Tv fra Folketinget / Folketinget

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

Det er givet.

2

Forhandlingen er åbnet, fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

3

De danske videregående uddannelser bidrager afgørende til vækst og velstand. Når vi ser på de sidste 10-15 år, er der slet ingen tvivl om, at de videregående uddannelsers samfundsmæssige betydning er steget markant. Alene på optaget kan vi se, at de i højere grad er blevet en central samfundsinstitution. Mere end 65.000 personer blev optaget på en videregående uddannelse i sommer, og det er grundlæggende meget positivt.

Udviklingen betyder samtidig, at vi fra politisk side løbende skal overveje, hvordan vi sikrer de bedst mulige rammer for de videregående uddannelser – rammer, der på den ene side sikrer, at alle har fri og lige adgang til at tage en uddannelse af meget høj kvalitet, og samtidig også lever op til det samfundssind, som de videregående uddannelsers størrelse kræver. Det sikrer det rette match imellem uddannelserne og samfundet, hvor uddannelserne er en afgørende bidragsgiver til vækst og velstand i Danmark.

I efteråret indgik vi en aftale mellem alle Folketingets partier om en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser. Det er en reform, der for Socialdemokratiet er et afgørende skridt i forhold til at sikre, at netop de videregående uddannelser fortsat er afgørende for en fortsat vækst og velstand. Med lovforslaget, vi behandler her i dag, får vi også mulighed for at implementere aftalen. Det er glædeligt, og jeg vil gerne kvittere for det rigtig gode samarbejde, der har været mellem alle ordførere på lige præcis det her vigtige punkt. Det er skønt at stå og have en enighed så bred som den, der er til stede i dag, fordi det er vigtigt, at vi har de brede aftaler, for at vi fortsat kan sikre stabilitet og arbejdsro.

For Socialdemokratiets vedkommende er det en vigtig aftale med mange gode elementer. Med aftalen om en reform af bevillingssystemet tager vi først og fremmest hånd om den ubalance, der indtil nu har været i bevillingssystemet, hvor der har været for stort fokus på kvantitet i stedet for på kvalitet. Og med den størrelse og samfundsbetydning, som jeg mener at universiteterne og de videregående uddannelser har, er det jo rigtigt, at vi nu siger, at fokus i bevillingssystemet ikke længere skal ligge netop på kvantitet, men skal flyttes over på kvalitet.

Det nye fokus sikres først og fremmest med indførelsen af grundtilskuddet. Det giver større stabilitet i bevillingerne, og det har været efterspurgt. Det skal også være med til at sikre, at der kan holdes fokus på netop at løfte kvaliteten.

Men også kvalitetsmålingerne, der nu indføres på et seriøst og reelt grundlag, vil bidrage til at øge institutionernes fokus på kvalitet. Jeg glæder mig til at dykke længere ned i arbejdet sammen med alle de øvrige ordførere for Folketingets partier for at fastlægge rammerne for den kommende kvalitetsmåling. Det forventes jo allerede at ske i indeværende år

For Socialdemokratiet er det helt grundlæggende, at uddannelse skal føre til job og bidrage til at sikre, at vi stadig væk har dygtige medarbejdere, i den private sektor så vel som i den offentlige sektor. Det er for os at se kerneopgaver, og alt andet er at gøre de studerende, som jo selvfølgelig gerne vil have et job, når de er færdige med deres uddannelse, en bjørnetjeneste, samtidig med at det vil betyde, at samfundet ikke er tjent med det, hvis der ikke er et job og et match mellem job og uddannelse.

Derfor er det også glædeligt, at den nye reform får endnu mere fokus på overgangen til job. Det er ikke noget nyt, at der er fokus på beskæftigelse i de videregående uddannelsesrammer, men det er positivt, at vi med reformen styrker fokus gennem det nyindførte resultattilskud.

Vi ønsker gode uddannelsestilbud i hele landet. Derfor er det også godt, at der indføres et decentralt grundtilskud for at understøtte dette. Der er ikke nogen tvivl om, at det nye bevillingssystem rummer nye elementer, og der ligger også ganske naturligt en vigtig og stor opgave for os alle i at sikre en god overgang imellem det nye og det nuværende bevillingssystem. Derfor er det også positivt, at vi har sikret en evaluering allerede i 2023, når vi har haft et fuldt gennemløb af alle elementer. Det giver mulighed for at få implementeret det nye bevillingssystem på en god og ordentlig måde.

Med det nye bevillingssystem understøtter vi dermed grundlaget for, at de videregående uddannelser fortsat er afgørende for vækst og velstand, og på den baggrund kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

4

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

5

Den her reform af finansieringen af de videregående uddannelser, universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier er samlet set i Dansk Folkepartis øjne en rigtig god aftale, og jeg glæder mig som den foregående ordfører også over, at det er en aftale, som alle Folketingets partier stadig væk er med i.

Det lovforslag, vi behandler i dag, giver grundlaget og rammerne for, at aftalen kan udmøntes. Det, der er i fokus i aftalen, er, som det også er blevet nævnt, en øget kvalitet i uddannelserne og et styrket ledelsesmæssigt fokus på god undervisning, så undervisningen får en højere vægt, end den måske nok mange steder har i dag, for god undervisning er mindst lige så vigtig som god forskning. Vi får et opgør med fokus på kvantiteten og mere fokus på kvaliteten.

Der gives et grundtilskud på 25 pct., som giver en mere robust situation over for udsving i studentermassen og giver motivation til ikke at øge optaget, da det nye taxametertilskud pr. studerende den vej rundt bliver mindre, end det er nu.

Vi ved samtidig godt, at der f.eks. kan være brug for, at vi uddanner flere ingeniører. Derfor er der også i aftalen afsat midler til, at der kan tilføres ekstra midler til de områder, som vi specifikt ønsker at tilskynde til at optage flere på. Der er et grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud, og det er rigtig vigtigt, at vi dels understøtter de eksisterende udbud rundtomkring i landet, dels tilskynder til, at der forhåbentlig hen ad vejen kan oprettes flere. For vi har brug for at få et meget decentralt udbud af mange af de uddannelser, som der er behov for rundtomkring i landet, så man også kan efterkomme efterspørgslen.

Der er et grundtilskud, som revurderes efter 4 år ud fra en vurdering af kvaliteten. Det har givet ret store diskussioner, hvordan man kan måle den her kvalitet, men i Dansk Folkeparti synes vi, det er rigtig vigtigt, at vi tager hul på et forsøg på at måle kvaliteten. Det kan altid diskuteres, hvor god man kan være til det, men vi skal arbejde på det og i aftalekredsen diskutere, hvordan vi sikrer, at vi måler kvaliteten på en ordentlig måde.

Aktivitetstilskuddet er fortsat et taxametertilskud, som det er i dag, men på et lavere niveau og i en mere forenklet form. Der ligger også en aftale om, at vi skal kigge på niveauerne for taxametertilskud og på, om der er nogle taxametertilskud, der skal justeres. Det skal vi gøre i sammenhæng med, at vi også diskuterer afrapporteringen fra Udvalg for bedre universitetsuddannelser. Det er en rapport, som vi fik for ganske nylig, og som har rigtig mange spændende forslag i sig, som jeg glæder mig til at vi efterfølgende kommer til at diskutere.

Et helt særligt punkt, som i forbindelse med den her aftale har været meget vigtigt for Dansk Folkeparti, er, at vi gør noget for at sikre bedre rammer for studerende med handicap. Vi har særlig efter gennemførelsen af fremdriftsreformen set eksempler på studerende med handicap, som har haft vanskeligere ved at gennemføre studierne. Netop for mange med handicap er en uddannelse særlig nødvendig for at give en plads på arbejdsmarkedet.

Der er så flere problemer. Det kan være noget med dispensationer; det kan være noget med at få det rette undervisningsmateriale; og det kan ikke mindst være noget med at have den nødvendige tid til at tage sin uddannelse. Det indgår i aftalen, at studerende med handicap, syge studerende og studerende på barsel skal have mulighed for at få ekstra tid. Det er også en del af den her aftale, at der gives institutionen en ekstra ramme, så den kan justere kravene om hurtig færdiggørelse.

Samtidig forpligter ministeren sig til at følge op på problemstillinger i forbindelse med dispensationspraksis og sammenhænge i uddannelsessystemet, hvor det giver udfordringer for f.eks. studerende med handicap. Det glæder vi os også til at ministeren gør noget ved inden for den nærmeste fremtid.

Men samlet set mener vi i Dansk Folkeparti, at det her er en god aftale, som forenkler og forbedrer bevillingssystemet. Vi kan dermed støtte lovforslaget. Tak.

6

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

7

Mads Fuglede (V)

Tak for ordet. Tilbage i november sidste år indgik vi en bred aftale om et ny bevillingssystem på de videregående uddannelser med det sigte at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning og skabe en bedre overgang til job efter studierne. Det var, som fru Mette Reissmann også nævnte i sin tale, en meget god proces, hvor der var bred enighed.

Den aftale, som nærværende lovforslag udspringer af, er den, det nye bevillingssystem bygger på. Det bygger på en forudsætning om, at tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Og med det nuværende forslag ændrer vi bl.a. de bestemmelser, som fastslår, at tilskuddet fastsættes ud fra antal årsstuderende. Med dette lovforslag gør vi det dermed muligt at implementere selve aftalen.

Som jeg sagde, da vi landede aftalen tilbage i efteråret, har Danmark brug for uddannelser med fokus på kvalitet, så hin enkelte kan udleve sin livsdrøm om at blive en værdifuld medborger. Jeg synes, at vi med det nye bevillingssystem for de videregående uddannelser har skabt et godt og solidt fundament for de fremtidige studerende. Og det er sådan, at med den brede enighed, der har været om sigtet, kan der fortsat arbejdes videre med det her spørgsmål, hvis det skulle være nødvendigt.

Venstre støtter naturligvis forslaget.

8

Tak til ordføreren. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

9

Bevillingssystemet, som det her lovforslag handler om, er jo hele nøglen til, hvordan penge fra staten bliver fordelt til universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det gamle taxametersystem på området havde længe trængt til en opdatering, og sidste år indgik alle Folketingets partier – og altså også Enhedslisten – så den her aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Fra Enhedslistens side støtter vi lovforslaget, fordi vi synes, det er godt, at en større andel af pengene i det nye system bliver fordelt ud fra grundtilskud og taxametertilskud – det er vi glade for – og at en mindre andel af pengene kommer til at afhænge af færdiggørelse og resultater, hvilket vi er kritiske over for.

Det er især rigtig godt og positivt i den nye aftale her, synes jeg, at der bliver indført et grundtilskud på 25 pct. Det har længe været et ønske hos os i Enhedslisten, fordi det giver mere frihed for institutionerne til selv at styre hele deres virke. Og når jeg læser høringssvarene igennem, kan jeg se, at der altså også er meget stor tilfredshed med det her, både fra Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Magisterforening og universiteterne, altså mange af aktørerne.

Det er også rigtig vigtigt for os i Enhedslisten, at aftalen gør op med dele af fremdriftsreformen. Det indgår f.eks., at den her fremdriftspant, som har givet mange problemer for studerende og universiteter, bliver fjernet, og at universiteterne får bedre mulighed for selv at forvalte kravene. Jeg synes stadig væk, at tidsgrænserne for gennemførelse er for stramme, og helt grundlæggende tror jeg ikke på, at man får bedre kvalitet ved at presse de studerende hurtigere igennem.

Men jeg ser det som en klar forbedring i det nye system her, at langt færre penge er bundet op på, hvor hurtigt de studerende skal gennemføre. I det gamle taxametersystem for universiteterne var det f.eks. sådan, at 10 pct. af pengene var bundet op på, hvornår de universitetsstuderende blev færdige – det hed færdiggørelsesbonus. Og det ville stige til 17 pct. på grund af fremdriftsreformen. Med det nye system her bliver det kun 3,75 pct. af det samlede tilskud til institutionerne, der afhænger af de studerendes gennemførelse og hastighed.

Der bliver også indført et tillæg for at give mere tid til studerende med sygdom eller handicap, og det er sindssygt vigtigt, at der bliver gjort noget for de grupper af studerende, for de har været helt urimelig presset gennem de seneste år.

I aftalekredsen har vi diskuteret, hvordan den her tilskudsmodel skal indrettes, og jeg havde nok godt set, at det var endt lidt anderledes. Men jeg må sige, at det er min klare opfattelse, at alle partier er enige om, at det er rigtig vigtigt, og at det, der skal ske nu, er noget, de studerende skal kunne mærke gør en forskel i deres hverdag. Så det håber jeg kommer til at lande på den rigtige måde.

I Enhedslisten synes vi også, det er rigtig positivt, at vi får et særligt tilskud til mindre uddannelsessteder uden for de store byer. Det er rigtig vigtigt, at vi gør noget for at opretholde uddannelsessteder i hele landet i en tid, hvor flere og flere institutioner desværre er presset til at lukke ned.

Men der er også nogle problemer i aftalen. Det største problem er i mine øjne, at der bliver indført et resultattilskud, hvor de studerendes beskæftigelsesgrad efter endt uddannelse får indflydelse på det her tilskud. Det mener jeg simpelt hen er en ekstremt dårlig idé, altså at måle uddannelse på den måde. Og det er bestemt ikke noget, der har groet i vores baghave, men mere ovre i den blå lejr. Vores uddannelser skal ikke indrettes til at tækkes erhvervslivets snævre interesser, men først og fremmest have et formål om at danne det enkelte menneske som samfundsborger.

Det er i øvrigt også uretfærdigt, synes jeg, at måle på den måde, som man gør, for næsten alle nyuddannede har jo helt naturligt en højere ledighed end det, der er landsgennemsnittet. Det er der ikke noget mærkeligt eller problematisk i, og det bør uddannelsesinstitutionen heller ikke blive straffet økonomisk for. Jeg synes også, det er meget tydeligt, når vi læser høringssvarene, at det her element især er det, der bliver rejst kritik af.

Jeg må også sige, at gennem forhandlingerne er der faktisk blevet lyttet til noget af den kritik. Andelen af penge, der bliver koblet til det her beskæftigelseskriterie, er også blevet reduceret til at være 3,75 pct., og vi har faktisk aftalt, at det ikke må stige, og at der skal være en grundig evaluering af, hvordan det fungerer.

Jeg forventer egentlig, at der kommer til at være en masse problemer, også med den praktiske implementering af det her, og det er selvfølgelig vores ønske fra Enhedslistens side at nå til et sted, hvor vi kan få resultattilskuddet fjernet helt.

Endelig vil jeg sige, at der også er mange af høringssvarene, hvor der bliver tage fat på den forestående diskussion om kvalitet, som vi skal have i aftalekredsen. Og der er vi jo slet ikke gået i gang endnu, men jeg synes, det er rigtig vigtigt at lægge mærke til den advarsel, der kommer i mange af dem, nemlig at man altså ikke skal forlade sig på at opgøre kvalitet ud fra en bunke spørgeskemaer hos de studerende, men at vi skal se på det på en meget mere nuanceret måde. Og det håber jeg bliver muligt i det fremadrettede arbejde.

Endelig kan man afslutningsvis sige, at nogle af os undervejs er blevet spurgt af journalister om, hvordan regeringens 2-procentsnedskæringer på uddannelse hænger sammen med det her system. Og der må jeg bare sige, at det her jo er selve fordelingsnøglen for pengene, så på den måde hænger det ikke sammen. Men for egen regning vil jeg da sige, at jeg håber, at vi snart får nogle flere penge til uddannelse, som vi kan hælde gennem systemet.

10

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

11

Christina Egelund (LA)

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her, indeholder flere forskellige elementer, som følger op på regeringens aftale med samtlige af Folketingets øvrige partier om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Man er nået til enighed om et bevillingssystem, som vil øge gennemsigtigheden i bevillingerne, og som samlet set vil være mere enkelt end det nuværende system. Det er kvaliteter, som vi i Liberal Alliance naturligvis er glade for fremover vil præge de videregående uddannelsers bevillingssystem. Lovforslaget er bl.a. nødvendigt, for at det nye bevillingssystem kan implementeres på finansloven fremadrettet.

I Liberal Alliance glæder vi os også over et andet element i lovforslaget. Det er nemlig positivt, at de danske universiteter gives frihed til at erhverve kapitalandele i kapitalselskaber, når selskabet bliver oprettet som et led i EU's forsknings- og innovationssamarbejder.

Liberal Alliance støtter naturligvis lovforslaget.

12

Tak. Fru Pernille Schnoor, Alternativet.

13

Tak. Uddannelse er den vigtigste vækstmotor for samfundet. Det læser man tit i overskrifter, og vi har også hørt det i salen i dag. Men vi ved jo også, at uddannelse er en vigtig vækstmotor for en selv. God uddannelse har en kæmpe betydning for den enkelte og for vores børns og kommende generationers evne til at opbygge et samfund, der kan sikre alle mennesker et godt og meningsfuldt liv. Og så ved vi, at uddannelse styrker lighed.

90.563 unge ansøgte sidste år om optagelse til de videregående uddannelser. 65.165 unge blev optaget på et studie. Bevillingssystemet er noget af det vigtigste i Danmark; det er det, der sørger for, at vores børn og unge får grundfundamentet for at skabe gode liv. Derfor er vi i Alternativet også med i aftalen. Vi ønsker at tage ansvar, og derfor stemmer vi naturligvis for dette lovforslag. I Alternativet ønsker vi et opgør med mange af de rigide strukturer, som vores uddannelsessystemer består af – systemer, der er til for systemernes og for bureaukratiets skyld, ikke for børnenes og de unges lærings skyld. Vi ønsker at gå i en retning, hvor vi ikke blot har øje for antallet af studerende, men også for den kvalitet, vi tilbyder; hvor vi ikke blot kigger på kortsigtede arbejdsmarkedsbehov, men hvor vi tænker nyt og tænker fremad.

Det er for os vigtigt, at vi tænker på andet end de oplagte uddannelser, som erhvervslivet skriger på. Lige nu er det naturvidenskaberne og teknologi, de såkaldte STEM-uddannelser. Ministeren udtalte i forbindelse med optaget sidste år bl.a., at det er en gevinst for os alle og ikke mindst de unge selv, hvis de kan få et job efter studiet. Det har vi opfordret de unge til at have med i overvejelserne, og årets optag tyder på, at de har lyttet. Færre blev f.eks. sidste år optaget på de kunstneriske fag.

Naturligvis skal vi bruge vores uddannelser til jobs, men jeg tror på, at hvis vi vælger ud fra vores talent og interesse, bliver vi dygtigere, mere motiverede og mere innovative medarbejdere og samfundsborgere i den sidste ende. En af diskussionerne i den forbindelse har længe været, om vi har brug for humaniora og for humanister. Har vi f.eks. brug for filosoffer? Jeg læste et indlæg i Fyens Stiftstidende skrevet af en ung kvinde, Frederikke Røn hedder hun, som selv har læst filosofi. Hun skrev bl.a.:

»... hvor skal vi lære om morale? Hvis man hele sit liv har befundet sig i et miljø, hvor man har skullet klare sig selv, og det har været først til mølle, hvilke forudsætninger har man så for at være andet end egoistisk?«

Filosofi er vigtigt. Humaniora bliver vigtigere og vigtigere. Filosoffer kan f.eks. bruges til at hjælpe virksomheder med at træffe etiske valg, og det vil der i høj grad blive brug for i fremtiden, jo mere teknologien tager over, ikke mindst i forhold til robotisering og dataetik. Jeg håber og tror derfor på, at det nye bevillingssystem er et skridt i den rigtige retning, f.eks. med det højere grundtilskud på 25 pct., så institutionerne i højere grad selv vil kunne prioritere, hvilke uddannelser de mener er vigtige at udbyde også i fremtiden.

Jeg vil slutte af med to citater af Albert Einstein. Han har sagt om viden: Fantasi er mere vigtig end viden, for mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være. Og om problemløsning har han sagt: Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem.

Jeg håber, at vi med bevillingsreformen har tænkt nyt, og at det er første skridt hen imod at give institutionerne mere frihed og mulighed for at tænke nyt og skabe uddannelser, der ikke kun omfatter viden om alt det, der er, men også omfatter fantasi og tanker om det, der vil komme til at være. Tak for ordet.

14

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Hr. Morten Østergaard, Det Radikale Venstre.

15

Jeg vil starte med at tilslutte mig glæden over, at den her aftale samler hele Folketinget. Der er rigtig mange i Danmark, der er dybt afhængige af, hvordan vi finansierer vores videregående uddannelser, og derfor er det også en kæmpe styrke, at det er alle Folketingets partier, der bakker op om den her aftale. For det betyder, at der er en vis sikkerhed for og en vis ro omkring det bevillingssystem, som uddannelserne forlader sig på.

Da vi under den forrige regering nedsatte Kvalitetsudvalget, som skulle kigge på de her ting, så var det præcis med det afsæt, som også har været en del af flere af indlæggene her i debatten, nemlig at der synes at være kommet et for stort fokus alene på kvantiteten. Jeg har også som uddannelsesminister glædet mig over, at stadig flere studerende blev optaget og stadig flere kom igennem, og det synes jeg også er berettiget at glæde sig over, for jeg tror på, at uddannelse er den måde, vi skaber det bedste Danmark for fremtiden på, og at de investeringer, vi gør i uddannelse, er de vigtigste, vi gør. Og derfor betyder det selvfølgelig noget.

Men når vi alligevel nedsatte Kvalitetsudvalget, var det, fordi vi var bange for, at kvantiteten kom til at overskygge indholdet af uddannelsen, og at fokus meget blev på, hvor mange der gik ind ad døren, og hvor hurtigt de kunne nå igennem og komme ud i den anden ende, mens der var alt for lidt fokus på, hvad der foregik i den ekstremt vigtige periode, hvor man faktisk er på sin uddannelse, som måske er den mest grundlæggende og formative periode i et ungt menneskes liv. Derfor var det også interessant at se, at det, udvalget kom frem til, og som også blev grundlaget for den diskussion, der har været under den nuværende regering, var, at man var nødt til at ændre på de afgørende balancer i den måde, man finansierede uddannelserne på.

Derfor gik vi også via vores uddannelsesordfører, fru Sofie Carsten Nielsen, som desværre ikke kunne være med i debatten i dag, til forhandlingerne med ønsket om at få et højere grundtilskud end det, som regeringen i første omgang havde spillet ud med, og vi er glade for, at det var der, hvor aftalen landede. For jeg tror, at det er afgørende, at hvis man gerne vil have, at uddannelserne fokuserer mere på indholdet, så skal uddannelsesinstitutionerne også være trygge ved, at deres bevillinger ikke hele tiden hænger i luften og afhænger af, hvor meget fart der er på undervejs.

Derfor havde vi egentlig også – måske til nogles overraskelse, fordi vi jo også i vores regeringstid havde fokus på de andre elementer – gerne set, at man måske helt havde undværet de elementer i det nye bevillingssystem, fordi vi kan se, at der faktisk er et sted i dag, hvor man sætter fokus på, at folk er studerende, at der er en god studiekultur, at man gennem meget pres igennem årene har sørget for, at der er en studiekultur, der holder folk til og ikke overlader dem til sig selv.

Det er vi jo slet ikke færdige med endnu. Der er jo stadig væk masser af studerende, der synes, at der er alt for lidt aktivitet og alt for lidt indhold i deres uddannelse, for få timer og for meget, der er overladt til en selv, men ved at øge grundtilskuddet giver man bedre basis for, at man kan have den diskussion og dermed altså også et øget fokus på det. Vi kom ikke helt af med aktivitetsdelen i bevillingssystemet, men nu er der i hvert fald en aftalekreds, hvor man så kan diskutere det videre.

Så er der altid en fare, når man laver systemer om; så vil man gerne følge med i, hvordan det går. Der kan vi måske godt være lidt bekymrede for, at det bureaukrati, som nogle syntes var forbundet med færdiggørelsesbonusser og alle den slags ting, måske i et eller andet omfang bliver afløst af et nyt bureaukrati, altså at det, når vi – som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl var inde på – skal finde nye måder at forstå på, hvordan det går med kvaliteten, som vi jo alle sammen er optaget af, så bliver for indberetningstungt. Men det må vi jo følge med i, og vi må i hvert fald være meget opmærksomme på, at vi ikke kommer til at drukne uddannelsesinstitutionerne i nye indberetnings- og skrivebordsøvelser.

Så vil jeg afslutningsvis ikke undlade at sige – for det skal ikke bare være fest og fordragelighed hele dagen – at det jo er godt, at der er bred enighed om, hvordan de ressourcer, man afsætter til uddannelse, skal fordeles. Men det ændrer jo ikke på, at den kedelige tendens i den valgperiode, som vi er i her, har været, at hver eneste gang man har manglet penge til et eller andet, har man trukket penge op af den brønd, som er det danske uddannelsessystem. Det gælder politiforliget, der skulle finansieres med besparelser på al ungdomsuddannelse og al videregående uddannelse; det gælder det uddannelsesloft, som vi skal diskutere om ikke så længe.

Nu blev jeg helt inspireret af fru Pernille Schnoor, der trak Einstein frem. Jeg vil her afslutningsvis trække Nelson Mandela frem, som jo har sagt, at uddannelse er det bedste redskab, hvis man vil forandre verden. Det håber jeg vi alle sammen vil, men så skal man også være villig til at investere i det.

16

Tak til ordføreren. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

17

Tak for det. Så er det jo skidt at være den uforberedte, der ikke kan trække nogle citater frem. Jeg må prøve at stå og tænke på, om jeg kan finde et eller andet, imens jeg taler. Ikke desto mindre kommer SF til at stemme for det her lovforslag, fordi vi mener, at det er en forbedring af den måde, uddannelserne i dag fungerer på og er finansieret på.

Jeg synes, der sker noget spændende i uddannelsesdebatten lige nu. Det er, som om der er to fløje, og det siger jeg, selv om alle egentlig er med i det her lovforslag og står bag det. Der er ligesom den gruppe af partier, politikere eller meningsdannere, der mener, at uddannelse er til for arbejdsmarkedet, og at vi skal have de unge igennem så hurtigt som muligt, så vi kan øge arbejdsudbuddet og forbedre de offentlige finanser.

Den gruppe tilhører jeg ikke. Jeg mener, at uddannelse er til for at sætte det enkelte menneske fri, for at danne det enkelte menneske til dets videre liv. Jeg mener, at der på uddannelsessteder skal være plads til fordybelse, at der skal være ro til at gøre sig umage, og at der i stedet for at være fokus på at blive først færdig så skal være fokus på at blive bedst færdig. Man skal være stolt af det, man har lavet.

Når vi er med i det her nye forslag til et bevillingssystem, er det, fordi vi mener, at det ligger i den skål, hvor man har mere fokus på kvalitet og på tid og fordybelse og mindre fokus på færdiggørelse og hurtighed. Det er rigtig godt for vores unge mennesker i en tid, hvor de bliver presset.

Hvis vi starter med den del, der trækker i den lidt forkerte retning, så indfører man med det her lovforslag et nyt tilskud, der baserer sig på uddannelsernes evne til at få de unge i arbejde. Det er en lille del af det samlede tilskud på 3,75 pct. Det synes vi ikke er en særlig god idé. Men vi vil i den kreds af aftalepartier, der kommer, arbejde for, at uddannelserne bruger det på en god måde, at de bruger det som en anledning til måske at tænke mere praktik ind eller tænke stærkere samarbejde med virksomhederne ind, sådan at det bliver naturligt for de unge, når de er på deres afsluttende år, at have en tæt kontakt til virksomhederne. Måske kan det her ende med at blive noget godt.

Så er der de ting, vi skal arbejde videre med. Man vil knytte en del af tilskuddet op på spørgeskemaer, som vi endnu ikke rigtig ved hvordan skal se ud. Der er i hvert fald den bekymring ude i sektoren, at hvis man knytter et tilskud op på spørgeskemaerne, vil folk bare svare det i spørgeskemaerne, der skal til for at få et højere tilskud. Vil de studerende og underviserne bare svare det, de ved udløser et højere tilskud? Det er ikke meningen. Det, der er meningen, er jo, at man skal sikre en højere kvalitet.

Så er der de ting, som jeg mener ligger i den skål af ting, der kommer til at gøre vores uddannelsessystem markant bedre, og ting, som jeg vil betegne som regulære sejre. Det er f.eks. det, at man belønner uddannelserne med et grundtilskud og siger: Her er et fast tilskud, fordi I er en uddannelsesinstitution, som uddanner vores unge mennesker. Det bliver højere, end det har været før, hvorimod aktivitetstilskuddet kommer til at fylde mindre.

Det vil på almindeligt dansk sige, at man har mere fokus på stabilitet og kvalitet og mindre fokus på at uddanne så mange unge som overhovedet muligt og så hurtigt som muligt. Man giver flere penge til de decentrale udbud. Det betyder, at udbud, som ikke ligger inde i storbyerne, men som ligger rundtomkring i det ganske danske land, vil få lidt flere penge. Bl.a. på grund af regeringens besparelser, der har ramt de små decentrale udbud hårdt, vil det være en hjælpende hånd i en tid, hvor man lukker studiepladser udeomkring.

Så skruer man ned for færdiggørelsesræset og giver de studerende mere ro, og det er sådan set det vigtigste. Der har været så meget fokus i så mange år på, at de studerende skulle uddanne sig hurtigere og hurtigere, så vi kunne få dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Havde vi ikke ændret det, havde vi ikke gjort noget, så havde 17 pct. af uddannelsernes tilskud i 2020 været bundet op på, om de evnede at få de studerende hurtigere igennem med færdiggørelsestilskuddet. Med det her nye system bliver det 3,75 pct.

Så det vil altså sige, at der er et højere grundtilskud, mere til det centrale udbud og mindre, der er knyttet op på at få de studerende hurtigere igennem. Det er en ændring i den måde, man tænker uddannelse på, og det er en vigtig ændring.

Endelig er der nogle mindre ting, som dog også er rigtig, rigtig vigtige, og som også er sejre. Der bliver nu bedre mulighed for forskningsår. Der bliver bedre mulighed for iværksætteri. Der bliver ekstra tid til barslende, der bliver ekstra tid til dem, der har en sygdom, og der bliver ekstra tid til de studerende, der har et handicap, fordi vores uddannelser skal være rummelige og vi gerne vil have alle med – og ikke kun dem, der har fuldstændig turbo på og går den snorlige vej.

Så samlet set trækker det her vores uddannelsesvæsen i den rigtige retning. Den del, der ønsker mere kvalitet og mindre fokus på færdiggørelse, har vundet en lille sejr med det her lovforslag, og det er dejligt.

18

Tak for det. Den konservative ordfører er ikke til stede, og så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

19

De videregående uddannelser er vigtige for Danmarks fremtid, og derfor glæder jeg mig over, at samtlige af Folketingets partier har valgt at tiltræde det her lovforslag. Så kan man altid dissekere det; der kan være forskellige grader af nuancer for, hvad man er glad for, og hvad man er knap så glad for. Regeringen er glad for, at der er hel enighed om et helt lovforslag fra et helt Folketing. Jeg er ikke i tvivl om, at det her er en samlet forbedring af en situation, hvor vi forandrer det danske uddannelsessystem med et bevillingssystem, hvor man gør op med den ensidige fokus på kvantitet, og hvor man hæver blikket og fokuserer på at styrke uddannelserne.

Vi skal have uddannelser på et højt internationalt niveau i Danmark. Det nye bevillingssystem understøtter høj kvalitet i uddannelserne, og ja, fokuserer også på, at kandidater har muligheder for at virke, for at få et erhverv efterfølgende, når de kommer ud.

Det er et mål at styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning. Det er også et mål at sikre en bedre overgang til job efter studierne, og netop det skal de nye grundtilskud, som skal give institutionerne en ønsket arbejdsro, være med til at understøtte. Med grundtilskuddet får institutionerne en større bevillingssikkerhed, da en mindre del af bevillingerne er afhængige af uddannelsesaktiviteten fra år til år.

Det nuværende bevillingssystem består af historiske årsager af en lang række forskelligartede tilskud, som udmøntes forskelligt på henholdsvis universiteter og de øvrige videregående uddannelser. Med det nye bevillingssystem ryddes der op. Der skabes et fælles bevillingssystem med færre takster og med ensartede og klare rammer for tilskud.

Det kræver selvfølgelig tilpasning i forhold til uddannelses- og institutionslove, og med lovforslaget lægges der op til at ændre en række tilskudsbestemmelser. Ændringerne indebærer, at tilskuddene og tilskuddenes størrelse fremover fastsættes på de årlige finanslove.

Med de ord vil jeg godt sige Folketinget tak for den, ja, jeg kan jo ikke kun sige brede tilslutning, jeg kan sige fuldstændige tilslutning til regeringens lovforslag. Det er glædeligt at konstatere, at vi har kunnet finde sammen om det, og jeg synes faktisk, at det alt i alt har været en fremragende proces, hvor der er givet plads til forskellige synspunkter, og hvor vi har kunnet enes om at forbedre det danske uddannelsessystem.

20

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

21

Forhandlingen er åbnet. Værsgo, Mette Reissmann.

22

Denne sag kalder på saglighed, omhu og grundighed. I dag behandler vi et beslutningsforslag, som der er meget bred politisk enighed om – som alle Folketingets partier bakker op om. Beslutningsforslaget indebærer en opgradering af Dansk Dekommissionerings lagerfaciliteter på Risø. Opgraderingen vil sørge for, at oplagring af det radioaktive affald også i fremtiden sker under betryggende forhold og tager hensyn til højvandssikring, klimastyring og øget affaldsvolumen, i takt med at anlæggene på Risø afvikles. Samtidig vil der også fortsat blive afsøgt muligheder for at eksportere det mest radioaktive affald eller deltage i en international deponeringsløsning for radioaktivt affald.

Forudsat at der ikke findes en international løsning, skal der på lang sigt etableres et dybt geologisk slutdepot i ned til 500 meters dybde på dansk grund, som senere kan tages i brug, senest i 2073. Forhåbentlig er vi blevet klogere inden da og har fundet en teknologisk løsning, som betyder, at vi slipper for at grave det radioaktive affald ned, men det kan jo kun tiden vise.

Vi skal i gang med at sikre Risø bedre, så det også kan fungere som et informationscenter, mens der i årene fremover foretages yderligere undersøgelser. Under hele forløbet vil der blive lagt stor vægt på at inddrage relevante interessenter og kommuner, og det er en løsning, som store kernekraftnationer som Sverige, Finland og Frankrig også arbejder på. Og et dansk slutdepot af den type vil kunne bygge på de erfaringer fra de lande.

Jeg skal slutte af med at sige, at Socialdemokratiet støtter beslutningsforslaget.

23

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

24

Det her forslag handler om et emne, som har en tendens til at give meget debat, når man skal finde løsninger. Der har i mange år været drøftet forskellige mulige løsninger, uden at der er blevet truffet nogen klare beslutninger. Jeg har selv tidligere som ordfører på sundhedsområdet arbejdet med det, og nu er det så fulgt med mig over på det her område, under forskning. Men det illustrerer måske også, at det er et område, som det er svært at få fundet de helt rigtige løsninger på. Specielt processen omkring mulig placering af affaldet har affødt en meget hård diskussion og en hård retorik mange steder i landet. Det blev skabt ud af en proces, der kun har affødt modstand, og som har medført en kamp om at undgå at få placeringen i ens eget lokalområde. Nu er vi så blevet klogere og har konstateret, at den påtænkte placering med en mellemdyb nedgravning ikke er den optimale, og derfor er det jo godt, at man kan sige, at vi ikke er kommet frem til at gennemføre det, men nu kan træffe en ny beslutning.

I Dansk Folkeparti håber vi i hvert fald, at vi med det her beslutningsforslag får sat tiden af til, at der kommer en god proces om en kommende beslutning. Det er i hvert fald en del af aftalen, at processen skal foregå over god tid, og at vi skal kunne tænke os om, og at vi skal kunne finde de rigtige løsninger. Samtidig er det jo selvfølgelig også rigtig vigtigt at sige, når vi nu sætter tiden af, at man nu i første omgang får sikret forholdene på Risø i forhold til den nuværende placering, så man sikrer, at det også kan være en god placering og en god løsning for de næste 50 år. Det giver også en periode til at undersøge muligheden for eventuelt at eksportere affaldet. Det har været oppe at vende ad flere omgange, og det skal selvfølgelig afklares hen ad vejen – også i forhold til om den løsning, man ser for sig lige nu med et meget dybt lager, er den bedste. Der er altså også tid til at se, om teknologien hjælper os, og om vi får fundet bedre løsninger inden for de kommende 50 år.

Så samlet set mener Dansk Folkeparti, at det nærværende beslutningsforslag beskriver en god og forsvarlig løsning, som vi bakker op om.

25

Tak til ordføreren. Hr. Mads Fuglede, Venstre.

26

Mads Fuglede (V)

Tak for ordet. Som de tidligere talere har redegjort for, sikrer vi med dette lovforslag en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald.

Forslaget indebærer en opgradering af Dansk Dekommissionerings lagerfaciliteter på Risø, og denne opgradering vil sørge for, at oplagringen af det radioaktive affald også i fremtiden sker under betryggende forhold. Sideløbende vil mulighederne for fælles internationale løsninger stadig væk blive afsøgt, herunder mulighederne for at eksportere det radioaktive danske atomaffald. Såfremt det ikke lykkes, skal der på lang sigt etableres et geologisk slutdepot i ½ km's dybde på dansk grund, som kan tages i brug senest i 2073.

Tiderne ændrer sig, og vi ændrer os med dem. Vi ændrer os også teknologisk, men indtil da, og indtil der kommer nye løsninger, så har vi denne aftale som udgangspunkt og ramme for, at det sker på en forsvarlig facon – enten ved at løse problemet ad teknologisk vej eller ved at eksportere os ud af det. En sag om håndtering af vores radioaktive affald kræver, at vi udviser stor grundighed og omhu. Og jeg synes, at vi i høj grad efterlever det med dette forslag. Jeg synes også, det er glædeligt, at der er bred politisk enighed om, at det her er den mest forsvarlige løsning for fremtiden og for Danmarks radioaktive affald.

Venstre støtter naturligvis forslaget. Og jeg skal hilse fra den konservative ordfører og meddele, at det gør de ligeledes. Tak for ordet.

27

Tak til ordføreren. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

28

Det er efterhånden i rigtig mange år, det har været diskuteret, hvad man skulle gøre af det her radioaktive affald, vi har fra Risø. Det har fra starten været vores position i Enhedslisten, at vi helt principielt er nødt til selv at tage hånd om vores farlige affald, og det gælder selvfølgelig også det her radioaktive affald. Det er utrolig vigtigt, at vi som ressourcestærkt land kan gå forrest med det gode eksempel og selv finde nogle ansvarlige løsninger for det. Vi har så diskuteret, om det skulle være et færdigt slutdepot, altså et dybtliggende geologisk slutdepot, eller et mellemdepot, og man har undervejs undersøgt mange forskellige muligheder for at lave sådan et slutdepot. Det har ikke været muligt at finde et sted, der var geologisk egnet til det, og derfor har vi også fra Enhedslistens side i lang tid talt for, at vi var nødt til at lave sådan et mellemlager ude ved Risø og sikre det, som det sker nu, mod f.eks. højvande, klimaforandringer, der kan komme i området, altså så vi er sikre på, at det er helt ordentligt og sikkert.

Derfor synes jeg sådan set også, det er rigtig positivt, at det, som har været grundlaget for regeringens forslag her, er at lave den her mellemlagerløsning nu og arbejde for på længere sigt også at finde et sikkert slutdepot i Danmark, men det kræver simpelt hen nogle flere undersøgelser. Og på den måde er vi nødt til nu at have mellemlageret, der kan fungere i en længere periode.

Jeg vil også sige, at det har været meget vigtigt for os at være i tæt dialog med miljøorganisationer og andre eksperter på området, for det er jo rigtig, rigtig vigtigt, at vi tager hånd om det her farlige affald på en forsvarlig måde. Jeg vil sige, at det lyder ret entydigt fra de grønnes side, altså miljøorganisationer og -eksperter, at det er den her løsning, man også anser for at være den sikreste og bedst mulige i den situation, vi står i nu.

Derfor kan vi fra Enhedslistens side bakke op om det her beslutningsforslag.

29

Tak til ordføreren. Fru Christina Egelund.

30

Christina Egelund (LA)

Tak. At sikre en fornuftig og langsigtet løsning for Danmarks ca. 10.000 m³ store radioaktive affaldsmængde må være i alles interesse, og det er vores opgave i Folketinget at medvirke til at løse denne problemstilling. At sikre en langsigtet løsning på opbevaring af det radioaktive affald er naturligvis nødvendigt ud fra et sikkerhedshensyn, men løsningen skal også være med til at sikre, at affaldet behandles i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser om håndteringen af radioaktivt affald.

Der er derfor flere argumenter for det fornuftige i at opgradere lagerfaciliteterne på Risøhalvøen på en måde, der bl.a. medtænker højvandesikring og klimastyring. Det er også fornuftigt, at der på længere sigt undersøges muligheder for at konstruere et dybt geologisk slutdepot for det radioaktive affald – en løsning, der kendes fra bl.a. Sverige og Finland.

I Liberal Alliance er vi positive over for ideen om at opgradere lagerfaciliteterne på Risøhalvøen og at sikre, at et slutdepot vil til kunne tages i brug senest i år 2073.

Derfor støtter vi i Liberal Alliance forslaget.

31

Tak til ordføreren. Fru Pernille Schnoor, Alternativet.

32

Tak. Det er vores affald, og det er vores ansvar, og det er derfor også vores job at håndtere det, så vi har lavet en aftale. Vi ønsker en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald. Og det er vigtigt at have en fælles plan. Derfor er alle partierne også repræsenteret i denne aftale.

Dansk Dekommissionerings lagerfaciliteter på Risø opgraderes. Vi vil sikre, at oplagring af det radioaktive affald også i fremtiden sker under betryggende forhold, hvad angår højvandssikring, klimastyring og det øgede affaldsvolumen, i takt med at anlæggene på Risø afvikles.

Derudover skal indskrives løsningen for et slutdepot, som altså er en løsning med en mulig nedgravning, som både vi og miljøorganisationer har peget på. Og slutdepotet skal indskrives, fordi vi er nødt til at have en plan, og for os må et slutdepot ses som en nødløsning, og med det mener vi, at det vil være forkert at gøre noget forhastet på det her område.

Derfor er vi også glade for, at planen både bygger på en kortsigtet og en langsigtet dimension. Vi er endnu ikke kloge nok – vi er hverken kloge nok på vores undergrund eller på, hvordan verden ser ud om 50-60 år. Vi ser en kraftigt accelererende teknologisk udvikling, og derfor tror vi ikke, at det bliver nødvendigt at grave affaldet ned 50-60 år.

Derfor håber vi i Alternativet på, at vi i Danmark i fremtiden vil kunne deltage i en international løsning for radioaktivt affald, som sikrer den mindst mulige belastning af vores i forvejen medtagede klode.

33

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard, Radikale Venstre.

34

Ja, man kan jo indledningsvis glæde sig over, at beslutningstagerne her i Folketinget for efterhånden nogle år siden besluttede sig for, at vi ikke skulle bruge atomkraft i Danmark, for det her er jo en miniudgave af det problem, som atomkraft medfører, og det er, at det efterlader radioaktivt affald, som man står med og selv den dag i dag har svært ved at finde konkrete, holdbare og bæredygtige løsninger til.

Det er en svær sag, og så meget desto mere er der også grund til at glæde sig over, at der også til det her forslag er bred opbakning i Folketinget. Jeg synes ikke, vi kan være voldsomt stolte af den proces, der har været i de seneste år, og som har skabt megen usikkerhed rundtomkring, og derfor tror jeg, at det er rigtig vigtigt, at der nu er bred opbakning til en langsigtet løsning, som tager sigte på at finde et egentligt slutdepot og altså ikke midlertidige løsninger.

Det synes egentlig også at være det mest ansvarlige, for selv om vi så ikke har det problem, som lande, der baserer sig på atomkraft, har, er det jo stadig væk kun rimeligt, at det radioaktive affald, vi har, placeres i et slutdepot, hvor man er enige om det er opbevaret forsvarligt, ansvarligt og holdbart. Så synes jeg også, at der er grund til at sige, at det jo er, kan man vist roligt sige, et lidt langsigtet projekt, vi kaster os ud i her, der rækker frem til 2073.

Derfor synes jeg også, at der ligger et meget stærkt signal og en forpligtelse til for alle partierne i Folketinget, som tilslutter sig det her – og det er os alle sammen – at sørge for, at det bliver under betryggende vilkår, at affaldet så skal blive liggende der, hvor det er, og opbevares der, hvor det er. Jeg ved, at der er stor bekymring om det. Under iagttagelse af klimaforandringer og andre ting, der gør, at vi ser mere ekstreme vejrfænomener, skal det også frem til 2073 være en forsvarlig opbevaring, der er, af det radioaktive affald. Men vi mener, at der med det her beslutningsforslag lægges det fornødne grundlag for både en forsvarlig opbevaring, indtil et slutdepot er etableret, og altså også en fornuftig og rimelig proces frem mod et endeligt slutdepot.

Til gengæld vil jeg også være ærlig og sige her, at vi naturligvis står ved den del af aftalen, der handler om at undersøge internationale løsninger, men at vores opfattelse nok er, at det bliver lidt vanskeligt at se, hvilke lande der skulle afhjælpe det problem for Danmark, og at vi derfor må indstille os på, at det er en opgave, vi selv må tage på os. Men skulle der opstå internationale muligheder, skal man selvfølgelig være åbne for dem.

35

Tak til ordføreren. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

36

Tak for det. Jeg har fået besked på at holde denne tale af Pia Olsen Dyhr, der er ordfører på området for radioaktivt atomaffald, og som har forhandlet denne gode aftale, som der nu er bred enighed om. Vi synes i SF, det er rigtig godt, at man nu i 15 år har haft et enigt Folketing, der har taget ansvar for, hvordan vi håndterer vores radioaktive affald. Vi har ikke altid været helt enige om hvordan, og der har været hårde diskussioner, og det har der også været i den her omgang i forhandlingerne, men SF tror, det er vigtigt, at vi, når vi sender et signal ud om noget, som kan vække mange følelser i folk, så sender et enigt politisk signal. Det tror vi giver ro derude. Vi synes, det er en god idé, at man nu opgraderer lagerfaciliteterne på Risø, og at man klimasikrer dem og højvandssikrer dem.

Vi vil alligevel gerne sige, at vi ikke støtter planerne om et slutdepot i undergrunden. Vi er godt klar over, at det er en juridisk begrundelse, der gør, at man skal angive, hvor man vil putte sit slutdepot hen, men jeg mener godt, at man kunne have argumenteret for, at vores slutdepot skulle have været et overjordisk lager uden slutdato, altså et mellemlager i 100 år med mulighed for forlængelse, eller anden beslutning op til år 2118.

I 1960'erne og 1970'erne deponerede vi kemiske gifte rundtomkring i Danmark med eller uden myndighedernes viden og tilladelse, og det er noget, vi fortsat kæmper med i dag i form af en milliardregning, som vi fortsat har i dag, og SF mener ikke, det er klogt at fortsætte med ideen om, at man kan grave sit affald ned, hvis bare man graver dybt nok. Men det er ikke det, der besluttes med det her beslutningsforslag, for med det her beslutningsforslag er der enighed om, hvordan affaldet håndteres nu, og så venter der nogle diskussioner ude i fremtiden om, hvad man gør efter det, og det vil vi selvfølgelig glæde os til.

Vi støtter det her forslag.

37

Tak til ordføreren. Fru Eva Flyvholm har lige en kort bemærkning. Værsgo.

38

Jeg er bare lidt nysgerrig efter at høre ordføreren, om ordføreren ikke også mener, at det sådan set påhviler os som land selv at håndtere vores farlige affald, sådan at vi ikke risikerer at eksportere det til nogle steder, hvor det kan skabe problemer for lokalbefolkningen, hvis ikke det er opbevaret ordentligt.

39

Værsgo til ordføreren.

40

Uden at være fuldstændig skarp er det min opfattelse, at SF's holdning er, at vi mener, at det først og fremmest er vores eget ansvar. Så der er både den del, der handler om ansvarsfralæggelse, altså at vi som udgangspunkt mener, at vi har et ansvar selv, men derudover også sådan det realistiske i det, for mest realistisk er det nok, at vi selv kommer til at håndtere det her, og derfor er vi også optaget af, at vi får fundet en god løsning, og det får vi så også tid til nu. Det, som vi så også er lidt optaget af, er, at den løsning ikke kommer til at påvirke kommende generationer, og jeg forstår det sådan, at man er bekymret for, at det vil ske, hvis der laves et slutdepot nede i jorden.

41

Tak til ordføreren. Så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

42

Det er jo ved at blive en vane, en god vane, at takke ordførerne for tilslutningen til regeringens forslag. Den er usædvanlig. Det er ikke ofte, at vi som politikere skal tage stilling til fremtiden for dansk atomaffald. I dag samles Folketingets partier om en løsning, der skal give ro og tid til en ordentlig forberedelse af den langsigtede løsning for det danske atomaffald.

Faciliteterne på Risø skal opgraderes bygnings- og sikkerhedsmæssigt, flyttes op i terræn, så det radioaktive affald bliver opbevaret sikkerhedsmæssigt forsvarligt i en forlænget opbevaringsperiode. Da selv ikke de klogeste sjæle kan spå om fremtiden, er det en selvfølge, at tiden kan give os en ny, nyttig viden. Det ligger regeringen på sinde, at beslutningen realiseres med åbent sind, f.eks. over for nye, fremtidige teknologiske muligheder. Det gælder resultatet, der måtte udspringe af Dansk Dekommissionerings mangeårige samarbejde med førende udenlandske virksomheder og operatører inden for behandling af radioaktivt affald. Det gælder også eventuelle andre muligheder.

Jeg vil opfordre til, at vi får alle relevante projektforslag inden for forskning, udvikling og demonstration af de nye teknologiske løsninger til håndtering af radioaktivt affald på bordet. Som i dag kan de søge om midler gennem en såkaldt konkurrencestreng. Derudover har jeg bedt mit system om at overveje, hvordan vi bedst og i armslængde kan belyse potentialerne i nye ideer, som kunne være lovende i den sammenhæng.

I forhold til selve beslutningsforslaget viser indlæggene i dag, at der er bred enighed om at skabe et solidt grundlag for det videre arbejde. Dermed bliver det muligt at gennemføre en proces, hvor vi kan undersøge alle relevante forhold. Jeg vil gerne takke ordførerne for at bidrage til at gøre forslaget både robust og langtidsholdbart. Forslaget gør det muligt at fastholde den sikre håndtering af affaldet på Risø-halvøen og understøtte den tryghed, som Roskildes borgere selvfølgelig har krav på.

Beslutningsforslaget indebærer nye undersøgelser af geologiske forhold, så forholdene omkring anlæggelse af et dybt geologisk slutdepot kan blive klarlagt. Vi vil samtidig sondere mulighederne for eksport. Samlet set giver beslutningsforslaget mulighed for, at vi kan tage en løsning, en beslutning, der tager mest muligt hensyn til lokale forhold og altså på den anden side også lever op til de internationale forpligtelser, som hr. Jacob Mark nævnte.

Reaktionerne i offentligheden tyder på, at der er et godt afsæt for en konstruktiv dialog. I en så teknisk kompliceret sag er det afgørende at skabe tillid til, at informationen om de mange forskellige emner er baseret på saglighed. En vigtig præmis er åbenhed og effektiv kommunikation, som kan understøtte inddragelsen af borgere og interesseorganisationer. I overensstemmelse med det vil samarbejde i regi af såkaldte kontaktforum blive fastholdt, og det vil også blive videreudviklet.

Med de ord ser jeg frem til den videre behandling.

43

Der er lige en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

44

Jeg vil egentlig gerne takke for et, synes jeg, godt samarbejde om at finde frem til det her beslutningsforslag. Men jeg vil gerne spørge ministeren: Vi er jo alle sammen helt enige om, hvad der skal ske nu og her, og hvordan Risø skal opgraderes, men opfatter ministeren det så som et realistisk eller sandsynligt scenarie, at Danmark på længere sigt vil komme til at eksportere sit radioaktive affald?

45

Værsgo, ministeren.

46

Nu er jeg jo ved siden af at være uddannelsesminister også forskningsminister, og jeg har lært, at der inden for det videnskabelige samfund findes fantastisk krøllede hjerner, som kan finde på alt muligt. Og hvis der nu opstod en situation, hvor en installation i et land f.eks. kunne omdanne det her til ny energi, så ville man jo med enstemmighed – oven i købet tror jeg med Enhedslistens stemmer – sige: Let's do it – som man siger på nudansk.

Så altså, skal vi ikke holde os til det? Og synes jeg, vi bare skal eksportere vores problemer andetstedshen? Mit svar er nej, det synes jeg ikke. Men kan man finde en konstruktiv løsning, som er – om jeg så må sige – problemfri i ordets egentlige betydning, så tror jeg, et enigt Folketing ville tiltræde det.

47

Fru Eva Flyvholm.

48

Det er rigtigt. En helt problemfri løsning er jo altid dejligt. Samtidig tror jeg også, vi alle sammen godt ved, at det her er noget vanskeligt affald, som skal opbevares meget sikkert. Og det er derfor, vi fra Enhedslistens side opfatter det her som en fornuftig måde at håndtere situationen i Danmark på nu, og Enhedslisten har jo også lagt vægt på, at der faktisk er udtænkt en langsigtet løsning, der muliggør, at vi selv kan tage hånd om det her problem. Og jeg har sådan set også forstået, at ministeren deler den opfattelse.

49

Tak. Ministeren.

50

Jeg konstaterer bare, jeg er glad for, at et enigt Folketing tiltræder det her beslutningsforslag.

51

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

52

Dette er det første beslutningsforslag, der er udsprunget af et borgerforslag. Jeg gør opmærksom på, at der ikke som sådan er en ordfører for forslagsstillerne.

53

Forhandlingen er åbnet. Uddannelses- og forskningsministeren.

54

Tak for ordet, formand. Vi skal i dag drøfte et beslutningsforslag om at afskaffe begrænsningen af dobbeltuddannelse, som blev indført ved lov med ikrafttrædelse den 1. januar i fjor.

Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag. Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold. Stillerne af borgerforslaget begrunder forslaget med, at det er en forkert prioritering at begrænse unges muligheder for at uddanne sig. Jeg kan oplyse, at regeringens holdning til loven er den samme, som ved lovens vedtagelse. Udgangspunktet for aftalen om dobbeltuddannelse har altid været todelt: Det er for det første for at tilvejebringe finansiering af aftale om et tryggere dagpengesystem – aftalen bidrager med 308 mio. kr. årligt – og for det andet for at understøtte, at unge i Danmark vælger uddannelse med omtanke, bl.a. fordi det er skattebetalte uddannelser og et af verdens højeste stipendier til rådighed for de unge. Der er og skal fortsat være gode muligheder for at videreuddanne sig eller skifte spor. Aftalen har ikke ændret på de studerendes mulighed for at skifte uddannelse undervejs i deres studieforløb. Hvis en studerende ikke mener, at man er kommet på rette hylde, er det kun fornuftigt at skifte studie, jo hurtigere, jo bedre.

Aftalen har ikke ændret på mulighederne for efter- og videreuddannelse eller på mulighederne for at uddanne sig på et højere niveau, f.eks. fra professionsbachelor til kandidat, og den omfatter ikke erhvervsuddannedes mulighed for at søge en videregående uddannelse. Og 6 år efter afslutningen på en videregående uddannelse har alle mulighed for at søge optagelse på ny på samme eller lavere niveau.

På den baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget.

55

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

56

Tak for det. Vi kender jo hinandens holdninger. Vi har debatteret det her mange gange, og jeg havde sådan håbet, at ministeren ville være kommet med endnu en ændring, inden vi skulle behandle forslaget i dag. For man har jo allerede ændret forslaget en gang, i erkendelse af at det ikke er et særlig godt forslag.

For mig er uddannelsesloftet en begrænsning af muligheden for at blive klogere, at finde sin plads eller blive klogere på, hvad man vil med sit liv. Og jeg har fået en masse historier om folk inde på min Facebook og også folk, der sådan kommer til mig og siger: Jeg er blevet klogere, efter jeg tog min bachelor. Altså, de har fundet ud af, at de gerne ville studere noget andet.

En af dem havde f.eks. taget en kandidat i idræt og fandt ud af, at han gerne ville være skolelærer. Og vi mangler gode skolelærere. Hvorfor er det forkert, at et menneske, der først tager en kandidat og er blevet rigtig dygtig til f.eks. idræt, så senere gerne vil starte forfra og blive folkeskolelærer, når Danmark mangler folkeskolelærer? Hvad er det i det princip, der er forkert? Hvad er der i den handling, som regeringen mener er så gal, at det skal man ikke kunne længere?

57

Værsgo til ministeren.

58

Vi har jo været igennem den her diskussion adskillige gange, og som sagt har regeringen ikke ændret holdning. Alle de konkrete eksempler var også fremme ved den sidste behandling, og jeg har ikke noget nyt at føje til.

59

Hr. Jacob Mark.

60

Men når vi nu kan se, at vi har en række unge mennesker, som f.eks. gerne vil ind og tage de jobs, som vi står og siger mangler at blive udført, altså når vi står med nogle unge mennesker, som gerne vil ind og løfte den opgave i nogle velfærdsområder, hvor vi kan se der bliver brug for det i fremtiden, ville det så ikke være klogt? Jeg beder ikke regeringen om at afskaffe uddannelsesloftet, for det håb har jeg opgivet for nu. Men kunne man i det mindste ikke sige, at de undtagelser fra uddannelsesloftet, der er, bliver udvidet, så der er flere muligheder for at komme igennem det der uddannelsesloft, hvis man nu f.eks. tager job, som vi ved der bliver brug for?

61

Værsgo til ministeren.

62

Jeg anerkender ikke, at der er tale om et loft, for man kan altid bevæge sig opad. Så jeg forstår sådan set ikke terminologien. Jeg mener, den er populistisk og forkert, og hvis hr. Jacob Mark har konkrete forslag til ændringer, synes jeg, han skal fremsætte dem. Vi lempede, som ordføreren også siger det, sådan, at man, hvis man virkelig insisterer på at færdiggøre en uddannelse, man ikke har lyst til, har den mulighed, at man efter at have brugt den i 6 år påny kan tage en uddannelse. Den lempelse finder jeg for nærværende tilstrækkelig.

63

Tak. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

64

Tidligere har det været sådan, at man f.eks. som studievejleder har anbefalet folk, hvis de stod og var lidt i tvivl: Gør din bacheloruddannelse færdig, og så har du mulighed for derefter ligesom at overveje, hvilken retning du vil gå i, og så har du i hvert fald den at falde tilbage på. Det synes jeg jo sådan set giver rigtig god mening. Men det er bare en situation, der er blevet forandret, siden regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti valgte at vedtage det her uddannelsesloft. Vi kan nemlig nu se rundtomkring, at der faktisk er mange uddannelseschefer, der siger, at de kan se en tendens til, at folk holder op med at turde tage deres bacheloruddannelse. Man er faktisk bange for at færdiggøre den, for hvis man har bacheloruddannelsen, vil man så blive forhindret i at vælge om? Hvis man f.eks. har uddannet sig til pædagog og godt kunne tænke sig siden hen at blive lærer, vil man så blive afskåret fra det?

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at vi står med en situation, hvor der tilsyneladende er en del mennesker, som faktisk lader være med at færdiggøre deres bacheloruddannelse, fordi de er bange for at blive fastlåst?

65

Ministeren.

66

Jeg kan sige det samme, som jeg sagde til hr. Jacob Mark: Der er intet nyt i det synspunkt, som fru Eva Flyvholm har. Mit er, at hvis folk er utilfredse med den uddannelse, de går på, skal de ikke færdiggøre den, men skifte til noget andet. Det synes jeg er langt mere hensigtsmæssigt.

67

Så er det hr. Morten Østergaard. Nej, det er fru Eva Flyvholm. Man skal lige være sød at trykke sig ind.

68

Så vil jeg gerne høre, om ministeren i de beregninger, der er lagt til grund – det er jo ikke voldsomt mange penge, man får ind på det her uddannelsesloft – har medtaget, hvad det samfundsmæssigt vil komme til at koste, at der er flere mennesker, der dropper ud af deres uddannelse. Er det noget, man har taget med i beregningerne af det her uddannelsesloft?

69

Værsgo, ministeren.

70

Jeg synes, at ordføreren lægger en masse præmisser ind, som ikke nødvendigvis er rigtige. Hvad koster det? Aftalen skaffer 308 mio. kr. til et trygt dagpengesystem, penge, som jo nogle af kritikerne i hvert fald skylder at sige, hvor de penge alternativt skulle komme fra. Så det vil jeg nødigt kaste mig ud i.

71

Tak. Og man skal lige være venlig at trykke sig ind, hvis man vil have en anden kort bemærkning.

Så er det hr. Morten Østergaard, Radikale Venstre. Værsgo.

72

Ja, det er jo en meget særlig dag, fordi det første borgerforslag er til debat. Mere end 50.000 danskere har ønsket, at vi har den her debat, og jeg kan ikke lade være at sidde med en fornemmelse af, at uddannelsesministeren er sådan lidt brysk og måske lidt irriteret over at skulle ulejliges med at debattere den her sag en gang til. Men jeg synes egentlig – også selv om Venstre vist ikke var stærke tilhængere af ideen om borgerforslag – at det er både glædeligt og godt, at vi har muligheden for nu at lade borgerne sætte dagsordenen, om ikke andet for et øjeblik, i Folketingssalen.

Derfor vil jeg også gerne videreformidle et af de spørgsmål, som er kommet, og som lægger sig i forlængelse af debatten fra for et øjeblik siden. For det er jo rigtigt, som ministeren siger, at det var et finansieringsspørgsmål, der drev uddannelsesloftet frem; det var ikke et uddannelsespolitisk ønske, et udvalgsarbejde eller noget andet. Nej, det var et finansieringsspørgsmål. Derfor er mit spørgsmål: Hvorfor skulle man ikke kunne finde 300 mio. kr. over 3 år, så vidt jeg husker, i det økonomiske råderum, når man kan finde milliarder til skattelettelser?

Det er jo rigtigt nok, at signalet til danskerne i mellemtiden har været, at langt flere penge kunne gå til at nedsætte prisen på biler. Man kan også kigge i den seneste finanslovsaftale og se, at det ridende politi skal tilbage i Københavns gader; også det har man kunnet finde ressourcer til.

Derfor vil jeg bare spørge uddannelsesministeren, om ikke det var rimeligt at give en forklaring til de studerende og de mange, der har skrevet under her, på, hvorfor man har valgt, at det er begrænsningen af deres muligheder, der skal finansiere dagpengesystemet, samtidig med at man genindfører det ridende politi og nedsætter prisen på biler.

73

Værsgo.

74

Jeg tager til enhver tid gerne en konkurrence med Det Radikale Venstre om, hvilket parti der har afskaffet flest uddannelsespladser – f.eks. i forhold til dimensionering, som jo blev indført af min tidligere kollega, nemlig fru Sofie Carsten Nielsen. Så hvis det er det, vi diskuterer, og fleksibilitet for de unge, så er det en diskussion, vi til enhver tid kan tage.

I forhold til hvordan finansieringen dukker op, kender spørgeren jo udmærket mekanismerne. Der sker det, at der er en forhandling, og så vurderer de, der sidder og forhandler, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til de forskellige finansieringsforslag, der er. Jeg var ikke selv uddannelsesminister og sad heller ikke med til forhandlinger om finansloven på daværende tidspunkt, altså omkring den del af aftalen. Men det er jo sådan, det fungerer, og det er ikke hr. Morten Østergaard ubekendt.

75

Hr. Morten Østergaard.

76

Jeg bad egentlig blot om en anerkendelse af, at hvis man kigger på regeringens øvrige økonomiske dispositioner, så synes det at være en ganske begrænset prioritering, man har valgt at gøre her. Og jeg kan da helt bekræfte ud fra den indsigt, jeg har i forløbet, at der hverken var en uddannelsesordfører eller uddannelsesminister i lokalet, da det blev vedtaget, men det er så efterfølgende her, at man har måttet rydde op og måske gøre en dyd af nødvendigheden. Derfor synes jeg også, det er fantastisk relevant, at vi har diskussionen i dag.

Men det bliver så uddannelsespolitisk – fru Eva Flyvholm var også inde på det – ved at uddannelsesministeren er den første minister, der står med en uddannelsespolitik, der opfordrer folk til ikke at gøre deres uddannelser færdig. Er det ikke et epokegørende skift?

77

Værsgo.

78

Jeg opfordrer i høj grad folk til at gøre deres uddannelse færdig, men jeg opfordrer dem ikke til at gøre en forkert uddannelse færdig. Der synes jeg tværtimod det var uhensigtsmæssigt med den politik, som angiveligt har været før, hvor man havde en holdning om, at folk skulle gøre en uddannelse færdig, de ikke ønskede, før de kunne gå ind på en, de ønskede; det må jeg sige. Så synes jeg, det er bedre, at folk skifter til noget, de brænder for, har hjertet med i og ønsker at gennemføre.

79

Carolina Magdalene Maier (ALT)

Tak. Fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet, værsgo.

80

Tak for det. Jeg vil gerne snakke lidt økonomi. En af bekymringerne ved uddannelsesloftet er jo, at der er flere, der vil vælge at falde fra, lige inden de bliver bachelorer, for ikke at blive ramt af den her begrænsning i forhold til at kunne tage en ny bacheloruddannelse. Vi har faktisk stillet et spørgsmål til ministeren om estimater, hvis man kigger på, hvad det så vil koste, at en gennemsnitlig studerende falder ud i femte semester. Og det koster 174.000 kr. pr. studerende på bachelorniveau og 227.000 kr. pr. studerende på produktionsbachelorniveau. Samtidig ved vi fra Roskilde Universitetscenter, at de har oplevet et frafald på femte semester, som er dobbelt så højt i 2017, som det var i 2016. Så det ser ud, som om der er en tendens til, at der er flere, der falder fra. Hvis man regner de her tal sammen og også kigger på frafaldet generelt i Danmark, ligner det faktisk 3 mia. kr. i runde tal om året.

Er ministeren ikke bekymret for, at den her lov, ud over at det er en dårlig idé for den enkelte studerende i forhold til at kunne vælge en ny uddannelse, bliver rigtig, rigtig dyr for samfundet?

81

Værsgo.

82

Jeg er ikke i tvivl om, at der en overgang vil være den pågældende problemstilling. Men jeg anser sådan set den problemstilling, at rigtig mange generelt falder fra, f.eks. i løbet af det første år på uddannelsen, som værende et større problem. For jeg tror, det baserer sig på, at der ikke er helt tilstrækkelig viden og oplysning om, hvad de respektive studier, som de unge måtte vælge, egentlig indebærer.

83

Carolina Magdalene Maier (ALT)

Fru Carolina Magdalene Maier.

84

Tak. Hvis de her tal fortsætter, hvis det viser sig, at frafaldet bliver dobbelt så højt på femte semester eller i forbindelse med eller lige inden afslutningen af bacheloruddannelsen, vil ministeren så være åben for igen at tage en diskussion om, om det måske kunne være hensigtsmæssigt at kigge på, om vi skal lave nogle ændringer i uddannelsesloftet?

85

Værsgo, ministeren.

86

Jamen altså, en af grundene til, at jeg er imod borgerforslag, er jo, at det vækker falske forhåbninger. Nu kan man også se unge mennesker forlade den her sal deprimerede, fordi nogle åbenbart har givet dem det indtryk, at fordi man samler nogle underskrifter, ændrer politiske partier umiddelbart holdning. Så jeg vil ikke love noget. Men jeg er nu altid imødekommende over for sund fornuft, og jeg er altid imødekommende over for at tage en kop kaffe.

87

Tak. Fru Pernille Schnoor, Alternativet.

88

Tak. I Danmark har vi sådan set unge, der på verdensplan ved rigtig meget om demokrati og politik og samfundsforhold. Til gengæld omsætter de det ikke rigtig til politisk engagement og aktiv deltagelse. Det er der så nogle unge der har gjort her. Måske er det, fordi de oplever, når de ikke gør det og ikke deltager, at deres meninger og deres forslag ikke bliver brugt til noget.

Venstre var jo ude at skyde forslaget ned, inden det overhovedet kom i Folketingssalen. Skylder vi ikke de unge at lytte til dem? Og skylder vi dem ikke, at de har den samme adgang til uddannelse, som vi, der sidder her i Folketingssalen, har haft?

89

Værsgo, ministeren.

90

Nu har jeg været i politik så længe, at jeg har lært, at der er en afgørende forskel på at lytte og så gøre, som der bliver sagt. Det er to vidt forskellige ting. Jeg lytter jo, men jeg synes også, det er spil for galleriet, som jeg ikke er sikker på er klædeligt for folkestyret. Men det er der altså nogle der mener, og det respekterer jeg selvfølgelig, jeg er bare uenig.

91

Fru Pernille Schnoor.

92

Nu siger ministeren, at det er spil for galleriet, når mennesker får lov at komme til orde, mennesker, som normalt ikke har en oplevelse af at kunne komme til orde. Det er jo det, der er tale om her. Der er tale om, at det er nogle mennesker, et meget, meget stort antal mennesker, som har haft mulighed for at tilkendegive en holdning, hvilket de normalt ikke har – de bliver normalt ikke lyttet til. Jeg er klar over, at der ikke er nogen, der siger, at fordi det kommer i Folketingssalen, skal der stemmes for det. Men er det spil for galleriet?

93

Værsgo til ministeren.

94

Fru Pernille Schnoor må meget undskylde, men faktisk har Folketinget behandlet den her sag før, og faktisk har folk haft mulighed for at komme til orde før. Og jeg konstaterede også, at en hel del af de mennesker, der i øjeblikket tager til orde, også tog til orde, da vi behandlede det sidste gang og forrige gang. Så jeg synes, det er en meget fortegnet beskrivelse af den virkelighed, i hvert fald som jeg har oplevet det.

95

Tak. Så er der ikke flere spørgere, og så går vi videre i ordførerrækken. Fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

96

Forslaget, vi behandler her i dag, omhandler som nævnt aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse, som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. I Socialdemokratiet står vi ved de aftaler, vi indgår. Det gælder naturligvis også denne. Og inden jeg vil fortælle om baggrunden for det, vil jeg derfor også gerne sige, at vi på den baggrund ikke kan bakke op om beslutningsforslaget.

For at forstå baggrunden skal vi tilbage til dagpengereformen fra 2010. Det er en aftale, der blev indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Reformen fra 2010 betød, at titusindvis af danske lønmodtagere mistede deres dagpengeret. De faldt ud af systemet og mistede deres forsørgelse. Det var en alvorlig situation, som vi var nødt til at gøre noget ved. Vi har ikke kunnet se til, mens så mange danske mistede deres dagpengeret på grund af reformen fra 2010, og derfor indgik vi en ny dagpengeaftale i 2015 sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, hvor vi rettede op på skævhederne og sikrede et tryggere dagpengesystem. Den aftale, der ligger bag det nye dagpengesystem, betyder nemlig, at færre falder ud af dagpengesystemet, ikke mindst ufaglærte. Den solidaritet vil jeg gerne til enhver tid stå på mål for.

Baggrunden er vigtig, for det er udgangspunktet for aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse, at vi sikrede finansieringen af et tryggere dagpengesystem, hvor færre falder ud og mister deres forsørgelsesgrundlag. Aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse betyder, at man i en begrænset periode ikke kan starte på en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau som den uddannelse, man allerede har. Grundlæggende synes jeg, at det både er rigtigt og rimeligt, at man ikke, dagen efter man er færdig med den første uddannelse, betalt af fællesskabet, kan gå i gang med en tilsvarende uddannelse. Derfor begrænsningen.

Det betyder ikke, at der ikke skal være plads til at blive klogere undervejs og i øvrigt også lære meget mere senere i livet, tværtimod. Ligesom det var tilfældet, inden vi indgik aftalen, er det stadig tilfældet i dag. Fortryder man undervejs på sin uddannelse, kan man frit skifte til en anden. Det gælder stadig væk. Og vil man uddanne sig til et højere niveau, kan man frit gøre det. Det gælder også stadig væk. Er man nedslidt eller står med en forældet uddannelse, så kan man frit uddanne sig videre. Det gælder stadig væk, ligesom mulighederne i efter- og videreuddannelsessystemet fortsat er uforandrede. Aftalen påvirker heller ikke dem, der har eller ønsker en erhvervsuddannelse, men at der nu er sat begrænsninger for, at man, dagen efter at man er færdig som sagt med den første uddannelse, kan begynde en ny, mener jeg altså er helt rimeligt.

Man kan have brug for at skifte spor. Det er jeg helt med på. Det er helt forståeligt, og særlig når man står og kigger ind i en fremtid, som er så foranderlig som den, vi har i øjeblikket. Det er selvfølgelig relevant, og der er også mulighed for at komme til at skifte spor. Derfor lyttede vi også til kritikken og justerede aftalen for lidt mere end et år siden. Man kan således nu uddanne sig uanset niveau, når man nu har brugt sin uddannelse i 6 år.

For Socialdemokratiet er fri og lige adgang til uddannelse er en hjørnesten for vores samfund. Det har det været altid, og det er det stadig væk, og det ændrer aftalen ikke en millimeter ved. Man kan lige så frit vælge uddannelse, som man hidtil har kunnet gøre. Muligheden for at blive klogere undervejs, mens man læser, er også uændret, ligesom man som sagt frit kan skifte spor, 6 år efter man er færdig med sin uddannelse og har prøvet sig af på arbejdsmarkedet. Så aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse handler først og fremmest om, at vi er sikret et tryggere dagpengesystem, hvor færre mister deres dagpengeret og vi dermed jo også får et bedre forsørgelsesgrundlag for de allermest udsatte på arbejdsmarkedet. Det vil Socialdemokratiet til enhver tid stå på mål for, og situationen for alle dem, der mister deres dagpengeret som følge af den gamle dagpengereform, bør faktisk stadig være en helt central del af den her diskussion.

Fra Socialdemokratiets side står vi som sagt på mål for aftalen. Vi har sikret bedre vilkår for de mest udsatte på arbejdsmarkedet, og på den baggrund, som jeg sagde indledningsvis, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

97

Tak. Der er en række korte bemærkninger, og det ser ud, som om der vil blive det løbende under den her debat, så jeg skal indskærpe, at man overholder taletiden, og at man trykker sig ind, hvis man vil have en anden runde.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

98

Tak for det, og tak for talen, som, selv om jeg ikke er helt enig i den, var noget mere politisk end ministerens. Jeg synes, der var en respekt for det, at ja, nu tager vi debatten igen, for der er 50.000, der har skrevet under på, at vi gør det, og det skal vi respektere.

Jeg synes ikke, det er helt rigtigt, når ordføreren får det til at lyde, som om det her bare handler om nogle unge, som så tager en bachelor, og dagen efter får de lyst til at vælge noget andet. Det er jo ikke kun dem, man rammer. Vi snakker også om unge, der tager en bachelor, de har måske endda fået at vide, at det er den vej, de bør gå, så går der et par år, hvor de er ude og bruge den eller de er ude at rejse, der går i hvert fald noget tid, og så tænker de: Det var ikke lige det, jeg skulle, jeg skal noget andet, jeg skal noget andet med mit liv, jeg har fundet ud af, at jeg er bedre til noget andet. Der kan gå år, op til 6 år, og det er mange år af ens liv, man kan gå der. Det er bare for at sige, at jeg synes, det er vigtigt, at man siger ærligt, hvad det her forslag betyder, og jeg tror, det betyder, at man presser de unge. Nu sagde Socialdemokratiets formand, at de unge er presset, og tror ordføreren, at det her er med til at presse de unge mere eller mindre i Danmark?

99

Værsgo til ordføreren.

100

Vi i Socialdemokratiet er meget opmærksomme på det pres, som bliver følt af mange af de studerende, både dem, der er i systemet, og dem, der forventes at komme ind i uddannelsessystemet, og det tager vi skam meget alvorligt, og derfor er vi også i øjeblikket ved at se på, hvordan vi måske kan forlænge retskravet, således at man har mulighed for at gå ud og arbejde imellem en bachelor- og en kandidatuddannelse. Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser er bl.a. kommet med en lang række anbefalinger, og jeg ved godt, det ikke er det, vi skal diskutere i dag, men vi glæder os til at blive inviteret til at diskutere og forhåbentlig med en række partier, alle partier, i Folketinget.

Med hensyn til om det her presser, vil jeg sige, at vi under debatten, da den blev taget for knap halvandet år siden, sagde, at vi ønsker, at man også styrker vejledningen. Og i forbindelse med lovforslaget er det jo en præmis, som man som studerende bør inddrage, når man søger vejledning, i forhold til hvad det er, man gerne vil læse. Hvis man kommer i tvivl undervejs, hvis man, som hr. Jacob Mark siger, er ude at mærke verden, vil jeg sige, at tvivl faktisk kan være og er mange gange en gave. Det er o.k. at tvivle.

101

Tak. Hr. Jacob Mark.

102

Mit indtryk er nu ikke, at vejledningen er blevet styrket. Tværtimod har de store besparelser medført, at vejledningen er blevet skåret ned, og uanset hvor meget vejledning giver nogle unge mennesker, der har taget en bachelor, vil vejlederne jo bare sige: Niks, du er nødt til at vente 6 år, for det er den regel, som et flertal i Folketinget har lavet. Det ændrer vejledningen jo ikke på.

Jeg ved godt, det her ikke bliver lavet om før et valg, og som jeg også gør det i mange andre henseender, går jeg og tænker over tiden efter et valg, når der forhåbentlig er et andet flertal. Vil Socialdemokratiet føle sig forpligtet af sådan en aftale efter et valg, hvis der er et nyt rødt flertal, eller vil man være indstillet på, hvis man finder ny finansiering, at afskaffe uddannelsesloftet?

103

Værsgo.

104

Jeg vil sige, at jeg er enig med hr. Jacob Mark, når han siger, at der stadig er plads til forbedring i vores vejledningssystem. Det er jeg fuldstændig enig med hr. Jacob Mark i, ligesom jeg er enig i henvisningen til den manglende finansiering. Jeg er også modstander af de besparelser, der har været på uddannelsesområdet, som netop har medvirket til en ringere vejledning. Men ikke desto mindre er det der, hvor vejledningen skal stå, nemlig før man vælger sin uddannelse og formentlig også undervejs, hvis man kommer i tvivl.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det rimelige i det her faktisk er, at man ikke, efter man har taget en uddannelse, kommer i en situation, hvor man blot ønsker at tage endnu en uddannelse.

105

Ja tak. Taletiden gælder også for ordføreren på talerstolen.

Så er det hr. Morten Østergaard, Radikale Venstre. Værsgo.

106