Folketingets kontrol med regeringen

Ud over at lovgive har Folketinget en anden og lige så vigtig rolle i demokratiet. Det er at kontrollere, om regeringen – den udøvende magt ‒ fører Folketingets love ud i livet, som de var tænkt, og om der sker magtmisbrug. Det kalder man parlamentarisk kontrol.

Finn Sørensen (EL) taler fra sin plads. Folketingets afslutningsdebat onsdag den 1. juni 2016.
Større

Den kritiske opposition

Parlamentarisk kontrol med regeringen er en meget vigtig opgave i Folketinget, hvor Folketinget kontrollerer, hvordan regeringen fører lovene ud i livet, og om regeringen fører en politik, der i hovedtræk bliver støttet af et flertal i Folketinget.
 
Søgelyset rettes ofte mod ministrene i regeringen. For det meste går det stille af, men situationen kan også spidse til, så regering og Folketing kommer til at stå stejlt over for hinanden. 
 
I praksis er det oppositionen – de partier i Folketinget, som er imod regeringens politik – der udfører den parlamentariske kontrol. Det er dem, der har den største interesse i at være kritiske over for regeringens arbejde og afsløre, om der sker magtmisbrug.
 

Oppositionen undersøger bl.a., om regeringen:

  • virkeliggør lovens indhold og gør det på den måde, som regeringen har lovet
  • overholder statsbudgettet
 
Folketingsmedlemmerne fra oppositionspartierne finder den parlamentariske kontrol af regeringens magtudøvelse vigtig. Oppositionen har en politisk fordel i at finde fejl og mangler ved en regering, den ikke er enig med, og det giver oppositionspartierne mulighed for at forklare vælgerne, hvordan deres politik er anderledes end regeringens. 
 

Folketingsmedlemmerne stiller spørgsmål til regeringen 

Hvis folketingsmedlemmerne skal opfylde deres forpligtelse til at kontrollere regeringen, kræver det, at de får indsigt i, hvordan regeringen arbejder. Den indsigt får medlemmerne bl.a. ved at stille spørgsmål til ministrene. 
 
Årligt stiller medlemmerne omkring 15.000 spørgsmål til ministrene. 
 
Spørgsmålene til ministrene stilles normalt til et snævert emne. Typisk spørger medlemmerne til konkrete sager. Det kan f.eks. være sager, der er omtalt i medierne, eller som folketingsmedlemmerne er blevet opmærksomme på, fordi en borger, organisation eller virksomhed har henvendt sig til dem. 
 
Gennem spørgsmål til den ansvarlige minister kan folketingsmedlemmet forsøge at finde ud af:
 
  • hvordan et ministerium forvalter den lovgivning, sagen drejer sig om
  • om tingene er foregået korrekt
  • om en lovgivning måske bør ændres i en bestemt retning
  • om regeringen er med på at ændre lovgivningen
 
Medlemmerne benytter gerne chancen til at få deres egen mening flettet ind i spørgsmålene, når de formulerer dem. Spørgsmålene bruges nemlig også til at markere politiske standpunkter og uenigheder. 


Folketinget stiller forskellige typer spørgsmål
Kontrollen med regeringen foregår, ved at Folketinget stiller forskellige slags spørgsmål: 
 
  • § 20-spørgsmål
  • udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse
  • samrådsspørgsmål – ministeren kaldes i samråd 
  • spørgsmål til statsministerens spørgetime
  • forespørgsler
  • hasteforespørgsler

 Læs mere om de forskellige slags spørgsmål nedenfor.

Et § 20-spørgsmål skal handle om ministerens holdninger til et politisk emne eller ministerens politiske intentioner vedrørende et politisk emne. 
 
Folketingsmedlemmerne må altså ikke stille § 20-spørgsmål om rent faktuelle ting, f.eks. statistiske oplysninger, økonomiske beregninger eller redegørelser for hændelsesforløb. 
 
Spørgsmålet skal også være et, som ministeren kan svare på uden at skulle høre andre myndigheder.

Ministeren kan svare mundtligt eller skriftligt

Spørgsmålet stilles altid skriftligt, men medlemmerne kan bede om at få svar enten skriftligt eller mundtligt.
 
Hvis de beder om skriftligt svar, skal ministeren svare skriftligt inden for 6 dage. Hvis de vælger at stille spørgsmålet til mundtlig besvarelse, svarer ministeren på det i Folketingssalen i spørgetiden den førstkommende onsdag, efter at spørgsmålet er stillet. Herefter er der lejlighed til nogle få opfølgende spørgsmål fra spørgeren og svar fra ministeren. 
 
Det kaldes et § 20-spørgsmål, fordi det stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden, hvor reglerne for, hvordan Folketinget arbejder, er beskrevet.  

Udvalgsspørgsmål til skiftlig besvarelse er spørgsmål, der stilles gennem et af Folketingets udvalg, og både medlemmer af udvalget og andre folketingsmedlemmer kan stille spørgsmålene. Spørgsmålene stilles skriftligt, og ministeren besvarer dem ligeledes skriftligt. 

Medlemmerne kan både stille udvalgsspørgsmål om konkrete lov- eller beslutningsforslag, der er til behandling i udvalget, eller om andre forhold inden for udvalgets ansvarsområde. Spørgsmålene må f.eks. gerne handle om faktuelle forhold.

Ministerens svarfrist er normalt på 4 uger. Men hvis sagen haster, kan et medlem også godt bede om at få sat en kortere frist for ministerens svar. 

Stiller et medlem af et af Folketingets udvalg et spørgsmål til en minister til mundtlig besvarelse, siger man, at medlemmet kalder ministeren i samråd. Spørgsmålet stilles skiftligt og kaldes et samrådsspørgsmål. 
 
Kaldes en minister i samråd, skal ministeren møde frem i det folketingsudvalg, der har stillet samrådsspørgsmålet, og svare mundtligt på spørgsmålet. Efter at ministeren har svaret, er der tid til opfølgende spørgsmål og svar fra udvalgets medlemmer. 

Folketingsmedlemmerne kan både stille samrådsspørgsmål om konkrete lov- eller beslutningsforslag, der er til behandling i udvalget, og om andre forhold inden for udvalgets ansvarsområde.

Åbne og lukkede samråd

Samråd kan være åbne eller lukkede. Åbne samråd betyder, at man som borger kan overvære mødet fysisk, og at samrådet bliver optaget, så det kan ses på Folketingets hjemmeside eller tv-kanal. Et lukket samråd er kun for udvalgets medlemmer og bliver ikke optaget.
 
Du finder eksempler på åbne samråd ved at skrive >>åbent samråd<< i søgefeltet i øverste venstre hjørne på ft.dk.
 
Cirka hver 3. tirsdag er statsministeren til stede i Folketingssalen i det, der hedder spørgetimen med statsministeren. Statsministeren indleder spørgetimen med en kort mundtlig redegørelse for aktuelle politiske emner efter statsministerens eget valg. 

Bagefter stiller de partilederne, der ikke sidder i regeringen, spørgsmål til statsministeren. Statsministeren kender ikke spørgsmålene på forhånd. Efter hvert spørgsmål er der mulighed for, at partilederne kan stille opfølgende spørgsmål. 

Spørgetimen varer lidt over en klokketime og dækkes som regel tæt af medierne.

Forespørgsler skaber debat

Ethvert medlem af Folketinget kan stille en forespørgsel til en minister. Forespørgsler bruges primært til at skabe debat om brede politiske emner og samfundsmæssige problemer. Det giver folketingsmedlemmerne mulighed for at få informationer om et aktuelt emne og adgang til at drøfte sagen med ministeren. 

Forespørgsler kan munde ud i, at Folketinget vedtager et forslag om, at regeringen skal gøre noget bestemt.

Forespørgsler kommer til debat i salen

En forespørgsel skal ikke på samme måde som f.eks. et lovforslag være ledsaget af fyldige skriftlige bemærkninger om baggrunden for initiativet. Det tager typisk 4-5 uger for en forespørgsel at komme til debat i Folketingssalen. Under behandlingen af en forespørgsel kommer ministeren med en mundtlig besvarelse, og herefter følger debatten mellem de forskellige folketingsmedlemmer, ordførerne og ministeren. 

Pressen følger ofte forespørgselsdebatterne

Mange gange bliver en sag taget op af folketingsmedlemmer efter omtale i pressen. Og behandlingen af sagen i Folketinget vil ofte også blive fulgt op af pressen. Forespørgslen bliver kun behandlet i ét møde, og den bliver ikke som lov- og beslutningsforslag henvist til behandling i et af Folketingets faste udvalg. Som afslutning på en forespørgselsdebat kan Folketinget træffe en beslutning om det debatterede emne. Beslutningen kaldes også en vedtagelse. 

Ofte er partierne uenige under debatten om en forespørgsel. Derfor kan der blive fremsat forskellige forslag til folketingsvedtagelse, som der så kan stemmes om. Det forslag, som regeringen kan bakke op om, bliver sat til afstemning først og bliver sædvanligvis vedtaget. Der kan kun vedtages et forslag til vedtagelse. Er et forslag vedtaget, bortfalder resten. 

Mellem 40 og 50 forespørgselsdebatter afholdes om året, og debatterne kan vare flere timer.

Hasteforespørgsler minder om de almindelige forespørgsler, men bliver sat på dagsordenen i Folketingssalen langt hurtigere end en almindelig forespørgsel, fordi der er behov for at høre en minister her og nu om et aktuelt emne.
 
Under 1 uge kan det tage for en hasteforespørgsel at blive sat på dagsordenen og blive behandlet i salen, mens der kan gå 4-5 uger, før en almindelig forespørgsel kommer til debat. 

Det er Folketingets formand, der bestemmer, om en hasteforespørgsel kan gennemføres. Det tillader formanden typisk, hvis anmodningen om en en kortere frist kommer fra en bred kreds af partier. 

Leksikon

Gå til leksikon
Opposition
Oppositionen er de partigrupper, der ikke er i regering, og som ikke er støtteparti til regeringen. Oppositionens vigtigste opgave er at føre kontrol med regeringen. Det kan den bl.a. gøre ved at stille spørgsmål til ministrene eller kalde en minister i samråd i et udvalg.
Spørgsmål til en minister
Medlemmer stiller spørgsmål til ministre som led i arbejdet med lov- og beslutningsforslag. De kan også stille spørgsmål som led i den parlamentariske kontrol med regeringen.
Spørgetime med statsministeren
Spørgetimen med statsministeren bliver som regel afholdt hver anden tirsdag fra kl. 13. Her kan partilederne for partier uden for regeringen stille statsministeren spørgsmål. Statsministeren kender ikke spørgsmålene på forhånd.
§ 20-spørgsmål
Et folketingsmedlem kan stille skriftlige spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Spørgsmålene kaldes § 20-spørgsmål, fordi de stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden. § 20-spørgsmål skal angå ministerens holdning. Ministeren skal svare inden for 6 hverdage.
Udvalgsspørgsmål
Udvalgsmedlemmerne kan stille skriftlige spørgsmål, som vedrører et forslag, udvalget behandler, eller et emne på udvalgets sagsområde. Også folketingsmedlemmer, der ikke er medlem af det pågældende udvalg, kan stille spørgsmål om faktuelle forhold på udvalgets område.
Samrådsspørgsmål
Samrådsspørgsmål stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren på et udvalgsmøde. Mødet kaldes et samråd. Samrådet kan ske for åbne eller lukkede døre.
Forespørgsel
Hvis et eller flere folketingsmedlemmer ønsker at få en sag eller et emne til debat i Folketingssalen, kan de stille en forespørgsel til en minister. Godkender Folketinget forespørgslen, skal ministeren besvare den i en forespørgselsdebat.
Hasteforespørgsel
En hasteforespørgsel minder i formen om en almindelig forespørgselsdebat, men som navnet antyder, bliver den sat til debat i Folketingssalen væsentlig hurtigere end en almindelig forespørgsel. En hasteforespørgsel, hvor der er behov for, at debatten om et aktuelt emne tages op hurtigt, kan komme på dagsordenen inden for en uge.