"Kvinde, Gaa hen og stem!": 100 år med kvinder i politik

I dag er det en selvfølge, at kvinder har stemmeret, og at kvindelige politikere indtager ministerposterne på lige fod med deres mandlige kollegaer. Men sådan har det ikke altid været, og vejen til danske kvinders stemmeret var lang og sej. I 1915 kom den grundlovsændring, der sikrede, at kvinderne fik stemmeret og blev valgbare, men først i 1918 kunne danske kvinder for første gang stille op til og stemme ved et folketingsvalg.

1918 temabillede
Større

 

Den 22. april 1918 var en ganske særlig dag i det danske demokratis historie. Det var nemlig første gang, kvinder kunne stemme ved et folketingsvalg. Samtidig var det første gang, kvinder havde mulighed for at stille op og blive valgt ind. 

Forud for folketingsvalget i 1918 lå årtiers politiske arbejde for at sikre kvinderne valg- og stemmeret. Kvinderettighedsorganisationerne og de mange andre aktører, som i årtier havde kæmpet for at sikre kvinderne samme demokratiske rettigheder som deres mandlige medborgere, måtte på grund af første verdenskrig vente yderligere 3 år, før kvinderne rent faktisk kunne sætte kryds på en stemmeseddel ved et folketingsvalg og gøre brug af deres demokratiske ret. 

Kvinderne til stemmeboksen

Med indførelsen af 1915-grundloven fik danske kvinder mulighed for at træde officielt ind i den landspolitiske arena, og særlig blandt kvindeorganisationerne var der store forventninger til det første folketingsvalg. Med grundlovsændringen i 1915 var den danske vælgerskare blevet mere end fordoblet (fra 17,6 pct. i 1915 til 41 pct. i 1918), og partierne skulle nu navigere i et nyt vælgerlandskab, for 91 pct. af de nye vælgere var kvinder. I Fyns Venstreblad kunne man læse: ”Valget vindes af de Partier, der bedst faar deres Kvinder ud!” Op til folketingsvalget agiterede både kvindeorganisationerne og de politiske partier for, at kvinderne udnyttede deres nyvundne stemmeret. Bl.a. blev der den 7. april 1918 trykt følgende lille digt i Politiken: 

”Kvinde, svigt
ej Stat, ej Hjem,
gør din Pligt:
Gaa hen og stem!” 

I de fleste aviser og dagblade blev der skrevet om betydningen af, at kvinderne nu havde stemmeret. I Kjøbenhavns Amts Avis kunne man på valgdagen i 1918 læse en notits om, at kvinderne skulle vise ”politisk modenhed” og sørge for at stemme. Avisen skrev yderligere: ”Her gælder ingen Undskyldninger, her gælder intet udenom, her gælder det, om ikke for andet, så af hensyn til hele sit Køn, at overvinde det Ubehag, man måske ellers vilde føle ved nu at have paataget sig Forpligtelsen.”

De første 9

I 1918 stillede 41 kvinder op til folketingsvalget. I alt kæmpede 402 kandidater om de dengang 140 pladser i Folketinget. 4 kvinder blev valgt ind i Folketinget: Karen Ankersted (KF), Mathilde Malling Hauschultz (KF), Helga Larsen (S) og Elna Munch (RV). Det svarede til 2,9 pct. af Folketingets medlemmer. 5 kvinder blev valgt ind i Landstinget: Nina Bang (S), Marie Christensen (V), Marie Hjelmer (RV), Olga Knudsen (V) og Inger Gautier Schmit (V), svarende til 6,9 pct. af Landstingets medlemmer.

De 9

 

Fra 1918 til 1939 blev der valgt mellem 3 og 4 kvinder ved folketingsvalgene. I 1945 ændrede dette tal sig for første gang, og der blev nu valgt 8 kvinder ind. Siden da er tallet steget markant. I 2011 blev 70 kvinder valgt ind i Folketinget, svarende til 39,1 pct. Det er det største antal kvinder, der nogensinde har siddet i Folketinget.

De første kvinder på politiske poster

Der er sket meget på de 100 år, der er gået, siden kvinderne første gang kunne sætte deres kryds og aktivt deltage i den demokratiske proces på lige fod med mændene. En lang række markante kvindelige politikere har haft deres gang på Christiansborg, og kvindernes rolle i politik har været til at tage og føle på. 
Danmark var det første land i verden, som fik en kvindelig minister i en demokratisk funderet regering, da statsminister Thorvald Stauning (S) udpegede Nina Bang (S) som undervisningsminister. De næste kvindelige ministre, Fanny Jensen (S) og Bodil Koch (S), blev først udpeget i 1947. Siden da har vi i Danmark haft mange kvindelige ministre, som har varetaget så forskellige hverv som socialminister, finansminister, ligestillingsminister og forsvarsminister, for blot at nævne nogle få.

Nina Bang

Danmarks første kvindelige minister

I 1924 blev Nina Bang (S) udpeget som undervisningsminister i den første socialdemokratiske regering og blev dermed Danmarks første kvindelige minister. Hun var desuden den første kvinde, som sad i et partis ledelse.
Helle Thorning-Schmidt

Danmarks første kvindelige statsminister

Helle Thorning-Schmidt (S) blev i 2005 den første kvindelige formand for Socialdemokratiet, og ved folketingsvalget i 2011 blev hun valgt som Danmarks første kvindelige statsminister. Hun havde posten indtil folketingsvalget i 2015. 
Inger Gaultier Schmit

Første kvindelige medlem af Præsidiet

Inger Gautier Schmit (V) blev i 1943 det første kvindelige medlem af Folketingets Præsidium. Schmit var blevet valgt ind i Landstinget i 1918 og var den første Venstrekvinde, som blev valgt ind i Folketinget i 1929.
Pia Kjærsgaard

Første kvindelige formand for Folketinget

Pia Kjærsgaard (DF) blev den 3. juli 2015 valgt til formand for Folketinget og blev dermed den første kvinde til at varetage denne post. Med formandsposten indskrev hun sig for anden gang i den danske ligestillingshistorie. Med stiftelsen af DF i 1995 blev hun den første kvindelige partistifter.