Som minister for offentlig innovation er jeg naturligt optaget af, at det går godt – ikke bare i staten, men i hele den offentlige sektor.
Sammenligner vi os med andre lande, går det grundlæggende på rigtig mange parametre godt i Danmark, og det skyldes ikke mindst, at vi har et af verdens bedste velfærdssamfund.
De offentligt ansatte går hver dag på arbejde for at gøre en forskel, og de
gør
en forskel.
Jeg ser ledere og medarbejdere i staten gøre en forskel hver eneste dag.
Det gælder ingeniøren, der skaber infrastruktur, så vi nemt kan komme fra a til b, det gælder præsten, der skaber glæde, når vores børn bliver konfirmeret, det gælder politibetjenten, der skaber tryghed, og mange, mange flere ud af de i alt 180.000 ansatte på de statslige arbejdspladser, der hver dag bidrager til vores velfærd.
Som innovationsminister er jeg også naturligt optaget af, at vi udvikler den offentlige sektor.
For selvfølgelig kan den blive bedre, og det er kun sundt at have et blik for, hvor den kan forbedres, og hvordan vi i fællesskab kan forsøge at gøre det.
Det skal blive nemmere for de offentlige arbejdspladser at løse deres kerneopgave effektivt og kompetent til gavn for Danmark og danskerne.
Vi skal sikre, at medarbejderne får mere tid til deres kerneopgave ved at luge ud i unødvendigt bøvl og bureaukrati, og vi skal sikre en klogere styring af vores velfærdsområder med fokus på kvalitet, så der bliver bedre plads til fagligheden og mere fokus på resultaterne frem for processerne.
Og der løses hver dag en mangfoldighed af opgaver i staten lige fra undervisning på sosu-skoler, gymnasier og universiteter til forsvarets og politiets mange opgaver og til myndighedsbehandling i styrelser og departementer, som igen har vidt forskelligt indhold.
Hvis man kigger på opgaverne og kompetencebehovet, kan man se, at spændvidden i staten er stor, men fælles for alle statens opgaver er, at de udføres af mennesker, der hver dag går på arbejde, og som bl.a.
motiveres af, at de får lov til og ønsker at bruge deres faglighed og løse opgaverne på den bedst mulige måde.
Som minister for offentlig innovation er jeg optaget af, at vi har et godt arbejdsmiljø på de statslige arbejdspladser.
Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for den enkelte, for kollegaerne og for arbejdspladsen som helhed.
Samtidig bliver borgere og virksomheder, som er i kontakt med nogle af vores mange dygtige ansatte i staten, jo indirekte berørt af både gode og mindre gode forhold.
Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt.
Så arbejdsmiljø er vigtigt – ja.
Men variationen i, hvad der skal til for at skabe det gode arbejdsmiljø lokalt, er stor, og kan også skifte fra arbejdsplads til arbejdsplads, fordi arbejdspladser nu engang er forskellige og derfor også har forskellige behov.
Jeg tænker, at fængselsbetjenten i kriminalforsorgen måske lægger noget andet i et godt psykisk arbejdsmiljø end medarbejderen på Danmarks Meteorologiske Institut.
Jeg synes også, det er naturligt, at man derfor skal arbejde med arbejdsmiljøet på forskellige måder på de forskellige arbejdspladser i staten.
Det betyder ikke, at den enkelte arbejdsplads skal stå alene.
På statens område er der eksempelvis etableret netværk mellem ministerområdernes arbejdsmiljøchefer til inspiration og videndeling.
Derudover er der i regi af Beskæftigelsesministeriet nedsat et ekspertudvalg vedrørende arbejdsmiljø, som staten naturligvis også vil lade sig inspirere af.
Staten er også repræsenteret i f.eks.
Arbejdsmiljørådet og i BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø.
I Arbejdsmiljørådet samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere om den fortsatte udvikling af et bedre arbejdsmiljø i Danmark.
Dets indsatser og aktiviteter er fælles initiativer, som både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer står sammen om og tager ansvar for.
Helt grundlæggende tror jeg på, at det gode arbejdsmiljø skabes, når medarbejderne trives og motiveres til at løse opgaverne mest hensigtsmæssigt.
Det er min oplevelse, at medarbejderne i staten vil deres arbejde og hver dag motiveres af at være med til at gøre en forskel.
Og ofte er det følelsen af at levere varen, der giver den største arbejdsglæde i hverdagen, uanset hvem man er eller hvor man arbejder på en af de statslige arbejdspladser.
Som eksempel kan jeg nævne Københavns Politi.
Københavns Politi har været nomineret til Arbejdsmiljøprisen, som blev uddelt for nylig.
Københavns Politi har gennem fokus på mental køreteknik formået at få nedsat antallet af færdselsrelaterede arbejdsulykker og skader på køretøjer.
Den indsats er skabt af medarbejderdrevet opmærksomhed og ikke af en fællesstatslig personalepolitik.
Sygefravær ses meget ofte som en indikator for, hvordan det går med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på arbejdsrelateret sygefravær, og jeg er derfor glad for at se, at statens arbejdspladser nu for andet år i træk har nedbragt sygefraværet.
Det betyder, at flere går på arbejde hver dag til gavn for hele vores samfund.
Sammenligner man sygefraværet i 2010 med de nyeste tal for 2017, kan man se, at hver statslig ansat i gennemsnit var syg 1 dag mindre i 2017 end i 2010.
Det betyder, at den enkelte er mindre syg, og det er positivt for den enkelte.
Men det betyder også, at der er frigjort 150.000 dage mere på arbejdspladserne i 2017 end i 2010.
Det er tid, som kan bruges til at give bedre velfærd, og sygefraværet i staten kan og bør også kunne komme længere ned.
Når det kommer til stress, viser de seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at statens ansatte ligger på omtrent samme niveau som landsgennemsnittet – både hvis man kigger offentligt og privat – på de spørgsmål, der omhandler stress i medarbejdernes hverdag.
Men tal er én ting.
For hvis oplevelsen på nogle lokale arbejdspladser er, at man har problemer med stress, så er det naturligvis vigtigt at fokusere på, hvordan man kan komme stressen til livs.
Jeg bliver også bekymret, når man hører, at flere og flere oplever og føler sig stressede i hverdagen.
Hvad der udløser stress er individuelt, ligesom symptomer og reaktioner er meget individuelle.
Men uanset om stress udløses af arbejde eller ting, der sker i ens privatliv, så bliver det et fælles problem på arbejdspladsen og kræver en fokuseret indsats at komme over.
Mit fokus er på forebyggelse, så vi minimerer, at det overhovedet kommer så vidt.
Derfor glæder det mig også, at der i regi af de nu overståede overenskomstforhandlinger er opnået enighed på det statslige område om at udvikle og tilbyde en frivillig lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø.
Forholdet mellem ledere og medarbejdere er centralt i sikringen af et godt arbejdsmiljø, og lederuddannelse skal understøtte ledere med personaleansvar i deres arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.
Som SF påpeger i deres forespørgsel, er samarbejde og tillidsfulde relationer mellem ledelse og medarbejdere vigtige elementer i det at have et godt arbejdsmiljø ude på den enkelte arbejdsplads.
Det er jeg helt enig i.
For at understøtte de lokale arbejdspladser i at skabe samarbejde, trivsel og tillid, har vi som overenskomstparter indgået samarbejdsaftaler, der gælder for statens arbejdspladser.
Aftalen sætter rammerne for både samarbejdsudvalgenes arbejde og det generelle samarbejde på statens arbejdspladser.
Ånden i samarbejdsaftalen er, at et godt og tillidsfuldt samarbejde skaber kvalitet, trivsel og fornyelse.
I tråd med tilgangen til en personalepolitik for staten ligger det i samarbejdsaftalen, at aftalen skal give mening lokalt.
Derfor lægger aftalen også i høj grad op til, at det er de lokale samarbejdsudvalg, som skal bestemme, hvad det er, der er meningsfuldt for dem at arbejde med lokalt.
Til at hjælpe de lokale samarbejdsudvalg på de statslige arbejdspladser er der ved overenskomstforhandlingerne aftalt at fortsætte det partsfælles Samarbejdssekretariat.
Det er vigtigt med en god dialog i de formelle fora, men det er mindst lige så vigtigt at sikre den gode dialog i hverdagen.
Det er i hverdagen, at ledelse og medarbejdere hver for sig og i fællesskab løser velfærdsopgaverne til gavn for os alle sammen.
Forandringer på arbejdsmarkedet sker i et stadig hastigere og hastigere tempo.
Der har altid været forandringer på arbejdsmarkedet, men det nye er måske, at de sker endnu hurtigere, end de gjorde tidligere, og dermed også stiller stigende krav til vores evne til at følge med.
Derfor tror jeg også, at kompetenceudvikling i endnu højere grad bliver en vigtig faktor i det arbejdsmarked, som vi ser ind i.
Vi skal have fokus på kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, fordi rette kompetencer også er et af de vigtige redskaber til i sidste ende også at give bedre velfærd.
Når ledere og medarbejdere i det offentlige er godt klædt på til at kunne løfte deres arbejdsopgaver, giver det færre frustrationer, men det giver også i sidste ende en større arbejdsglæde.
Og når de offentligt ansatte er dygtige, og bliver dygtigere, får vi også alle sammen bedre velfærd.
Vi har her ved fornyelsen af overenskomsterne netop afsat 172 mio.
kr.
i overenskomstperioden til kompetenceudvikling af statens medarbejdere.
Det er positivt, og herudover bruger vi i staten cirka 500 mio.
kr.
om året på kompetenceudvikling, kurser og konferencer m.m., hvor medarbejdere udvider deres kompetencer og finder ny inspiration.
Det ser jeg som en investering i de mennesker, der hver dag arbejder for at levere vores fælles velfærd.
Et godt arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen med god ledelse.
Det er væsentligt, at lederne sætter retning og møder medarbejderne i en god dialog om løsning af deres opgaver og udvikling af medarbejdernes faglighed.
Der er rigtig mange dygtige ledere i den offentlige sektor, og det er en kæmpestor styrke.
Måske har vi endda sammenlignet med andre landes offentlige sektorer nogle af verdens allermest veluddannede hold af offentlige ledere.
Men der er også udfordringer, og der er et potentiale for at gøre det endnu bedre.
Jeg har en klar ambition om, at ledelse skal være af højeste kvalitet i den offentlige sektor, både når vi sammenligner os internationalt, og når vi sammenligner os med andre dele af samfundet.
Bedre ledelse er et centralt spor for regeringen i arbejdet med at forny den offentlige sektor og få bedre velfærd for pengene.
Jeg ser frem til snart at modtage Ledelseskommissionens anbefalinger til, hvordan ledelse kan styrkes i den offentlige sektor.
Dem vil vi i regeringen følge op på, og vi vil i det tidlige efterår vil vi præsentere en ledelses- og kompetencereform som en del af reformprogrammet for sammenhængsreformen.
Vi skal understøtte statens arbejdspladser med viden.
Vi skal hjælpe med at finde de gode løsninger til gavn for arbejdspladserne, medarbejderne og velfærden.
Men personalepolitikker skal også forankres lokalt, særlig i staten, hvor man må sige at mangfoldigheden af arbejdsopgaver og arbejdspladser er rigtig stor.
Jeg har stor tillid til, at de statslige ledere og samarbejdsorganerne arbejder seriøst med den opgave.
Vi vil som regering præsentere sammenhængsreformen til efteråret, og den kommer til at bestå af række af reformspor og delreformer, og vores mål med sammenhængsreformen er klart, nemlig at vi får en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor, at vi sikrer, at medarbejderne får mere tid til deres kerneopgaver, at vi sikrer en klogere styring af velfærdsområderne, så der bliver bedre plads til fagligheden og mere fokus på resultaterne, og at vi bliver bedre til at udnytte de teknologiske muligheder på tværs af den offentlige sektor.
Og så skal vi fremme god ledelse, der gør en aktiv forskel hver eneste dag.
Både for de mange dygtige, engagerede medarbejdere – som er ansat ikke bare i staten, men i hele den offentlige sektor – men også for kvaliteten af den velfærd, som vi hver dag i den offentlige sektor sørger for at stille til rådighed for borgere og virksomheder.
Tak for ordet.