Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser, men på baggrund af de mange fremsættelser, skal jeg undlade at læse titlerne op, jeg nævner alene numrene:

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Lovforslag nr. L 190 (Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet. (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)).

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):

Lovforslag nr. L 191 (Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven. (Bindende kommunale folkeafstemninger)).

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Lovforslag nr. L 192 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love. (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.)),

Lovforslag nr. L 193 (Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension. (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)) og

Lovforslag nr. L 194 (Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Styrket håndhævelse af RUT med mulighed for administrative tvangsbøder)).

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Lovforslag nr. L 195 (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet m.v.)),

Lovforslag nr. L 196 (Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)),

Lovforslag nr. L 197 (Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven, lov om ændring af lov om planlægning og udlændingeloven. (Ophævelse af revisionsbestemmelser, forlængelse af udløbsbestemmelse og frist for domstolsprøvelse af frihedsberøvelse i en suspensionsperiode m.v.)),

Beslutningsforslag nr. B 104 (Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, forordning (EU) 2017/2225 af 30. november 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) og forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem) og

Beslutningsforslag nr. B 105 (Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 og (EU) 2016/1624).

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Lovforslag nr. L 198 (Forslag til lov om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. (Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild)).

Undervisningsministeren (Merete Riisager):

Lovforslag nr. L 199 (Forslag til lov om forberedende grunduddannelse),

Lovforslag nr. 200 (Forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse),

Lovforslag nr. 201 (Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år)) og

Lovforslag nr. 202 (Forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser. (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)).

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Lovforslag nr. L 203 (Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven. (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)),

Lovforslag nr. L 204 (Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager)) og

Lovforslag nr. L 205 (Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. (Videreførelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, mulighed for deling mellem erhvervsdrivende af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner m.v.)).

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Lovforslag nr. L 206 (Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer)).

Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 102 (Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod eksport af dual use-udstyr til lande, der krænker menneskerettighederne alvorligt).

Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF):

Beslutningsforslag nr. B 103 ( Forslag til folketingsbeslutning om forskning i og kortlægning af anvendelsen af psykofarmaka i børne- og ungdomspsykiatrien).

Martin Henriksen (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 106 (Forslag til folketingsbeslutning om aktivering af nødbremsen til afvisning af asylansøgere ved grænsen) og

Beslutningsforslag nr. B 107 (Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne ved overtrædelse af indrejseforbud).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen 2017.

(Redegørelse nr. R 10).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Jeg skal meddele, at det af Peter Kofod Poulsen under nr. 3 opførte spørgsmål til beskæftigelsesministeren, S 635, udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren.

Det første spørgsmål er til skatteministeren af hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Værsgo til at læse op.

Spørgsmålet lyder: Kan ministeren svare på, hvorledes regeringen vil sikre, at man fremadrettet forhindrer et afgiftstab som følge af for lavt vurderet CO 2 -belastning for biler, et afgiftstab, som ifølge en rapport fra den grønne gruppe i Europa-Parlamentet i perioden fra 2010 til 2016 er opgjort til samlet 24 mia. kr. i Danmark?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne som indledning slå fast, at jeg overordnet synes det er klogt, at bilers brændstoføkonomi er afspejlet i afgifterne, sådan at der for meget klimavenlige biler, der kører langt på literen, betales mindre i afgift end for brændstofslugende og mindre klimavenlige biler. På den måde sikrer vi, at bilafgifterne giver et økonomisk incitament til at passe på vores miljø og vores klima. Og det er faktisk en struktur, der er ret unik for Danmark.

Med den indretning af afgifterne efter CO 2 -belastning blev vi følsomme over for snyd med opgørelserne, og der har jo været forsøg på at forskønne målinger af egentlig forurening – det tror jeg også at hr. Henning Hyllested tidligere har spurgt ind til – og det er naturligvis dybt beklageligt.

Derudover bliver bilerne heldigvis mere effektive, og det skal vores afgifter selvfølgelig afspejle. Derfor er jeg også glad for, at regeringen har lavet en aftale med Dansk Folkeparti i efteråret, hvor vi har aftalt, at grænsen for, hvor langt biler skal kunne køre på literen for at få fradrag i registreringsafgiften, sættes kraftigt op, ligesom tillægget til registreringsafgiften for biler med ringe brændstoføkonomi sættes kraftigt op. Og fremadrettet har vi altså efter min opfattelse som skatteminister med den aftale, regeringen har lavet med Dansk Folkeparti, fundet en model, der sikrer, at vi fastholder tilskyndelsen til at vælge biler, der har en lav CO 2 -udledning, for dermed at imødekomme, at bilernes CO 2 -udledning konstant reduceres som følge af den teknologiske udvikling – altså ikke en fuldstændig teknologineutral bilbeskatning, men dog en bilbeskatning, der er mere teknologineutral end den, vi havde før. Og det skulle også gerne beskytte det provenu, som staten får ind på registrerings- og bilafgifter, og som jo går til en lang række andre ting i vores velfærdssamfund.

Tak. Værsgo til hr. Henning Hyllested.

Uanset de nye grænser for god brændstoføkonomi osv., som skatteministeren jo også henviser til, er de jo stadig væk afhængige af, at de oplysninger, som der foreligger på den enkelte bil, altså den enkelte bilmodel og biltype, er korrekte. Vi har tidligere været inde omkring det her, og nu er der kommet en rapport, der påviser, at Danmarks tab kan være på helt op til 24 mia. kr. i perioden fra 2010 til 2016. Det er jo ganske mange penge, som jeg vil tro at skatteministeren meget gerne ville have fingre i, hvis det var muligt.

Men det handler jo så også om det fremadrettede, og jeg vil spørge: Hvad er det, regeringen har gjort, og hvad gør man for at sikre sig, at de oplysninger, man nu får, altså de opgivelser, der nu kommer fra bilproducenterne, er korrekte? Altså, hvad gør man som skatteminister for at sikre sig, at man rent faktisk får det provenu i kassen, som man er berettiget til, uanset at grænserne er blevet hævet?

Værsgo.

Nu siger hr. Henning Hyllested, at jeg meget gerne vil have de her milliarder i kassen, men det vil jeg faktisk ikke. Jeg vil gerne have, at alle betaler den skat, de skal, men regeringen har jo en aktiv dagsorden om at sænke beskatningen på biler. Vi synes, biler skal være billigere, for at flere danskere kan have råd til en bil. Den kollektive trafik fungerer jo fint i de større byer, men ude på landet, hvor jeg ved at hr. Henning Hyllested også har – hvis ikke sine rødder, så i hvert fald en stor viden om forholdene – kan det være svært, og der skal vi bruge bilerne.

Så jeg har ikke noget ønske om at øge beskatningen, men jeg har naturligvis et ønske om at sørge for, at alle betaler den rigtige skat. Og vi lægger os op ad de EU-regler, der gælder for test. Vi har også tillid til, at man fremadrettet – selv om man må sige, der har været problemer bagudrettet – finder ud af at få testet på den rigtige måde, så det ikke er muligt at snyde.

Værsgo, hr. Henning Hyllested.

Om man gerne vil have pengene i kassen eller ej, okay, det kan vi skændes om eller være uenige om i lang tid. Men vi er vel enige om, trods alt, at reglerne skal overholdes. Og når man nu beviseligt har haft bilproducenter, som simpelt hen har løjet deres bilmodeller bedre rent brændstoføkonomisk og dermed også CO 2 -udledningsmæssigt, når man har løjet dem bedre, end de i virkeligheden er, så synes jeg jo, det vil være naturligt – ikke mindst som skatteminister, men i det hele taget – at man prøver at gardere sig imod, at det fortsat sker, og at man derfor kommer til at mangle penge i kassen.

Værsgo.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg er enig med hr. Henning Hyllested i, at vi skal sørge for, at vi har sikret indtægterne, for staten tjener mange milliarder på registreringsafgiften og på bilbeskatningen. Vi er et af de lande i verden, hvor vi – selv efter de sænkelser, regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti – betaler mest i bilbeskatning. Og jeg er sikker på, at mange danskere synes, det er alt for meget, og godt kunne tænke sig, vi satte afgiften yderligere ned.

Men nu har vi lavet en aftale, som vi betragter som langtidsholdbar, og vi mener også, den tager højde for de udfordringer, der måtte komme. Og hvis der skulle vise sig nye udfordringer, er jeg sikker på, at aftalepartierne vil være med til at rette lovgivningen til, så vi beskytter vores afgiftsprovenu, samtidig med at vi jo heller ikke kommer i en situation, hvor vi pludselig får mange flere milliarder ind end det, vi egentlig havde forestillet os. For milliarderne kommer jo ikke fra bilproducenten. De kommer jo fra de danskere, der køber en bil.

Værsgo, hr. Henning Hyllested.

Ja, men det bygger alligevel på nogle af de opgivelser, som bilproducenterne kommer med. Her synes jeg jo altså, at problemet er, at de lande, som typegodkender, er de selv samme lande, som også er bilproducerende, eller som bilproducenterne befinder sig i, og det har jo vist sig, at den mekanisme er ikke god, det er ikke sundt, at der er den der kobling. Det er derfor, at vi synes – og det vil jeg da gerne høre ministerens kommentar til – at en mulighed jo er, at man rent faktisk i Danmark laver nogle stikprøvekontroller. De kunne udføres af Dansk Teknologisk Institut, eller DTU, eller hvem der nu kunne lave den slags ting, så man hele tiden selv, når man nu som land har baseret sit afgiftssystem på det her, har kontrol med, om der opgives korrekt.

Værsgo til skatteministeren.

Altså, hvis alle lande havde en registreringsafgift som den danske, hvor brændstoføkonomien var så afgørende for beskatningen, så ville jeg måske købe hr. Henning Hyllesteds påstand om, at nogen kunne finde på at manipulere med de her målinger, men Danmark er et af de små lande i Europa. Jeg tror simpelt hen ikke på, at store bilproducenter, der sælger biler i hele verden, vælger at lave forkerte målinger af brændstoføkonomien for at sælge lidt flere biler i Danmark. Det er vi simpelt hen for lille et land til.

Så er der spørgsmålet omkring særlige test. EU laver jo en lang række test som følge af den skandale, der var i Tyskland med Volkswagen, så derfor tror jeg, at det bedste er, at man opnormerer EU-testen i stedet for at gå dansk enegang. Men hvis det ikke lykkes, så er det jo værd at overveje.

Tak. Så er spørgsmålet afsluttet.

Der et nyt spørgsmål til skatteministeren fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Værsgo at læse op.

Det går jo lidt på det samme: Såfremt EU’s standardiserede test ikke rettes op og der fremover ikke – der skal stå ikke – indrapporteres mere retvisende CO 2 -testresultater, hvorledes vil ministeren så sikre, at den danske stat ikke fortsat de facto går glip af flere milliarder i afgifter hvert eneste år?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Altså, EU har introduceret en ny metode til at måle bilers brændstoføkonomi. Det er det, der hedder worldwide harmonized light vehicles test procedure, WLTP, altså en verdensomspændende harmoniseret letbilstestprocedure, som fremadrettet skal afløse den nuværende målemetode, som hedder NEDC-metoden. Den forkortelse kan jeg ikke redegøre for, men det er så den, den nye målemetode skal afløse. Og den nye metode er taget i brug for personbiler, der er blevet typegodkendt i EU fra den 1. september sidste år, og den vil blive indfaset de kommende år. Frem mod 2020 vil forbrugerne have mulighed for at sammenligne bilernes målte brændstofforbrug mellem de to standarder, og herefter vil WLTP-metoden være fuldt indfaset.

Det er en metode, der udmærker sig ved, at den i højere grad afspejler reel kørsel i forhold til den nuværende metode. Og skiftet mellem de to metoder synes jo altså at være udtryk for sund fornuft, og det er i øvrigt det, hr. Henning Hyllested efterspørger. Derfor skal vi selvfølgelig også tage højde for den nye målemetode i det afgiftsregime, vi har, og hvis den nye målemetode giver anledning til skvulp i bilbeskatningen, vil jeg naturligvis drøfte det med de partier, der står bag aftalen, og se på, hvordan vi får neutraliseret de ændringer sådan, at det, vi har aftalt i forhold til bilbeskatning, også bliver gennemført. Herunder – som hr. Henning Hyllested spørger ind til – at de penge, som vi får ind fra registreringsafgiften og har regnet med kommer ind, også kommer ind i de kommende år, når sådan en ny standardiseret testmetode bliver taget i brug.

Værsgo til hr. Henning Hyllested.

Tak for ministerens redegørelse for de der tests. Der er jo lige nøjagtig det problem ved også den nye test, at det stadig væk er en laboratorietest, ligesom den gamle var. På et tidspunkt ville man faktisk udvikle det, der hedder en RDE-test, altså en real driving emissions-test, hvor man udstyrer en bil med noget udstyr og lader den køre i den rigtige trafik for at få et fuldstændig retvisende billede. Nå, det er det ikke endt med.

Den rapport her, som jo bl.a. omtaler et måskeafgiftstab på 24 mia. kr. i perioden 2010-2016, siger også, at den nye metode, netop det med at lave en kobling mellem den gamle og den nye metode, kan reducere gabet i CO 2 -udledningen, dvs. brændstoføkonomien, men også at det stadig væk ikke vil være de rigtige tal, der opgives. Når den her rapport har påpeget, at der måske er et tab på 24 mia. kr., men det er sådan set ligemeget, om det kun er 15 mia. kr., eller hvad det nu var, så kan jeg ikke helt forstå, at skatteministeren ikke er mere opsat på at få det rigtige billede og dermed også iværksætte nogle nationale muligheder – vi var lidt inde på det i det forrige spørgsmål – for at tjekke, om det virkelig er rigtigt, fordi det har så stor indflydelse i lige nøjagtig Danmark med den måde, vi har indrettet vores indregistreringssystem.

Tak. Ministeren.

Når jeg ikke er så imødekommende i mine svar, som hr. Henning Hyllested godt kunne tænke sig, dækker det nok over en politisk uenighed, hvor Enhedslisten jo ønsker, at vi skal beskatte biler hårdere og have flere penge i statskassen, så tilhører jeg en regering, hvor vi ønsker det modsatte. Jeg har tre gange som skatteminister været med til at nedsætte registreringsafgiften, så man kan sige, at hvis der bliver ændret i opgørelsesmetoderne, sådan at vi pludselig får mange flere penge i kassen end det, vi havde regnet med, altså penge, som folk, der køber en bil, jo skal betale, fordi det bliver dyrere at købe bil, ville det have været og vil fortsat være min tilgangsvinkel som skatteminister, at så må vi nedsætte vores afgiftsbetaling. Vi vil selv efter de nedsættelser, vi har lavet, være et af de lande i verden, hvor vi betaler mest i bilbeskatning. Og så har hr. Henning Hyllested fuldstændig ret i, at når man laver en målemetode, kan man altid udfordre den, og derfor må man vælge en bestemt metode, og jeg tror, det giver mest mening at vælge den standardiserede nye EU-metode at læne sig op ad.

Værsgo, hr. Henning Hyllested.

Man kunne også bruge pengene på f.eks. at sætte taksterne ned i den kollektive trafik. Vi har faktisk på et tidspunkt spurgt til det og fået et svar tilbage, der siger, at det vil koste i omegnen af 1,3-2,2 mia. kr. Der er stadig væk langt op i forhold til de tab, man i hvert fald tidligere har lidt, og som man måske så også lider i fremtiden. Man kunne også bruge det til noget, vi har diskuteret meget, nemlig afgiftsfritagelse for elbiler. Ifølge Dansk Elbil Alliance vil det koste 2,8 mia. kr. i 2023. Så der er stadig væk meget at give af, hvis man også ønsker at tilgodese bilisterne.

Tak. Ministeren.

Det kan jeg jo ikke tale imod. Det har hr. Henning Hyllested fuldstændig ret i. Hvis man havde fået 15 mia. kr. mere ind på bilbeskatningen, ville det være 15 mia. kr., man kunne bruge. Det havde jo så gjort det meget dyrere at købe en bil i Danmark, og det havde gjort, at færre familier kunne have råd til en bil. Typisk har folk jo et bilbudget, så når vi sænker bilbeskatningen, får vi mere trafiksikre og lidt større biler. Så det kunne også have haft en negativ effekt i forhold til trafiksikkerheden.

Når vi ikke har ønsket en merindtægt, er det, fordi regeringen modsat Enhedslisten ønsker, at det skal være billigere at købe en bil, og det er den politik, vi forfølger.

Sidste spørgsmål. Værsgo.

Ja, og det er selvfølgelig fair nok. Tilbage på et samråd, som jeg selv havde indkaldt til i 2015, var ministeren jo selv inde på muligheden for, at det da godt kunne være, at den danske stat havde et tilgodehavende, og at det godt kunne være, at man skulle forsøge at indhente det på en eller anden måde. På det tidspunkt var VW-skandalen jo også under fuld udfoldelse. Men man opererede faktisk med, at det da godt kunne være, at man kunne sende en regning til VW, eller også måtte den enkelte bilejer jo i gang eller sådan noget. Indgår den slags overvejelser i ministerens værktøjskasse i øjeblikket?

Værsgo. Sidste svar fra ministeren.

Det har vi naturligvis undersøgt. Jeg synes i øvrigt, det var et ganske udmærket samråd som følge af den her Volkswagenudledningsskandale. Så det var fuldt berettiget, at Enhedslisten stillede samrådsspørgsmål. Jeg var også glad for at komme og svare.

Som jeg erindrer det, jeg svarede, og det vil jeg så svare igen, var det, at problemet med at efteropkræve jo er, at det er forhandleren og bilejeren og ikke producenten, man kommer efter. Det er, fordi det ikke er producenten, der har indført det her afgiftssystem, som vi har i Danmark. Det er os politikere. Derfor kunne man muligvis godt vælge at gå efter forhandleren eller ejeren af bilen, men det ville være svært. Vores vurdering er også, at det ikke er der, der er de store penge at hente. Og så er det sidste element, at regeringen jo faktisk ikke ønsker at beskatte biler hårdere, men mindre hårdt, end det er tilfældet.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål (spm. nr. S 634) er til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

Værsgo til at læse op.

Mener ministeren, at de såkaldte muslimske friskoler bidrager positivt til integrationen og sammenhængskraften i det danske samfund?

Værsgo, ministeren.

Nej, det mener jeg faktisk ikke.

Tak for svaret. Så er vi i hvert fald enige om noget af det. Når jeg spørger, er det, fordi regeringen har fremlagt en ghettoplan, som vi synes der er nogle gode takter i. Men selv samme dag vælger regeringen at bevilge adskillige flere millioner kroner til privatskolerne, herunder 2 mio. kr. direkte udmøntet til muslimske friskoler, hvor der ikke går en eneste dansk elev.

Kan ministeren se, at det er et problem, hvis der er forældre, der kommer til Danmark og vælger at sætte deres barn i en skole, hvor der ikke går en eneste af dem, der bor i landet i forvejen – og at der altså er noget dobbeltmoral i det, når man gerne vil have blandede boligområder, men samtidig støtter skoler, som vel er udtryk for parallelsamfund?

Værsgo, ministeren.

Strengt taget ligger det her jo ikke i mit ministerium, men jeg vil alligevel meget gerne diskutere det på det principielle plan. Og jeg kan i hvert fald sige, at jeg er fuldstændig enig med hr. Lars Aslan Rasmussen i, at den skoletradition, vi har i Danmark, hvor man netop mødes i folkeskolen og mødes på tværs af både religion, men også samfundslag, er noget af det, der styrker sammenhængskraften i Danmark. At det så er sådan, at man ikke kan komme uden om også at give bevillinger til f.eks. muslimske friskoler, er en anden sag.

Men når det er sagt, bliver der jo nu ført et skærpet tilsyn med både friskoler og gymnasier. Det har jo betydet, at flere friskoler og nu også, kan jeg se, et gymnasium – det er lige kommet frem nærmest i minutterne før besvarelsen af spørgsmålet her – har fået frataget deres tilskud. Så der bliver jo holdt ekstremt meget øje med de her skoler, og det mener jeg også at der skal.

Værsgo, spørgeren.

Jeg er med på, at det ikke er undervisningsministeren, jeg står med, men trods alt har det jo meget med integration at gøre, hvordan vi går i skole sammen. Vil ministeren ikke medgive, at det uanset hvad er et problem, at det er skatteyderne, der skal betale for, at man ikke gider gå i skole sammen med danske elever – for det er jo det, der er tale om?

Vi har jo faktisk katolske skoler, bl.a. i København, hvor der går ret mange med muslimsk baggrund, mens vi ikke har nogen muslimske skoler, hvor der går folk, der ikke er muslimer. Så det er vel et problem, at det er skatteyderne, der skal betale for det, der er et parallelsamfund, nemlig at man melder sig fuldstændig ud – altså bor i et bestemt boligområde, hvilket regeringen har taget fat på, men også går i skole, hvor der ikke er nogen danskere – velvidende, at de nu får endnu flere penge. Det er vel et problem uanset hvad. Det tænker jeg at integrationsministeren også må medgive, altså at det vel ikke er flere penge, de her skoler har brug for.

Værsgo, ministeren.

Det var sådan set lige præcis mit første svar. Jeg mener ikke, at det her fremmer integrationen eller sammenhængskraften i Danmark, og jeg synes, at det er forkert, når muslimske forældre vælger at sætte deres børn i muslimske friskoler, vel vidende, at man jo så netop ikke bliver en del af det danske samfund på samme måde, som man ville blive det i en almindelig folkeskole.

Når det er sagt, er det jo sådan, at Socialdemokratiet tidligere har fremlagt et forslag for undervisningsministeren, som undervisningsministeren har fået, jeg vil sige clearet af – altså fået kigget det juridiske igennem – med Justitsministeriet. Men det var desværre ikke gennemførligt, hvad Socialdemokratiet havde fremlagt.

Værsgo.

Så ministeren mener, at det simpelt hen ikke kan lade sig gøre at lave en model, hvorefter man kan tage tilskuddet fra de her skoler, hvis der er over 50 pct. af eleverne, der har anden etnisk baggrund? Altså, man vælger jo selv samfundet fra – det er ikke, fordi man bliver tvunget til at gå i de her skoler.

Men det mener ministeren er fuldstændig umuligt, at det slet ikke kan lade sig gøre? Og hvis det så kunne lade sig gøre, mener ministeren så, at det er en god idé i forhold til integrationen, at man sørger for, at børn med anden etnisk baggrund kommer til at gå i skole med danske børn?

Værsgo, ministeren.

Jamen igen: Det svar, der er kommet fra Justitsministeriet til Undervisningsministeriet, er det, jeg prøver på at referere her, og umiddelbart er det desværre ikke muligt.

Når det er sagt, er der jo nu indsat en tilsynsmodel, der gør, at tilskuddene er blevet taget fra flere af de her muslimske friskoler, og nu også et gymnasie, og det hilser jeg meget velkommen. For det nytter ganske enkelt ikke noget, at man på en eller anden måde prøver at pakke sig sammen for netop at undgå det danske samfund. Og jeg er fuldstændig enig med hr. Lars Aslan Rasmussen om, at det reelt set er det, man gør.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak for det, formand.

Hvad mener ministeren om Dansk Folkepartis beslutningsforslag fra 2017, der havde til hensigt at forbyde børnesexdukker, som ministeren ville indhente yderligere viden om, og finder ministeren, at de erfaringer, ministeren har indhentet fra Norge, er brugbare?

Værsgo til ministeren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Som jeg sagde under førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 20 fra Dansk Folkeparti, skal der ikke være nogen som helst tvivl om, at jeg fuldstændig deler spørgerens holdning til de her børnesexdukker. Jeg synes, det er afskyeligt, at nogen overhovedet har fået den tanke at producere den slags dukker. Jeg vil på alle måder tage afstand fra dem.

Førstebehandlingen viste, at der på det foreliggende grundlag, dvs. på baggrund af de udtalelser, som Justitsministeriet har indhentet, ikke var flertal for at forbyde børnesexdukker. Men det blev fremhævet fra flere sider, at udvalgsbehandlingen af forslaget skulle gøre os klogere. Der blev f.eks. talt om muligheden for en eksperthøring. Det har udvalgsbehandlingen, i hvert fald så vidt jeg ved, ikke ført til.

Der blev også under førstebehandlingen peget på, at der skulle gælde et forbud i Norge, og at man har brugt forbuddet til at få øje på dem, som køber dukkerne. Justitsministeriet tog efter behandlingen af beslutningsforslaget kontakt til det norske justitsministerium for at blive klogere på spørgsmålet. Det norske justitsministerium har tidligere oplyst, at der ikke findes en selvstændig kriminalisering af børnesexdukker i Norge.

Spørgsmålet er derefter, om dukkerne er omfattet af den norske bestemmelse om børnepornografi, og ifølge de oplysninger, som ministeriet har modtaget, er der i november, det vil altså sige i samme måned, som Folketinget behandlede beslutningsforslaget, afsagt en dom i første instans, hvor en børnesexdukke blev anset for omfattet af det norske forbud mod børnepornografi. Det har endnu ikke været muligt at få oplyst, om dommen er anket, eller at få bekræftet oplysningerne om en opsøgende indsats i Norge. Ministeriet forsøger at få svar hurtigst muligt. Vi har rykket norsk politi for svar, og når vi får svar, vender jeg naturligvis tilbage til Retsudvalget, så vi kan se, om det giver anledning til noget andet.

Tak, og værsgo til spørgeren.

Tak for besvarelsen. Jeg tror, det er hen ved halvandet år siden, Dansk Folkeparti første gang havde den her sag på dagsordenen, simpelt hen fordi det er så afgørende, synes vi, at der bliver sat så hårdt som overhovedet muligt ind over for noget, der i hvert fald i et eller andet omfang kan anspore folk til at begå seksuelle overgreb mod børn. Det er efter vores mening en af de værste forbrydelser, man overhovedet kan begå, og vi frygter, at man ved at opretholde den her meget laissez faire-tilgang til de her ting og – man må sige i medierne meget livagtigt beskrevne – dukker af børn ansporer til, at folk jo ikke søger behandling, men i stedet for fortsætter med de lyster, som de måtte have. Derfor ønsker vi at bremse det.

Vi har selv konkret foreslået, som ministeren jo ved, at når det danske politi eller tolderne støder på sådan en dukke, konfiskerer man den, destruerer den, og den person, der måtte have bestilt dukken, opsøges efterfølgende med henblik på at blive bragt i medicinsk behandling eller en eller en form for behandling, så man kan få bremset den her adfærd, der jo altså i sidste ende måske kan føre til, at personen begår et overgreb mod et barn.

Ministeren har jo redegjort for, at man nu, efter at vi har haft den her sag oppe i halvandet år, er i gang med at indhente mere detaljerede oplysninger fra Norge. Det er selvfølgelig glædeligt, at vi endelig kommer den vej, men jeg vil bare spørge ministeren, om den diskussion, der har været om det beslutningsforslag, som vi har fremsat fra Dansk Folkepartis side, ikke har givet anledning til, at man tænker, at nu må vi altså komme i gang med at handle på det her. Jeg synes, det er mærkeligt, at der skal gå halvandet år – det her er faktisk en meget vigtig ting – og at vi skal rykke for det her, før der virkelig sker noget. Synes ministeren ikke – et meget åbent spørgsmål – at vi bare skal se at få gennemført et forbud?

Værsgo til ministeren.

Nej, for som jeg genkalder mig debatten, vi havde her i salen under førstebehandlingen, synes jeg faktisk, vi havde en ret nuanceret debat om, at det her måske ikke er sort eller hvidt. Altså, jeg synes, det er en rigtig svær sag. Dukkerne som sådan synes vi jo alle sammen er modbydelige. Det kan man jo alt andet lige stort set ikke have to holdninger om.

Men når Sexologisk Klinik og Visitations- og Behandlingsnetværket siger, at det også kan være med til at forebygge overgreb, har jeg det jo sådan, at det vigtigste må være, at vi forebygger hvert eneste overgreb på et barn. Der er ikke nogen entydighed i de svar, vi har fået, og derfor synes jeg, det her er rigtig, rigtig svært. Jeg synes ikke, det er sort eller hvidt. Jeg synes faktisk, det er rigtig svært.

Værsgo til hr. Peter Kofod Poulsen.

Justitsministeriet har jo virkelig anstrengt sig og spurgt alle de eksperter, som er enige med Justitsministeriet. Man har godt nok ikke spurgt særlig mange eksperter om den måde, man gør det på i Norge, hvor jeg ved der findes eksperter, der mener det modsatte. Men fred være med det.

Så vil jeg spørge ministeren: Når man beslaglægger, nej, det gør man jo så ikke i Danmark, men når man opdager sådan en dukke i tolden, eller når politiet opdager den, synes ministeren så, at man skal overvåge den eller de personer, der bestiller sådan en dukke?

Værsgo, ministeren.

Det er svært, og det vil jo kræve, at man har til hensigt at begå noget kriminelt – eller i hvert fald at det kriminaliseres. Og det synes jeg er rigtig, rigtig svært, for det, ingen af os ved, det, hverken spørgeren eller jeg ved, er: Er de her dukker med til at forhindre overgreb mod børn, eller er de med til at vedligeholde lysten til det? Så kan der jo være nogle juridiske komplikationer ved, at man så skal holde øje med folk, og hvor langt man kan gå dér, ved jeg ikke. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, om nogle har en bestemt hensigt, men vi kan bare ikke vide, om det at have sådan en dukke er lig med, at man har til hensigt at begå et overgreb mod et barn – det er det måske tværtimod.

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Det vil sige, at hvis man bestiller sådan en dukke, er det ikke umiddelbart en markør, der betyder, at man kunne være på vej ud i noget, som kunne være et overgreb på et barn. Altså, jeg må bare sige, at der synes jeg vi som samfund skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at finde ud af, hvem de her mennesker er, og observere dem, holde dem under opsyn i et eller andet omfang, tilbyde dem medicinsk behandling og sørge for, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at lede dem i retning af en tilværelse uden pædofile tendenser, men hvor man er i behandling.

Vil ministeren arbejde på, at man på en eller anden måde kan sørge for at dele den viden, man måtte have, hvis man ser folk og støder på det her, med rette myndigheder?

Værsgo til ministeren.

Det vil i hvert fald kræve, at der er noget jura, der bliver udredt, og det vil jeg selvfølgelig gerne kigge på.

Jeg kan faktisk ærgre mig lidt over, at man i udvalget ikke er kommet dertil, hvor man laver en eksperthøring om det her, for det var måske noget af det, man kunne have på dagsordenen sådan en dag – alle facetter af det, både folk, der taler for, og folk, der taler imod kriminalisering, men også det her med: Hvad er der så mulighed for at gøre, når vi kan se, at der er folk, der bestiller det her? Og så er spørgsmålet igen: Betyder det, at man vil begå overgreb, eller er det det, der holder folk fra at begå overgreb? Ingen ved det. Altså, jeg synes, at den eksperthøring, der var tale om, vil det være fremragende at Retsudvalget beslutter sig for at have, for jeg tror, det kunne gøre os alle sammen klogere.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til børne- og socialministeren af fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet.

Værsgo til at læse op.

Tak for det. Hvad mener ministeren om undersøgelsen lavet af Gallup for ministeriet, som ministeren bl.a. henviser til i en artikel af 31. januar 2018 i Fyens Stiftstidende, og som viser, at mange forældre er i tvivl om, hvordan de skal opdrage deres børn, og mener ministeren, at det er et problem, at forældre er i tvivl?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Forældrene er de vigtigste i vores børns liv. Selvfølgelig har pædagoger og lærere også en stor indflydelse på det gode børneliv, men til syvende og sidst er det, hvad forældre gør, siger og mener, som har den største betydning, og derfor mener jeg egentlig, at det er helt centralt, at vi hele tiden tør være i dialog om, hvad der er god opdragelse, fordi verden ikke står stille.

Derfor har jeg igangsat opdragelsesdebatten, og et centralt element i den debat er jo en bedre viden om opdragelse, således at vi får mere viden og færre formodninger. Det er vigtigt, at vi får et nyt og opdateret syn på opdragelse her i 2018, og der spiller gallupundersøgelsen jo en vigtig rolle, fordi den fortæller om forældres syn på opdragelse, og den viser bl.a., at mange forældre kan være i tvivl om opdragelse.

Jeg har tidligere peget på, at der er en efterspørgsel efter gode råd og mere vejledning hos mange forældre. Der er rigtig mange forældre, som søger råd og sparring hos det pædagogiske personale i daginstitutionerne, hos sundhedsplejersken og hos lærerne. Det kan være i forskellige facebookgrupper, og det kan også være på de her forskellige forældrekurser.

Forældrene er dem, der kender deres børn allerallerbedst. Det er dem, der spiller den største rolle i deres børns liv, og derfor skal debatten også ses som et skulderklap til forældrene om, at deres børneopdragelse er noget af det allerallervigtigste og mest centrale for, at børn på en god og positiv måde senere hen i livet kan indgå i gode, positive fællesskaber. Det skal vi kunne drøfte med hinanden, også meget gerne baseret på viden, og derfor håber jeg, at de forskellige initiativer i opdragelsesdebatten betyder, at man tager debatten videre i hjemmene.

Værsgo. Så er det fru Julie Skovsby.

Tak for ministerens besvarelse. Det er jo sådan, at vi i udvalget og i Folketinget endnu ikke har set den her undersøgelse, som ministeriet har fået Gallup til at lave, så derfor stillede jeg et spørgsmål den 19. marts om, om ministeren vil oversende den undersøgelse, Gallup har lavet for ministeriet, som der bl.a. henvises til i artiklen i Fyens Stiftstidende 31. januar 2018. Artiklen siger: »Børneminister, vi er blevet for dårlige til at opdrage vores børn«. Den undersøgelse viser så ifølge ministeren, kan jeg høre i dag, at forældre er i tvivl, og den viser forældres syn på opdragelse.

Jeg ser frem til, at vi i Folketinget ser og kan nærlæse den undersøgelse, men jeg vil gerne spørge ministeren: Når ministeren siger, at man er bekymret, fordi forældre er i tvivl, er det så ministerens holdning, at det, at forældre er i tvivl og spørger pædagoger og sundhedsplejersker til råds og beder om vejledning, er et udtryk for, at man ikke er god nok til at opdrage?

Værsgo, ministeren.

Nej, det er det heldigvis ikke. Jeg har sådan set sagt, at undersøgelsen jo understreger, hvor relevant det er med en fælles debat og mere viden, og jeg skal da bare sige, at som mor til en 5-årig og til en 2-årig kender jeg da også alt til det med at være usikker. Det tror jeg hører med til det at være forældre.

Jeg imødekommer meget gerne ønsket om at sende undersøgelsen over. Jeg synes, at det ville være rigtig godt, hvis udvalget også kunne have lyst til at gå ind på opdragelsesdebattens facebookside, en side, som jo i løbet af få uger er nået ud til mere end 700.000, og det viser mig, at der sådan set har været et stort behov derude. Der har været et ønske om at tage en række diskussioner. Der er rigtig, rigtig mange debatter, og lige om lidt kommer der et møde med en række af de forskellige fagpersoner, som jo møder børnene i en mere professionel sammenhæng, nemlig pædagoger, sundhedsplejersker og andre. Så der bliver rigtig god mulighed for at byde ind, og det håber jeg også at udvalget har lyst til.

Værsgo.

Det overrasker mig faktisk, at ministeren ikke selv har sendt undersøgelsen over og fået den omdelt til udvalget, men at jeg som folketingsmedlem har måttet spørge til den. Men nu glæder jeg mig til at se den, når ministeren får den sendt over.

Grunden til, at jeg spørger, er, at ministeren har sagt, at vi er for dårlige til at opdrage vores børn, og har sagt, at hun har en bekymring, fordi forældre er i tvivl og spørger pædagoger og sundhedsplejersker om råd og vejledning. Jeg synes, det er det, pædagoger og sundhedsplejersker er til for – nemlig at vi som forældre kan være i dialog med dem. Så jeg vil gerne gentage mit spørgsmål: Mener ministeren, at det er et problem, at forældre kommer i tvivl om, hvad der er god opdragelse og den rigtige opdragelse?

Værsgo.

Nej, jeg synes, det er rigtig godt, hvis man spørger pædagogerne og sundhedsplejerskerne, men jeg tror bare, vi må være ærlige om, at der er noget, som er forandret i forhold til tidligere. Og jeg tror heller ikke, at børn er blevet mere uopdragne. Men en af de ting, der er forandret, er, at vi ikke bor lige så tæt på tidligere generationer, som vi gjorde før, og det betyder også, at vi ikke i lige så høj grad spejler os i tidligere generationer. Derfor får vi ikke den naturlige overlevering af viden og erfaring, som man fik fra bedstemødre – og bedstefædre, hvis vi også lige skal se det i et ligestillingsperspektiv – og det tror jeg godt kan være en udfordring for mange.

Jeg tror, der kan være rigtig mange, som oplever en usikkerhed i dag, fordi der ikke er den gensidige sparring, og her er der jo mulighed for at spørge. Men det at facilitere den debat giver jo også en mulighed for, at man kan diskutere det i hjemmene.

Værsgo, sidste spørgsmål.

Jeg synes ikke, at jeg får et særlig klart svar. Ministeren har jo selv udtrykt en bekymring på baggrund af den her undersøgelse og udtaler til Fyens Stiftstidende, at der er en kæmpestor efterspørgsel på sparring, råd og vejledning hos f.eks. pædagoger og sundhedsplejersker, og at halvdelen af forældrene mindst en gang om måneden er i tvivl, og at hver tiende er i tvivl hver dag. Det er altså en bekymring, og derfor har ministeren sat den her debat i gang, opdragelsesdebatten. Og så spørger jeg bare igen: Mener ministeren virkelig, at det er et problem, at man spørger eksempelvis sin sundhedsplejerske til råds?

Sidste svar fra ministeren.

Jamen jeg synes egentlig, at jeg svarede meget klart. Altså, jeg fik et meget konkret spørgsmål lige før, og jeg talte lige ud af posen, da jeg svarede, og det gør jeg gerne igen: Nej, det synes jeg ikke er noget problem. Jeg synes, det er rigtig fint, at man kan stille spørgsmål til både sundhedsplejerske og det pædagogiske personale i en daginstitution. Men jeg peger bare på, at der er nogle forhold, som har ændret sig løbende igennem de seneste generationer, og derfor kan vi jo også se, at der er opstået et større behov for at få mere vejledning og sparring.

Det er sådan set på den baggrund og med det bagtæppe, at jeg har valgt at igangsætte debatten. Og jeg ville jo ønske og håbe, at det også kunne interessere Socialdemokratiet så meget, at man rent faktisk fik lyst til at gå ind og engagere sig i debatten og ikke bare i debatten om debatten.

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til transport-, bygnings- og boligministeren af fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet.

Værsgo til at læse op.

Tak for det. Hvornår og i hvilken folketingssamling ønsker ministeren, i lyset af at ministeren til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har oplyst, at der vil være en væsentlig økonomisk gevinst ved samtidig anlæggelse eller tæt koordinering mellem motorvejsudvidelsen på Fynske Motorvej og anlæg af en ny jernbane over Vestfyn, nærmere bestemt direkte anlægsøkonomiske gevinster i størrelsesordenen 100-150 mio. kr. og afledte samfundsøkonomiske gevinster i størrelsesordenen 380 mio. kr., at Folketinget skal træffe beslutning om samtidig anlæggelse eller tæt koordinering mellem de to projekter for at opnå de økonomiske gevinster?

Tak. Så er det ministeren.

Det var en ordentlig mundfuld, men tak for spørgsmålet. Situationen er den, at spørgeren og hendes parti først og fremmest må besvare et afgørende spørgsmål selv, inden jeg kan svare på spørgsmålet: I hvilken folketingssamling planlægger spørgerens parti og forligskredsen at drøfte banen over Vestfyn ved finansministerens bord og dermed sikre, at projektet bliver prioriteret i en finanslovsaftale? Det er nemlig en forudsætning for at kunne høste samtidighedsgevinster mellem to anlægsprojekter, at man også politisk beslutter, at de to projekter udføres nogenlunde samtidig.

Projektet med en ny bane på Vestfyn hører til i Togfonden DK. Regeringen er som bekendt ikke en del af aftalen om Togfonden DK og prioriterer ikke dette baneprojekt. Indtil videre er projektet heller ikke blevet prioriteret på finansloven, ligesom der heller ikke er en anlægslov for projektet. Til gengæld er der fundet finansiering til vejprojektet, fordi regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september sidste år indgik en politisk aftale om bl.a. en udvidelse af Fynske Motorvej. Projektet er på finansloven, og der er desuden allerede i 2010 vedtaget en anlægslov for vejprojektet. Projektet er nu startet op. Der er således stor forskel på status i de to anlægsprojekter.

Såfremt der er et politisk ønske om at gennemføre projektet med en ny jernbane over Vestfyn, skal det ind på finansloven, og så skal der vedtages en anlægslov. Det kræver, at de partier bag Togfonden DK, der ønsker baneprojektet, sætter sig til forhandlingsbordet i Finansministeriet og finder ud af, hvordan projektet kan prioriteres og finansieres: Er der andre initiativer, der skal udgå, for at der er økonomisk råderum til baneprojektet f.eks.? Det spørgsmål må spørgeren altså selv besvare. Jeg har ikke mulighed for at besvare det.

Så er det et spørgsmål til ministeren fra spørgeren, værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens besvarelse. Ja, det var et langt spørgsmål, men det er jo slet ikke ukendt for ministeren, for der har været afholdt samråd, og der har været stillet masser af udvalgsspørgsmål, spørgsmål her i salen osv. Men det er vigtigt at få alle tingene og alle tallene med. Desværre svarer ministeren, at regeringen ikke ønsker at få den her økonomiske gevinst, for regeringen er jo ikke med i Togfonden DK, og derfor kan man så ingenting sige.

Det synes jeg egentlig er forkert. Det er okay, at ministeren ikke ønsker at opnå den her besparelse, og det er vel egentlig også okay, at man i regeringen ikke – for at sige det mildt – er store tilhængere af kollektiv transport, men jeg synes ikke, det er okay, at man ikke fortæller Folketinget om, hvornår der skal træffes en beslutning, hvis det er, vi skal opnå de her store økonomiske gevinster.

Ministeren kender dem jo så godt. Jeg står her med et talepapir, som ministeren har brugt over for Folketingets Transportudvalg, hvor ministeren har fortalt, hvordan Vejdirektoratet har oplyst, at der blandt fagfolk med kendskab til de to projekter er bred enighed om, at der vil være væsentlige økonomiske gevinster ved samtidig anlæggelse og koordinering mellem de to projekter, og at det altså er mere end de her 500 mio. kr. – en halv milliard – som samfundet kan spare, hvis man planlægger og tænker sig ordentligt om.

Så spørger jeg bare: Hvornår er det, at der skal handles? Hvornår skal der træffes en beslutning? Hvis ikke regeringen vil være med til det, hvornår skal Folketinget så tage en beslutning, for at man i samfundet kan opnå at få glæde af de her store gevinster?

Værsgo til ministeren.

Folketinget træffer hvert år beslutning om en ny finanslov. Så længe der på finansloven ikke er sat penge af til en ny bane på Vestfyn, er der ikke truffet beslutning om, at der skal gennemføres en ny bane på Vestfyn, og når der ikke er truffet beslutning om at gennemføre en ny bane på Vestfyn, kan jeg ikke samtænke en bane på Vestfyn med en motorvejsstrækning på Vestfyn, for banen er ikke besluttet.

Hvis der opstod et råderum på 5 mia. kr., som en ny bane på Vestfyn næsten koster, så er det regeringens holdning, at de penge skal bruges på nogle af de meget vigtige vejprojekter, der er i Danmark. Hvis fru Julie Skovsby og Socialdemokraterne har den holdning, at de 5 mia. kr., der måtte findes, først og fremmest skulle bruges på en jernbanesektor, hvor vi i forvejen bruger over 120 mia. kr., så er det fru Julie Skovsbys politik, men det er ikke regeringens politik.

Værsgo.

Jeg synes, at det er forkert, at regeringen og vores transportminister ikke vil fortælle Folketinget, de fynskvalgte folketingsmedlemmer og ikke mindst fynboerne, hvornår der skal træffes en beslutning for at opnå de her økonomiske gevinster. Ministeren siger så, at det kan man ikke kan fortælle. Det handler jo om, at man ikke vil fortælle det.

Hvis der skal sættes et udbud i gang, skal det selvfølgelig ske på et tidspunkt, hvor det kan lade sig gøre. Det er bare det, jeg spørger til: Hvornår er det? Og i hvilken folketingssamling er det, at Folketinget skal tage beslutningen – enten med eller uden om regeringen – for at man kan opnå den her meget store økonomiske gevinst, som er på mere end 500 mio. kr.?

Værsgo, ministeren.

Udvidelsen af motorvejen på Vestfyn er allerede besluttet, og vi er så småt gået i gang. Den udvidede motorvej vil stå færdig i 2022. Jeg forstår det sådan, at fru Julie Skovsby og Socialdemokratiet vil begynde på en bane på Vestfyn i år 2020 og fortsætte det arbejde indtil 2026 – altså 4 år efter at den udvidede motorvej på Fyn står klar.

Det giver selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til at sammentænke de to projekter, men vi er ikke engang nået så langt, at der på finansloven er sat penge af til en bane på Vestfyn. Der har ikke vist sig et flertal i Folketinget for at sætte penge af til en bane på Vestfyn.

Tak. Værsgo til sidste spørgsmål.

Tak for det. Jeg synes, at Liberal Alliances minister her er meget lang i spyttet, og jeg synes, det er et bureaukratisk svar, man giver. Al sund fornuft siger jo, at her er der virkelig mange penge at spare. Det er penge, man sætter til, hvis man ikke handler i tide. Og uanset hvordan det kommer til at forholde sig, bliver der jo nødt til at være en tæt koordinering – det kan jeg høre af de her tidspunkter, som ministeren nævner.

Så hvordan og hvornår skal der handles, for at der kan være en tæt koordinering mellem de to projekter?

Tak. Så er det sidste svar.

Jeg synes, at spørgeren har en udfordring med at forstå sagens sammenhæng her, hvis spørgeren påstår, at det er et bureaukratisk svar, når jeg påpeger, at der ikke er sat penge af på finansloven til en bane på Vestfyn. Det er altså en forudsætning for at kunne gå i gang med at planlægge en bane på Vestfyn, at der er skaffet finansiering til det, og det har et flertal i Folketinget ikke gjort endnu. Det står ikke på finansloven. Man skal ikke være bureaukrat for at forstå, at der skal penge til, før man kan bygge.

Det kan kun være fru Julie Skovsby, der mener, at det er et bureaukratisk svar.

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Der er ikke flere spørgsmål, og dermed er spørgetiden afsluttet.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes på fredag, den 23. marts 2018, kl. 10.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.