I Danmark lever vi af viden og af at skabe værdi for andre mennesker over hele verden, og vi samarbejder også med mennesker, der er meget forskellige fra os selv og kan forskellige ting.
Man skal heller ikke tage fejl af, at vi er i konkurrence med meget dygtige mennesker over hele verden.
Samtidig skal danske virksomheder producere ydelser og produkter, der også er unikke – ikke bare her i Danmark eller i Europa, men også i en global sammenhæng.
Det er i det perspektiv, vi skal se diskussionen om den her redegørelse på forsknings- og innovationsområdet.
For det er tydeligt, at mange års investeringer i uddannelse og forskning spiller en afgørende rolle for, at vi som et lille land med en åben økonomi har så stærk en konkurrenceevne – også på viden.
Derfor synes vi i Socialdemokratiet, at det er ærgerligt, at regeringen har brudt den lange tradition tilbage fra globaliseringspuljen i 2006 med brede aftaler om langsigtede investeringer i forskning og uddannelse.
Jeg ved godt, at ministeren har udtrykt forståelse for, at der har været rejst en kritik fra både erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer, og det ville være rart, om ministeren bedre kunne disponere.
Men ministeren arbejder jo inden for den ramme, regeringen har.
Jeg vil godt anerkende, at ministeren anerkender, at der kunne være en udfordring her.
Men det ændrer jo ikke ved, at vi står i en situation, hvor den vedvarende investering, der har været, i videregående uddannelser og forskning går den modsatte vej, og at det har været en bevidst prioritering fra regeringens side, fordi man hellere vil prioritere andre områder sammen med sit støtteparti, Dansk Folkeparti.
Jeg vil også nævne milliardbesparelserne på videregående uddannelser.
Der er faktisk også besparelser på ungdomsuddannelserne, men lad os holde os til de videregående uddannelser.
De besparelser fortsætter med den netop indgåede finanslovsaftale, såfremt den nu måtte blive stemt igennem.
Det venter vi alle med spænding på.
Men hvis den bliver stemt igennem, vil den også fortsætte de besparelser, der har været på alle videregående uddannelser, frem til 2021, hvis man kigger på de fremskrivninger, regeringen selv har lagt ind.
Det betyder, at hvis man kigger på hele uddannelsesområdet med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, kan man se, at det vil ende med, at regeringen med sit støtteparti har skåret knap 15 mia.
kr.
Og det har faktisk store konsekvenser for kvaliteten i uddannelserne og dermed også for evnen til at kunne konkurrere og blive dygtige i forhold til forskningsbaserede uddannelser.
For det hænger jo sammen med den kvalitet, der ikke bare skal være på universiteterne, men også i forhold til professionsuddannelserne, altså at det netop bygger på forskningsbaserede uddannelser eller uddannelser, der er forskningsinspirerede.
Det vil sige, at hele den videreudvikling, der sker i forskningsmiljøer, skal omsættes i praksis og blive til gavn for både vores velfærdssamfund og de danske virksomheder.
Derfor betyder det også, at det bliver sværere at uddanne og rekruttere de dygtige topforskere, som vi i fremtiden bliver meget afhængige af, og det er netop i lyset af den globale videnskonkurrence, som Danmark er en del af.
Samtidig har regeringen også valgt at skære i forskningsbudgettet, så det er 1 pct.
af bruttonationalproduktet, hvilket er den minimumsinvestering, der var i forlængelse af globaliseringsaftalen.
Det var i 2015, da besparelsen blev besluttet, ikke mindre end 1,4 mia.
kr., der omsat til nutidsværdi vil betyde en besparelse på 2 mia.
kr.
på forskningsbudgettet, og det er noget, der har kunnet mærkes i miljøerne med færre investeringer og programmer, der er blevet lukket inden for områder, som har været utrolig vigtige for Danmark, herunder også de udviklings- og demonstrationsprogrammer, der har været inden for miljø, fødevarer og energi.
Nu går det heldigvis bedre med væksten i Danmark, og det betyder, at 1 pct.
af bruttonationalproduktet også giver nogle ekstra penge til forskning, og det er vi selvfølgelig utrolig glade for i Socialdemokratiet.
Men det ændrer ikke på, at den samlede diskussion om, hvad der er til gavn for Danmark, handler om, om vi skal blive ved med at skære til, som regeringen gør, eller om vi skal prøve at kigge på de styrkepositioner, vi faktisk har, og som giver en virkelig god samfundsmæssig gevinst.
Og det vil jeg gerne give nogle eksempler på.
Det første eksempel er fra hele det område, som man bredt set kalder lifescience.
Vi er jo heldigvis i den gunstige position, at Danmark er et velfærdssamfund, hvor vi både har et godt sundhedsvæsen med lige adgang for alle borgere, og så har vi også en veludviklet industri, der i øvrigt samarbejder med sundhedsvæsenet inden for lifescience, og det er jo lige fra medicin og fødevarer til bioteknologi.
Det skaber mange jobs og eksport for milliarder og skat til den fælles kasse, og det betyder også, at der er en produktion i Danmark, som i en global sammenhæng er utrolig stærk inden for det her område.
Den er faktisk så stærk, at vi eksporterer for 1,7 mia.
kr.
om året lige nu, og det udgør i dag 17 pct.
af den samlede danske vareeksport med op til 38.400 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark.
Men uden en forskning i top og med meget dygtige medarbejdere inden for en bred vifte af uddannelser og vedvarende muligheder for livslang læring kan det ikke lykkes helt på samme måde.
Det samme gælder, at vi i øjeblikket og igennem en lang årrække har opbygget en utrolig international kapacitet inden for miljø- og energiteknologi.
Det er både til gavn for borgere, for vores miljø, for vores klima, det er til gavn for danske virksomheder, og det er også til gavn for hele det danske fællesskab i forhold til arbejdspladser og vækst.
Hvis vi kigger lidt på tallene her, kan vi se, at Danmark har en eksport inden for grøn energiteknologi, som er vokset til, at vi i dag eksporterer for knap 72 mia.
kr.
Det giver job til 67.000 medarbejdere i Danmark.
Det er vel at mærke job og virksomheder fordelt i hele Danmark, for væksten på det grønne produktionsområde vokser hurtigt, og det ligger faktisk i hele Danmark.
Så al snak om, at Produktionsdanmark er på vej ud, holder ikke, og det gælder også inden for fremtidens produktion og teknologier, hvor hele klimaområdet er et virkelig godt eksempel på, at når vi investerer i uddannelse og forskning, støtter vi på den bedste måde job i hele Danmark.
I Socialdemokratiet har vi tre områder, som vi mener man strategisk bør satse på i forhold til forskning.
Det er for det første teknologiudvikling, der fremmer en økonomisk, social og grøn samfundsudvikling.
Det er for det andet, at globaliseringen skal være til gavn for vækst, demokrati og velfærd i Danmark, og for det tredje skal den offentlige sektor udvikles, så den understøtter en sund samfundsøkonomi, social mobilitet, sammenhængskraft og effektiv, tillidsskabende samfundsledelse.
Jeg nævner med vilje de her tre områder, fordi det faktisk er nogle, der alle sammen er afhængige af vedvarende forskning og udvikling.
For det handler ikke kun om produktionsudviklingen.
Det handler også om forskning inden for samfundsmodeller, ledelse osv.
Når man dykker ned i tallene fra den forsknings- og innovationspolitiske redegørelse, kan man se, at den langsigtede investering i forskning faktisk har nyttet.
Det er jo derfor, det er så godt, at vi har den her redegørelsesdebat.
Hvis jeg skal fremhæve nogle af de tal, som vi kan være glade for, når man kigger i redegørelsen, så er det, at dansk forskning har et højt niveau og klarer sig godt i internationale sammenligninger.
Danmark har et højt antal offentlige videnskabelige publikationer pr.
indbygger og er et af de lande, der har den højeste forskningsmæssige gennemslagskraft målt i citationer pr.
videnskabelig artikel.
Danmark ligger også internationalt set højt, hvad angår videnskabelig sampublicering mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder, hvilket understreger det særlige, vi har, nemlig at her snakker vi ikke enten offentligt eller privat; den gode danske historie er en velfungerende offentlig sektor, der samarbejder med den private sektor.
I 2014 angav 15 pct.
af de danske innovative virksomheder, at de har samarbejdet med universiteter og andre højere læreanstalter.
Det er en højere andel end EU-gennemsnittet, men lavere end lande som f.eks.
Finland, Storbritannien og Sverige.
Så her er der noget, som vi bør kigge på i fællesskab, altså hvad man kan gøre for, at Danmark kommer til at klare sig endnu bedre her i samarbejde med de videregående uddannelser.
Hvis man kigger på det, der hedder European Innovation Scoreboard, kan man se, at Danmark sammen med Finland, Sverige, Holland og Tyskland er det, man kalder for innovation leaders.
Danmark ligger over EU-gennemsnittet på næsten alle 25 indikatorer, og Danmark ligger især højt på indikatorer som forskningsinvesteringer, excellente og attraktive forskningsmiljøer, intellektuelle rettigheder og små og mellemstore virksomheders innovationssamarbejde med andre virksomheder og vidensinstitutioner, og igen her:
offentligt-privat samarbejde.
Igen viser det, at den langsigtede investering i forskning batter.
Det gør, at vi klarer os godt, ikke bare som uddannelsesinstitutioner, men også i det danske samfund og i forhold til de danske virksomheder.
Til gengæld scorer Danmark mindre højt på indikatorer som f.eks.
andelen af små og mellemstore virksomheder, der er innovationsaktive, samt adgang til venturekapital.
Den sidste del er ikke noget, vi kan gøre noget ved her i Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Men hele det der med at have fokus på, hvordan der bliver en langt bedre videndeling, også til de små og mellemstore virksomheder, og det at have forskningsmedarbejdere som en del af det, om det så er igennem erhvervsforskerordninger eller på andre måder, er et potentiale, vi bør kigge på sammen.
Den helt store udfordring er dog i øjeblikket, at der er en række virksomheder i Danmark, der mangler medarbejdere med de rette kompetencer.
Det er især inden for it og de tekniske områder, at behovet er højt.
Den her redegørelse adresserer ikke præcis det problem, men det ændrer ikke ved, at den innovationskraft, der skal være, jo er helt afhængig af, at vi også får uddannet flere inden for it og det tekniske område.
Det er bl.a.
også derfor, at Socialdemokratiet i vores vækstpakke bl.a.
har foreslået, at teknisk forskning skal udgøre 20 pct.
Vi er også glade for, at der i den aftale, der er lavet om fordelingen af forskningsreserven, er blevet prioriteret flere midler inden for det tekniske område.
Men også her er der noget, vi bør arbejde på sammen, sådan at vi bliver i top på dette område.
Med de ord vil vi takke for redegørelsen, som understreger, at investering i forskning faktisk nytter.