Grundloven med forklaringer

Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Alle andre love skal overholde grundloven.

Min Grundlov
Større

Danmarks forfatning

Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. 
 
Grundloven beskriver bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Folketinget har den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark. Regeringen har den udøvende magt og sørger for, at lovene bliver til virkelighed i samfundet. Det tredje ben i magtens tredeling er domstolene, der har den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes.

Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953, men i sine hovedtræk går lovteksten tilbage til 1849. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men er nu samlet i 89 paragraffer.

Grundlovens tilblivelse

I Danmark fejrer man hvert år grundlovens fødselsdag 5. juni. Men hvordan blev grundloven egentlig indført?
 
Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde og i 1700-tallet begyndte modstanden mod enevældet at ulme rundt om i Europa. Befolkningerne stillede krav om, at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres, og flere steder blev monarkiet væltet og erstattet af en republik.
 
Efterhånden som den internationale udvikling tog fart, erkendte Kong Christian den 8., at Danmark også måtte have en fri forfatning. Da han døde, gjorde hans søn, Frederik den 7., arbejdet med forfatningen færdig.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Forfatningen var en grundlov, som kongen selv var underlagt, og som skulle give frihed og lighed til folket. Den Grundlovgivende Rigsforsamling skulle udforme den endelige grundlov. Rigsforsamlingen bestod af 152 medlemmer, som blev valgt af kongen og folket. De vedtog en grundlov med 100 paragraffer, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den 7. Danmarks første grundlov, Junigrundloven.
 
Vi siger, at Danmark gik fra enevælde til folkestyre med grundlovens indførelse i 1849, men Danmark fik reelt først demokrati i 1915, da også kvinderne fik stemmeret.

Leksikon

Gå til leksikon
Grundloven
Grundloven er den vigtigste lov i Danmark og bliver ofte kaldt for alle andre loves moder. Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig. I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme for den enkelte borger. Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark bl.a. har ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed.