Folketingsmedlemmernes hverdag

Som folketingsmedlem er man med til at lave de love, der skal gælde i Danmark. En anden vigtig opgave er at kontrollere regeringens arbejde. Folketingspolitikernes arbejdsdage er derfor fyldt af politiske møder – også mange uden for Christiansborg. Her møder politikerne det samfund, de er med til at lovgive for.

Udvalgsbillede
Større

Hverdagen på Borgen

Folketingsmedlemmernes arbejdsdage er ofte lange, og meget af tiden går med at deltage i møder. Folketinget mødes normalt ca. 100 dage om året. En stor del af politikerens arbejde finder derudover sted uden for Christiansborg, f.eks. i vælgerforeninger, til debatmøder og i møder med erhvervslivet.

På Christiansborg er der 3 vigtige arbejdsområder:

  • arbejdet i Folketingssalen
  • arbejdet i Folketingets udvalg 
  • arbejdet i folketingsgrupperne

I Folketingssalen foregår alle afstemninger og debatter om lovforslag. Som regel er det ordførerne, der debatterer, undtagen ved de store debatter som åbningsdebatten og afslutningsdebatten.

Lovforslag behandles i udvalgene

Udvalgene er Folketingets politiske værksteder, hvor medlemmerne arbejder mere detaljeret med de mange lov- og beslutningsforslag. Det er typisk ordføreren for det pågældende område, der sidder med i det tilsvarende udvalg. 

Den politiske linje fastlægges i folketingsgruppen

I folketingsgruppen mødes medlemmerne regelmæssigt for bl.a. at fastlægge partiets konkrete linje inden for de forskellige problemstillinger, der er på dagsordenen. De diskuterer også taktik og koordinerer opgaver.

Kontakten til civilsamfundet 

Medlemmerne bruger derudover også tid på at besvare borgerhenvendelser, tale med medierne og afholde møder. Møderne kan bl.a. være med repræsentanter for erhvervslivet og interesseorganisationer og med borgere. Endelig deltager politikerne i møder i deres vælgerforeninger.

Som folketingsmedlem kan man ikke nå at sætte sig grundigt ind i alle de lov- og beslutningsforslag, som ens parti skal tage stilling til. De enkelte politikere har derfor ansvar for en række fagområder for deres parti. Ordførere kaldes de. 

Ordførerne fremlægger partiets standpunkter på området. Det gør de i følgende situationer: 

  • debatter i Folketingssalen
  • diskussioner i Folketingets udvalg 
  • interviews med pressen

Ordførerne på de forskellige områder skal derfor sætte sig grundigt ind i alle sagerne og følge med i udviklingen på deres område. I små partier har det enkelte folketingsmedlem typisk mange ordførerskaber, da de ikke er så mange til at dele opgaverne imellem sig. 
Ordføreren er som regel medlem af det udvalg, som arbejder med det pågældende område. F.eks. er skatteordførerne fra de forskellige partier medlemmer af Skatteudvalget sammen med nogle af deres øvrige partimedlemmer. 

De store linjer tegnes af den politiske ordfører

Den politiske ordfører har en særlig opgave. Den politiske ordfører er den talsmand, der tegner de store linjer i partiet, og den, der skal stå på mål for alle partiets beslutninger i den offentlige debat.

Det er f.eks. den politiske ordfører, der holder talen og tager debatten med de andre partiers ordførere ved Folketingets to store årlige debatter i Folketingssalen, åbningsdebatten og afslutningsdebatten, i henholdsvis oktober og juni. 

Den politiske ordfører stiller også – nogle gange næsten dagligt – op til interviews eller politiske debatter på tv, i radio, i aviser eller på nettet og er på den måde en ret synlig repræsentant for sit parti.
 
Find medlem efter ordførerskab

 

Som folketingsmedlem kan man være valgt af sin folketingsgruppe til gruppeformand. Gruppeformanden er den, der leder partiets folketingsgruppe – til forskel fra partiformanden, som er leder af partiets landsorganisation. 
 
Gruppeformanden er bl.a. ordstyrer på partiets gruppemøder på Christiansborg. Når folketingsmedlemmerne i gruppen har diskuteret en sag, er det gruppeformanden, der tager ordet til sidst og konkluderer, f.eks. hvad partiets holdning er, og hvad folketingsgruppen skal stemme til et lovforslag eller et ændringsforslag.
 
En anden central opgave som gruppeformand er at fordele ordførerskaber – altså at beslutte, hvem der kan udtale sig på partiets vegne på de forskellige politikområder som skatteområdet, udlændingeområdet, sundhedsområdet m.fl.

I Folketingssalen mødes politikerne på tværs af partierne for at:

  • debattere
  • stille spørgsmål til regeringens ministre
  • stemme om lovforslag m.m. 
 
Alle møder i Folketingssalen er åbne for offentligheden. 

Ordførerne debatterer på partiernes vegne

Under møderne i Folketingssalen er der ofte kun ganske få politikere til stede. Det er, fordi det kun er det enkelte partis ordfører, der møder frem og taler på partiets vegne. Hvis det er et forslag om skat, der er på dagsorden, vil det være skatteordførerne fra de forskellige partier, der debatterer forslaget. 

Er der 9 partier i Folketinget, betyder det, at der ofte kun er 9 politikere eller lidt flere til stede i salen sammen med ministeren. Det betyder ikke, at de andre politikere har fri – de har travlt med at passe deres egne politiske områder. 

Afstemninger afholdes først

Når et lovforslag kommer til afstemning, skal mindst 90 ud af de 179 folketingsmedlemmer være til stede. Afstemningerne sættes derfor oftest først på dagsordenen, så medlemmerne hurtigt kan komme videre til deres andre gøremål.

 

Møder i folketingsgrupperne er også en del af folketingsmedlemmernes hverdag på Christiansborg. Her mødes de med deres partifæller for at:

  • drøfte nye lov- og beslutningsforslag 
  • fastlægge partiets politiske linje i forskellige sager og spørgsmål
  • fordele ordførerskaber og andre poster i folketingsgruppen og koordinere opgaver 
  • drøfte taktik i kommende forhandlinger med regeringen eller andre partier

Alle partier har deres eget gruppeværelse på Christiansborg. Mange partier begynder arbejdsdagen med et gruppemøde i partiets gruppeværelse. Andre partier – typisk de mindre – holder kun gruppemøde nogle gange om ugen.

Hvis et medlem er ordfører på et område, fremlægger han eller hun sine synspunkter på gruppemødet, og hele gruppen diskuterer sig frem til, hvad der skal være partiets holdning i de enkelte spørgsmål.

Se billeder fra Christiansborg Læs om de enkelte folketingsmedlemmer, og find deres kontaktoplysninger

 

Som folketingsmedlem har man brug for at være i berøring med det samfund, man er med til at lovgive for. Politiske møder uden for Christiansborg er derfor noget, mange folketingsmedlemmer bruger meget tid på. Det kan bl.a. være: 

  • debatmøder rundtomkring i landet 
  • møder i medlemmernes vælgerforeninger 
  • møder med og besøg hos interesseorganisationer, erhvervsliv osv. 

Medierne tager også meget tid for nogle folketingsmedlemmers vedkommende, når de f.eks. skal stille op til interviews og debatter eller skrive artikler, kronikker og andre indlæg på enten de traditionelle eller sociale medier.

Erfaringer fra indland og udland

Studieture med folketingsudvalgene deltager mange af Folketingets medlemmer også i. Det kan være alt fra at besøge en daginstitution til at køre med politiet på patrulje for at opleve, hvordan dagligdagen ser ud for mennesker i forskellige dele af samfundet. 

Studieturene kan også gå til udlandet, hvor dele af udvalget tager ud for at se, hvordan andre lande løser de samme problemer, som findes i Danmark. Studieturene arrangeres af Folketingets Udvalgsekretariat. 

Find udvalgenes studierejser, formål, budget m.m. under det enkelte folketingsudvalg

Mange vil mødes med folketingsmedlemmerne 

Folketingsmedlemmerne får rigtig mange henvendelser fra borgere – og mødes også med en del af dem. Det kan f.eks. være:
 
  • repræsentanter for organisationer eller virksomheder
  • borgere, der gerne vil oplyse folketingsmedlemmerne om forhold, som de ved noget særligt om, eller en sag, de er involveret i 
  • forskere, der vil fortælle om den nyeste viden på deres område 

Politikerne og borgerne har en gensidig interesse i at mødes

For de organisationer, lobbyister, borgere eller andre, der henvender sig, kan formålet med at møde et folketingsmedlem være at forsøge at påvirke politikerne – og dermed kommende lovgivning – i en bestemt retning, der passer med netop deres overbevisning, behov eller viden. 

Møderne mellem folketingsmedlemmer og andre kan også handle om tidligt i den politiske beslutningsproces at få eller indsamle viden, som kan tages med tilbage og bruges i en organisation eller en virksomhed. 

For politikerne betyder møder med folk fra samfundet, at de får sager belyst fra mange forskellige sider. Det giver dem vigtig viden og input og dermed et bedre grundlag for at lovgive – bl.a. for at tage stilling til, hvad der skal være med i en kommende lov, og hvad der ikke skal.

Møderne er en måde for politikerne at holde sig i dialog med det omgivende samfund på.
 
Et stort antal folketingsmedlemmer er med i internationale parlamentariske forsamlinger og mellemstatslige råd. Det kaldes at deltage i en delegation. Folketingets delegationer samarbejder med medlemmer fra mange andre landes parlamenter om politiske spørgsmål.

 

Læs om Folketingets internationale samarbejde Læs om de internationale råd og forsamlinger, folketingsmedlemmerne deltager i

 

 
Når man bliver valgt ind i Folketinget, får man sit eget kontor på Christiansborg. Der er meget skrivebordsarbejde forbundet med jobbet som folketingsmedlem. Henvendelser fra journalister, organisationer og borgere skal besvares, og de mange papirer, der følger med hvert lovforslag, skal læses.

For at man som folketingsmedlem kan koncentrere sig om det politiske arbejde og ikke skal bruge for meget tid på praktiske opgaver, giver Folketinget økonomisk støtte til folketingsgrupperne. Støtten bruger folketingsgrupperne typisk til at ansætte et antal medarbejdere til at hjælpe folketingsmedlemmerne. Det kan være sekretærer, pressemedarbejdere og rådgivere.

Støtten gives til folketingsgrupperne efter størrelse og kaldes gruppestøtte. Som folketingsmedlem har man derfor en sekretær – nogle har sin egen sekretær, andre deler sekretær med en eller flere kolleger, alt efter hvordan partisekretariatet er bygget op. 

Se reglerne for gruppestøtte

 

Når man bliver valgt til Folketinget for første gang, skal man skrive under på, at man vil overholde grundloven, før man kan deltage i Folketingets arbejde.

I grundlovens § 56 står der bl.a.: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." 


Det betyder bl.a., at medlemmerne har ret til at stemme ud fra deres personlige stillingtagen og holdning uafhængigt af det parti, de er valgt for. I praksis fungerer det dog oftest sådan, at medlemmerne stemmer efter den linje, man er blevet enig om i folketingsgruppen.
 
I visse spørgsmål af mere etisk karakter – f.eks. spørgsmål om kunstig befrugtning eller om religiøse emner – stiller partierne ofte deres medlemmer frit, så de ikke behøver at stemme efter partilinjen, men udelukkende stemmer ud fra deres personlige overbevisning. 
 

Leksikon

Gå til leksikon
Medlemmer
Folketinget består af 179 folketingsmedlemmer. Det forkortes MF (medlem af Folketinget). 175 folketingsmedlemmer er valgt i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.
Folketingsgrupper
Efter et folketingsvalg samler de nyvalgte folketingsmedlemmer sig i folketingsgrupper. Medlemmer valgt for samme parti danner typisk en folketingsgruppe, men også andre (f.eks. et medlem fra Færøerne eller Grønland eller en løsgænger) kan blive optaget i et partis folketingsgruppe.
Gruppemøde
Alle folketingsmedlemmer, der tilhører samme folketingsgruppe, holder gruppemøder. Her diskuterer de, hvad de mener om forslagene, de arbejder med i Folketingssalen og i udvalgene. Gruppen beslutter, hvad der skal være partiets holdning til hvert forslag.
Gruppeformand
Hver folketingsgruppe vælger en gruppeformand. Gruppeformanden leder gruppemøderne. Når folketingsmedlemmerne i gruppen har diskuteret en sag, er det gruppeformanden, der tager ordet til sidst og konkluderer, f.eks. hvad partiets holdning er, og hvad partigruppen skal stemme til et lovforslag eller et ændringsforslag.
Gruppesekretær
Hver folketingsgruppe har en gruppesekretær. Gruppesekretæren er medlem af Folketinget, og funktionen minder om en bestyrelsespost i en forening.
Ordfører
Når en sag skal behandles i Folketingssalen, udpeger hver partigruppe en ordfører, der på partiets vegne taler fra talerstolen i rækkefølge efter partiernes størrelse. En ordfører har et bestemt område, som hun eller han beskæftiger sig med. Hver partigruppe har f.eks. en fast forsvarsordfører og en kulturordfører.
Delegationer
Folkevalgte fra forskellige lande mødes i internationale parlamentariske forsamlinger. Her diskuterer de emner, som vedrører hele kloden: sikkerhed, stabilitet, miljø og menneskerettigheder. En delegation består af 5-6 folketingsmedlemmer, og medlemmerne udpeges efter et folketingsvalg af Folketinget efter forholdstal svarende til partigruppernes størrelse.
Folketingsudvalg
Folketinget har 25 faste udvalg. Hertil kommer en række særlige udvalg, kommissioner og delegationer.