Tak for det.
Som den tidligere ordfører sagde, er det her jo en aftale, som regeringen har lavet med KL i forbindelse med økonomiaftalen for næste år.
Når man læser den skriftlige fremsættelsestale, fremgår det jo, at formålet med kystbeskyttelsen bliver ændret, så der bliver en større – hvad kan man sige – metodefrihed i forhold til at vælge kystbeskyttelse.
En anden ting, der ændres, er den her famøse 25-årsregel.
Det har tidligere været sådan, at hvis de fra Kystdirektoratets side vurderede, at der ikke var nogen risiko inden for de næste 25 år, fik man pr.
automatik afslag på at beskytte sin ejendom og sine værdier, uanset om den vurdering nogle steder senere viste sig at være forkert.
Den bliver helt fjernet, og det er jo også rigtig positivt.
Der er henvist til, at man nu kan beskytte haver og landbrugsarealer.
Der skulle man før have en vurdering af, om det havde en tilstrækkelig værdi til, at der kunne etableres kystbeskyttelse.
Så bliver der for så vidt også givet mulighed for at lave nye forsøg.
Det er alt sammen forholdsvis positivt.
Men når jeg sådan går ned og læser selve lovforslaget, må jeg sige, at jeg næsten står tilbage med flere spørgsmål, end jeg havde håbet på.
Jeg synes i modsætning til Socialdemokratiets ordfører ikke, at det er rigtig godt, at man altid siger, at der nu skal tages hensyn til landskaberne.
Det er ikke derfor, vi har en kystbeskyttelseslov.
En kystbeskyttelseslov er i mine øjne en lov til, at man går ind og hjælper mennesker med at passe på deres ting.
Så skal der tages nogle hensyn, og man skal selvfølgelig ikke kunne lave nogle projekter, der går ud over andre, og det forstår vi.
Men at sidde konstant og sige, at vi skal tage hensyn til landskabernes udformning, og jeg ved ikke hvad, er noget, som jeg i hvert fald ikke forstår ret meget af, og det er det samme med, at det skal ske ud fra en helhedsvurdering.
Der er vi i Dansk Folkeparti en lille smule skeptiske.
Det er vi, fordi vi i så lang tid har arbejdet for, at vi skal have ændret kystbeskyttelsesloven, og for, at vi skal have større metodefrihed.
Vi skal hjælpe de mennesker, som mister deres ejendom; vi skal give en større frihed.
Og i Dansk Folkepartis øjne er det sådan, at så længe vi har den aftale, at det er borgerne selv, der skal betale for den beskyttelse, de vil have, må de for den sags skyld også – så længe det ikke går ud over andre – selv vælge, hvad de vil have.
Hvis de mener, at det hjælper at stikke et rør ned i sandet, så for min skyld ingen alarm; hvis de mener, at man kan lave et istidsprojekt, som vi har set i Gilleleje – vi har i udvalget været ude at køre – og det hjælper, så for min skyld ingen alarm, så længe det ikke generer andre.
Så kan vi godt snakke om store visioner om, at vi skal lave noget nationalt, om store projekter, fonde osv.
Det er vi for så vidt ikke skeptiske over for, men sådan som reglerne er nu, hvor det er borgerne selv, der skal betale, må det også være dem, der træffer beslutningen om, hvordan det skal være.
Det, der bekymrer mig lidt, nu når jeg sidder og læser selve lovforslaget, er, at der f.eks.
kan gives afslag på hård kystsikring, hvis der ikke samtidig foretages sandfodring.
Det står på side 10 i lovforslaget, anden spalte nederst.
Man kan også stadig afvise en hård løsning ved at henvise til offentlighedens adgang til stranden og langs kysten.
Og det er jo svært at forstå.
Jeg kan godt forstå, at der skal være adgang til stranden.
Det vil vi alle sammen gerne have.
Men hvis der laves en skråningsbeskyttelse med sten, og hvis alt det andet foran forsvinder, så man ikke kan gå på standen, mener jeg som sådan ikke, at det er et problem.
Det synes jeg ikke.
Det har jeg lidt svært ved at se – i hvert fald i forhold til at alternativet er, at der er et hus, der falder i havet.
Så kan det godt være, at man godt vil have adgang til stranden, men der må trods alt være nogle hensyn, der tages der.
Jeg synes også, at det måske er en lille smule bekymrende, at Kystdirektoratet stadig giver en såkaldt vejledning.
Jeg er godt klar over, at der umiddelbart ikke står noget om, at kommunerne er forpligtet til at følge de her vejledninger, og det er sådan set rigtig godt, men det er også almindeligt kendt, vil jeg sige – især for sådan et gammelt byrådsmedlem som mig – og man ved det godt, at når myndigheder spørger en anden myndighed til råds, plejer rådet at blive fulgt.
Det kan godt bekymre mig en lille smule, for Kystdirektoratet er måske ikke det, jeg har den største tillid til.
Så jeg vil sige, at der kommer en række spørgsmål.
Til gengæld synes jeg umiddelbart, at vi skal være positivt indstillet.
Jeg synes, at det her lovforslag sammen med den ændring, der sker med planloven, som vi også støtter, giver nogle muligheder, og de muligheder skal vi bestemt udnytte.
Så vi har en positiv tilgang, men jeg har dog en del spørgsmål.