Tv fra Folketinget

Møde i salen
02-02-2018 kl. 10:00

Møde i salen

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.


2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26


Du kan se alle vilkår her.


3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.


4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.


Møde i salen

1) 1. behandling af L 130: Om produktionsskoler og justering af skoleydelse. 

Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Justering af skoleydelse).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 25.01.2018).

Afspiller

2) 1. behandling af L 131: Om permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler. 

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 25.01.2018).

Afspiller

Mødet er åbnet.

Forhandlingen er åbnet. Fru Annette Lind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Med lov L 130 hæver vi produktionsskoleydelsen fra 1. januar 2018 til niveauet for den kommende skoleydelse for ikkeforsørgere på den forberedende grunduddannelse. Det bakker vi naturligvis op om i Socialdemokratiet, for produktionsskolerne bløder. Med finansloven for 2017 satte regeringen sammen med Dansk Folkeparti produktionsskoleydelsen væsentligt ned. Der var vi meget imod i Socialdemokratiet, for det har betydet en øjeblikkelig flugt fra produktionsskolerne. Begrundelsen for at sænke produktionsskoleydelsen var, at den skulle harmoniseres med SU-systemet. I virkeligheden handlede det bare om at spare penge. Det fælles ræsonnement har nemlig ført til meget forskellige ydelsesniveauer.

Resultatet er, at produktionsskoleydelsen nu er væsentlig lavere end både kontanthjælpssatserne og SU-satserne. De unge er således trukket væk fra uddannelse og over i kontanthjælpssystemet, og produktionsskolerne er bragt i en akut krise som følge af den kraftige besparelse. Med besparelsen i finansloven for 2017 er skoleydelsen nu markant lavere end den uddannelseshjælp, som de unge kan få på jobcentrene. Derfor er der mange, som vælger produktionsskolen fra og i stedet melder sig ledige på kommunen. De unge angiver selv, at den lave ydelse er den direkte årsag til, at de ikke påbegynder det produktionsskoleforløb, som de faktisk gerne ville i gang med. Det kan naturligvis ikke være meningen, at incitamentet skal trække udsatte unge væk fra uddannelsesforberedende indsats og over i kontanthjælpssystemet.

Det bliver der forhåbentlig rettet op på nu, og det er bare ærgerligt, at det skulle gå så hårdt ud over de unge og landets produktionsskoler. Men med de ord støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak for det. Der er en bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare lige benytte lejligheden til at komme med sådan et drillespørgsmål. Jeg ved ikke, om den socialdemokratiske ordfører kan sige lidt om, hvordan man stemte til det her i forbindelse med finanslovsbehandlingen.

Nu er det jo sådan, at det i forbindelse med finansloven er meget, meget bredt. Der er jo ingen tvivl om, at havde det alene været produktionsskoleydelsen, der var sat op, havde vi naturligvis stemt ja. Det var så bred en aftale, at det er klart, at der var mange ting, som vi ikke kunne stemme for.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg vil så også understrege, at det glæder mig rigtig meget, at vi har samlet så mange partier, som jo stemmer for det her lovforslag, for jeg tror, det er noget, vi alle sammen synes er rigtig godt. Og det bunder jo netop i den der gode FGU-aftale, som vi fik lavet. Men faktisk var det jo i forbindelse med finansloven, at man fik den her del på plads, og der erindrer jeg egentlig at man fra Socialdemokratiets side da stemte imod. Og det er egentlig bare det, jeg har brug for at få bekræftet.

Altså, da man satte produktionsskoleydelsen ned til det, man kaldte SU-lignende niveau, den 1. december 2016, var det faktisk sådan, at Socialdemokratiet råbte meget højt. Det her er noget, som får produktionsskoleeleverne frygtelig i uføre, og der er rigtig, rigtig mange produktionsskoleelever, som er holdt op, sådan som jeg netop sagde i min ordførertale. Derfor er det det helt rigtige at sætte ydelsen op nu, og det, som vi jo i fællesskab faktisk har besluttet i forhold til den kommende FGU, er lige præcis den sats, som der nu kommer, og det kan vi kun være tilfredse med. Men det er bare ærgerligt, at der er gået et helt år, hvor produktionsskolerne har blødt, som de har gjort.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

Det er så rart at høre en fra Socialdemokratiet, der siger, at vi andre gør noget rigtigt. Det fik jeg lige lyst til at sige først. Men det her lovforslag handler jo om at hæve skoleydelsen for landets produktionsskoleelever.

Skoleydelsen blev med finansloven for 2017 sat ned. Den daværende regering var meget opsat på at få sat ydelsen ned, og i Dansk Folkeparti gik vi til forhandlinger og gjorde, hvad vi kunne, for at minimere omfanget af regeringens forslag om at sænke ydelsen. I Dansk Folkeparti fik vi på daværende tidspunkt sikret, at ydelsen ikke blev sat så meget ned, som regeringen ønskede, ligesom vi i Dansk Folkeparti sikrede, at der fortsat kunne udbetales skoleydelse til unge under 18 år – en ydelse, som regeringen ellers gerne så blev helt afskaffet.

Efterfølgende har vi på landets produktionsskoler set et faldende elevtal. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor disse unge i stedet er gået hen, og selv om der kan være et svingende elevtal på produktionsskolerne, havde vi i Dansk Folkeparti alligevel en bange anelse om, at de unge afviste produktionsskoletilbuddet bl.a. på grund af den lavere ydelse, der dermed havde givet dem et øget økonomisk incitament til i stedet at få uddannelseshjælp. På den baggrund har vi i Dansk Folkeparti erkendt, at det ikke var hensigtsmæssigt at sænke skoleydelsen. Det er vigtigt for os i Dansk Folkeparti, at de unge får det tilbud, som er det bedste for den enkelte unge.

I efteråret 2017 indgår et flertal her i Folketinget så en aftale om, at der etableres en ny forberedende grunduddannelse, også kaldet FGU. Landets produktionsskoler og dermed eleverne bliver en del af den nye FGU. Derudover har vi besluttet, at de kommende elever i den nye FGU skal have en ydelse, der er på niveau med uddannelseshjælpen, og det er netop for at forhindre, at FGU bliver valgt fra på grund af ydelsens niveau. Dermed er den nye FGU-ydelse også højere end den ydelse, som elverne på produktionsskolerne altså modtager i dag. Og den nye FGU-ydelse gælder dog først fra 2019. Det betyder, at ydelsen for 2018 fortsat vil være den, som der blev vedtaget med finansloven for 2017, såfremt vi altså ikke ændrer det forhold.

I erkendelsen af at det er vigtigt, at skoleydelsen er på niveau med uddannelseshjælpen, gik vi i Dansk Folkeparti derfor også til finanslovsforhandlinger med det klare krav, at vi skulle have hævet skoleydelsen igen. Vi kom igennem med vores krav, og det er så derfor, at vi behandler dette lovforslag i dag, så formalia kommer på plads og ydelsen bliver hævet.

Jeg havde den meget store fornøjelse at besøge Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård i Køge i sidste uge. Her kunne en meget glad forstander fortælle, at de lokalt allerede oplever, at elevtallet på skolen stiger, og at de tilskrev det den forhøjede ydelse. Se, det var jo rigtig gode nyheder.

Dansk Folkeparti kan på baggrund af det, jeg har fortalt, støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis kan jeg starte med at sige, at Venstre kommer til at stemme for det her lovforslag om at justere produktionsskoleydelsen.

Forslaget udspringer jo egentlig af den aftale, som vi lavede sidste efterår om den forberedende grunduddannelse, en aftale, som vi i Venstre er rigtig glade for og rigtig stolte af. Den nye forberedende grunduddannelse skal jo nemlig være med til at hjælpe nogle af de mange udfordrede unge, som er faret vild – kan man sige – i den her jungle, vi har på nuværende tidspunkt, af forskellige uddannelsestilbud. Med den her forberedende grunduddannelse får vi skabt et mere overskueligt system, som forhåbentlig vil få endnu flere unge til at blive afklaret i forhold til, hvad de vil fremadrettet i livet.

I forbindelse med arbejdet om den her aftale om den nye forberedende grunduddannelse besluttede partierne så også at hæve produktionsskoleydelsen til det samme beløb som skoleydelsen for ikkeforsørgere på den nye forberedende grunduddannelse. Det var så dog først i forbindelse med selve finansloven, at tingene kom helt på plads.

Jeg mener, at det giver rigtig god mening, at vi fik de her ting på plads sammen med aftalen om den nye forberedende grunduddannelse. Det er nemlig rigtig, rigtig vigtigt, at vi fremadrettet får endnu mere styr på, at unge skal hjælpes godt på vej videre til både at kunne vælge at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller for den skyld få fodfæste på arbejdsmarkedet. Produktionsskolerne kan jo være med til at forberede elever på arbejdslivet, og de unge har også brug for have en god hånd i ryggen.

Så jeg tror på, at både det med, at vi nu får sat ydelsen op, men ikke mindst at vi også får skabt en ny uddannelse på det her område, vil være med til at sikre, at mange flere unge forhåbentlig kommer godt igennem livet, og at de får fodfæste enten i en ungdomsuddannelse eller som sagt på arbejdsmarkedet. Med det vil jeg gerne understrege til sidst, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Det blev med rette mødt med massive protester, da regeringen i efteråret 2016 fremsatte sit forslag om forringelse af skoleydelsen for landets produktionsskoleelever. Det blev fra ganske mange sider påpeget, at forringelsen af ydelsen ville presse mange unge så hårdt økonomisk, at de ville fravælge produktionsskolerne, og at det risikerede at få alvorlige konsekvenser for driften af mange skoler.

Det er jo ikke altid, man ønsker sig at få ret, men jeg vil sige, at den her gang holdt forudsigelserne i den grad stik, og vi har set en nedgang i elevtallet, der har ført til opsigelse af lærere på mange skoler, og det har betydet, at flere produktionsskoler i dag står over for ganske betydelige økonomiske problemer. Man må sige, at det er tåbeligt, at regeringen sammen med DF på den måde har afskåret en stor gruppe unge fra at gennemføre et uddannelsesforløb på en produktionsskole, og man må samtidig sige, at det har været et urimeligt benspænd i forhold til at indføre den forberedende grunduddannelse. Det har ført til et betydeligt fald i elevtallet, og dermed har det svækket produktionsskolerne i en situation, hvor de skal spille – og heldigvis spiller – en meget central rolle og har meget store opgaver, de skal løse i forbindelse med opbygningen af den nye forberedende grunduddannelse.

Det har kort sagt været et utrolig dårligt forløb, og lovforslaget her må vel også siges at være udtryk for en erkendelse fra regeringens side og, forstod jeg for et øjeblik siden, fra Dansk Folkepartis side, af, at det var en fejl at gennemføre så store forringelser af skoleydelsen. Det er derfor godt, at der i aftalen om den forberedende grunduddannelse blev fundet et niveau for skoleydelsen, der trods alt er noget højere end den forringede produktionsskoleydelse, og det er godt, at der med det forslag, vi behandler i dag, sker en vis genopretning af skoleydelsen til produktionsskoleeleverne, sådan at de elever, der skal gennemføre en produktionsskoleuddannelse, frem mod indførelsen af den nye forberedende grunduddannelse får lidt bedre økonomiske vilkår.

Jeg synes, at jeg, selv om det er et udmærket forslag, der ligger her i dag, har svært ved at se, at der er nogen som helst grund til at rose regeringen for håndteringen af den her sag. Men det foreliggende forslag er altså et løft af det ydelsesniveau, vi har i dag, og derfor kan Enhedslisten selvfølgelig støtte forslaget. Jeg skal hilse fra min kollega hr. Jacob Mark fra SF, der ikke kan være til stede i dag, og sige, at SF også kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er en ny ordfører. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Det er ikke så ofte, at behandlingen af et lovforslag varer længere tid end den tid, som lovforslaget skal vare, men vi er tæt på i dag. Jeg skal forhindre, at vi når helt op på den samme tid, så jeg kan bare sige, at LA selvfølgelig bakker forslaget op.

Fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Jamen jeg vil også prøve at gøre det meget kort. Vi stemmer for, og vi er positive over for, at vi får ændret på skoleydelserne. Vi har kunnet se, at produktionsskolerne, som i forvejen har været hårdt presset, har været sat i en situation, hvor de er blevet endnu mere presset og haft en nedgang på omkring 30 pct. i antallet af elever, og derfor vil jeg sige, at vi går ind for, at vi skal gøre det mere attraktivt at få også en praktisk uddannelse. Vi ønsker, at der er lige anerkendelse af de uddannelser, vi har, også de uddannelser med mere håndværksmæssige fag. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få unge til at vælge de uddannelser og fastholde dem i de uddannelser.

Derfor glæder det mig, at Dansk Folkeparti har valgt om og ændret mening, og at vi i dag kan stå her og få ændret på det, som har været helt urimeligt i forhold til eleverne på produktionsskolerne. Så vi er positive og stemmer for.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

For Radikale Venstre var det i forhandlingerne om den nye forberedende grunduddannelse afgørende, at skoleydelsen som minimum kom til at ligge på et niveau som uddannelseshjælpen til uddannelsesparate. Det var vi heldigvis mange som mente, deriblandt også Dansk Folkeparti, og vi var også nogle partier, som efter indgåelsen af FGU var ude at foreslå, at den fremtidige skoleydelse blev indført allerede i 2018, i hvert fald niveauet for den.

Vi er derfor tilfredse med det her lovforslag, som netop foreslår ydelsen sat op allerede fra januar 2018. Det er vi fra radikal side rigtig glade for, og vi støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative Folkeparti.

Mange tak. I efteråret besluttede vi at etablere et nyt og samlet forberedende uddannelsestilbud, den forberedende grunduddannelse, FGU, til personer under 25 år. Det gjorde vi, fordi vi ønsker at styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse.

Til den nye uddannelse kommer også en ny ydelse, skoleydelsen. Med det her lovforslag hæver vi nu produktionsskoleydelsen til skoleydelsen for ikkeforsørgere. På den måde kommer produktionsskoleydelsen til at ligge på samme niveau som den kommende ydelse på den forberedende grunduddannelse. Det er fornuftigt og naturligt, også i betragtning af at 30 pct. færre elever har søgt ind på landets produktionsskoler. Det er vi ikke interesseret i, fordi produktionsskolerne skal være der til at hjælpe de unge med at afklare interesser og evner, inden de vælge uddannelse og job.

Det Konservative Folkeparti kan derfor støtte lovforslaget.

Tak for det. Undervisningsministeren, værsgo.

Tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag, som får betydning for de unge, der går på en produktionsskole lige nu. Sidste efterår indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre en aftale om en reform af hele det forberedende område. Siden har resten af Folketingets partier tilsluttet sig aftalen. Det er en rigtig god reform, som vil få stor betydning for tusindvis af unge, der har brug for ekstra hjælp til at komme videre i uddannelse og job.

Alle de forberedende tilbud bliver samlet i ét tilbud, og det betyder færre vildveje og bedre rammer for de unge. Det overordnede mål med reformen er, at de unge kommer videre på en kompetencegivende uddannelse eller opnår varig beskæftigelse. Jeg tror på, at den forberedende grunduddannelse vil hjælpe rigtig mange unge videre i livet, men som det er med alle reformer, bliver de ikke implementeret med et fingerknips. Det tager tid, og det skal planlægges godt.

Som en del af aftalen om reformen bliver der etableret en helt ny type ydelse til eleverne, nemlig skoleydelsen. For elever på 18 år og derover svarer denne ydelse til niveauerne for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. De første elever kan starte på den nye forberedende grunduddannelse til august 2019. Det betyder, at der er en periode, hvor eleverne på de nuværende produktionsskoler vil få en lavere ydelse end FGU'ens skoleydelse. Formålet med dette lovforslag er derfor at hæve produktionsskoleydelsen til FGU-niveau, bl.a. med det formål at fastholde eleverne på skolerne. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt, at de unge får en ydelse, så de kan klare sig økonomisk, men at det ikke må være økonomien, der er incitamentet for de unge i denne forbindelse.

Produktionsskolerne og snart den forberedende grunduddannelse er ikke kompetencegivende ungdomsuddannelser – det er et skub i den rigtige retning. Regeringen har en klar ambition om at skabe stærke incitamenter for de unge til at tage en kompetencegivende uddannelse. Derfor er det også vigtigt, at de unge ikke vælger en produktionsskole af økonomiske årsager.

Lovforslaget har baggrund i finanslovsaftalen for 2018, og vi har i regeringen bestræbt os på at sikre, at den nye ydelse kan udbetales så hurtigt som muligt. Det gør vi for at øge aktiviteten på produktionsskolerne og for at sikre, at der ikke opstår et gab i ydelsesniveauet fra nu, til FGU'en starter. Jeg hilser derfor velkommen, at Finansudvalget i går tiltrådte et aktstykke, som indebærer, at produktionsskoleydelsen kan blive hævet med det samme og med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar.

Jeg vil gerne nævne, at der har rejst sig et spørgsmål om, hvorvidt der eventuelt også skal indføres et forsørgertillæg til skoleydelsen. Til det kan jeg sige, at det, som det er i dag, ikke er muligt at modtage forsørgertillæg i ordinære produktionsskoleforløb. Derfor er der ingen elever på landets produktionsskoler, som stilles dårligere af, at muligheden for forsørgertillæg først indføres, når FGU'en træder i kraft den 1. august 2019. Desuden udgør forsørgere på produktionsskolerne en meget lille andel af den samlede aktivitet. At indføre forsørgertillæg på produktionsskolerne nu løser efter min vurdering ikke den konkrete udfordring, vi står over for i øjeblikket, med at vende den negative aktivitetsudvikling på produktionsskolerne. Derfor er det min principielle holdning at holde fast i den aftale, vi har indgået med finanslovsaftalen for 2018 om at hæve skoleydelsen til niveauet for ikkeforsørgere på FGU. Derimod er lovforslaget, bl.a. under indtryk af de synspunkter, der kom frem i høringsrunden, justeret med henblik på at sikre, at de elever, som var optaget i 2016, fortsat vil få skoleydelse på det højere niveau, der var gældende i 2016.

Jeg vil gerne slutte af med at takke for den gode debat, vi har haft her i salen i dag, og ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. I Socialdemokratiet har ikke noget imod privatskoler. Vi synes, det kan være et fint supplement til folkeskolen. Vi er også med på, at der er steder i landets tyndtbefolkede områder, hvor lokale folkeskoler lukker, og så åbner der en privatskole i stedet for. Til gengæld skal der være privatskoler som et alternativ til folkeskolen. Derfor synes vi, at det er et problem, at regeringen og Dansk Folkeparti nu forgylder privatskolerne og dermed skaber en skævvridning i vores samfund. Og så er det jo også lidt mærkeligt, at Dansk Folkeparti er med til at give flere millioner kroner direkte til såkaldte muslimske friskoler, som overhovedet ikke bidrager til integrationen. Det er mærkeligt, og det gælder også nogle af de muslimske friskoler, som Dansk Folkepartis selv vil lukke for nu endnu flere penge.

Vi ønsker at sætte nedsætte koblingsprocenten til 71 pct. og ikke sætte den op, sådan at man stadig væk kan godt kan gå i en privat skole en, men at det er folkeskolen, som er vores fælles skole i Danmark og der, hvor vi møder hinanden på tværs af kulturelle skel, så der kommer en større forståelse af hinanden for hinanden. Derfor må folkeskolen være fundamentet for vores samfund og privatskolen et alternativ til folkeskolen. Tak.

Der er en bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag er det jo faktisk sådan, at vi nu kommer til at hjælpe elever med særlige behov. Altså, med det her lovforslag hjælper vi jo faktisk til med på solidarisk vis at tage et ansvar for, at også børn med særlige behov kan få bedre mulighed for at gå på en privatskole eller en friskole.

Normalt mener jeg ellers, at det er noget, som Socialdemokratiet i hvert fald i offentligheden tit har sagt, altså at man ønsker, at både privat- og friskoler tog et større socialt ansvar. Og på den måde sikrer vi jo netop, at der bliver øremærket penge til børn med særlige behov, og dermed gives der også øget mulighed for øget ansvar. Derfor undrer det mig, at Socialdemokratiet ikke stemmer for det her lovforslag.

Jamen de penge kunne da blive øremærket til folkeskolen i stedet for. Der bliver der allerede løftet masser af svage elever, der har det svært. Det er da mærkeligt, at det er privatskolerne og ikke folkeskolen, der i forvejen løfter en kæmpestor opgave, der skal have pengene. Vi kan altid diskutere, hvor mange penge privatskolerne skal have i forhold til, hvor meget socialt ansvar de løfter. Men uanset hvad er det privatskolerne, der får penge den her gang, og folkeskolen får ikke noget.

Anni Matthiesen.

Nu er det jo stadig væk sådan, at hvis man vælger en folkeskole, så er det 100 pct., der bliver dækket. Hvis man vælger en fri- eller privatskole, er det jo 76 pct. – på nuværende tidspunkt 75 pct. – der bliver dækket. Så forældrene tager jo stadig væk selv pungen op ad lommen for at betale forskellen. Jeg undrer mig stadig væk over, at Socialdemokratiet ikke vil være med til at sikre, at også de elever med særlige behov og forskellige typer af diagnoser får muligheden for faktisk at kunne vælge en fri- eller privatskole.

Altså, Socialdemokratiet plejer da egentlig at understøtte at behandle også handicappede børn ens og ligestille dem. Men her fastholder man fra Socialdemokratiets side, at der skal være en forskelsbehandling, altså at der ikke skal være mulighed for, at børn med særlige behov kan vælge en friskole. Og det vil jeg egentlig gerne have en kommentar på.

Jamen det er jo forkert. Der går jo børn med særlige behov i friskoler, og i det her land har vi faktisk friskoler, der løfter et socialt ansvar, og så har vi nogle, der ikke gør. Men jeg forstår ikke det der. Altså, hvor meget skal koblingsprocenten op, før man er tilfreds i Venstre? Så kunne man jo sætte den op til 88 pct. eller 98 pct. Der er vel en grund til, at der er privatskoler, altså fordi der er noget, man selv skal betale. Og jeg synes, at det er rimelig højt i forvejen. I Socialdemokratiet kunne vi godt tænke os, at den blev sat ned, for vi mener stadig væk, at det er folkeskolen, som er det vigtigste, og som løfter det her land i den rigtige retning.

Så er der et spørgsmål fra hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Som skatteyder betaler man 100 pct. af, hvad det koster at drive folkeskolen, og så betaler man 24 pct. af, hvad det koster at drive en privatskole oveni, så man betaler altså virkelig, virkelig kraftigt, hvis man går i privatskole. Derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå socialdemokraternes hetz mod de frie skoler. Kan ordføreren sige noget nærmere om, hvad den her hetz skyldes?

Det er jo ikke at drive en hetz, fordi man er uenig i, hvor mange penge en privatskole skal have. Så skulle Liberal Alliance jo forestille sig, at alle pengene var dækket eller 98 pct. eller 95 pct. Det er jo helt legitimt at have en holdning til, hvor mange penge folkeskolen skal have, og hvor mange penge privatskolerne skal have. Som det er nu i det forslag, som regeringen og Dansk Folkeparti har lagt frem, er det altså privatskolerne, der får penge, mens folkeskolerne ikke får nogen.

Hr. Henrik Dahl.

Men anerkender ordføreren, at en forælder, som har sit barn i en friskole, betaler 100 pct. af, hvad det koster at drive folkeskolen, i skat og oven i det et bidrag for at have sit barn i en friskole?

Det er jo ikke at drive nogen hetz mod privatskoler, fordi man har en holdning til, hvor mange penge de skal have af det offentlige. Selvfølgelig betaler man noget selv, det er jo helt rimeligt, når man vælger noget privat. Vi synes bare, at folkeskolen er det vigtigste. Vi har ikke noget imod privatskoler, men det er en helt legitim diskussion at have – det tror jeg også at der er forskellige holdninger til herinde blandt partierne – hvor mange procent der skal betales af det offentlige, og der siger vi bare, at vi mener, at uanset om man bor i København eller bor på landet, er folkeskolen det vigtigste.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti stemmer for den nye tilskudsmodel. Den er jo en del af finanslovsaftalen, og jeg vil gerne understrege, at Dansk Folkeparti er en stærk tilhænger af friskolerne. Vi var jo med i beslutningsforslaget om at finde en løsning på inklusionsproblemerne i friskolerne, og det her er så en model, der erstatter den midlertidige løsning.

På Fyn, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg bor, har man en stærk friskoletradition. Nogle steder er der op imod 30 pct. af eleverne, der går i en friskole; Fyn hænger stadig væk sammen både socialt og samfundsmæssigt. Ærø har først for nylig fået en friskole. I hovedstaden er der helt andre udfordringer. Der stemmer tre fjerdedele af borgerne på partier, der gerne vil have flere indvandrere ind, og når børnene så kommer i folkeskolen, tager de deres børn ud og sender dem over i en privatskole. Det er en helt anden problemstilling, og derfor kan jeg godt forstå, at dele på venstrefløjen har det lidt svært med friskolerne. Men friskolerne er et glimrende supplement til vores folkeskole.

Når det så er sagt, bliver vi også nødt til at nævne, at friskolerne har fået en indsprøjtning på 355 mio. kr. ekstra siden 2015, fordi koblingsprocenten er blevet forhøjet fra 71 til 76. Vi har været med hele vejen. Vi havde dog anbefalet, at man fandt pengene til den her nye tilskudsmodel inden for koblingsprocenten på 75 pct. Den er så endt på 76 pct., og det støtter vi selvfølgelig, når vi er med i finanslovsaftalen. Med forhøjelsen kommer vi jo til at hjælpe en del små skoler rundtom i landet, især ude i landkommunerne, hvor mange folkeskoler er blevet lukket og der derfor efterfølgende er blevet åbnet friskoler. Andre bliver åbnet af pædagogiske grunde, hvilket vi jo støtter; det er jo hele grundlaget for friskoleloven. Hr. Lars Aslan Rasmussen har jo fuldstændig ret, når han siger, at vi så dermed også kommer til at støtte muslimske friskoler, der ligger og roder rundt i vandskorpen økonomisk. Det er fuldstændig rigtigt, og det er vi også ret kede af, og derfor kan man jo godt sige med god ret, at regeringens friskolepolitik på nogle punkter ikke er helt lydefri og måske også let slingrende. Men derfor har Dansk Folkeparti jo også fremsat to beslutningsforslag, der netop skal håndtere udfordringen fra de muslimske friskoler, og jeg håber jeg da selvfølgelig på opbakning fra Socialdemokratiet, når de kommer i salen.

Dansk Folkeparti stemmer for lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Det er jo, fordi hr. Alex Ahrendtsen siger, at friskolerne er et glimrende supplement til det etablerede, hvis jeg hørte rigtigt efter. Det gælder så ikke de muslimske friskoler, skal jeg forstå. Altså, Dansk Folkeparti synes ikke, at muslimske friskoler er et glimrende supplement til folkeskolen? For uanset hvad Dansk Folkeparti foreslår, har man altså bevilget mere end 2 mio. kr. ekstra til muslimske friskoler, herunder nogle af dem, man egentlig gerne ville lukke.

Nej, muslimske friskoler er ikke et glimrende supplement til folkeskolen. Tværtimod så vi helst, at der ikke var muslimske friskoler i Danmark. Det må vi så håndtere på anden vis.

Man skal trykke sig ind, hvis man vil bede om en bemærkning. Hr. Lars Aslan Rasmussen, værsgo.

Tak, undskyld. Men vil det sige, at Dansk Folkeparti ikke kommer til at bevilge flere penge uanset hvad? For man kunne vel godt have stillet en betingelse for, når man gav de her penge, at der var nogle skoler, der ikke skulle have det. Uanset hvordan man forklarer det, er det vel statsstøtte til parallelsamfund, altså at man er med til at bevilge penge, hvor der ikke går en eneste etnisk dansk elev. Så man kan sådan set holde sig for sig selv og ovenikøbet få endnu flere penge, end man havde sidste år.

Det er fuldstændig rigtigt; man giver penge til parallelsamfund. Problemet er, at vi bliver nødt til at give til alle friskoler, og derfor vil vi håndtere det på anden vis. Men vi vil ikke bruge økonomien. Vi vil f.eks. bruge Socialdemokratiets eget forslag om, at friskoler maksimalt må have 50 pct. tosprogede på skolen. Så har vi også et andet forslag om, at friskolers fremmedsprogsundervisning skal begrænses til europæiske sprog, dog med en dispensationsmulighed fra ministeren, og jeg håber selvfølgelig på, at Socialdemokratiet stemmer for begge.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Den her dag har jeg faktisk glædet mig til i flere år. Vi står nemlig her i dag og behandler L 131, der er et lovforslag, som faktisk blev til for flere år siden, da jeg sad i opposition. Det var også på det tidspunkt, jeg var på besøg på Løgumkloster Friskole, der er en lille friskole i det jyske, som faktisk rigtig, rigtig gerne ville sige ja til at optage en dreng med autisme på deres skole. Drengen havde i forvejen gået i deres børnehave, og drengen havde i forvejen også søskende på skolen. Forældrene ville rigtig gerne have, at drengen her kunne starte på Løgumkloster Friskole, og det var også sådan, at det, man kunne tilbyde, også var noget af det, som blev sagt ville være rigtig godt for drengen. Men skolen stod i den situation, at det ville betyde, at skolen selv skulle skaffe imellem 50.000 og 60.000 kr. om året for at sige ja til at optage den her dreng på den frie skole. Det gjorde, at jeg begyndte at grave lidt ned i det her, og jeg var på besøg på flere forskellige friskoler og kunne godt høre, at det var noget af det, der gjorde, at man på mange friskoler, især de små, var tvunget til at sige nej til at optage et barn med særlige behov, fordi det så ville medføre, at de enten var nødt til at skrue op for forældrebetalingen for alle andre elever for at have råd til at optage børnene – og det kunne så få de konsekvenser, at forældrene til de andre elever syntes, det blev for dyrt at gå på skolen og dermed valgte skolen fra – eller alternativt ville de være nødt til og måske tvunget til hvert eneste år at arrangere forskellige indsamlinger osv. for at have børnene til at gå på skolen. Det var egentlig årsagen til, at det her lovforslag, vi behandler i dag, blev til.

Jeg tog fat i opgaven, og heldigvis fik jeg opbakning fra også de øvrige blå partier og med tilslutning fra Dansk Folkeparti, og det sætter jeg stor pris på, for med lovforslaget her i dag giver vi faktisk øget frihed til børn med særlige behov til også at kunne vælge en friskole, og jeg mener, at med det her forslag sikrer vi, at vi spreder både ansvaret og opgaven, som det jo er at tage sig af børn med inklusionsbehov, og derfor kan jeg også meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Det er en vigtig samfundsmæssig opgave at sikre, at alle børn og unge får den bedst mulige skolegang, og at elever, der har brug for særlig støtte, også får støtten, sådan at de har mulighed for at deltage i undervisningen og skolens liv på lige fod med alle andre elever. Derfor bør det efter Enhedslistens opfattelse være en selvfølgelig, at de frie grundskoler, der får finansieret hovedparten af deres drift gennem tilskud fra det offentlige på lige fod med folkeskolen, påtager sig et socialt ansvar og bidrager med et godt skoletilbud også til børn, der har brug for særlig støtte.

Om den frie skoleverden løfter den opgave godt nok, er jo jævnlig til diskussion, til genstand for politisk debat, og i forbindelse med en af disse diskussioner besluttede Folketinget i forlængelse af inklusionsloven i 2012 at indføre et midlertidigt tilskud, som skulle styrke de frie skolers forpligtelse til at optage og inkludere børn med særlige behov.

Jeg vil ikke i dag gå nærmere ind i debatten om, i hvilket omfang og hvor godt de frie skoler løfter deres sociale forpligtelser, men jeg vil sige, at Enhedslisten kan støtte forslaget her. Vi synes, det er fornuftigt, at det midlertidige inklusionstilskud, som har været gældende de sidste 6 år, nu permanentgøres, og vi vil derfor stemme for forslaget. Jeg skal også hilse fra Socialistisk Folkepartis ordfører og sige, at SF også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg følte simpelt hen bare lige et behov for at takke Enhedslisten for at bakke op om det her lovforslag. Jeg har jo bl.a. været med Jakob Sølvhøj på besøg i forskellige frie skoler, og derfor var jeg godt klar over, at man også hos Enhedslisten havde et hjerte, der bankede for de frie skoler.

Jeg vil egentlig gerne bede om en kommentar fra ordføreren til det, der står i den rapport, der blev udarbejdet af EVA tilbage i 2015, hvor det jo faktisk blev understreget, at netop især de små skoler ofte måtte sige nej til elever med særlige behov, og i langt de fleste tilfælde var begrundelserne økonomiske, altså at skolerne simpelt hen ikke havde råd til at sige ja til at optage dem. Er det også noget af det, som Enhedslistens ordfører har oplevet, når han har besøgt frie skoler?

Det er rigtigt – vi har såmænd har et hjerte, der nu og da også banker for de frie skoler. Altså, det er jo ingen hemmelighed, at vi i Enhedslisten mener, at folkeskolen bør være så god og stærk, at den er det naturlige førstevalg for langt de fleste forældre, men vi mener, at når der er en friskolelov, når der er frie skoler, er det rigtig vigtigt, at der dels stilles krav om, at de forpligter sig til at løfte en del af det sociale ansvar, men at der også tages højde for, at der skal ske en finansiering af opgaven.

Jeg vil så godt sige – tak for de venlige ord; dem skal man jo ikke møde uvenligt – at vi absolut havde foretrukket, at man ikke i samme forbindelse havde hævet støtten til de frie skoler, så koblingsprocenten steg fra 75 til 76. Det var vi imod, det er vi imod, og vi stemte imod finanslovsforslaget. Men når det nu ligger der, synes vi, bl.a. ud fra det, som fru Anni Matthiesen spørger til, at det er rigtigt, at det midlertidige tilskud bliver permanentgjort.

Tak. Så er der ikke flere bemærkninger. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med lovforslag L 131 forbedrer vi mulighederne for, at friskoler og private grundskoler kan inkludere børn med særlige behov. Det bliver lettere, end det er i dag.

Det er jo et fornuftigt lovforslag, som gavner alle elever med særlige behov, og desuden gør lovforslaget, som det er blevet påpeget af fru Anni Matthiesen, det også lettere for familier, der har tradition for at sætte deres børn i en bestemt friskole eller privatskole, at holde fast i familietraditionerne, selv om børnene har særlige behov.

Det er derfor både et meget fornuftigt og familievenligt lovforslag, og det er vi jo glade for i LA, så vi bakker selvfølgelig lovforslaget op.

Tak for det. Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. I Alternativet støtter vi det her lovforslag. Og jeg skal starte med at sige, også i respekt for de forskellige holdninger, der er min egen gruppe, at det har været en diskussion, som ikke har været nem at tage, fordi der er forskellige holdninger, men Alternativets gruppe mener helt klart overvejende, at vi skal støtte lovforslaget. Hvorfor gør vi så det?

Ja, det gør vi, fordi det her isoleret set faktisk er et rigtig godt lovforslag. Det giver nogle konkrete midler til nogle konkrete skoler, som kan hjælpe nogle konkrete børn med en inklusionsopgave. Og alene af den grund, at det her helt isoleret set faktisk kommer nogle børn til gode, synes vi, at det er et vigtigt og et rigtigt tiltag. Det giver også muligheden for, at nogle af de friskoler, som ligger i yderområderne, hvor der faktisk ikke er så mange andre skoler at vælge, nu kan arbejde bedre med inklusionsopgaven for de her børn, som ligger inden for rammerne af lovforslaget.

Det er også et dejligt ubureaukratisk lovforslag, i og med at det nemlig forsimpler og forenkler processerne i forhold til tilskud, men også i forhold til at man ikke længere skal dokumentere anvendelsen af tilskud på samme måde, som man skulle tidligere. Og hvis der er noget, vi støtter i Alternativet, så er det jo, at skolerne har frihed til faglighed og forvaltning af deres egne opgaver.

Så kan det godt hurtigt blive en diskussion imellem friskoler og folkeskoler. Det har vi også hørt i debatten i dag, nemlig at det meget hurtigt blivet en diskussion, der hedder: vi ikke kan støtte det her, fordi pengene hellere skulle være givet til folkeskolerne. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi ikke formår at kunne have de to diskussioner på samme tid, for det bør vi kunne – altså at vi på den ene side godt kan sige, at det er fint, at vi støtter nogle inklusionsbørn, og på den anden side samtidig godt kan sige, at, ja, vores folkeskole derude lider og sulter, og der er i den grad brug for, at vi styrker vores folkeskole.

Det vil vi være de første til at være med til i Alternativet, for det er ikke retfærdigt for folkeskolen, at den i den grad, kan man sige, får pålagt flere og flere opgaver. Folkeskolerne oplever selvfølgelig også en flugt nu, som ikke er friskolernes skyld, men som folkeskolen skal finde ud af at håndtere, særligt, selvfølgelig, i Københavnsområdet, men også andre steder i Danmark.

Så lad os anerkende, at vi har en udfordring med vores folkeskole, som jeg synes vi skal begynde at kigge på hvordan vi løser, samtidig med at vi anerkender, at vi har et lovforslag her, som faktisk hjælper nogle børn ude i vores meget, meget udmærkede friskoler rundt omkring i Danmark. Lad os ikke gøre det til en kamp imellem folkeskoler og friskoler.

Men det skal også være en opfordring herfra om, at det næste, vi tager fat i nu på undervisningsområdet, burde være en grundig diskussion af, hvordan vi styrker vores folkeskole. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak til ordføreren. Hvis jeg forstår det rigtigt, ønsker ordføreren, at man skal adskille diskussionerne, men de har vel noget med hinanden at gøre. Der sidder vel også masser at børn i folkeskolen, som har det rigtig svært, og der er masser af lærere, der har udfordringer og i forvejen løfter et kæmpestort socialt ansvar over for nogle elever med særlige udfordringer, særlige behov. Så det er vel en diskussion at tage: Hvor er det, pengene skal gå til? Er det primært de private skoler eller er det folkeskolen, der skal have flere penge? De ting hænger vel sammen.

Ja, på et overordnet niveau hænger det selvfølgelig sammen, når vi kigger på, hvordan vi fordeler de midler, vi har i vores statskasse og på vores undervisningsområde. Hvis vi havde sagt nej til det her konkrete lovforslag, og det var blevet stemt ned i dag – det er det så ikke, fordi det er en del af finanslovsaftalen – så var de penge næppe gået til folkeskolen. Det er det, jeg mener, altså at det her konkrete lovforslag jo ikke hænger sammen med, om vi styrker folkeskolen ved, at vi siger nej til det. Derfor kan vi stadig væk godt arbejde for at styrke folkeskolen, men det er ikke et enten-eller.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det hænger vel sammen på den måde, som jeg da håber, ordføreren anerkender, at folkeskolen også kan løse den opgave, samtidig med at den er enormt presset. Så det hænger vel sammen, hvem det er, man mener der primært skal løfte elever, uanset hvilken baggrund de har; altså om det er folkeskolen, som er en central del af vores samfund, eller om det er det private alternativ til folkeskolen.

Det ikke for at gøre det til et for eller imod privatskoler, men det er vel væsentligt, at folkeskolen, som i forvejen er presset, skal løfte rigtig mange opgaver, som de private skoler kan sige nej til.

Jamen jeg er helt enig i, at det er en diskussion, vi skal tage, og jeg er også enig i, at folkeskolen skal løftes, at folkeskolen har den samme opgave, og at folkeskolen har svært at løfte den opgave. Men at vi anerkender, at folkeskolen er presset, får os ikke til at sige nej til det her lovforslag, som hjælper nogle konkrete børn ude på friskolerne. Nej, det gør det ikke, men det skal få os til at sige og opfordre ministeren til, at det næste, vi tager fat på nu, er folkeskolen.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Radikale Venstre støtter L 131 og dermed et øget tilskud til de frie skolers arbejde med inklusion. Radikale Venstre finder, at de frie skoler hermed har ansvar for og mulighed for at løfte en social og faglig opgave. Radikale Venstre mener desuden, at koblingsprocenten på dette grundlag ikke bør øges yderligere.

Tak til ordføreren. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Med lovforslaget her foreslås det, at der etableres en ny permanent tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler. Det Konservative Folkeparti er interesseret i, at der er gode tilbud og alternativer, som forældrene kan vælge imellem, når de skal vælge skole til deres børn, også for familier med børn med særlige behov.

Det er positivt, at det med lovforslaget her bliver lettere at rumme flere elever med særlige behov i undervisningen. Det er jeg sikker på betyder meget for både elever og forældre. Med den differentierede sats imødekommer vi, at de små skoler – det ved vi – har en højere andel af elever med inklusionsbehov end de større skoler. Vi støtter derfor med lovforslaget de frie grundskoler i at løfte denne opgave og i endnu højere grad gøre dem tilgængelige for familier, der har børn med særlige behov.

Så er vi ved at nå igennem. Så er det undervisningsministeren, værsgo.

Mange tak, og tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag – der var et enkelt eller to, der kom rigtig bag på mig, og det er rigtig dejligt – som styrker alle forældres frie valg af grundskole til deres barn. I Danmark har vi et frit skolevalg, og det er helt op til forældrene, om det er en folkeskole eller en fri grundskole, børnene skal gå i. Det er forældrene, der kender deres børn bedst, og det er forældrenes ansvar og ret at træffe det rigtige valg på deres børns vegne.

Regeringen ønsker at prioritere både folkeskolen og de frie grundskoler, og det er vigtigt, at forældrene har et reelt frit valg, uanset hvilken baggrund, økonomi og udfordringer de ellers har. De, der ønsker en fri grundskole, fordi den ligger tættere på, hvor de bor, fordi skolen har et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, eller fordi skolen er lille og overskuelig, skal kunne vælge det.

Men det skal også være sådan, at forældre til børn med særlige behov kan vælge en fri grundskole, og det er grunden til, at vi foreslår en permanent tilskudsordning for inklusion på de frie grundskoler, nemlig en social koblingsprocent. Det tilskud skal være med til at sikre, at skolerne har ressourcerne til at tilbyde elever med inklusionsbehov en god skolegang. Med lovforslaget målretter vi midlerne til de frie grundskoler, der har det største behov, dvs. de mindre frie grundskoler. Dermed får disse skoler et bedre økonomisk grundlag for at optage elever med behov for støtte til inklusion. Det betyder, at forældre til elever med behov for særlig støtte til inklusion i langt højere grad også får et frit skolevalg. Jeg vil gerne understrege, at vi naturligvis anerkender, at de store frie grundskoler også løser inklusionsopgaven. Vi er dog nødt til at prioritere ressourcerne til inklusionsopgaven.

I finansloven for 2018 indgår en permanent tilskudsordning til inklusion på de frie grundskoler. Denne tilskudsordning udmøntes nu med dette lovforslag. Vi har med finanslovsaftalen forhøjet tilskudsprocenten til de frie grundskoler fra 75 pct. til 76 pct. i 2018. Det er et godt og vigtigt skridt mod mere frihed til familierne. Af tilskudsforhøjelsen er afsat 31 mio. kr. til at forhøje rammen for inklusionstilskuddet til 70 mio. kr. i 2018 og frem.

Efter den gældende og midlertidige tilskudsordning yder staten årligt et tilskud til inklusion på 70.000 kr. pr. skole uafhængig af antallet af elever på den enkelte skole. Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget en undersøgelse i 2015 om inklusion på de frie grundskoler på baggrund af en række ændringer af reglerne for tilskud til inklusion på skolerne. EVA's undersøgelse danner baggrund for den foreslåede opdeling efter skolernes elevantal i de fire intervaller, da der viser sig en sammenhæng mellem skolestørrelse og andelen af inklusionselever, idet de mindre skoler har en højere andel af elever med inklusionsbehov. Vi foreslår, at tilskuddet ydes efter en intervalskala, hvor skolernes indplacering afgøres af deres størrelse, således at de mindre skoler sikres et bedre økonomisk grundlag for at optage elever med behov for særlig støtte til inklusion.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer for fastsættelse af de frie grundskolers tilskud, herunder de særlige tilskud og takster i forbindelse med specialundervisning og anden socialpædagogisk støtte.

De frie grundskoler bidrager til at løse inklusionsopgaverne, så alle skolebørn i Danmark får en god skolegang, og det gør skolerne uanset deres størrelse, og det skal de blive ved med. Med lovforslaget prioriterer og målretter vi inklusionstilskuddet til de skoler, der har det største behov, dvs. de mindre frie grundskoler, der har en højere andel af elever med inklusionsbehov.

Jeg vil gerne sige tak for de konstruktive og grundige drøftelser, vi har haft her i salen, og jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 6. februar 2018, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

 
 

Seneste møder

Seneste møder
Mødetype og udvalg

21-06-2018 kl. 13:00

Åbent samråd i Retsudvalget om at ansatte i Økonomi- og Indenrigsministeriet instrueres i at tilrettelægge ministeriets arbejde

Afspiller

21-06-2018 kl. 12:00

Åbent samråd i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget om regeringens udspil "Et Danmark uden parallelsamfund: Ingen ghettoer i 2030"

Afspiller

21-06-2018 kl. 11:30

Åbent samråd i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget om overholdelse af køre-hvile-tids-regler

Afspiller

21-06-2018 kl. 10:00

Åbent samråd i Skatteudvalget om arveafgiften

Afspiller

20-06-2018 kl. 13:15

Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om kontrollen med lange dyretransporter

Afspiller

20-06-2018 kl. 11:30

Møde i Europaudvalget

Afspiller

19-06-2018 kl. 15:30

Åbent samråd i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget om overvågning af hjemmeboende borgere med funktionsnedsættelse

Afspiller

13-06-2018 kl. 14:15

Åbent samråd i Retsudvalget om hvidvask og terrorfinansiering

Afspiller

13-06-2018 kl. 10:00

Møde i Europaudvalget

Afspiller

12-06-2018 kl. 15:00

Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget om samrådsspm.T om forholdene på udrejsecenter Kærshovedgård

Afspiller

12-06-2018 kl. 14:00

Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget om underbemanding på landets fødeafdelinger og om overbelægning

Afspiller

12-06-2018 kl. 13:45

Åbent samråd i Retsudvalget om hvidvask og terrorfinansiering

Afspiller

11-06-2018 kl. 14:45

Åbent samråd i Udenrigsudvalget om situationen i Gaza

Afspiller

11-06-2018 kl. 12:45

Åbent samråd i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget for bilister ved lukning af FM-båndet

Afspiller

11-06-2018 kl. 09:30

Åbent samråd i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget om trafikstøj og åbent samråd om Vækstteamet for handel og logistik

Afspiller

08-06-2018 kl. 08:30

Møde i Europaudvalget

Afspiller

07-06-2018 kl. 13:15

Åbent samråd i Udenrigsudvalget om status for implementeringen af Verdensmålene internationalt

Afspiller

07-06-2018 kl. 10:15

Åbent samråd i Skatteudvalget om SKATs finanslovsmål

Afspiller

06-06-2018 kl. 13:00

Åbent samråd i Kulturudvalget om, hvad ministrene vil gøre for at stoppe de klondike-agtige tilstande uden for dansk lov og ret

Afspiller

06-06-2018 kl. 13:00

Åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om konsekvenserne af udflytningen af Miljøstyrelsen

Afspiller

06-06-2018 kl. 12:30

Åbent samråd i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget om kritik af, at regeringen har misbrugt fakta i forbindelse med sit energiudspil

Afspiller

06-06-2018 kl. 10:00

Åbent samråd i Kulturudvalget om præcisering af reglerne om børneattester

Afspiller

06-06-2018 kl. 09:00

Høring i Udenrigsudvalget om Magnitsky-listen

Afspiller

04-06-2018 kl. 09:00

Møde nr. 107 i salen

Afspiller

01-06-2018 kl. 17:00

Åbent samråd i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget om L 236

Afspiller

01-06-2018 kl. 10:00

Møde nr. 106 i salen

Afspiller

01-06-2018 kl. 08:00

Møde i Europaudvalget

Afspiller