Byret, landsret og Højesteret

3 instanser har domstolene i Danmark: byret, landsret og Højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret. Almindelige borgere kan være med til at dømme i straffesager som domsmænd eller nævninge, afhængigt af sagens karakter.

Byret, landsret og hoejesteret
Større

 

24 byretter har Danmark. De er fordelt over hele landet. 


Byretten behandler bl.a.:

  • civile sager
  • straffesager
  • tinglysningssager
  • skiftesager

2 landsretter findes der: Vestre Landsret i Viborg og Østre Landsret i København. 

Landsretten behandler primært appelsager fra byretten. 

Hvis byretten f.eks. mener, at en sag er af principiel karakter, kan den også henvise sagen direkte til behandling i landsretten. 


Danmark har kun én højesteret. Den ligger ved Christiansborg Slot i København. Højesteret er den øverste domstol i Danmark. Her afgøres f.eks. sager, der har betydning for, hvordan lignende sager skal afgøres, eller sager, der har særlig samfundsmæssig interesse.


Særlige forvaltnings- eller forfatningsdomstole anvender man i mange andre EU-lande. Det gør man ikke i Danmark. Her er det de almindelige domstole – i praksis Højesteret – der undersøger, om de afgørelser, myndighederne træffer, er lovlige, eller om en lov er i strid med grundloven. 
Den tiltalte og anklagemyndigheden kan begge appellere en sag – dvs. klage over den afgørelse, som er truffet af den domstol, sagen har været ført ved. 

Man appellerer en sag, fordi man ønsker, at en højere retsinstans skal tage stilling til, om afgørelsen er rigtig – ved en byretssag vil det så være i landsretten, appelsagen føres.

Visse mindre sager kan normalt kun behandles ved byretterne – de kan ikke appelleres til landsretten. 

Ved appelsagen tager man endnu engang stilling til: 

  • skyldsspørgsmålet
  • straffens størrelse

Appelmuligheden skal sørge for, at folk ikke: 

  • dømmes uretmæssigt
  • får en for mild eller for hård straf

Appelmuligheden er en ekstra mulighed for den tiltalte for at få sin sag vurderet ved en domstol. Appelmuligheden er et led i at sikre borgernes retssikkerhed. 

Civile sager kan også ankes/appelleres.

Det er ikke kun dommere med en juridisk uddannelse, der dømmer i straffesager. Almindelige borgere, kaldet lægdommere, skal være med som dommere i visse sager. Det står i grundlovens § 65.

Læs grundlovens § 65


Lægdommere bruger man for at sørge for, at domsafgørelser afspejler de almindelige holdninger og værdier i befolkningen. De deltager i by- og landsretternes arbejde på to måder, nemlig som: 

  • domsmænd eller nævninge

 Lægdommerne deltager i sagen på lige fod med de juridiske dommere. De er med til at afgøre, om: 

  • den tiltalte er skyldig eller ej
  • hvilken straf vedkommende skal have, hvis han/hun dømmes skyldig
Domstolene bruger nævningeting i større straffesager. Dvs. sager, hvor anklagemyndigheden ønsker, at den tiltalte får en straf på 4 års fængsel eller mere eller dømmes til anbringelse eller forvaring. Det kan f.eks. være i sager om mord, grov vold eller røveri.

Nævningesager behandles som udgangspunkt i byretterne.


Leksikon

Gå til leksikon
Grundloven
Grundloven er den vigtigste lov i Danmark og bliver ofte kaldt for alle andre loves moder. Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig. I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme for den enkelte borger. Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark bl.a. har ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed.