Statsministerportrætter i Folketinget

I april 2017 blev portrættet af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt afsløret i Folketingets vandrehal. Maleriet er udført af Ditte Ejlerskov og er en del af samlingen af statsministerportrætter, der hænger på Christiansborg

Statsministerportrætterne i Vandrehallen
TEMA
Større
I april 2017 blev portrættet af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt afsløret i Folketingets vandrehal. Maleriet er udført af Ditte Ejlerskov og er en del af samlingen af statsministerportrætter, der hænger på Christiansborg.

Portrætsamlingerne i Folketinget

Folketinget har 2 officielle portrætgallerier med henholdsvis statsministre og formænd for Folketinget. Foran Landstingssalen i Vandrehallen på Christiansborg hænger samlingen af statsministerportrætter. Der hænger p.t. 16 portrætter af Danmarks tidligere statsministre fra Thorvald Stauning, der blev statsminister i 1924, til Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt, der var statsminister 2011-2015. 

Statsministeren vælger selv kunstneren 

Erik Scavenius var den første statsminister, der selv var med til at bestemme kunstneren. Han valgte maleren Axel P. Jensen. I dag rådgiver Folketingets Kunstudvalg den statsminister eller folketingsformand, der skal portrætteres, om hvilke portrætmalere der er bedst egnede til at løfte opgaven. I sidste ende er det dog den enkelte, der selv vælger portrætkunstneren, og derfor er de 16 portrætter også meget forskellige i deres stilarter. Helle Thorning-Schmidt har valgt kunstneren Ditte Ejlerskov til at male sit portræt. 
 
Portrætterne kan ses i Vandrehallen på Christiansborg i forbindelse med Folketingets kunstomvisninger eller via Google Streetview.

 

Rækken af statsministerportrætter males ikke kronologisk

I dag bliver en statsministers portræt først hængt op, når vedkommende ikke længere kan komme på tale til posten, f.eks. hvis han eller hun forlader dansk politik eller træder tilbage som formand for sit parti. Derfor er der endnu ikke et portræt af statsminister Lars Løkke Rasmussen, der også var statsminister i 2009-2011.

Sådan var det ikke tidligere. Jens Otto Krag og Anker Jørgensen fik således begge tilbud om at blive malet umiddelbart efter, at de var holdt op som statsministre i henholdsvis 1968 og i 1973, selvom begge blev statsministre igen. Jens Otto Krag var også statsminister i 1971-1973 og Anker Jørgensen var statsminister i 1975-1982.

I 1946 besluttede Folketingets Præsidium, at der skulle være en officiel samling af statsministerportrætter og formandsportrætter i Folketinget og at kvaliteten af malerierne skulle forbedres. Indtil 1946 var det nemlig mere eller mindre tilfældigt, hvilke politiske portrætter, der var hængt op, fordi de fleste malerier var modtaget som gave fra enkeltpersoner, partier eller organisationer. 
 
I løbet af 1950'erne og 1960'erne forsøgte Folketinget at skaffe de malerier, der manglede for at gøre samlingerne komplette. Venstre forærede portrættet af Knud Kristensen til Folketinget i 1962, mens portrættet af Thorvald Stauning blev foræret til Folketinget af Socialdemokratiet. Nogle af de tidligere statsministre var døde, og måtte males posthumt:
 
  • Vilhelm Buhl døde, inden han nåede at blive malet
  • Hans Hedtoft døde i 1955 under et møde i Nordisk Råd
  • H.C.Hansen døde, mens han var statsminister
"Som en månelanding midt i patriarkatet", sådan præsenterer kunster Ditte Ejlerskov portrættet af Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt. Se filmen af portrætafsløringen her (5:15 min) og hør udpluk af Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, og Helle Thorning-Schmidts taler. 

Se samlingen af statsministerportrætter

Helle Thorning
Større
Helle Thorning-Schmidt (f. 1966), Socialdemokratiet. Danmarks første kvindelige statsminister. Statsminister 2011-2015, hvor hun dannede en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre støttet af Enhedslisten. Portrættet er fra 2017 og malet af Ditte Ejlerskov.
Anders Fogh
Større
Anders Fogh Rasmussen (f. 1953), Venstre. Vokset op på en gård mellem Randers og Viborg. Minister i Poul Schlüters regering 1987-1992. Statsminister 2001-2009, hvor han dannede en Venstre-Konservativ mindretalsregering støttet af dansk Folkeparti. Portrættet er fra 2010 og malet af Simone Aaberg Kærn.
Poul Nyrup
Større
Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943), Socialdemokratiet. Voksede op i Esbjerg som søn af ufaglærte forældre. Overtog statsministerposten efter, at Poul Schlüter var gået af som følge af Tamilsagen. Statsminister 1993-2001, i første omgang sammen med Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. De to sidste partier forlod regeringen i 1994 og 1996. Portrættet er fra 2005 og malet af Michael Kvium.
Poul Schlüter
Større
Poul Schlüter (f. 1929), Det Konservative Folkeparti. Opvokset i en fabrikantfamilie i Tønder. Statsminister 1982-1993. Længst fungerende statsminister efter 2. Verdenskrig. Schlüters regeringsperiode var karakteriseret af genopretningen af den økonomiske politik efter krisen i 1970´erne – blandt andet med den såkaldte ”kartoffelkur”. Den sidste del af hans embedsperiode var præget af problemer i forbindelse med tamil-sagen. I 1990 nedsatte Folketinget en dommerundersøgelse om sagen, som endte med at koste regeringen livet i 1993. Portrættet er fra 1999 og malet af Niels Strøbæk.
Anker Jørgensen
Større
Anker Jørgensen (1922-2016), Socialdemokratiet. Opvokset i et Københavnsk arbejdermiljø, lagerarbejder. Da Jens Otto Krag overraskende gik af som statsminister i 1972, pegede han lige så overraskende på Anker Jørgensen som sin efterfølger. Anker Jørgensen var statsminister 1972-1973. I perioden 1975-1982 dannede han igen regering. Som politiker og menneske blev Anker Jørgensen kendt for sit ligefremme, uopstyltede væsen. Han bevarede gennem sin karriere forbindelsen til sin arbejderbaggrund og blev i offentligheden opfattet som folkets mand. Portrættet er fra 1987 og malet af Helge Ernst.
Poul Hartling
Større
Poul Hartling (1914-2000), Venstre. Søn af skoleinspektør og senere undervisningsminister Mads R. Hartling. Cand. theol. 1939. Fungerede som både præst og lærer indtil han i 1950 blev forstander på Zahles Seminarium i København. Statsminister 1973-1975. Portrættet er fra 1976 og malet af Viggo Kragh-Hansen.
Jens Otto Kragh
Større
Jens Otto Krag (1914-1978), Socialdemokratiet. Søn af en tobakshandler i Randers. Tidlig aktiv i partiet. Cand. polit. i 1940, og senere ansat som embedsmand i blandt andet Direktoratet for Vareforsyning. Statsminister 1962-1968 og igen 1971-1972. Var gennem hele sin politiske karriere meget optaget af en aktiv dansk europapolitik. Portrættet er fra 1970 og malet af Johannes Hofmeister.
Hilmar Baunsgaard
Større
Hilmar Baunsgaard (1920-1989), Det Radikale Venstre. Handelsuddannet. Handelsminister i to SR-regeringer 1961-1964. Statsminister 1968-1971 i VKR regeringen. Regeringen Baunsgaard havde blandt andet problemer med skattetryk og ungdomsoprør. Portrættet er fra 1973 og malet af Christian Pedersen-Bellinge.
Viggo Kampmann
Større
Viggo Kampmann (1910-1972), Socialdemokratiet. Finansminister 1950 og igen 1953-1960. Statsminister i perioden 1960-1962. Portrættet af ham vakte ved afsløringen stor opsigt, da det med sin meget ekspressionistiske, voldsomme og moderne stil helt brød med, hvordan statsministerportrætter tidligere så ud. Det er senere kommet til offentlighedens kendskab, at Kampmann var maniodepresiv, og at der var perioder i hans embedsperiode både som finansminister og som statsminister, hvor embedsværket ikke vidste, hvor han befandt sig. Med den baggrundsviden kan beskueren i dag bedre forstå maleriets vildskab. Portrætter er fra 1966 og malet af Mogens Kølkjær.
H C Hansen
Større
H.C. Hansen (1906-1960), Socialdemokratiet. Han kom fra et arbejderhjem i Århus og blev udlært typograf. Statsminister i 1955-1960. H.C. Hansen overtog Statsministeriet efter Hans Hedtoft´s død. H.C. Hansen var en af initiativtagerne til dansk medlemskab af NATO. Han blev senere kritiseret for i det skjulte at have accepteret atomvåben i Grønland i forbindelse med, at den amerikanske ambassadør havde henvendt sig til regeringen om oplagring af ”ammunition af særlig karakter”. Det skete samtidig med at H.C. Hansen i valgkampen samme år talte om nej til atomvåben i Danmark. Portrættet er fra 1963 og malet af Axel P. Jensen.
Hans Hedtoft
Større
Hans Hedtoft (1903-1955), Socialdemokratiet. Skræddersøn fra Aarhus. Udlært litograf. Arbejds- og socialminister i befrielsesregeringen 1945. Statsminister 1947-1950 og igen 1953 til sin død i 1955. Døde i Stockholm under et møde i Nordisk Råd. Han var stærkt optaget af det nordiske samarbejde og af en et nordisk forsvarsforbund, som dog ikke blev til noget idet Norge og senere Danmark valgte at gå ind i NATO. Portrættet er fra 1956 Aksel Jørgensen.
Erik Eriksen
Større
Erik Eriksen (1902-72), Venstre. Gårdmandssøn fra Ringe på Fyn. Statsminister 1950-1953. Erik Eriksen var drivkraften bag gennemførelsen af grundlovsændringen i 1953. I 1965 kom Erik Eriksen i mindretal i folketingsgruppen på et spørgsmål om en sammenslutning med Det konservative Folkeparti. Portrættet er fra 1965 og malet af H.V. Bärenholdt.
Knud Kristensen
Større
Knud Kristensen (1880-1962), Venstre. Gårdmandssøn fra Ringkjøbingegnen. Indenrigsminister under besættelsen og igen i befrielsesregeringen 1945. Statsminister 1945-1947. Knud Kristensen havde en stærk national holdning til det sydslesvigske spørgsmål og mødte modstand fra et flertal i Folketinget, hvor han måtte indkasseret et mistillidsvotum i 1947 og derfor var nødt til at udskrive nyvalg. Selv om han vandt valget var det ikke muligt for ham at danne en ny regering. I 1953 forlod han Venstre. Portrættet er fra 1952 og malet af Ole Søndergaard.
Vilhelm Buhl
Større
Vilhelm Buhl (1881-1954), Socialdemokratiet. Buhl var udannet jurist. Statsminister i befrielsesregeringen 1945 og ”vice” statsminister 1947-1950. Buhl gik ind for samarbejdspolitikken under besættelsen, men var ved flere lejligheder uenig i den senere statsminister Scavenius´s meget samarbejdsvillige politik over for besættelsesmagten. Han var kritisk over for modstandsbevægelsen og Frihedsrådet på grund af deres manglende folkelige mandat. Han var efter krigen en central aktør ved genopbygningen af Danmark og regeringens arbejde med Marshallplanen og Danmarks medlemskab af NATO. Portrættet er fra 1955 og malet af Aage Roose.
Eric Scavenius
Større
Erik Scavenius, (1877-1962), det Radikale Venste. Godsejersøn fra Klintholm på Møn. Statsminister i 1942-1943. Scavenius afløste i 1942 Vilhelm Buhl som statsminister. Han ledede regeringens samarbejdspolitik, indtil besættelsesmagten erklærede undtagelsestilstand i august 1943. Den resterende del af besættelse blev landet styret af departementscheferne. Portrættet af Erik Scavenius er fra 1956 og malet af Axel P. Jensen.
Stauning
Større
Thorvald Stauning (1873-1942) Socialdemokratiet. Statsminister i 1924-1926 og igen fra 1929-1942. Stauning indsatte Nina Bang i sin regering i 1924. Hun var verdens første kvindelige minister i en demokratisk regering. På billedet ser vi den ældre Stauning, som også blev kendt under navnet ”Landsfaderen”, efter at han i 1930´erne havde gennemført en række store sociale og kulturelle reformer. Ved valget i 1935, fik Socialdemokratiet 46% af stemmerne under sloganet "Stauning eller Kaos".  Portrættet er malet af Martin Kaalund-Jørgensen.

Vidste du at:

Anker Jørgensen (S) har som den eneste fået sit portræt op at hænge 2 gange. Folketinget finansierede Helge Ernsts portræt af Anker Jørgensen.  

Da maleriet havde hængt nogle år i Vandrehallen ville Socialdemokratiet have et andet billede og samlede penge ind til at kunne betale Jørgen Boberg for at male et nyt portræt af Anker Jørgensen som pensionist. Det blev afsløret i 1998. 

Det nye maleri hang nogle år i statsministergalleriet, men i dag er Helge Ernsts portræt fremme igen, og Jørgens Bobergs portræt af Anker Jørgensen hænger hos Socialdemokratiet.

Vidste du at:

Hans Hedtoft (S) sad som statsminister i årene 1947 - 1950 og igen i 1953 - 1955. Den 29. januar 1955 døde Hedtoft under et Nordisk Råd konference i Stockholm, hvor han blev fundet af Jens Otto Krag.

Billedet af Hans Hedtoft blev derfor malet efter hans død, og en folketingsbetjent af samme statur som Hedtoft stod model. I den anledning fik betjenten foræret et jakkesæt, som han havde på under portrætteringen. 

Maleriet forestiller Hans Hedtoft på vej efter et gruppemøde til Folketingssalen.