Finansloven

Finansloven markerer startskuddet på et nyt år og er samtidig årets vigtigste lovpakke. Den indeholder statens budget for det kommende år og viser derfor, hvilke områder regeringen vil prioritere. Folketinget bestemmer med loven, hvad staten skal bruge sine penge på – f.eks. hvor mange penge der afsættes til skolevæsenet, sundhedsvæsenet og forsvaret.

Udvalgsmøde i Finansudvalget. Udsmykket af Jens Søndergaard
Større

Grundloven siger, at landet skal have en finanslov, og at regeringen skal fremlægge et forslag til finanslov senest 4 måneder før finansårets begyndelse. Da finansåret er det samme som kalenderåret, betyder det, at finanslovsforslag skal fremsættes senest den 31. august. Finansloven fornyes altså en gang om året. 


Finansloven fylder ca. 500 sider, og bemærkningerne til loven fylder ca. 2.500 sider. Finansloven er den mest omfattende af alle love, hvilket understreger dens vigtighed. 

Partierne forhandler om finansloven i flere måneder 

Finansloven bliver vedtaget i Folketinget i december før juleferien. Før det har der været en lang politisk proces:

  • finanslovsforslag - finansministeren fremlægger regeringens finanslovsforslag senest den 31. august hvert år
  • finanslovsdebat - finanslovsforslaget diskuteres i Folketingssalen i det, der kaldes finanslovsdebatten 
  • udvalgsarbejde - Finansudvalget og en række af Folketingets andre fagudvalg gennemgår finanslovsforslaget og stiller spørgsmål til finansministeren om det
  • forhandling - finansministeren forhandler om forslaget med Folketingets partier og indgår delaftaler med dem 
  • endelig aftale - finansministeren indgår den endelige finanslovsaftale 
  • afstemning - finanslovsforslaget behandles i Folketingssalen, og der stemmes om den

De politiske forhandlinger om finansloven foregår over flere måneder, fordi loven er så omfattende og der er så mange politikområder, der skal forhandles om. Undervejs indgår finansministeren delaftaler med de forskellige partier.

Finansloven er et stort politisk puslespil, der tager lang tid at lægge. Først helt til sidst falder alle brikker på plads. 

Mest kendt er den afsluttende forhandling, som ofte – men ikke altid – ender med, at finansministeren sent om natten kommer ud fra forhandlingslokalet til de ventende journalister og siger, hvordan den endelige finanslovsaftale er. 
 
Et af folketingsårets store højdepunkter er finanslovsdebatten i september. Her førstebehandler Folketinget regeringens finanslovsforslag under en som regel meget lang debat, der kan vare til langt ud på aftenen. 

Finansloven handler om, hvilke områder der skal have penge – og hvor mange de skal have. Om alle de politikområder, der ligger bag tallene, og som der skal findes penge til. Om at prioritere – skære ned et sted for at give et andet sted. Så folketingsmedlemmerne har meget at sige til finanslovsforslaget og stor lyst til at debattere den med hinanden. 
Afstemningen om finansloven i Folketingssalen er vigtig for regeringen. Hvis den ikke får vedtaget sin finanslov, må den i praksis gå af eller udskrive valg. Kan en regering ikke levere en finanslov, som der står i grundloven den skal, må den trække sig. Finansloven plejer dog at blive vedtaget med stort flertal. 

Den endelige finanslovsaftale er kun blevet nedstemt 2 gange: i 1929 og i 1983. Traditionen er, at de fleste partier stemmer for finansloven, også selv om de kan være ret så uenige om nogle af lovens elementer. 

Partierne tager politisk ansvar

Afstemningen om finansloven handler ikke bare om budgetter og økonomiske prioriteringer. Den handler også om at vise vælgerne, at man er et politisk parti, der tager politisk ansvar.

Selve afstemningen er normalt folketingsårets længste. For finansloven indeholder altid en meget tyk bunke ændringsforslag, der også skal stemmes om.

Læs om, hvordan regeringen arbejder
Finansloven er statens endelige budget for det næste år. Men budgettet kan godt reguleres. Det kan blive nødvendigt at fordele pengene lidt anderledes i løbet af et år, end det var tænkt i finansloven fra starten.

Hele statens budget på mange milliarder kroner dækkes af finansloven, og det er derfor umuligt at forudse alle udgifter på forhånd.

Vil ministrene ændre budgettet, kan de ansøge Finansudvalget om lov. Det gør de ved hjælp af noget, der kaldes aktstykker til finansloven. Dem behandler Finansudvalget i gennemsnit ca. 200 af om året.
 

Leksikon

Gå til leksikon
Finanslov
Hvert år vedtager Folketinget en finanslov. Finansloven bestemmer, hvad staten skal bruge sine penge på i det kommende år; hvor meget der skal gå til skoler, forsvar, hospitaler osv.
Ændringsforslag
Et lovforslag kan ændres undervejs, fra det fremsættes, til det vedtages, ved hjælp af ændringsforslag. Ændringsforslag kan stilles af alle medlemmer af Folketinget og af den minister, som lovforslaget vedrører.
Behandlinger
Debatter om lovforslag og beslutningsforslag kaldes behandlinger. Lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen, beslutningsforslag to.
Forhandling
Debat om en sag i Folketingssalen.