til Folketinget. De 4 af medlemmerne bliver valgt i Grønland og på Færøerne, mens de 175 vælges i Danmark.

Stemmeprocenten til folketingsvalg har altid været ret høj i Danmark  – mellem 80 og 90 %. 

Du kan herunder klikke dig videre til en samlet oversigt over bl.a. stemmeprocenten og over, hvor mange stemmer hver enkelt parti har fået ved valg til Folketinget siden 1913. Vær opmærksom på, at antallet af mandater før 1953 ikke var 179, som det er i dag.

 
Ved hvert folketingsvalg vælges der to folketingsmedlemmer i Grønland. Grønland har sin egen folketingsvalglov, så den praktiske valghandling foregår lidt anderledes end den, hvor de 175 danske folketingsmedlemmer vælges. Det er Rigsombudsmanden i Grønland, der er ansvarlig for afholdelsen af valgene.

Herunder er link til en oversigt over valgresultaterne fra folketingsvalgene i Grønland siden 1977. Der er i denne liste kun medtaget valgresultater fra og med 1977. Årsagen er, at det først er fra da af, at de grønlandske partier optræder i forbindelse med folketingsvalg. Inden 1977 var kandidaterne opstillet som enkeltpersoner. 

Ved hvert folketingsvalg vælges der to folketingsmedlemmer for Færøerne. Færøerne har sin egen folketingsvalglov, så den praktiske valghandling foregår lidt anderledes end den, hvor de 175 danske folketingsmedlemmer vælges. Det er Rigsombudsmanden på Færøerne, der er ansvarlig for afholdelsen af valgene.

Herunder er link til en oversigt over valgresultaterne fra folketingsvalgene på Færøerne siden 1953.

Der skal minimum være valg til Folketinget hvert 4. år, men det er altid statsministeren, der udskriver valget. Ud af de 26 gange, der har være udskrevet valg siden 1945, er valget oftest blevet udskrevet før tid. Det er kun sket 11 gange, at valgperioden er udløbet. Det vil sige, at kun 11 regeringer har siddet en hel valgperiode.

Årsager til udskrivelse af folketingsvalg siden 1945

Valgdato Årsag til valgudskrivelse
30. oktober 1945 Befrielsesvalget
28. oktober 1947 Sydslesvig
5. september 1950 Importreguleringen
21. april 1953  Grundloven
22. september 1953 Grundloven
14. maj 1957 Slutningen af 4-årig periode
15. november 1960 Slutningen af 4-årig periode
22. september 1964 Slutningen af 4-årig periode
22. november 1966 Skattereform – kildeskat
23. januar 1968 Økonomisk situation – indefrysning af dyrtidsportioner
21. september 1971 Slutningen af 4-årig periode
4. december 1973 Økonomisk politik, boligpolitik m.v. (Erhard Jakobsens udeblivelse fra afstemning)
9. januar 1975 Venstres helhedsplan
15. februar 1977 Kriseoplæg
23. oktober 1979 SV-regeringens sammenbrud
8. december 1981 Anbringelse af pensionsmidler
10. januar 1984 Forkastet finanslov
8. september 1987 Slutningen af 4-årig periode
10. maj 1988 NATO-valget
12. december 1990 Helhedsplan – 6%-skatten
21. september 1994 Slutningen af 4-årig periode
11. marts 1998 Slutningen af 4-årig periode
20. november 2001 Slutningen af 4-årig periode
8. februar 2005 Slutningen af 4-årig periode
13. november 2007 Kvalitetsreform, tronfølgelov og stop for valgspekulationer
15. september 2011 Slutningen af 4-årig periode
18. juni 2015 Slutningen af 4-årig periode

Valgdato

Årsag til valgudskrivelse

30. oktober 1945

Befrielsesvalget

28. oktober 1947

Sydslesvig

5. september 1950

Importreguleringen

21. april 1953

Grundlov

22. september 1953

Grundlov

14. maj 1957

Slutningen af 4-årig periode

15. november 1960

Slutningen af 4-årig periode

22. september 1964

Slutningen af 4-årig periode

22. november 1966

Skattereform – kildeskat

23. januar 1968

Økonomisk situation – indefrysning af dyrtidsportioner

21. september 1971

Slutningen af 4-årig periode

4. december 1973

Økonomisk politik, boligpolitik m.v. (Erhard Jakobsens udebliven fra afstemning)

9. januar 1975

Venstres helhedsplan

15. februar 1977

Kriseoplæg

23. oktober 1979

SV-regeringens sammenbrud

8. december 1981

Anbringelse af pensionsmidler

10. januar 1984

Forkastet finanslov

8. september 1987

Slutningen af 4-årig periode

10. maj 1988

NATO-valget

12. december 1990

Helhedsplan – 6%-skatten

21. september 1994

Slutningen af 4-årig periode

11. marts 1998

Slutningen af 4-årig periode

20. november 2001

Slutningen af 4-årig periode

8. februar 2005

Slutningen af 4-årig periode

13. november 2007

Kvalitetsreform, tronfølgelov og stop for valgspekulationer

15. september 2011

Slutningen af 4-årig periode

18. juni 2015

Slutningen af 4-årig periode

 

Valgdato

Årsag til valgudskrivelse

30. oktober 1945

Befrielsesvalget

28. oktober 1947

Sydslesvig

5. september 1950

Importreguleringen

21. april 1953

Grundlov

22. september 1953

Grundlov

14. maj 1957

Slutningen af 4-årig periode

15. november 1960

Slutningen af 4-årig periode

22. september 1964

Slutningen af 4-årig periode

22. november 1966

Skattereform – kildeskat

23. januar 1968

Økonomisk situation – indefrysning af dyrtidsportioner

21. september 1971

Slutningen af 4-årig periode

4. december 1973

Økonomisk politik, boligpolitik m.v. (Erhard Jakobsens udebliven fra afstemning)

9. januar 1975

Venstres helhedsplan

15. februar 1977

Kriseoplæg

23. oktober 1979

SV-regeringens sammenbrud

8. december 1981

Anbringelse af pensionsmidler

10. januar 1984

Forkastet finanslov

8. september 1987

Slutningen af 4-årig periode

10. maj 1988

NATO-valget

12. december 1990

Helhedsplan – 6%-skatten

21. september 1994

Slutningen af 4-årig periode

11. marts 1998

Slutningen af 4-årig periode

20. november 2001

Slutningen af 4-årig periode

8. februar 2005

Slutningen af 4-årig periode

13. november 2007

Kvalitetsreform, tronfølgelov og stop for valgspekulationer

15. september 2011

Slutningen af 4-årig periode

18. juni 2015

Slutningen af 4-årig periode

 

Valgdato

Årsag til valgudskrivelse

30. oktober 1945

Befrielsesvalget

28. oktober 1947

Sydslesvig

5. september 1950

Importreguleringen

21. april 1953

Grundlov

22. september 1953

Grundlov

14. maj 1957

Slutningen af 4-årig periode

15. november 1960

Slutningen af 4-årig periode

22. september 1964

Slutningen af 4-årig periode

22. november 1966

Skattereform – kildeskat

23. januar 1968

Økonomisk situation – indefrysning af dyrtidsportioner

21. september 1971

Slutningen af 4-årig periode

4. december 1973

Økonomisk politik, boligpolitik m.v. (Erhard Jakobsens udebliven fra afstemning)

9. januar 1975

Venstres helhedsplan

15. februar 1977

Kriseoplæg

23. oktober 1979

SV-regeringens sammenbrud

8. december 1981

Anbringelse af pensionsmidler

10. januar 1984

Forkastet finanslov

8. september 1987

Slutningen af 4-årig periode

10. maj 1988

NATO-valget

12. december 1990

Helhedsplan – 6%-skatten

21. september 1994

Slutningen af 4-årig periode

11. marts 1998

Slutningen af 4-årig periode

20. november 2001

Slutningen af 4-årig periode

8. februar 2005

Slutningen af 4-årig periode

13. november 2007

Kvalitetsreform, tronfølgelov og stop for valgspekulationer

15. september 2011

Slutningen af 4-årig periode

18. juni 2015

Slutningen af 4-årig periode

 

Valgdato

Årsag til valgudskrivelse

30. oktober 1945

Befrielsesvalget

28. oktober 1947

Sydslesvig

5. september 1950

Importreguleringen

21. april 1953

Grundlov

22. september 1953

Grundlov

14. maj 1957

Slutningen af 4-årig periode

15. november 1960

Slutningen af 4-årig periode

22. september 1964

Slutningen af 4-årig periode

22. november 1966

Skattereform – kildeskat

23. januar 1968

Økonomisk situation – indefrysning af dyrtidsportioner

21. september 1971

Slutningen af 4-årig periode

4. december 1973

Økonomisk politik, boligpolitik m.v. (Erhard Jakobsens udebliven fra afstemning)

9. januar 1975

Venstres helhedsplan

15. februar 1977

Kriseoplæg

23. oktober 1979

SV-regeringens sammenbrud

8. december 1981

Anbringelse af pensionsmidler

10. januar 1984

Forkastet finanslov

8. september 1987

Slutningen af 4-årig periode

10. maj 1988

NATO-valget

12. december 1990

Helhedsplan – 6%-skatten

21. september 1994

Slutningen af 4-årig periode

11. marts 1998

Slutningen af 4-årig periode

20. november 2001

Slutningen af 4-årig periode

8. februar 2005

Slutningen af 4-årig periode

13. november 2007

Kvalitetsreform, tronfølgelov og stop for valgspekulationer

15. september 2011

Slutningen af 4-årig periode

18. juni 2015

Slutningen af 4-årig periode

 
Der står ikke noget i grundloven om, hvor lang tid der skal gå, fra statsministeren udskriver valg, og til valget afholdes. Men praktiske hensyn til bl.a. brevstemmer gør, at valget normalt udskrives omkring 3 uger inden valgdagen.

I valglovens § 56 står f.eks.: »Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste tre uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.«

I »Vejledning om afholdelse af folketingsvalg« står: »Forberedelsen, gennemførelsen og opgørelsen af folketingsvalg skal ske inden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold til folketingsvalgloven. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister. Bemærk, at folketingsvalg normalt udskrives med et varsel på 3-4 uger.«

Vi har her samlet datoerne for udskrivelse og afholdelse af valg siden 1953. 

Valgkampens længde siden 1953

Udskrivelse af valg Afholdelse af valg Antal dage 
25. august 1953 22. september 1953 28 
10. april 1957  14. maj 1957  34 
4. oktober 1960  15. november 1960  42 
1. august 1964  22. september 1964  53 
2. november 1966  22. november 1966  20 
15. december 1967 23. januar 1968  39 
31. august 1971 21. september 1971 21 
8. november 1973 4. december 1973  26 
5. december 1974  9. januar 1975  35 
22. januar 1977  15. februar 1977  24 
28. september 1979  23. oktober 1979  25 
12. november 1981  8. december 1981  26
16. december 1983  10. januar 1984  25 
18. august 1987  8. september 1987  21 
19. april 1988
10. maj 1988 21 
22. november 1990  12. december 1990  20 
29. august 1994  21. september 1994  23 
19. februar 1998  11. marts 1998  20 
31. oktober 2001  20. november 2001 20 
18. januar 2005  8. februar 2005  21 
24. oktober 2007  13. november 2007  20 
26. august 2011  15. september 2011  20 
27. maj 2015  18. juni 2015  22
 

Muligheden for at afholde folkafstemninger blev indført med grundloven af 1915. Alle, der kan stemme til folketingsvalg, kan også stemme til landsdækkende folkeafstemninger.
 
Første folkeafstemning, der blev afholdt, var om salget af Dansk Vestindien i 1916. Seneste folkeafstemning var den 3. december 2015, hvor befolkningen stemte om omdannelsen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
 

Valglov

Medier i valgperioden

Om ophængning af valgplakater:

Om reklamer for politiske budskaber i radio og tv:

Udlandsdanskere og valg

Grønland og Færøerne – valg til Folketinget

Folketingsvalgloven på engelsk

Partiernes hjemmesider

Leksikon

Gå til leksikon
Folketingsvalg
Ved et folketingsvalg vælger den danske befolkning, hvem der skal være medlemmer af Folketinget. Der skal være folketingsvalg mindst hvert 4. år. Det er statsministeren, der udskriver folketingsvalg. For at kunne stemme skal man være dansk statsborger, bo fast i Danmark og være fyldt 18 år. Det samme gælder, hvis man vil stille op som kandidat til et folketingsvalg. Når stemmerne er talt op, får partierne pladser i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer de har fået. Der vælges 179 medlemmer til Folketinget: De 175 vælges i Danmark, 2 vælges i Grønland, og 2 vælges på Færøerne.
Folkeafstemninger
Normalt stemmer Folketinget om, hvilke love der skal vedtages, og hvilke der skal afvises. Men i ganske særlige tilfælde bliver befolkningen bedt om at tage stilling til et lovforslag. – så kommer det til folkeafstemning.