Tak for en god debat.
Det var netop en god debat, vi gerne ville starte, og så forhåbentlig et videre arbejde med det her beslutningsforslag.
Det er sjældent, jeg har været i salen med et beslutningsforslag, hvor jeg har oplevet, at det bare er gået rent igennem og regeringen har sagt, at det her tager vi, vi gør det inden årsskiftet.
Det har jeg faktisk ikke oplevet endnu.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi fik gjort beslutningsforslag til nogle, der havde større chance for at gå igennem.
Jeg har set et enkelt eller to gå igennem.
Det overrasker mig fantastisk meget, når det sker.
Så hvis vi bare bliver lidt klogere af den her debat og får talt om noget, der måske slet ikke er et problem, er det måske også godt.
Jeg hører egentlig, at der er ret mange, der siger, at vi egentlig har de regler, der skal til.
Det kan godt være, at vi har det.
Jeg oplever bare – og det er to ting, jeg godt vil læse op om, hvorfor jeg synes, at det her beslutningsforslag er vigtigt – at der i umanerlig høj grad bliver skrevet om bl.a.
gaver og politikere, om nogle af vores gode kollegaer, i medierne om, hvorvidt det er gaver, eller om det er sådan lidt bytte bytte købmand, om det er vennetjenester, om det er det ene eller det andet.
Og det kan vi bare lade fare forbi.
Jeg skal være den første til at sige, at hvis der er noget, jeg godt kan unde en, der yder tjeneste for landet som minister, som eksempelvis arbejder i døgndrift – jeg ved simpelt hen ikke, hvordan det hænger sammen for mange af dem, hvordan det kan lade sig gøre at arbejde så meget – er det, at de har nogle gode forhold at arbejde under.
Om det er en flyvetur, hvor man sover på en ordentlig stol i stedet for at være ødelagt, når man kommer frem og skal holde et oplæg, så må vi lige få perspektiverne på plads.
Det er okay, når man skal ud og repræsentere Danmark – i mine øjne.
Det har heller ikke noget at gøre med, at man ikke må få en gave som en erkendtlighed for et eller andet oplæg, man har holdt.
Det har heller ikke noget at gøre med, at man ikke må få en ting til 4.500 kr., jævnfør vores forslag, hvor vi sætter en grænse, der måske er lidt ligegyldig, på 5.000 kr.
Den kunne lige så godt have heddet noget andet.
Det må man da gerne, det skal bare være åbent.
Vi skal kunne se, hvem man har fået en gave af.
Det er dejligt at høre, at der er så mange, der har forberedt sig til debatten her, selv om det er et relativt lille forslag.
Det sætter jo nogle tanker i gang.
Da jeg skulle forberede mig, tænkte jeg:
Gad vide, om jeg egentlig selv har modtaget noget, der ville ryge ind under det her beslutningsforslag.
Det var jo ret væsentligt at finde ud af.
Så kom jeg også i tanker om en rejse, jeg havde været på i 2016 med den amerikanske ambassade.
Jeg oplevede det som en udvalgsrejse, men det var dem, der inviterede, og jeg mener også, at jeg fik nogle midler i form af diæter og legater.
Det bad jeg derfor om at få fundet ud af og få det registreret.
Men det er jo så den amerikanske ambassade.
Jeg har fortalt vidt og bredt om den tur i Debatten og alle mulige andre steder, fordi jeg lærte en masse på forsvarsområdet og jeg fik en masse gode pointer med hjem.
Er det forkert?
Nej, det synes jeg ikke at det er.
Det var forkert, hvis jeg nu skulle have registreret det.
Det tror jeg at jeg skulle.
Det vil jeg så få styr på.
Men var det forkert at tage af sted?
Skal vores politikere ikke have lov til, ligesom andre har fortalt her, at tage med på rejse, hvor man bliver klogere og dygtigere?
Jo, det skal de i hvert fald.
Men vi skal bare undgå, at det kommer til at fylde debatten, og at vi skyder på hinanden, når der så er nogle, der gør det, og det lige er i gråzonen.
Derfor fremsætter vi beslutningsforslaget fra Alternativet, for vi vil gerne forbedre de regler, vi har i dag.
I dag har vi det sådan, at ved over 3.000 kr.
har man pligt til at oplyse om i Hvervsregisteret, hvad det er, man så har fået den gave for.
Vi skal fortælle om, hvilke bestyrelsesposter vi har, og hvis der er økonomi involveret i dem, om vi har indkomster andre steder fra.
Det synes jeg er helt fint, vi vil bare gerne forbedre det, sådan at fra nu af skulle det så være sådan, at hvis man fra årsskiftet, hvis regeringen indførte det, fik en gave til over 1.000 kr.
som politiker, uanset om man er byrådspolitiker eller regionspolitiker eller folketingspolitiker, så skulle det skrives ind i et excelark, og så skulle der være nogle, der lagde et fint design på, og så skulle man kunne se det på en hjemmeside, sådan at det var åbent for alle.
Nå, René har været i Billund nede hos Lego, som jeg også fandt ud af at jeg havde været, da jeg granskede min hjerne, hvor jeg fik en lille kopi af Det Hvide Hus.
Jeg tror ikke, at den kommer op på 1.000 kr., men hvis det er en speciel edition, så gør den måske.
Da jeg kørte hjem derfra, så tænkte jeg, at nej, hvor var det åndssvagt, at jeg modtog den gave, for jeg har aldrig ellers taget imod gaver.
Nu havde jeg gjort det.
Hvorfor gjorde jeg det?
Det var, fordi jeg tænkte – ja, jeg havde måske aldrig rigtig tænkt over det før:
Den tvivl er der måske ikke noget i, men når der er sådan noget, der kommer ud i avisen, og hvis det er en lidt større ting, hvis det er en meget større ting og det kan vikles ind i noget politik, og man kan se, at der er nogle politikere eller ministre, der agerer på en måde, sådan at der kan sås tvivl om deres habitus og deres etik og moral, så er det da er synd for både dem selv og for alle os andre herinde og ude i byrådene og i regionerne.
Så her fra en kæmpe streg under, hvorfor vi har stillet det her forslag.
Det er ikke for at fostre politikerlede.
Politikerleden er der.
Den kan vi måske aflive over tid, men lige nu handler det bare om, at vi bliver så gennemsigtige og transparente om vores forhold som overhovedet muligt, uden at det skal blive en bureaukratisk løkke om halsen, og uden at vi skal gå i for små sko.
Men jeg tror altså, at vi bliver nødt til – nej, jeg tror det ikke, jeg mener det, at vi simpelt hen bliver nødt til at gøre det lidt på teatermaner, altså at vise det helt markant med hænder og ansigt og med handling, at vi har et andet hverv og et andet ansvar end langt de fleste andre.
Som folketingspolitikere skal vi simpelt hen være meget opmærksomme på ting som, at hvis jeg siger ja tak til at få et dobbelt VIP-pas til Skanderborgfestivalen, fordi jeg har været nede og overvære et totimers oplæg om, hvordan man agerer som institution, hvordan det fungerer, når man afholder en sådan festival med mange frivillige, så er der da ikke noget galt i det.
Det er bare lidt svært at argumentere for, hvorfor min hustru og jeg skulle have to VIP-pladser og fuldpas til hele festivalen, men hvis reglerne er sådan i dag, så er der i mine øjne intet galt i det.
Etisk og moralsk kan jeg bare godt forstå, at der er nogle, der studser over det, for jeg får en fornuftig løn.
Jeg synes ikke, at den løn, vi får herinde, er specielt høj, den er okay.
Men vi får en fornuftig løn for at være herinde.
Hvorfor skal jeg så også have gratis koncerter og billetter til det ene og det andet?
Bliver jeg så meget klogere af at tage til Skanderborgfestivalen de dage, hvis den billet, jeg får, er gratis, end hvis jeg bare tog derned og var der eller talte med de der mennesker på et lobbymøde?
Det er sådan nogle ting, som jeg godt kan forstå, når man står uden for Borgen og kigger herind, at det er lidt svært både at acceptere – og så kan man så sige fred være med det – men også at forstå.
Derfor synes jeg, at det er vigtigt at have debatten i dag.
Jeg synes, at den har været sober og god fra alles side.
Jeg er ærgerlig over, at vi enten indirekte eller meget direkte bliver skudt i skoene, at det er sådan lidt populistisk, i forhold til at vi så er lidt bedre end de andre.
Altså, hvis vi er det, så er det garanteret bare, fordi vi har været her i kortere tid.
Vi vil rigtig gerne blive rigtig dygtige og gode herinde, men jeg tror ikke, at det er, fordi vi generelt er bedre end nogle af mine kollegaer herinde i Folketinget.
Men i Alternativet vil rigtig gerne have åbenheden, transparensen – det har jeg vist sagt en tre-fire gange nu – og så vil vi gerne gå videre med det her i en beretning, hvis der ikke bliver et flertal.
Det virker det ikke til lige nu.
Og så skal det jo præciseres.
Men allerbedst kunne det da være, hvis vi fik nogle af vores dygtige konsulenter i et af udvalgene eller i et af sekretariaterne til at hjælpe os med at lave noget – og nu bruger jeg et ord igen, som også kan misforstås, når man sidder sammen med politikere, det har ikke noget med os politikere at gøre, men vi havde et glimrende samarbejde i et udvalg under Skatteudvalget, hvor vi arbejdede med sort arbejde, hvor alle partierne gik sammen, og hvor vi fik hjælp til at komme med nogle rigtig gode konklusioner og lavet en indstilling – så vi arbejdede med det her på samme måde, som man har gjort det her, i forhold til hvordan vi kan gøre det her til et endnu mere demokratisk sted.
Måske skulle man kigge på gaver, rejser, og hvordan vi skal forholde os til det?
Kan vi få nogle endnu klarere regler, så man ikke finder ud af det for sent, hvis man er ny herinde eller aldrig lige skænker en tanke, hvordan man skal gøre, og så ellers bliver klynget op på avisforsiderne til skade for sig selv og faktisk også til hele tilliden til demokratiet, når det sker, selv om det var af et godt hjerte og man faktisk ikke havde tænkt andet, end at man bare gjorde noget for at hjælpe en eller anden organisation eller sig selv for at få et bedre kendskab til, hvordan vores forsvar fungerer ude i den store verden?
Så tak for debatten, og så håber jeg ellers, at der er sat en tyk streg under, at vi i Alternativet ønsker at mindske politikerleden gennem åbenhed.