Internationale domstole

Internationale domstole tager stilling til og dømmer i sager på tværs af grænser. Domstolene træffer afgørelser af international betydning – ofte af principiel karakter.

The Peace Palace, in The Hague, the Netherlands, built in 1913, is the seat of the International Court of Justice.  Ornamental caste iron gates of the Peace Palace, bearing classical depictions of the Charter ideals of the United Nations.
Større
Oprettelsen af internationale domstole sker gennem traktater mellem flere stater eller som en del af en international organisation som f.eks. De Forenede Nationer (FN). 

Den Internationale Domstol er f.eks. oprettet gennem artikel 92 i FN-Charteret, og EU-Domstolens juridiske grundlag er traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab.

 
Der findes både globale og regionale domstole. Globale domstole er f.eks.:
 
  •  Den Internationale Domstol
  •  Den Internationale Straffedomstol

 
Regionale domstole er f.eks.:

  •  Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
  •  EU-Domstolen

 
Globale domstole er oprettet under folkeretten. De regionale domstole er oprettet gennem regionale folkeretlige traktater.

Folkeret drejer sig om regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem:
  •  stater
  •  en stat og en statsborger i et andet land
  •  en stat og internationale organisationer
 
Der er domstole, der kun dækker bestemte områder, f.eks. den Internationale Havretsdomstol, der dækker søret. Andre domstole dækker generelle områder, som f.eks. Den Internationale Domstol.

Der findes også internationale domstole, der fungerer i en begrænset periode. Et eksempel på dette er militærdomstolen ved Nürnbergprocessen (1945-1949).
 
Når en international domstol har truffet en afgørelse, har den ikke nødvendigvis en retsvirkning - de kan derfor ikke håndhæves på samme måde som afgørelserne fra en national domstol kan det. Det vil sige, at en nationalstat kan, men ikke skal rette sig efter afgørelsen. Men med en international dom følger der tit et betydeligt politisk pres, for at den stat, der har brudt international ret, retter sig efter domstolens afgørelse. 
 
Under folkeretten er internationale domstoles domme bindende for de parter, der er involveret i sagen – altså de stater, der har haft en konflikt. Men da der ikke findes et internationalt politi for stater, kan staterne teoretisk ikke tvinges til at følge domstolens afgørelse. Et eksempel: Selv om Den Internationale Domstol i 2004 fandt bygningen af muren i de israelske besatte områder i strid med folkeretten, har Israel fortsat med at bygge på muren. 
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 1959 ligger i Strasbourg og hører under Europarådet. Domstolen er en overstatslig domstol i Europa, der behandler sager, som vedrører overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention.

 

EU-systemet er Menneskerettighedsdomstolen ikke en del af. Domstolen må derfor ikke forveksles med EU-Domstolen.

Gå til Europarådet

Gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Læs den europæiske menneskerettighedskonvention

 
EU-systemet er Menneskerettighedsdomstolen ikke en del af. Domstolen må derfor ikke forveksles med EU-Domstolen.
   
Sager rejses ved domstolen ved, at:
 
  • en medlemsstat klager over en anden medlemsstats påståede overtrædelse af menneskerettighedskonventionen at 
  • en borger/borgere beder om at få en sag rejst, fordi de mener, at en stat krænker menneskerettighedskonventionen, hvis sagen har været ført ved deres eget lands domstole og der ikke er flere ankemuligheder tilbage

 Afgørelserne fra Menneskerettighedsdomstolen er bindende for den stat, der dømmes. Men afgørelserne påvirker også indirekte menneskeretsbeskyttelsen i alle de andre stater i Europa. Derfor har domstolen stor betydning for, hvordan borgernes menneskerettigheder i Europa er beskyttet.

Den øverste dømmende myndighed i EU er EU-Domstolen fra 1952, der ligger i Luxembourg.  

Gå til EU-Domstolen

 
At EU-regler, der gælder for medlemsstaterne og deres borgere, bliver fortolket, anvendt og overholdt på samme måde i hele EU, sørger EU-Domstolen for. Domstolen tager stilling til principielle spørgsmål om, hvordan de nationale domstole i EU-landene fortolker fællesskabsretten. 
 
Den enkelte borger kan i modsætning til ved Europarådets Menneskerettighedsdomstol ikke anlægge sag direkte ved EU-Domstolen, men skal gå via sit nationale retssystem. 
 

EU-Domstolens rolle i det europæiske samarbejde

Hvordan EU-lovgivningen føres ud i livet i de enkelte lande, og hvilke rettigheder borgerne har, er EU-Domstolen med til at afgøre. 

Bl.a. har Domstolen været meget aktiv på området for den fri bevægelighed ved at give borgere, der ikke arbejder, adgang til at opholde sig i de andre medlemslande. Også på ligestillingsområdet har Domstolen spillet en stor rolle i sin fortolkning af EU´s ligelønsdirektiv.
FN-pagten fra 1945 kan ses som hele det internationale samfunds grundlov. 
Danmark tiltrådte pagten samme år. Pagten handler overordnet om at sikre fred, sikkerhed og menneskerettigheder.
Her er den dømmende magt repræsenteret af Den Internationale Domstol i Haag. Denne domstol behandler sager, hvor stater er uenige. 

Den Internationale Straffedomstol fra 2002 hører også under FN. Domstolen behandler de alvorligste internationale forbrydelser: folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Den beskæftiger sig med sager, hvor enkeltpersoner kan stilles til ansvar.

Det er langt fra alle medlemsstater i FN, der har accepteret FN-domstolene som myndighed – og dermed accepteret domstolens afgørelser.

Leksikon

Gå til leksikon
EU
EU er forkortelsen for Den Europæiske Union. Den udgør et politisk og økonomisk samarbejde mellem de nu 28 medlemslande.
Europarådet
Europarådet en international organisation med 47 europæiske medlemslande. Det har til formål at fremme demokrati, menneskerettigheder og retssamfundet.
EU-Domstolen
EU-Domstolen har til opgave at værne om lov og ret ved fortolkning og anvendelse af EU-retten. Domstolen blev oprettet i 1952, og den har hjemsted i Luxembourg.