Lovforslag om indfødsret (statsborgerskab)

Tildeling af statsborgerskab kan kun ske ved lov. Det står i grundloven. Derfor vedtager Folketinget 2 gange om året en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere – også kaldet indfødsret. Lovforslaget bliver normalt fremsat i april og i oktober, hvorefter det behandles i Folketinget. 

Dansk flag
Større

 

Det aktuelle lovforslag hedder L 222

Det aktuelle lovforslag om statsborgerskab blev fremsat den 19. april 2018 af udlændinge- og integrationsministeren. Lovforslaget har nummer L 222. Efter fremsættelsen skal lovforslaget behandles 3 gange i Folketingssalen, inden det kan endeligt vedtages og derefter blive til en lov.

Hvis ens navn står på lovforslaget betyder det, at man lever op til kravene for at få statsborgerskab, eller at man har fået dispensation fra Indfødsretsudvalget. Alle der står på lovforslaget har forinden fået brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, om at de forventes at blive optaget på lovforslaget.

Find dit navn

Sådan finder du dit navn på lovforslaget:

  1. Åbn pdf-filen med lovforslaget L 222
  2. Tryk Ctrl+F
  3. Skriv dit navn i søgefeltet og tryk enter

Hvis dit navn ikke står på lovforslaget, kan du få mere information under Spørgsmål og Svar nederst på siden.

Statsborgerskabsbevis sendes, når loven er trådt i kraft  

Efter at lovforslaget er vedtaget, skal loven stadfæstes af dronningen. Først derefter træder loven i kraft. Når lovforslaget er stadfæstet, vil Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor udsende statsborgerskabsbeviser til de nye statsborgere.

Sådan behandler Folketinget lovforslaget  

  • Folketingets Indfødsretsudvalg behandler dispensationssager til lovforslaget 
  • Lovforslaget fremsættes i Folketinget 
  • 3 gange behandles lovforslaget i Folketingssalen. 3. gang vedtages lovforslaget 
  • Dronningen stadfæster loven og den får et lovnummer
  • Ministeriet sender statsborgerskabsbevis til de nye statsborgere

Inden den endelige vedtagelse af lovforslaget kan enkeltpersoner risikere at blive fjernet fra lovforslaget igen. Det kan ske, hvis en ansøger ikke længere opfylder kravene, f.eks. hvis ansøgeren har begået kriminalitet eller har fået gæld til det offentlige. 

Ministeriet behandler ansøgninger om statsborgerskab 

Der er forskel på, hvilke opgaver der ligger i ministeriet, og hvilke der ligger hos Folketinget. Ansøgninger om statsborgerskab bliver behandlet af Indfødsretskontoret hos Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Indfødsretskontoret undersøger, om ansøgeren opfylder kravene til statsborgerskab. Hvis kravene er opfyldt, kommer ansøgeren på et lovforslag om indfødsret. Hvis kravene ikke er opfyldt, får ansøgeren afslag. 

Folketingets Indfødsretsudvalg behandler dispensationssager 

I særlige tilfælde kan man få tildelt statsborgerskab, selvom man ikke opfylder alle krav. Det kan f.eks. være at ansøgeren er alvorligt syg, og derfor ikke kan opfylde alle krav. Indfødsretskontoret kan i de særlige tilfælde sende ansøgerens sag til Folketingets Indfødsretsudvalg. Udvalget kan så give dispensation fra et eller flere af kravene, men at en sag bliver forelagt for Indfødsretsudvalget betyder ikke, at ansøgeren automatisk får dispensation.

Kontakt

Har du spørgsmål om sagsbehandlingen?
Kontakt Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor på telefon 72 26 87 00 (alle hverdage kl. 9-11).

Har du spørgsmål om behandlingen af lovforslaget? 
Kontakt Folketingets Oplysning på telefon 33 37 33 38.

Så snart lovforslaget er vedtaget af Folketinget, og loven er trådt i kraft, begynder Udlændinge- og Integrationsministeriet at udsende statsborgerskabsbeviser til de personer, hvis navne står på det vedtagne lovforslag.

Hvis dit navn står på lovforslaget, skal du altså ikke foretage dig noget, før Udlændinge- og Integrationsministeriet kontakter dig.
Du skal kontakte Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor, der er åbent på hverdage mellem kl. 9 og 11.

Telefonnummeret til Indfødsretskontoret er 72 26 87 00.

Du kan læse mere om de krav, der stilles for at opnå dansk statsborgerskab på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Det er Indfødsretsudvalgets opgave at behandle de lovforslag om indfødsret, som udlændinge- og integrationsministeren fremsætter, f.eks. lovforslaget om indfødsrets meddelelse.

Derudover behandler Indfødsretsudvalget på sine møder de såkaldte dispensationssager. Dispensationssagerne er de ansøgninger om dansk indfødsret, som Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor forelægger for Indfødsretsudvalget – dvs. beder udvalget om at vurdere.

I disse tilfælde er det så udvalgets opgave at tage stilling til, om den pågældende ansøger bør få dispensation fra et eller flere af de krav, der stilles for at få dansk statsborgerskab.

Det kan f.eks. ske, hvis en ansøger er alvorligt syg og derfor ikke mener, at han eller hun kan opfylde kravet om at kunne dansk på et bestemt niveau.

Statsborgerskabsdagen er en dag, hvor de, der i det foregående kalenderår er blevet danske statsborgere, inviteres til at besøge Folketinget.

Der er tale om et festligt arrangement med taler og underholdning, og man har som ny statsborger mulighed for at se Folketinget og møde nogle af politikerne.

Statsborgerskabsdagen afholdes én gang om året - i 2018 er det søndag den 22. april.

Du vil først blive inviteret til Statsborgerskabsdagen året efter, du officielt har fået dansk statsborgerskab.