Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):

Lovforslag nr. L 73 (Forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven)),

Lovforslag nr. L 74 (Forslag til lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber. (Ophævelse af revisionsbestemmelse)) og

Lovforslag nr. L 75 (Forslag til lov om ændring af lov om EKF Danmarks Eksportkredit. (Bestemmelse om udbyttepolitik, rammer for en udbyttepolitik og bestemmelse om omfattelse af arkivloven)).

Kulturministeren (Mette Bock):

Lovforslag nr. L 76 (Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven. (Ny struktur for Folkeuniversitetet)).

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Lovforslag nr. L 77 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse. (Nye regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.)).

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll):

Lovforslag nr. L 78 (Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og forskellige andre love. (Ophævelse af godkendelseskravet for små kommunale fællesskaber)) og

Lovforslag nr. L 79 (Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. (Afskaffelse af halvårsregnskab)).

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Lovforslag nr. L 80 (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ny kvoteordning)).

Benny Engelbrecht (S) og Nicolai Wammen (S):

Beslutningsforslag nr. B 28 (Forslag til folketingsbeslutning om at sikre tryghed om velfærden).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Det første spørgsmål er til finansministeren af Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Værsgo for en oplæsning.

Tak, formand. Er det fortsat ministerens og regeringens ønske ikke at fremlægge konkrete initiativer, der skal medføre den foreslåede besparelse i overførselssystemet på 5,25 mia. kr. i 2025, eller kan ministeren løfte sløret for, hvornår regeringen vil fremlægge konkrete elementer herfor, så både danskerne og Folketinget kan tage stilling til regeringens politik?

Værsgo, ministeren.

Allerede af spørgsmålet fremgår det jo, at det er en fortsættelse af et emne, som spørgeren og jeg har diskuteret ad flere omgange. Det var både i § 20-spørgsmål og i forbindelse med førstebehandlingen af finansloven tilbage i september måned. Derfor kan det ikke være nogen helt stor overraskelse, at svaret kommer til at ligne noget af det, der er blevet sagt tidligere, nemlig at vi i forbindelse med vores politiske udspil, »Sådan forlænger vi opsvinget« og »Sammen om fremtidens virksomheder«, har peget på, at en del af finansieringen bag de initiativer, der skal forlænge vores opsving og sørge for, at vi har arbejdskraft nok til de virksomheder, der i øjeblikket har god gang i den, og som også skal styrke den langsigtede konkurrenceevne, har et element med inde, hvor man bruger en formulering om, at vi vil justere på nogle overførselsindkomster. Når vi har mødtes her i spørgetiden, ved førstebehandlingen af finansloven eller i anden anledning, har vi på alle de førnævnte områder sagt, at det vil vi præsentere ved forhandlingsbordet.

Vi har jo lagt op til, at man bruger tre former for finansiering. Den ene er de reserver, som vi i forvejen har skaffet ved konkrete initiativer. Det er både gennem »Aftale om flere år på arbejdsmarkedet« fra forsommeren og gennem jobreform 1 i 2015. Det er de reserver, der ligger. Så vil vi bruge en smule, men ikke meget, af det råderum, der er i dansk økonomi, som er skabt gennem de initiativer, der bl.a. blev taget med efterlønsreformen og skattereformen i 2009, og gennem andre større initiativer. Og så vil der være en del, der vil komme fra justeringer af overførselsindkomsterne, men der har vi som sagt tilkendegivet, at det vil vi gerne drøfte ved et forhandlingsbord. Det er fortsat vores holdning, og vi inviterer i øjeblikket en række partier til forskellige forhandlingsforløb for at se, om vi kan skabe en enighed om, hvordan man både laver en initiativpakke, men selvfølgelig også den nødvendige finansiering.

Tak, og så er det hr. Benny Engelbrecht.

Ja, vi har drøftet det her ad flere gange, og det er bl.a., fordi det jo er en ganske usædvanlig situation, at regeringen fremsætter forslag til at bruge penge, men ikke fremsætter konkrete forslag til, hvordan man så skaffer en del af finansieringen til det. Man må også antage, at regeringen faktisk har en egentlig plan for, hvordan man når frem til de besparelser, som er i størrelsesordenen 5,25 mia. kr. Det er en relativt stor detalje, fordi det jo faktisk er sådan, at regeringen har regnet sig frem til eksempelvis arbejdsudbudseffekter og provenu af disse justeringer.

Så vil ministeren svare på, om regeringen har en sådan egentlig samlet plan for, hvordan disse besparelser skal opnås?

Værsgo, ministeren.

Vi ønsker at drøfte de initiativer i den kreds af partier, der vil være med til at bære ansvaret for at finansiere initiativerne. Derfor er det sådan, at man godt kan lave en række vurderinger af, hvad et arbejdsudbud skal være, og hvad der skal til for at stykke et provenu sammen, men det kan jo sammensættes på utrolig mange måder.

Jeg tror endda også, at spørgeren har stillet mig rigtig mange spørgsmål om, hvordan man kunne sammensætte en sådan justering af overførselsindkomster, der ville summere op til 5,25 mia. kr. Og der kan man jo, hvis man sidder hjemme og har lyst til at lave sin egen lille finanslovsøvelse, se på spørgerens spørgsmål og mine besvarelser af dem og så se, hvad det egentlig er, der skal justeres til.

Men vi er i og for sig lydhøre, hvis de partier, vi forhandler med, kommer og siger, at de gerne vil se på andre justeringer, f.eks. på optjeningsprincipper, altså noget af det, som vi har peget på, og så er vi villige til i højere grad at kigge på at bruge optjeningsprincipper, for vi synes egentlig, at det er meget naturligt, at man skal yde, før man kan nyde.

Ja tak. Værsgo til spørgeren.

Et hurtigt blik på de besvarelser, som ministeren har givet, vil jo kunne illustrere over for de interesserede, at det er et stort katalog af ubehageligheder, som man kan vælge imellem, og der kan vi så forstå, at der ligger en samlet plan fra regeringens side, men at regeringen bare ikke vil fortælle offentligheden og Folketinget, hvad den så går ud på. Det må vi forstå skal holdes hemmeligt.

Synes ministeren ikke, at det på nogen måde kan opleves som udemokratisk, at man ikke vil lægge sin politik åbent frem?

Værsgo.

Nej, på ingen måde. Det er jo sådan, at vi allerede har peget på en række af de overskrifter, som vi mener skal være med i det her. Jeg skal gerne gentage dem her, ikke for spørgeren skyld – for jeg ved, at spørgeren kender dem – men for tilhørernes skyld.

Det er sådan, at vi har peget på, at man i højere grad skal bruge optjeningsprincipper, sådan at man tjener op til at modtage de fulde offentlige ydelser i Danmark. Nogle af de personer, der flytter hertil, har ikke været med til at betale ind til vores fælles skattesystem og har dermed heller ikke i mine øjne optjent den samme ret til at få fulde ydelser.

Så er der spørgsmålet omkring børnefamilieydelsen, hvor vi gerne vil have en gradueret børnefamilieydelse, i forhold til det, vi har set tidligere.

Sidst, men ikke mindst er det spørgsmålet om at indføre en brugerbetaling for danskundervisning.

Det er tre konkrete anvisninger, som vi har sagt vi gerne vil have med som elementer.

Værsgo til spørgeren.

Men der er jo så den klare forståelse fra ministerens side, at der derudover også er andre elementer i spil. Det er i hvert fald det, som ministeren også tidligere har bekræftet.

Kender ministeren fortilfælde, hvor en regering sådan igennem flere måneder ikke har villet fortælle, hvor den ville finde så store milliardbesparelser til konkret finansiering af skattelettelser?

Det sidste svar fra ministeren. Værsgo.

Det er sådan, at vi har lagt meget klart frem, hvor vi vil finde de her finansieringselementer. Vi vil finde dem på en række overførselsindkomster, som vi gerne vil justere. Til gengæld synes jeg, det er meget åbent at sige: Vi vil egentlig gerne invitere de partier, der vil være med til at tage ansvaret, til også at pege på, hvor pengene skal findes henne – hvad det er for nogle finansieringselementer. Vi vil være åbne over for, at der kan komme ønsker fra andre partier, der gerne vil være med til at lave de nødvendige reformer – reformer af vores erhvervs- og iværksætterpolitik, reformer af vores skattepolitik – og de ønsker, de måtte komme med, er vi lydhøre over for.

Tak. Og spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo. Og spørgsmålet skal læses op.

Ja. Tak for det. Mener ministeren stadig, at det er forsvarligt at reducere Arbejdstilsynets bevillinger yderligere, som der lægges op til med regeringens finanslovsforslag, når en undersøgelse fra COWI viser, at udviklingen fra 2008 til 2016 har været, at antallet af tilsynsbesøg på virksomheder er faldet fra over 60.000 til langt under 50.000, og at antallet af reaktioner ved konstaterede overtrædelser er faldet fra godt 35.000 til under 24.000, og det samtidig går den forkerte vej med 2020-målene for arbejdsmiljø?

Ministeren for en besvarelse.

Tak for spørgsmålet. Det giver mig anledning til at starte med at få på plads, at regeringen med finanslovsforslaget ikke har lagt op til yderligere besparelser på Arbejdstilsynet. Men som det nok er spørgeren bekendt, har Arbejdstilsynet jo haft en række midlertidige bevillinger, og sådan nogle løber jo som bekendt ud. Derudover står det jo også klart i regeringens finanslovsforslag, at vi vil søge opbakning til, at en del af forhandlingsreserven i regeringens finanslov anvendes til indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Når det er sagt, har ressourcerne selvfølgelig en betydning for aktivitetsniveauet – det kan ikke være anderledes. Og det er også korrekt, at antallet af tilsynsbesøg er faldet fra 2015 til 2016. Men man skylder at sige, at fra 2016 har Arbejdstilsynet i langt højere grad målrettet tilsynsindsatsen til de virksomheder, som har størst risiko for arbejdsmiljøproblemer. En anden del af forklaringen er derfor, at Arbejdstilsynet bruger længere tid på de enkelte virksomheder. Det ser jeg faktisk som udtryk for en klog prioritering, at Arbejdstilsynet nu i højere grad bruger ressourcerne der, hvor behovet er størst.

Så ja, jeg mener, at Arbejdstilsynets bevillingsniveau er forsvarligt, men jeg synes også, som jeg også klart har sagt tidligere, at der skal rettes op på udviklingen på vores arbejdsmiljøområde. Det er jo også derfor, at jeg har nedsat et ekspertudvalg, som nu har fået til opgave at gentænke hele indsatsen på det danske arbejdsmiljøområde, og derfor tager jeg selvfølgelig også gerne en drøftelse af bevillingsniveauet for Arbejdstilsynet. Og det er sådan set også en drøftelse, vi allerede har haft mange gange i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Men det giver sig selv, at mere af det samme ikke kun er svaret, og at det ikke er nok at drøfte bevillinger, men også hvordan vi laver indsatserne. Og lige præcis derfor venter jeg også med store forventninger på den rapport, som ekspertudvalget vil komme med i løbet af 2018, og der lægger jeg så op til at have en mere længerevarende diskussion om, hvordan Arbejdstilsynets bevillinger skal være i fremtiden.

Spørgeren.

Tak for det. Svaret her kredser jo rigtig meget omkring det her ekspertudvalg, som ministeren har nedsat, og som ministeren ofte peger på at have nedsat. Og det er jo rigtig fint. Men det her ekspertudvalg skal jo sådan set først afrapportere i sommeren 2018, og finanslovsaftalen skal indgås inden nytår. Derfor vil jeg høre, om ministeren stadig planlægger at gennemføre en reduktion af Arbejdstilsynets bevillinger på 21 mio. kr. i 2018, sådan som der lægges op til i finanslovsforslaget.

Ministeren.

Det, jeg planlægger, er, at vi følger det, som der står i regeringens finanslovsforslag om bl.a. forhandlingsreserven. Og der står jo klart i finanslovsforslaget, at vi vil søge opbakning til, at en del af forhandlingsreserven anvendes til indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det betyder jo så, at man ikke kan gøre status på, hvordan økonomien for Arbejdstilsynet bliver, før vi har lavet en finanslovsaftale. Det vil jeg glæde mig til sker, for så kan vi jo tage en mere oplyst diskussion om bevillingsniveauet.

Spørgeren.

Så lad mig gå over til noget lidt andet. Altså, der er jo efterhånden bred enighed i Folketinget om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Og det er jeg rigtig glad for at der er. Men nu er der jo mange faglærte, som arbejder i fysisk krævende job. Mener ministeren, at man bidrager til at gøre faglærte job tiltrækkende for unge mennesker, når man år efter år insisterer på at forringe vilkårene for den myndighed, som skal føre kontrol med bl.a. de faglærtes vilkår, nemlig Arbejdstilsynet?

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Nu kommer vi vidst ud i en, kan man sige, afart af spørgsmålet, men det skal ikke skille os. Jeg er helt optaget af, at vi skal have et Arbejdstilsyn, der fungerer. Jeg har også adskillige gange både i samråd og i debatter her i Folketinget vedkendt mig, at der er problemer i forhold til nogle af de overordnede pejlemærker, vi har, for det danske arbejdsmiljø.

Derfor er der brug for at gennemtænke indsatsen på ny. Det er vi i gang med, og det er ikke sådan, at vi sidder og venter på ekspertudvalget. Vi tager løbende politiske initiativer. Vi har taget et særligt initiativ i forhold til landbrug og arbejdsmiljø, hvor der er mange dødsulykker målt pr. ansat, her i løbet af foråret, og vi har lige netop for nogle få dage siden startet en ny indsats over for byggeriet, som det nok også er spørgeren bekendt, hvor der jo også er mange dødsfald og meget store og alvorlige arbejdsulykker.

Tak. Spørgeren.

Ja, men det var, hvad jeg havde, så tak for ordet.

Så er det ministeren. Værsgo.

Jamen så tror jeg ikke, at jeg har mere at tilføje.

Så er spørgsmålet afsluttet, tak.

Det næste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren af hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Værsgo.

Tak. Så vil jeg høre: Hvilke initiativer planlægger ministeren at iværksætte for at undgå, at udviklingen i Arbejdstilsynet ender ligesom udviklingen i SKAT, hvilket påpeges at være en reel risiko af projektleder på COWI-rapporten og arbejdsmiljøekspert Per Tybjerg Aldrich?

Værsgo til ministeren.

Som jeg lige netop havde lejlighed til i det forrige spørgsmål, vil jeg gerne forsikre spørgeren om, at udviklingen i Arbejdstilsynet og på vores arbejdsmiljøområde er noget, som jeg mener man skal tage endog meget alvorligt. Da jeg startede som beskæftigelsesminister for snart et år siden tilbage i november 2016, overtog jeg et arbejdstilsyn, som var i tillidskrise, en styrelse, som hverken nød tillid fra omverdenen eller fra medarbejderne internt i organisationen, en styrelse med meget store udfordringer, som var i en helt uholdbar situation, som havde fået lov til at udvikle sig gennem flere år.

Derfor undrer det mig også lidt, når regeringen beskyldes for at ville slagte Arbejdstilsynet. Jeg har sådan set sat mig i spidsen for en genopretning af Arbejdstilsynet og en gentænkning af hele vores arbejdsmiljøindsats. Det er også stærkt påkrævet. I forhold til Arbejdstilsynet udpegede jeg i foråret en ny direktør, som nu er i fuld gang med at styrke tilliden til tilsynet og sikre en mere sammenhængende styring af tilsynet, bl.a. også på økonomisiden. Samtidig har jeg også som tidligere nævnt nedsat et ekspertudvalg, der skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen, og hvor Per Tybjerg Aldrich, som er citeret i artiklen, faktisk også sidder. Så nu får han jo alle muligheder for at give udtryk for, hvordan han synes, at et nyt arbejdstilsyn og en ny arbejdsmiljøindsats skal fungere.

Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det med arbejdsmiljøet er gået den forkerte vej i de seneste år. Derfor har jeg også bedt udvalget om at tage fat om nældens rod med hensyn til, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmiljø. Danskere skal have gode forhold på arbejdspladsen, og man skal ikke blive nedslidt eller komme til skade, når man er på arbejde. Og for mig er det jo netop to indsatser, som er med til at bane vejen både for et stærkere arbejdstilsyn, men også for et bedre arbejdsmiljø til gavn for de danske medarbejdere.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Jeg synes lidt, at der bliver malet et skønmaleri af, hvad regeringen render og laver på det her område. Det går den helt forkerte vej med arbejdsmiljømålene fra 2020-strategien, for andelen af lønmodtagere med muskel- og skeletbesvær er steget med næsten 15 pct., og andelen af psykisk belastede lønmodtagere er steget med knap 17 pct. Og for at det ikke skal være løgn, har Arbejdstilsynet i september endnu en gang afsløret helt uforsvarlige forhold på byggepladserne, hvor der under en aktion blev givet 116 reaktioner. Forventer ministeren, at man, selv efter ekspertudvalgets anbefalinger, som man refererede til i starten, til sommer omkostningsfrit kan løse problemet med Arbejdstilsynets faldende indsats og de stigende arbejdsmiljøproblemer?

Værsgo til ministeren.

Jamen der er brug for flere ting her. Der er først og fremmest brug for at se på, om den måde, man fører tilsyn på i dag, er den mest intelligente måde, eller om det kan gøres bedre. Nu har vi jo lige netop her 1. november introduceret en ny måde at føre tilsyn på på landets byggepladser, fordi den måde, man førte tilsyn på før, bestemt kunne forbedres. Det forventer jeg kommer til at kunne give en enorm effekt og også give en større tilfredshed hos de medarbejdere, der arbejder i Arbejdstilsynet. Og for det andet er jeg helt villig til også at diskutere, hvordan Arbejdstilsynets økonomi fremadrettet skal være, men jeg synes, det skal være med afsæt i, hvad det er for anbefalinger, der måtte komme fra det ekspertudvalg, som vi har nedsat. Det betyder altså også, at jeg kommer til nu at modtage deres anbefalinger, og så kommer vi til at drøfte det fremadrettede bevillingsniveau. Det kommer vi til at drøfte, når udvalget kommer med sin rapport

Hr. Carl Valentin, værsgo.

Tak. Selvfølgelig er SF klar til gøre det her på en intelligent måde, som ministeren siger. Men det kan være svært at gøre det godt, når man bliver præsenteret for millionnedskæringer. I artiklen i Ugebrevet A4, som du nævnte før, udtaler vvs'er Lars Andersen, at han har oplevet at være på en arbejdsplads, hvor der skete en ulykke, men at Arbejdstilsynet ikke kunne komme, fordi de ikke havde ressourcer. Jeg forstår godt, at ministeren ikke vil forholde sig til en konkret episode. Det synes jeg også er fair nok. Men mener ministeren, at man har en acceptabel situation, hvis Arbejdstilsynet ikke kan rykke ud, når der bliver ringet i forbindelse med en arbejdsulykke?

Værsgo, ministeren.

Altså, det, som spørgeren siger, er helt rigtigt – og det noterer jeg også med tilfredshed. Man kan ikke lave en sagsbehandling på en konkret sag her i Folketingssalen i dag. Men i forhold til den kritik, som nu er fremsat af den vvs'er, som jeg ikke kender, og som jeg kun har læst om, har jeg faktisk tænkt, at jeg vil bede ham om at uddybe de ting, han har oplevet, som kommer til udtryk i den kritik, han rejser. Mit indtryk er bestemt det modsatte, altså at Arbejdstilsynet selvfølgelig reagerer på de opringninger, de får. Men der bliver lavet en prioritering; man kører ikke efter alt. Og det synes jeg sådan set også giver god mening. Men det er klart, at det, som vvs'eren Lars Andersen påpeger, synes jeg også fortjener opmærksomhed, og derfor vil jeg så også bede ham om at komme med en redegørelse til mig om de oplevelser, han har haft. Det synes jeg faktisk vil være sund fornuft, og det vil jeg også sætte i værk.

Tak. Så er det sidste spørgsmål til spørgeren. Værsgo.

Tak for det. Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg synes, det er en rigtig god idé at hive fat i Lars Andersen. Men beskæftigelsesministeren har stadig væk ikke svaret på, om man vil tage de her forringelser af bordet. Så nu har du en sidste chance.

Værsgo. Sidste svar fra ministeren.

Jeg kan godt sige, at det ikke bliver sidste chance for at diskutere Arbejdstilsynet. Så det tror jeg ikke SF kan love. Men jeg kan så love til gengæld, at vi kommer til at diskutere den fremadrettede bevilling, også for Arbejdstilsynet, når vi indgår en finanslovsaftale, som SF på nuværende tidspunkt i hvert fald ikke ser ud til at komme til at deltage i. Og så kommer vi også til at drøfte det fremadrettede bevillingsniveau for Arbejdstilsynet. For jeg deler sådan set den opfattelse, som mange partier på Christiansborg har, om, at det er vigtigt, at der er en sikkerhed om Arbejdstilsynets økonomi, så der ikke sker det samme som tidligere, også under den regering, som SF sad i, nemlig at bevillingerne kørte op og ned. Og det er selvfølgelig en udfordring.

Tak for det, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er sluttet.

Der er lidt larm ude på pladsen, det er ikke her i Folketinget, men udenfor, på grund af at man sikrer pladsen. Man er ved at bygge, så det larmer.

Det næste spørgsmål er til udlændinge- og integrationsministeren.

Værsgo til hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti, for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at det er de rigtige, der bliver taget hensyn til, når Avnstrup Børnegård i Lejre Kommune opsiges og dermed reelt lukkes for at gøre plads til et flygtningecenter i bygningerne?

Værsgo, ministeren.

Tak for det. Indledningsvis kan jeg først og fremmest slå fast, at det jo er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere.

Hvis vi ser nogle år tilbage, ser vi, at vi havde et meget stort indrejsetal i Europa, herunder i Danmark. I 2015 kom der godt 21.000 asylansøgere til Danmark – det er der jo nu blevet sat en stopper for – og det betød, at man netop dengang skulle bruge rigtig mange kræfter på at finde indkvarteringssteder. Det billede har jo fuldstændig ændret sig, fordi asylansøgertallet nu er blevet så lille, og det er det jo bl.a. blevet på grund af de opstramninger, som vi har lavet sammen med Dansk Folkeparti. Det betyder så også, at når der er kommet færre hertil, har Udlændingestyrelsen lukket en række asylcentre, og at der i år bl.a. er blevet lukket ikke mindre end 23 asylcentre i Danmark. Derfor gik Udlændingestyrelsen i gang med at samle og optimere, kan man sige, driften af de asylcentre, der var tilbage. Det har så betydet, at Udlændingestyrelsen pr. 30. maj 2017 opsagde lejekontrakten med Lejre Kommune, og det er jo det, der bliver henvist til her.

Jeg bliver så i spørgsmålet bedt om at komme med min holdning til, om det er de rigtige, der bliver taget hensyn til, i forbindelse med opsigelsen af lejemålet.

Udlændingestyrelsen har jo vurderet, at der kunne ske en samlet optimering af asylindkvarteringen, ved at man netop sikrede en bedre udnyttelse af Center Avnstrup. Det, at man netop sikrede den her optimering, må jeg sige jeg er meget enig med Udlændingestyrelsen i. Udlændingestyrelsen er ligesom alle andre statslige myndigheder og institutioner jo forpligtet til at bruge statens penge mest effektivt og bedst muligt, og der må jeg sige at jeg stoler på, at Udlændingestyrelsen også gør det i netop den her sag.

Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig godt forstå, at for de forældre, der har indskrevet deres børn i den pågældende institution, kan det være noget ærgerligt, at en institution, man ellers har været glad for, står over for at skulle lukkes. Men det må altså være et kommunalt anliggende efterfølgende at løse det lokalt.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Så jeg kan forstå på ministeren, at det er vigtigere, at man får en lidt mere optimal drift af flygtningecentre, end at man f.eks. udnytter nogle af de teltlejre, der stadig væk er ledig kapacitet i. Det er vigtigere at tage det hensyn end at tage det hensyn til børnene, at de kan få lov til at fortsætte i den børnehave, de er startet i, og fortsætte med at få lov til at få en tryg opvækst, hvor de ikke skal igennem et skift midtvejs; man er måske endda startet i vuggestuen i Avnstrup Børnegård. I stedet for at få et sammenhængende forløb er det vigtigere for staten lige at spare et par kroner, altså i stedet for at bruge nogle af alle de andre lokaliteter, man kunne have brugt. Man kunne måske have haft lidt is i maven, i forhold til at flygtningetallet trods alt er på vej med yderligere ned, og have undgået at bruge lige præcis den del, som huser Avnstrup Børnegård.

Det er altså vigtigere med driften end børnenes kontinuitet i deres hverdag, i deres liv og i deres videre vej ind i skolevæsenet; der er det vigtigere at tage hensyn til at spare et par kroner end at tage hensyn til børnene. Man sætter altså her flygtningeområdet over børneområdet.

Tak. Ministeren.

Jeg tror ikke, at man kan sætte det op på den måde, som det bliver gjort her. Men når det er sagt, er det jo mig bekendt ellers sådan, at Dansk Folkeparti i hvert fald ikke har en voldsom lyst til at bruge flere penge på udlændingeområdet generelt set og slet heller ikke på flygtningeområdet. Så derfor går jeg da også ud fra, at vi på en eller anden måde samles om, at det er afgørende, at driften ligesom bliver gjort mest muligt optimal. Det plejer vi i hvert fald at være enige om.

Værsgo, spørgeren.

Der er jo masser af bygninger, som staten har stående, og ting, som staten har opkøbt for at kunne huse de her flygtninge. Der er tale om bygninger, som ikke nødvendigvis er afhændet endnu, så der derfor er tale om bygninger, man stadig væk skal holde varme i, for at de ikke går til, osv., og altså ting, der skal driftes indtil videre.

Det er et meget lille areal, der i dag huser Avnstrup Børnegård, som man sagtens kunne have fundet plads til et andet sted, uden at det ville have kostet mere. Er det virkelig den eneste løsning, der er: at smide de her børn ud af deres børnehave for at gøre plads til flygtninge? Var der ikke et eneste andet sted i kongeriget Danmark, hvor vi alligevel har bygninger, og hvor der kunne have været plads til de flygtninge, i stedet for at det skulle gå ud over børnene?

Værsgo, ministeren.

Altså, igen vil jeg sige, at jeg faktisk mener, at det er en lidt urimelig fremstilling. Og det er altså også sådan, at kommunen, altså Lejre Kommune, også selv har en forpligtelse til at finde en løsning for de mig bekendt ret få børn, der i øvrigt er indskrevet. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at de børn selvfølgelig kan være meget glade for den institution, som de nu er i.

Så jeg må sige: Alt i alt mener jeg, at de beslutninger, der her er blevet truffet fra Udlændingestyrelsens side, er helt i orden.

Det sidste spørgsmål. Værsgo.

Det er selvfølgelig beklageligt, at landets minister på det her område synes, det er vigtigere at spare et par skillinger på området end at sikre børnene, specielt når der nu er så mange muligheder for steder, hvor de her flygtninge kunne være blevet placeret i stedet for. Er der ingen chance i verden for, at landets minister på det her område vil bede Udlændingestyrelsen om at genoverveje, hvorvidt man virkelig skal kyle børn ud af deres daginstitution for at gøre plads til flygtninge?

Det sidste svar. Ministeren, værsgo.

Altså, som tidligere sagt mener jeg, at Udlændingestyrelsen har truffet en beslutning, som jeg sagtens kan stå på mål for her. Og som jeg også tidligere har sagt, er det normalt ikke sådan, at man hører et medlem af Dansk Folkeparti stå og plædere for, at der skal bruges flere penge på de flygtninge, der er i Danmark.

Men det er og bliver et kommunalt anliggende at få skaffet de pladser, der skal til, for børn i kommunen. Og jeg forstår også, at Lejre Kommune har givet forældrene et par forskellige løsningsmodeller.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til udlændinge- og integrationsministeren fra hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til, at ghettoområder og lovløse parallelsamfund, hvor hjemmehjælpere, postansatte og parkeringsvagter ikke længere tør færdes, og hvor ambulancer må vente på politieskorte for at rykke ind, nu også er blevet et reelt problem i mindre provinsbyer, som f.eks. i Ringparken i Slagelse, og hvordan mener ministeren, at vi bør løse dette problem?

Værsgo til ministeren.

Jeg tror ikke, at mit svar vil komme bag på hr. Henrik Brodersen. Vold og chikane er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, og det er fuldstændig ligegyldigt, hvem det går ud over. Når den vold og chikane, som der så er tale om, bliver udført af mennesker, der er kommet til Danmark og for manges vedkommende har bedt om vores beskyttelse og hjælp, og de har fået den, er blevet hjulpet efter alle kunstens regler, så mener jeg selvfølgelig, at det er fuldstændig endnu mere uacceptabelt, hvis man kan sige det sådan. Det er helt, helt uden for nummer.

Derfor har vi jo også i fællesskab grebet det sådan an, at det første, vi skulle gøre, var at begrænse tilstrømningen til Danmark, fordi vi kan se, at antal jo naturligvis betyder noget. Hvis der kommer rigtig mange mennesker til udefra med en helt anden kultur og en helt anden tilgang til samfundet, bliver opgaven det sværere, og derfor har vi begrænset tilgangen. Det er jo derfor, at vi kan se et meget stort fald i antallet af asylansøgere fra 21.000 godt og vel i 2015 til under 3.000 på nuværende tidspunkt i år, og det er jo noget, der i meget høj grad er sket i samarbejde med Dansk Folkeparti.

Derudover har vi jo vedtaget en respektpakke, hvor der er blevet gennemført en række initiativer, der netop tager hånd om også at få straffet de mennesker, som der udøver vold og chikane mod mennesker, der er i offentlig tjeneste. Det er også derfor, at vi fra regeringens side har nedsat et meget lille, men til gengæld meget hurtigtarbejdende udvalg, hvor justitsministeren, økonomi- og indenrigsministeren og jeg selv sidder og arbejder med forslag til, hvordan vi får gjort op med de parallelsamfund, som vi ser, ikke bare de fysiske parallelsamfund, men jo også de mentale parallelsamfund.

Så jeg tror, at vi skal grave et spadestik dybere, end vi har gjort hidtil for netop at komme det her problem til livs, som jeg anerkender som meget alvorligt og som fuldstændig uacceptabelt.

Tak. Så er det hr. Henrik Brodersen.

Om det med tilstrømning kan man sige, at Dansk Folkeparti er meget glade for, at vi har kunnet hjælpe ministeren og regeringen med at træffe de rigtige beslutninger, så den er nedbragt. Men her er det lige præcis det her med parallelsamfundene, hvor det jo er tydeligt, at de her mennesker har en helt anden dagsorden. Det mærker kandidaterne til Slagelse Byråd bl.a. ved, at alt, hvad der hedder valgplakater osv., bliver hevet ned. Det tyder på, at de ikke vil demokratiet. Her er der altså tale om ganske almindelige mennesker, som i dagligdagen skal udføre et arbejde, som de bliver forhindret i og har meget, meget stor utryghed omkring. Ministeren har jo desværre også selv for nylig mærket på egen krop, hvad det vil sige ikke at kunne passe sit arbejde uden at blive forulempet for alverdens ting. Det må vi da på en eller anden måde kunne stramme meget mere op på, end vi hidtil har gjort.

Værsgo. Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Henrik Brodersen, ikke bare i, at vi har taget nogle tiltag i fællesskab, men også i, at vi skal videre, og at blikket nu nødvendigvis må falde og initiativerne nu nødvendigvis må falde på parallelsamfundene og opgørene med det. For det nytter ikke, at vi har mennesker, der lever i et parallelt system og med en parallel opfattelse af, hvad det vil sige at leve i Danmark, hvor man netop har en modsætning i forhold til demokratiet og hele vort værdisæt. Men jeg tror, det kommer til at kræve – eller det kan jeg allerede nu annoncere at det kommer til at kræve – nogle ret håndfaste initiativer, som vi vil præsentere, jo i høj grad også for Dansk Folkeparti, og som jeg vil tro at vi også kunne enes om langt hen ad vejen.

Værsgo. Hr. Henrik Brodersen.

Ja, for det handler jo i bund og grund om, at vi har nogle borgere, der skal serviceres af nogle ansatte i kommunerne, som simpelt hen ikke kan udføre deres job. Vi har postansatte, forsyningsselskaber, håndværkere, taxaer, som ikke vil ind i området. Vi har i Slagelse måttet lægge busruter om i en periode, netop for at man ikke skulle køre igennem det område, fordi de blev smadret. Der er bilafbrændinger og affaldsafbrændinger med jævne mellemrum. Folk i de her job søger simpelt hen væk fra de her områder og siger, at nu kan de ikke holde til mere – selv mennesker, som har været ansat i rigtig mange år. Vi har vel en forpligtelse over for dem – om nogen – til at gøre noget ved det her.

Tak. Værsgo til ministeren.

Det har vi, og det kommer vi også til. Hvis jeg sådan skal sammenfatte det, mener jeg, at man har en forpligtelse til at vise både respekt og taknemmelighed over for det samfund, der har åbnet sig for en, som har ydet en beskyttelse, og som også har hjulpet en efter alle kunstens regler. Vi kan så se, at der er nogle, der ikke bifalder det, og der er nogle, der ikke lever under den forudsætning, men tværtimod opbygger en decideret modkultur mod den danske kultur, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere. På den anden side er der heldigvis også mange, der bidrager positivt. Når det er sagt, kan vi naturligvis ikke acceptere hverken modkultur, eller at man lever parallelt i forhold til det danske samfund. Man må nødvendigvis tage Danmark til sig, når man bor her.

Værsgo til hr. Brodersen.

Man bliver tit mødt med, at så skal man finde på nogle tilbud eller nogle andre tiltag, som gør, at de her mennesker så bliver beskæftiget med andet end at lave ballade. Jeg tror faktisk kun, jeg kan komme i tanke om dybhavsdykning, der ikke har været på den liste over de tiltag, man har forsøgt at beskæftige folk med i Slagelse. Det er mig en gåde, at man så alligevel kvitterer for det på den her måde. Igen må jeg bare holde fast i, at det her er ansatte i helt almindelige jobs, som simpelt hen føler sig enormt utrygge ved at udføre deres arbejde.

Tak. Ministeren.

Jeg tror heller ikke, at vi har brug for flere kurser og tiltag over for unge for at få dem væk fra gaden på den måde. Jeg tror, vi har brug for en fast hånd, og så skal de have en uddannelse og et arbejde, og så er det det, de må gå op i, og ikke alt muligt andet.

Tak. Hermed er spørgsmålet afsluttet.

Så er der et spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren, men jeg kan ikke se spørgeren.

Så vi bliver nødt til at gå videre til næste spørgsmål, og da både ministeren og spørgeren er der til det spørgsmål, skulle det ikke volde problemer. Spørgsmålet er til sundhedsministeren af Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Værsgo til oplæsning.

Ministeren er klar, og det er jeg også, så det er godt. Jeg vil gerne stille følgende spørgsmål til sundhedsministeren: Er det udtryk for Venstres og regeringens samlede holdning til brugerbetaling i sundhedsvæsenet, når Venstres spidskandidat i Region Midtjylland, Carsten Kissmeyer, udtaler, og jeg citerer, at »man kunne godt have en vis grad af brugerbetaling, for eksempel når man går til læge«, i en artikel, som hedder »Brugerbetalt sundhed i spil« fra Herning Folkeblad den 13. maj 2015? Tak.

Så er det ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er nu fjerde gang siden valget i 2015, at Socialdemokratiet stiller § 20-spørgsmål om brugerbetaling. Det kunne måske tyde på, at hukommelsen på det her punkt ikke er så god, men det giver jo så en anledning til at gentage svaret. Man kan måske også undre sig lidt over anledningen, nemlig et spørgsmål, som bygger på en udtalelse, som er mere end 2½ år gammel.

Men jeg tænker, at spørgerens interesse og den store interesse fra Socialdemokratiets side for brugerbetaling måske kan skyldes, at partiet jo selv har stor erfaring med at hæve egenbetalingen på en lang række ydelser på sundhedsområdet. Den tidligere SRSF-regering øgede jo brugerbetalingen på en række områder, både når vi taler om ændringen af tilskud til håndkøbslægemidler for pensionister, et mindre tilskud til tandrensning og kontrol og en nedsættelse af tilskuddet til høreapparater – for bare at nævne nogle af de punkter, hvor spørgerens eget parti jo excellerede i det.

Jeg kan sige, at siden valget i 2015 har vi tilført 3,8 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet. Vi har styrket patientrettighederne, og vi har styrket indsatsen over for kræftpatienter med en meget ambitiøs kræftplan. Det er mærkesager, som vi lovede danskerne før valget, og som vi har gennemført efter valget, for vi løber ikke fra vores valgløfter.

Vi gik også til valg på, at vi ikke ville indføre ny brugerbetaling på sundhedsområdet, og det står vi også ved. Og det fremgår også klart og tydeligt af regeringsgrundlaget, at regeringen ikke vil indføre ny brugerbetaling i den her valgperiode, og det gælder også i forhold til den privatpraktiserende læge.

Så Carsten Kissmeyers udtalelse fra maj 2015, som spørgeren spørger til, er ikke udtryk for regeringens holdning, og det er heller ikke reflekteret i den politik, vi fører, eller i det regeringsprogram, vi arbejder ud fra.

Værsgo, spørgeren.

Tak til ministeren. Det var jo i og for sig forholdsvis klar tale. Jo, Socialdemokratiets erindring er meget god på det her punkt, vil jeg sige. Den er også så god, at vi har hørt og bemærket, at adskillige folketingsmedlemmer og ministre og også en partileder fra Venstre har givet udtryk for – over de sidste år – at brugerbetaling er noget, der ligger og er i tankerne om, hvordan man kan lave ændringer i sundhedsvæsenet. Derfor rejser jeg spørgsmålet over for sundhedsministeren i dag.

Jeg synes jo helt klart, at borgerne i Region Midtjylland skal have fuldstændig klarhed over, hvad de kan forvente, at Venstre og regeringen går ind for. For når deres regionsrådsformandskandidat, spidskandidaten, har givet udtryk for det her, så er det selvfølgelig også et spørgsmål om, at hr. Carsten Kissmeyer har den her grundtanke og den her grundholdning.

Men sundhedsministeren siger jo her i dag, at man har givet udtryk for, at der ikke sker noget i den her valgperiode. Kan ministeren ikke sige, at det jo kun er et løfte for den her valgperiode, for nu er vi ligesom godt 2 år inde i den? Altså, ministeren giver jo ikke nogen forsikringer om, hvad der er regeringens, altså Venstres holdning efter den her valgperiode. Har ministeren mere at sige om det, eller er det kun et spørgsmål om, at vi har en vished for, hvad der kommer til at ske de næste 2 år?

For en ting er jo, at vi nu har regionsrådsvalg, og at der er mulighed for at skifte rundt på posterne. Der må man jo sige, at den næste valgperiode for Folketinget jo i hvert fald kun løber halvt ind i den periode, som man vælger regionsråd for.

Værsgo, ministeren.

Jamen jeg finder sådan set bare anledning til at gentage, som det også fremgår af regeringsprogrammet, at regeringen ikke har planer om at indføre øget brugerbetaling på sundhedsområdet eller ny brugerbetaling. Det står jo i skærende kontrast til det, spørgerens eget parti gjorde, da man sad i regering. Og derfor kan jeg også sige meget klart, at den politik, som vi fører herfra, og som er regeringens politik, er, at vi ikke ønsker mere brugerbetaling på sundhedsområdet. Det kommer jo også til at gælde for borgerne i Midtjylland, uanset om man – forhåbentlig – vælger en Venstreregionsrådsformand ved valget her den 21. november.

For de lovregler, vi har på det her område, bliver jo, som spørgeren også meget tydeligt er bekendt med, vedtaget herinde og ikke i Region Midtjyllands regionsråd. Og her støtter vi ikke ny brugerbetaling på sundhedsområdet.

Værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen.

Socialdemokratiet går ikke ind for øget brugerbetaling. Det gjorde vi heller ikke, da vi sad i regering sidst. Vi har lavet nogle justeringer på nogle områder, hvor der både var overbehandling og overforbrug og overbetaling, og det kan man bestemt ikke kalde for brugerbetaling – det var bl.a. på tandområdet. Og det ved jeg at ministeren er fuldstændig klar over. Så her forsøger ministeren at rejse en polemik, men der kan jeg kontant og klart sige, at Socialdemokratiet ikke går ind for en øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Den simple årsag er jo den – og det vil jeg spørge ministeren om ministeren kan bekræfte – at en øget brugerbetaling vil have en negativ indflydelse på den negative sociale ulighed, der ligger på sundhedsområdet generelt.

Værsgo, ministeren.

Jeg tror i hvert fald, at de pensionister, som oplevede en ændring af tilskuddet til håndkøbslægemidler, da spørgerens parti var i regering, og de danskere, som oplevede, at de fik et mindre tilskud til tandrensning og kontrol, og de danskere, der oplevede, at deres tilskud til høreapparater blev nedsat, sådan set oplevede, at der kom en øget brugerbetaling, uagtet at spørgeren ligesom forsøger at tale udenom.

Men det er fuldstændig rigtigt, at når den her regering også i sit regeringsprogram skriver, at vi ikke ønsker en ny brugerbetaling på sundhedsområdet, er det, fordi vi er meget bevidste om, at det kan være med til at skabe en øget ulighed i sundheden. Og det er noget af det, som vi bekæmper som regering – både den sociale ulighed og den geografiske ulighed i sundheden. Det er vigtigt for os i regeringen, at patienterne i Danmark kan føle sig trygge i hele landet.

Sidste spørgsmål, værsgo.

Tak for det. Her får vi i hvert fald slået fast, at regeringen ikke vil have mere brugerbetaling, og at regeringen ikke ønsker en skærpet og større ulighed i sundheden, hverken socialt eller geografisk. Der kan vi godt enes om tingene.

Jeg vil blot sige, at der, hvor ministeren forsøger at lave lidt polemisk tale, i forhold til hvad der skete under den sidste regering, Socialdemokratiet stod i spidsen for, er jeg i hvert fald helt overbevist om, at ministeren, når ministeren skal lægge ærlighed for dagen, godt ved, at det her ikke var et spørgsmål om at indføre mere brugerbetaling. Det her var et spørgsmål om at lave nogle reguleringer, som simpelt hen var nødvendige for at få mest sundhed for pengene, fordi der var nogle, der skummede fløden fuldstændig urimeligt, så det var ren overbetaling.

Jeg takker ministeren for svarene her, og jeg synes, at borgerne i Region Midtjylland med det, ministeren har sagt, burde kunne føle sig mere sikre (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!), men vi vil klart huske alle de udsagn, Venstrepolitikere er kommet med om (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!), at man ønsker mere brugerbetaling. Tak.

Værsgo.

Man kan sige, at uanset om man er borger i Region Midtjylland eller man er borger i Region Sjælland, kan man være helt sikker på, at den her regering kæmper for flere og bedre rettigheder og et stærkere sundhedsvæsen. Og dermed kan man også være helt betrygget ved de løfter, som vi både gav før valget, og som vi har nedfældet i vores regeringsprogram, nemlig at vi ikke ønsker at indføre ny brugerbetaling. Det kommer ikke til at ske.

Det står i skærende kontrast til, hvad spørgerens eget parti gjorde, da man sad i regering og øgede egenbetalingen på en lang række områder på sundhedsområdet, hvilket betød, at danskerne skulle betale mere. Der ved man hvad man har, når man har Venstre ved roret, nemlig ikke mere øget brugerbetaling på sundhedsområdet.

Tak, spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til sundhedsministeren af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Værsgo.

Tak, formand. Og jeg vil læse mit spørgsmål op:

Mener ministeren, at der er behov for nationale tiltag, herunder optag af flere danske medicinstuderende, for at løse problemerne med manglende sprogkvalifikationer på danske sygehuse?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen indgik i februar 2017 en politisk aftale med Folketingets øvrige partier om bedre lægedækning, som også følger op på en række af anbefalingerne fra Lægedækningsudvalget. En af anbefalingerne fra udvalget var netop at øge optaget af medicinstuderende i Aalborg – som jeg ved er spørgeren meget bekendt – og det har vi fra regeringens side sikret og også implementeret. Det er gjort her fra andet halvår af 2017, hvor vi har hævet optaget på medicinuddannelsen i Aalborg med 50 studerende.

Så synes jeg måske også, det er en lejlighed til at minde om, at antallet af udenlandske studerende på de danske medicinstudier faktisk har været faldende over de seneste år. Noget af den bekymring, der har været tidligere, har jo også været, at vi måske uddannede lige lovlig mange læger, som så tog tilbage til nogle af vores nordiske søster- og broderlande.

Så ja, der er behov for nationale tiltag for at styrke lægedækningen. Dem tager vi meget alvorligt fra regeringens side, og dem løfter vi med den lægedækningsaftale, som vi har indgået med Folketingets partier. De ting, der ligger direkte på regeringens bord, prioriterer vi, og det, der kræver lovgivning, har vi allerede førstebehandlet her i salen. Det, der kræver initiativer enten fra regionerne eller fra anden side, følger vi op på. Og vi kommer også til at følge op på det her ved årsskiftet i den kreds, hvor vi har aftalt det.

Der er det vigtigt at sige, at det at øge optaget i Aalborg, som nu er ført ud i livet, jo bare er et af de mange initiativer, der skal til for at sikre en bedre lægedækning, og som jo også alt andet lige skal være med til at sikre, at man netop kan rekruttere dansk uddannede læger, som har et tilstrækkeligt sprog, og man derfor kan undgå nogle af de sprogudfordringer, vi kan se at vi har nogle steder på landets sygehuse.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Først og fremmest mange tak til ministeren for svaret her, også for, at ministeren anerkender, at der er et behov på det her område.

Det er rigtigt, at der er sket tiltag i form af, ja, i første omgang jo etablering af en lægeuddannelse i Aalborg og så også flere pladser på lægestudiet. Det er noget, som os, der er lokalt valgt i Nordjylland, har kæmpet for i mange år. Det er rigtig, rigtig positivt, og vi har også store forventninger til, hvordan det kommer til at afhjælpe det her problem. Det, vi konkret oplever, er, at der er mange af vores sygehuse i Nordjylland, hvor man jo, fordi man ikke har kunnet få danske læger, har ansat læger fra andre lande. Det er sådan set enormt positivt, at der er læger andre steder fra, der gerne vil løfte den opgave og rejse her til Danmark for at hjælpe os. Det er vi både glade og taknemmelige over.

Men udfordringen og problemet opstår altså, når det er sådan, at man som patient oplever, at man bliver mødt af en læge, som taler et meget ringe dansk, og der simpelt hen opstår et kommunikationsproblem. Altså, vi ved alle sammen, hvor vigtig kommunikation er i sundhed, og hvis ikke man forstår sin læge – og det kan man jo have problemer med selv med en læge, der taler dansk – så kan man måske ikke få det optimale ud af sin behandling, eller man kan måske gøre noget, der direkte er kontraproduktivt i forhold til ens eget helbred. Der er det altså problematisk, at der er læger, der ikke taler dansk.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er, om det er tilfredsstillende, når nu vi står med tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at 20 pct. af lægerne bare i Nordjylland kommer fra lande uden for Danmark, og om ministeren har ideer til, hvad vi kan gøre ekstra for at sikre, at dem, der så er her, også får den sprogundervisning, der skal til, eller om vi er nødt til at optage endnu flere for at sikre, at der er danske læger nok.

Værsgo, ministeren.

Tak. Det er et meget relevant spørgsmål, som optager mig rigtig meget. Så sent som tidligere i den her uge var jeg faktisk på Mors og i Thy for at besøge alle de praktiserende læger, som netop har den her udfordring i forhold til rekruttering. Jeg har også godkendt forsøg, som Region Nordjylland har ansøgt om, i forhold til at prøve at skabe en anden type konstruktion for at sikre en bedre lægedækning. Så jeg tror ikke, det er ét initiativ, der skal til. Jeg tror, det er en lang række af initiativer, og vi har sådan set i den aftale, som vi indgik i februar måned, taget hånd om nogle af dem, og her ved årsskiftet kommer vi til at gøre status over dem.

Der indgår også i vores aftale netop det her fokus på sproget og behovet for, at regionerne som ansættende myndighed, hvis det handler om sygehuslæger, er langt mere opmærksomme på, at man som læge kan tale det danske sprog og kan kommunikere. Det er også blevet indskærpet over for regionerne fra ministeriets side her i foråret. Der er også lavet vejledningsmateriale om området, herunder at man skal afbryde ansættelsesforholdet, hvis vedkommende sundhedsperson ikke taler et tilstrækkeligt dansk.

Så det er noget af det, der skal følges op på, og jeg tror, at svaret både er vores meroptag i Aalborg, aftalen mellem regionerne og den nye aftale med PLO, hvor man også sikrer en bedre honorering nogle steder, altså en lang række tiltag. Det kommer jeg til at følge meget tæt, fordi det at sikre lægedækning i hele landet er en vigtig prioritet for mig som sundhedsminister.

Værsgo til spørgeren.

Tak igen for besvarelsen. Skal jeg forstå sundhedsministeren derhen, at ministeren er enig med mig i, at det naturligvis er uacceptabelt, hvis en patient oplever at blive mødt af en læge, der ikke taler et tilstrækkeligt dansk?

Jeg har et konkret eksempel med en moden kvinde, lidt over 70 år, som er på hospitalet – det er godt nok i Region Sjælland – og der bliver hun så mødt af en svensk læge. Hun har simpelt hen svært ved at forstå lægen, og da hun gør det til et problem, får hun at vide: Jamen du må da kunne forstå det, for det er på svensk. Altså, der er også en arrogance forbundet med det her. Det er jo ikke alle, der har lige godt sprogøre.

Er ministeren enig i, at det er uacceptabelt, når man byder patienter sådan nogle situationer?

Værsgo, ministeren.

Det fremgår jo sådan set rigtig klart af den fælles aftale, som vi lavede i foråret, at der skal være et tilstrækkeligt sprog, og det er da en opgave at sikre det fra regionernes side, hvis det handler om sygehuslæger. Når det handler om almen praksis, skal der være et helt særligt øje på det, for der er det endnu mere overladt til den enkelte borger med lægen på den anden side af bordet, hvor man nogle gange i sygehussituationer kan have sundhedspersoner, der måske ikke har den direkte borgerkontakt, og hvor sproget kan spille en lidt mindre rolle, men stadig væk spiller en stor rolle. Så sprog er en kompetence på linje med andre kompetencer.

Så det er ikke acceptabelt, hvis der ikke er et tilstrækkeligt sprogniveau, og det gælder sådan set, uanset om sundhedspersonen er fra Sverige eller fra et andet EU-land. Det er vigtigt, at der er fokus på danskkundskaberne i kontakten med patienterne.

Værsgo til sidste spørgsmål.

Jamen mange tak til ministeren. Jeg er glad for, at ministeren deler min bekymring på det her område, og jeg er også enig i, at der skal ske noget på området. Og jeg anerkender, at man har sat noget i gang, men går det hurtigt nok? Altså, er det tilfredsstillende, når der stadig væk et sted som i Nordjylland er 20 pct. af lægerne, som ikke er fra Danmark? Og der er enkelte hospitaler, f.eks. Hjørring sygehus, hvor det jo er en langt større andel end 20 pct., som er udenlandske. Altså, går det så hurtigt nok med de ting, man har sat i gang, eller skal der gøres noget yderligere? Skal der flere ressourcer til, at f.eks. regionerne kan give intensive kurser i dansk til de læger, der er ansat?

Værsgo til ministeren for det sidste svar.

Jeg synes sådan set, og det sagde spørgeren også selv i starten, at det er godt, at der er udenlandske læger, der vil komme til Danmark og dække nogle af de funktioner, vi desværre ikke kan rekruttere til. Lægedækningsudvalgets rapport pegede jo på, at vi faktisk har en del læger i Danmark. De har bare klumpet sig sammen omkring de store byer, og der synes jeg ikke, at man skal skælde ud på nogle af de udenlandske læger, der kommer til Danmark.

Det, der kan være udfordringen, er dem, der ikke taler et tilstrækkeligt dansk. Det har vi fokus på, og vi kommer til at evaluere her ved årsskiftet, også sammen med spørgerens parti, om der er taget tilstrækkelige initiativer på det her område. For det siger sig selv, at når det handler om kontakten og kvaliteten i behandlingen, er dansk en vigtig forudsætning. Så ja, det har vi opmærksomhed på, også at det skal gå hurtigt.

Tak, og spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren af hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Tak, formand. Mener ministeren, der kan være en risiko for, at den journalistiske mediestøtte, der oprindelig blev givet som en distributionsstøtte, kan virke som konkurrenceforvridende statsstøtte i forhold til mediehusenes drift af erhvervsvirksomhed i andre brancher?

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg går ud fra, at spørgeren, når der refereres til den journalistiske mediestøtte, henviser til den journalistiske eller redaktionelle produktionsstøtte, som ydes til medierne i henhold den mediestøtteordning af den 26. september 2013, som vi gennemførte.

Det, der ligger i forlængelse af den ordning, som blev lavet på det tidspunkt, er faktisk, at den i sin tid blev godkendt af Europa-Kommissionen, som værende i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Og af den grund har jeg meget vanskeligt ved at forestille mig, at den mediestøtteordning, som vi har i dag, kan være konkurrenceforvridende. Men uddyb gerne spørgsmålet, og så svarer jeg, så godt jeg kan.

Spøgeren.

Når jeg spørger, er det jo for at sikre, at vi som samfund ikke giver statsstøtte til private virksomheder, som ryger i de forkerte kasser. Jeg tror ikke, jeg kan finde mange her i Folketinget, som synes, at en netbutik, et trykkeri eller en boghandel skal have statsstøtte. Og min bekymring er de her forretninger i danske mediehuse, der ligger ud over deres nyhedsudgivelser til danskerne og deres gøren og laden i andre brancher, altså i forhold til om der er vandtætte skodder her.

Ministeren.

Det er sådan, at det er meget præcist beskrevet, at støtten gives til redaktionel produktionsstøtte. Og når man giver støtten, beregnes den ud fra producenternes redaktionelle omkostninger. Og de redaktionelle omkostninger, man tager afsæt i, er dem, som fremgår af årsregnskaberne i de pågældende virksomheder, og der kan maks. gives 35 pct. i forhold til den produktion, der er.

Værsgo, spørgeren.

Jamen de danske medier får støtte for at sikre demokratiet i Danmark, og indtil 2014 handlede støtten om, hvordan dagbladene fik deres aviser ud. De selskaber konkurrerer nu på andre markeder med pakker og breve, og jeg vil høre, om ministeren kan sikre, at der er fuldstændig vandtætte skodder i forhold til de forretninger, som bliver lavet på andre områder, som jeg også sagde før.

Værsgo, ministeren.

Mediebranchen står jo i de her år i kolossale forandringer, og for øjeblikket er vi ved at forberede den næste medieaftale, som skal indgås i løbet af det kommende år. Og vi holder en lang række møder med både branchen og alle mulige, som har relationer i det her felt, som betyder rigtig meget for vores demokrati. Og når jeg hører mediebranchen udtale sig, hører jeg rigtig mange gange, at hvis man overhovedet skal få råd til at producere og distribuere det redaktionelle indhold, som jeg tror der er meget bred politisk enighed om danskerne vil have, så bliver man simpelt hen nødt til at også have andre indtægtskilder.

Men den produktionsstøtte, som vi giver, beregnes altså ud fra omkostninger til decideret nyhedsproduktion, og altså ikke til de øvrige aktiviteter, som branchen også har gang i.

Tak. Spørgeren.

Jo, men det er bare for at sikre, at der ikke er en direkte eller indirekte ting i det her. Så sent som i går havde Jyllands-Posten en ting, hvor de brugte direktøren for et af deres datterselskaber til at fortælle om, hvor dårligt konkurrenterne gjorde det, bl.a. PostNord, som kunderne flygtede fra, og det var netop for, at man, om jeg så må sige, kunne få en større vinding selv frem for konkurrenten. Og der stod ikke nogen steder i de spalter, at det sådan set er den selv samme avis, der nu bruger direktøren for et datterselskab som sandhedsvidne om, hvordan tingene hænger sammen. Det synes jeg da kan være lidt af et problem.

Derfor mener jeg, at om det er direkte eller indirekte, må man på en eller anden måde have hånd i hanke med, hvor de penge egentlig lander. Det er ligesom, når vi giver støtte til PostDanmark, for at de kan dele breve ud i hele landet, og så sørger for, at alle de andre ting, de laver, f.eks. fragtkørsel og andet, ikke også bliver statsstøttet. Der har vi da en forpligtelse til at have helt vandtætte skodder.

Ministeren.

Jeg er enig i synspunktet om, at vi skal give produktionsstøtte til nyhedsproduktion. Og det prøver vi jo at gøre ved at tage afsæt i de regnskaber og det, som nyhedsmedierne selv siger de afsætter til nyhedsproduktion. Jeg tror desværre, at det forholder sig sådan, at hvis man kun gav støtte til medier, som udelukkende laver nyhedsproduktion, så ville der være rigtig mange medier, som ville lukke. Men kan vi gøre det bedre, er jeg åben over for forslag.

Tak. Spørgsmålet af afsluttet.

Det næste spørgsmål er til kirkeministeren af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren forklare, hvilke bevæggrunde ministeren har for at kalde et burkaforbud eller maskeringsforbud, som regeringen selv tilslutter sig, for »tåbeligt«?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er nogle bemærkninger, som er faldet på et møde i Aalborg, som pressen så har taget op, og det er selvfølgelig helt i orden. Når jeg kalder et burkaforbud for tåbeligt – ikke et maskeringsforbud, men et burkaforbud, hvis der var nogen, der måtte have et sådant – så er det af den ene grund, at jeg tror, der er nogle problemstillinger, som vi er helt enige om eksisterer, og som vi skal tage hånd om, men at jeg ikke tror på, at et burkaforbud er løsningen på det. Det er den ene ting, jeg mener med det.

Den anden ting er, at der for mig er en principielt helt afgørende forskel på, om man laver et burkaforbud, eller om man laver et maskeringsforbud. For et burkaforbud går ind og rører ved en grundlovssikret religionsfrihed, mens et maskeringsforbud rækker bredere ud.

Værsgo til spørgeren.

Ja, kært barn har mange navne. Altså, det synes jeg godt nok var noget af en søforklaring, undskyld mig. Men det, vi taler om, er et burkaforbud og et maskeringsforbud, som ministeren går ud og kalder tåbeligt, og det står selvfølgelig for ministerens egen regning, om ministeren så at sige vil tage afstand fra regeringen, der har tilsluttet sig. Jeg synes bare, det er en besynderlig fremgangsmåde, og der er så også noget i det saglige, som jeg simpelt hen ikke er enig med ministeren i.

For vi har lagt vægt på, at det er et burkaforbud, hvilket det er. Altså, når vi har diskuteret det, både med repræsentanter for regeringen og forskellige ordførere, så har vi jo diskuteret burka og niqab. Det er det, det hele har drejet sig om, og sagligt set mener jeg simpelt hen at der er noget, ministeren har misforstået. For burkaen og niqabben er udtryk for shariaens spydspids, og når man på den måde opbygger en parallel retsorden igennem shariaen ved bl.a. at gøre burkaen og niqabben til en spydspids, så mener jeg, at det er alarmerende, fordi det i sig selv skaber parallelsamfund og simpelt hen er en trussel mod et frit og åbent Danmark. Det forhold, at vi kan se hinanden i øjnene, det forhold, at vi kan kende hinanden på gaden, tager burka- og niqabbærerne jo afstand fra.

Så jeg synes simpelt hen, der her er en saglig diskussion, som jeg ikke forstår at ministeren overhovedet ikke forstår eller har sat sig ind i eller i det mindste anerkender, og det er et burkaforbud. Så kan regeringen kalde det noget andet, når de tilslutter sig det, men det er det, vi har diskuteret.

Værsgo til ministeren.

Jeg indgår altid gerne i en både saglig og politisk diskussion, også med spørgeren. Jeg har intet godt at sige om burkaerne, hvilket også fremgik af det avisreferat, som spørgeren henviser til. Jeg har overhovedet intet godt at sige om burkaerne, men hvis vi gerne vil have burkaerne væk fra vores samfund – hvis det var lige præcis det, man ville – så tror jeg, at den rigtige vej ville være, at man faktisk forsøgte at overholde den lovgivning, som vi har i dag. Og det vil være at sige, at hvis man er indhyllet i en burka, så står man de facto ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og det vil sige, at der dermed bliver lukket for alle offentlige kasser. Dermed ville man få løst den problemstilling, som jeg tror spørgeren og jeg er enige om at der er, uden at gå ind og røre ved den religionsfrihed, som jeg mener er en af de bærende søjler i et frit samfund som det danske.

Spørgeren, værsgo.

Altså, når vi diskuterer – og det er det, vi gør med det her burkaforbud – den islamisme, som viser sit hæslige ansigt overalt i Europa, så er det faktisk ikke kun religion, vi diskuterer, det er politik. Det er en politisk bevægelse, som bruger religionen som dække for at fremføre nogle synspunkter i forhold til et frit og åbent samfund, som de overhovedet ikke vedkender sig. Der synes jeg så bare, at man, når man diskuterer det her, burde gå et spadestik dybere og så sige, at det her er en trussel mod det åbne samfund, og det er derfor, vi har rejst det her burkaforbud. Det er faktisk af politiske grunde.

Værsgo til ministeren.

[Lydudfald] ... deltager jeg også rigtig gerne i, og jeg ønsker ikke burkaer på gaden i vores samfund. Det, som den politiske uenighed går på, er jo, hvordan man kommer de her ting til livs. Vi skal bekæmpe islamismen med alle de midler, som vi overhovedet kan, i et frit samfund. Men når spørgeren dermed netop flytter det fra at være en religionsdiskussion til en politisk diskussion, så er vi jo også i det spor, som jeg gerne ser den her diskussion blive ført i, nemlig at sige: Hvordan lever vi vores liv i Danmark? En af de helt fundamentale præmisser, der f.eks. er for at få adgang til de offentlige kasser, er, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du ifører dig beklædningsgenstande som det her. Jeg er sikker på, at det, hvis man taler om reelle virkemidler i forhold til at gå ind i den her politiske diskussion, vil være et langt stærkere middel at lukke for de offentlige kasser end at gøre det til noget, som man nu kan læne sig op ad i symbolske kampe – og det er der nogle i disse parallelsamfund som vil gøre – og føle sig forurettet over, at der kommer et beklædningsforbud i stedet for et forbud, som retter sig mod arbejdsmarkedet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg er simpelt hen lodret uenig i, at det her burkaforbud ikke er, som det skal være. Det er helt, som det skal være. Jeg havde bare foretrukket, at man kaldte det, hvad det var, nemlig et burkaforbud.

Der er tre ting, som vi kommer til at kæmpe med de næste år her. Det første er forsvaret for det åbne samfund. Det kan virke paradoksalt, at et burkaforbud faktisk fremmer det åbne samfund, men det mener jeg at det gør. Det andet er kvindernes rettigheder. Jeg mener simpelt hen, det er en undertrykkelse af alt, hvad jeg mener er værdifuldt i forhold til kønnenes ligestilling. Det tredje er islamismen, hvor burkaen spiller en afgørende rolle i den islamiske vækkelse, der udgår fra Mellemøsten og også er kommet her til Danmark. Der skal vi jo kæmpe med næb og kløer i forhold til at tage den debat og indføre den lovgivning, som skal til i et forsvar for Danmark.

Tak. Så er det ministeren.

Tak for det. Vi er jo enige om, at der er nogle ting, vi skal kæmpe imod i vores samfund. Den grundlæggende uenighed er, hvilke redskaber det er vi skal tage i brug. Jeg tilhører et liberalt parti. Vi går ind for at sikre grundlæggende frihedsrettigheder og at bekæmpe ting med de rigtige redskaber. En af de grundlæggende rettigheder, vi har i vores samfund, er jo religionsfriheden. Nu har vi så valgt at sige, at vi laver et maskeringsforbud. Det er der et massivt flertal for i det danske Folketing. Regeringen støtter dette maskeringsforbud, og jeg kommer selv til at stemme for det. Jeg vil bare sige, at jeg så håber på, at vi kan holde op med at diskutere beklædning og så begynde at diskutere de reelle problemer, som jeg tror at spørgeren og jeg er enige om at vi har i vores samfund.

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Spørgsmålet skal læses op. Værsgo.

Tak for det, fru formand. Hvad mener ministeren om, at ngo’ere oplever, at flere og flere får svært ved at betale huslejen?

Værsgo. Ministeren.

Jeg har fået stillet spørgsmålet skriftligt, og jeg gentager det. Det lyder sådan her: Hvad mener ministeren om, at ngo'ere oplever, at flere og flere får svært ved at betale huslejen. Der er ikke givet nogen begrundelse for spørgsmålet. Der er heller ikke henvist til en undersøgelse, en artikel eller lignende. Jeg og mit ministerium har ikke kunnet finde data, som dokumenterer, at flere har svært ved at betale huslejen, og derfor har jeg ikke yderligere at tilføje.

Værsgo.

Tak for det indledende svar. Det er sådan, at hvis man læser Fagbladet Boligen, har man kunnet se, at der har været en rundspørge blandt 20 af deres medlemsorganisationer, som har redegjort for, hvor mange problemer der er med at betale husleje, efter at kontanthjælpsloftet er blevet indført. Der kan man så læse fra Mødrehjælpen, at folk har svært ved at betale rykkerne. Og så lykkes de måske til sidst med at betale deres husleje, fordi de får et børnebidrag. Man kan se, at 58 pct. af dem, der ansøger om julehjælp, er folk, der er ramt af kontanthjælpsloftet osv. Det er altså en redegørelse for, at folk oplever en stigende vanskelighed mange steder rundtomkring, specielt i den almene sektor, med at betale deres husleje.

Det er jo ikke noget, som egentlig behøver nogen stor forberedelse at svare på. Det er jo bare et spørgsmål om, om man synes det et problem, at vi som følge af kontanthjælpsloftet og den udvikling, der har været på boligmarkedet, oplever ngo'ere tage imod folk, der ikke kan betale deres husleje, i større og større omfang.

Værsgo. Ministeren.

Ja, jeg bliver jo nødt til at oplyse folk, der følger den her debat, om, at det her er en gentagelse. Hr. Kaare Dybvad stiller nemlig et spørgsmål, hvor han ikke oplyser, hvad det er, jeg egentlig skal forholde mig til. Så jeg gætter i blinde på, hvad det er, han gerne vil have svar på.

I det andet spørgsmål, som jeg ikke har fået før, får jeg at vide, at det er en bestemt artikel et eller andet sted, som jeg skulle have forholdt mig til. Men den artikel har jeg ikke set. Jeg har ledt efter, hvor oplysningen kom fra, men jeg har ikke set den artikel. Så hvis hr. Kaare Dybvad ønskede mit svar på det, der står i den artikel, skulle hr. Kaare Dybvad jo i sit spørgsmål til mig have sagt, at det er den artikel, han ønsker en kommentar til.

Så er det hr. Kaare Dybvad.

Tak. Nu kan det godt være, at det er den officielle procedure, men jeg synes nu alligevel, det er et ret nemt spørgsmål for en minister for en regering at svare på. Er det et problem, når man laver en lovgivning som den om kontanthjælpsloftet f.eks., at man oplever, at flere bliver sat ud af deres lejligheder og har svært ved at betale husleje? Vil ministeren se det som en indikator på et problem, hvis man oplever, at flere f.eks. bliver sat ud af deres lejligheder?

Værsgo. Ministeren.

Nu er jeg jo ikke minister for kontanthjælpsloftet. Jeg er ikke beskæftigelsesminister, der har med kontanthjælpsloftet at gøre. Så hvis hr. Kaare Dybvad ønsker at stille spørgsmål om kontanthjælpsloftet, er det jo beskæftigelsesministeren, han skal spørge.

Jeg kan forholde mig til de tal, der er, for udsættelser, og de viser ikke det, som hr. Kaare Dybvad påstår. Vi har igennem en periode fra 2002 til 2010-11-stykker oplevet, at der kom mange flere udsættelser. Fra 2011 og til i dag er der kommet meget færre udsættelser – meget færre udsættelser, altså det modsatte af, hvad hr. Kaare Dybvad påstår i sit spørgsmål. Så derfor: Hvis man gerne vil noget andet end de tal, må man oplyse om, hvad det er for nogle tal, jeg skal forholde mig til.

Værsgo. Spørgeren.

Tak for det. Jeg har jo ikke påstået, at der er flere, der bliver sat ud efter kontanthjælpsloftet. Jeg spørger bare ministeren ærligt og redeligt: Mener ministeren, at det er en god indikator på, at kontanthjælpsloftet gør, at folk har svært ved at betale deres husleje, om der bliver udsat flere mennesker eller om der ikke bliver udsat flere mennesker af deres boliger?

Værsgo. Ministeren.

Antallet af udsættelser er afhængigt af flere ting, og primært er det afhængigt af, hvor godt det går i økonomien. Altså, er der arbejdsløshed, eller er der ikke arbejdsløshed? Er folk i stand til at supplere deres indkomst med arbejdsindkomst, hvis de har problemer med at få økonomien til at løbe rundt osv.? Det er det primære. Derfor kan man ikke nødvendigvis udlede af de her tal, at det er kontanthjælpsloftet, der er årsag til, hvordan det udvikler sig. Men det er dog den bedste indikator, vi har.

Så må jeg sige til hr. Kaare Dybvad, at det kan være, at jeg næste gang vil svare endnu mere kortfattet, hvis hr. Kaare Dybvad ikke i sit første spørgsmål giver mig mulighed for at svare på det, som hr. Kaare Dybvad i virkeligheden ønsker svar på. Den der leg, hvor man i første spørgsmål ikke stiller det spørgsmål, som jeg i virkeligheden skal svare på, tror jeg ikke jeg vil deltage så meget i længere.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Så er det næste spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren.

Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo til oplæsning.

Tak for det, formand. Hvad mener ministeren om manglen på socialt blandede boligområder, der eksempelvis resulterer i, at antallet af overklasseskoler og underklasseskoler ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er steget markant siden 2007?

Tak. Ministeren.

Jeg mener grundlæggende, at folk må bosætte sig, hvor de vil. Men jeg mener også, at det er et kommunalpolitisk ansvar og anliggende at beslutte, hvordan byerne skal indrettes, både i forhold til boligområder og i forhold til skoledistrikter. Det er desværre for sent at stille op til kommunalvalget den 21. november. Det havde ellers været en god mulighed for hr. Kaare Dybvad til at gå aktivt ind i kommunalpolitik. Her i Folketinget har vi det overordnede ansvar for at sikre, at der er de rigtige redskaber til rådighed for kommunerne.

I forhold til boligpolitikken, som jeg har ansvaret for, mener jeg, at kommunerne har gode redskaber til rådighed, hvis de f.eks. vil bryde problemramte boligområders isolation og skabe mere blandede by- og boligområder. Kommunerne har en række redskaber, som de, hvis de vil, kan bruge til at nedbringe andelen af almene boliger i udsatte boligområder via salg eller via nedrivning og nybyggeri. Der er økonomisk støtte at hente i Landsbyggefonden til renovering, ny infrastruktur og boligsociale indsatser, og der er som bekendt udlejningsregler, som kan bruges til at understøtte en blandet beboersammensætning.

I forhold til den del af spørgsmålet, som handler om skoler og skoledistrikter, må jeg henvise hr. Kaare Dybvad til undervisningsministeren, som er ansvarlig for det område.

Tak. Det er hr. Kaare Dybvad.

Tak for det. Skoler er jo både skoler i sig selv, men også et udslag af den beboergruppe, som er i et givent skoledistrikt, og det er klart, at det er en meget god måde at måle på, hvor mange overklasse- og hvor mange underklassebørn der er i et bestemt område – eller alle de andre klasser, som nu eksisterer.

Men rent principielt – og det er egentlig det, jeg spørger om i mit spørgsmål, ikke, om jeg skal stille op til kommunalvalget, eller hvad kommunerne gør, og hvad en anden minister gør – mener ministeren så, det er et problem, mener regeringen, det er problem, hvis man får en større social polarisering, altså at nogle kommuner, nogle bydele, nogle kvarterer, nogle byer får stadig flere ressourcestærke borgere, mens tilsvarende andre byer, andre kvarterer, andre områder får stadig flere ressourcesvage borgere? Mener regeringen sådan helt grundlæggende, det er et problem?

Værsgo. Ministeren.

Ja, jeg mener, at den boligpolitik, som man har ført efter anden verdenskrig i Danmark under socialdemokratisk ledelse, hvor man har bygget meget store områder i 1960'erne og 1970'erne, som var isolerede boligsociale områder, hvor man så har placeret de folk, der havde sociale problemer isoleret for sig selv, har vist sig at være en rigtig, rigtig dårlig boligpolitik. Jeg mener også, at i de socialdemokratisk ledede kommuner, hvor der er socialdemokratiske borgmestre, og hvor man har de her problemer, har man taget for let på det og ikke gjort nok igennem mange år. Jeg synes, at der i dag er en større opmærksomhed på det, og det synes jeg er rigtig godt at der er bredt i Folketinget.

Værsgo til hr. Kaare Dybvad.

Ministeren svarer jo ikke på mit spørgsmål. Spørgsmålet var ikke, om de socialdemokratiske kommuner har gjort noget for 50 år siden. Det var heller ikke, om jeg stillede op til et byrådsvalg eller ikke gjorde. Spørgsmålet var, om regeringen mener, det er et problem, hvis vi nu i dag oplever en større social polarisering, hvor nogle områder får mange flere ressourcestærke borgere, og nogle områder tilsvarende får flere ressourcesvage borgere. Mener regeringen, at det er et problem, eller mener regeringen ikke, at det er et problem?

Ministeren.

Det mener regeringen er et problem, og derfor har regeringspartierne også deltaget i boligaftaler, mens Socialdemokratiet havde regeringsmagten, hvor man tog forskellige redskaber i brug for at sørge for, at det problem, som allerede er derude, forhåbentlig om nogle år bliver mindre via de redskaber, som man i fælles og bred enighed her i Folketinget har gennemført, især bl.a. fra 2011 til 2015, hvor socialdemokraten Carsten Hansen var boligminister.

Tak. Så er det den sidste runde. Værsgo.

Tak for det. Det er jeg egentlig glad for at høre, for jeg synes, det var lidt svært at komme frem til det. Betyder det også, at regeringen støtter den regel om, at man som kommune skal have mulighed for at bygge 25 pct. almene boliger i et lokalplanområde?

Værsgo.

Det er en regel, som Socialdemokratiet er rigtig, rigtig glad for, og som regeringspartierne er gået med til, også i et forlig med Socialdemokratiet. Men det er ikke den regel, mener jeg, som kommer til at løse de boligsociale problemer i fremtiden. Det er et forholdsvis lille antal boliger, der bliver bygget under den regel. Det er ikke det lille antal boliger, som kommer til at løse det meget større problem, vi har, nemlig at der er en meget stor koncentration af folk med sociale problemer, kriminalitetsproblemer og arbejdsløshedsproblemer placeret i områder, som socialdemokratiske ideologer satte gang i byggeriet af tilbage i 1960'erne og 1970'erne, og som de siden har fyldt op med folk med sociale problemer.

Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.

Der er ikke mere at foretage i det her møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen torsdag den 9. november 2017, kl. 10.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.