Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Kim Christiansen (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 23 (Forslag til folketingsbeslutning om ændring af godskørselsloven).

Per Clausen (EL) og Henning Hyllested (EL):

Forespørgsel nr. F 8 (Hvilket af Energistyrelsens energiscenarier vil regeringen tage udgangspunkt i i den fortsatte omstilling til vedvarende energi og et fossilfrit samfund, og hvornår vil regeringen tage initiativ til at starte forhandlingerne om, hvad der skal ske efter 2020, sådan at der ikke i de kommende år træffes beslutninger, som gør det vanskeligere og dyrere f.eks. at vælge et brint- eller vindscenarie?).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Medlemmer af Folketinget Steen Gade (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Trine Mach (SF) og Holger K. Nielsen (SF) har meddelt mig, at de ønsker at tage forespørgsel nr. F 6 til udenrigsministeren og handels- og udviklingsministeren om anden del af FN's klimapanels femte hovedrapport om effekten af klimaforandringer tilbage.

Forespørgslen er hermed bortfaldet.

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Det Konservative Folkeparti i Nordjyllands Storkreds, Daniel Rugholm, godkendes som ordinært medlem af Folketinget fra og med i dag, den 11. november 2014, hvor Lene Espersen nedlægger sit mandat.

Er der nogen, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om udvalgets indstilling nu.

Jeg slutter afstemningen.

Udvalgets indstilling er enstemmigt vedtaget med 104 stemmer.

[For stemte 104 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Forhandlingen er åbnet med hr. Jakob Engel-Schmidt som Venstres ordfører. Værsgo.

Tak for det. Det kan jo glæde ethvert medlem af Folketinget, at der er så mange kollegaer til stede ved behandlingen af et lovforslag.

L 46 behandler lovgrundlaget for etableringen af Danmarks Grønne Investeringsfond, hvilket lyder flot. Den grønne investeringsfond skal fremme den grønne omstilling i samfundet, skriver man i lovforslaget. Formålet er konkret at støtte investeringer foretaget af offentlige og private virksomheder, fonde, foreninger og almennyttige boligselskaber med lån til investeringer i foranstaltninger, som fører til energibesparelser og bedre udnyttelse af vores ressourcer. Fonden etableres med en egenkapital på op til 200 mio. kr. og en statsgaranteret låneramme på 5 mia. kr., så det er altså ikke småpenge, vi taler om på skatteborgernes vegne. Den her egenkapital opbygges over en årrække, i takt med at man investerer.

Det hedder i lovforslaget, at formålet med fonden er at yde lån til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden den finansiering, som kan være med til at fremrykke projekterne, og det er noget, vi i Venstre bider mærke i, hvilket jeg vender tilbage til.

Det foreslås i lovforslaget, at man kan yde lån på op til 60 pct. af projektomkostningerne; resten af finansieringen skal så stilles af virksomheden, den private organisation eller låntageren generelt.

Det skal bemærkes, at Danmarks Grønne Investeringsfond åbner op for, at der også kan gives støtte til såkaldte ESCO-projekter. Det skulle være en model, hvorefter organisationen, den private, den offentlige eller andet, som ønsker at foretage en energieffektivisering, som giver en økonomisk besparelse over en årrække, kan tilbagebetale udgiften til sit projekt.

Danmarks Grønne Investeringsfond placeres som en selvstændig enhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, og formanden for bestyrelsen refererer til ministeren. Det er også ministeren, der udpeger formanden for bestyrelsen og selve bestyrelsen, som ifølge lovforslaget tæller 6 medlemmer.

Mit parti, Venstre, er tilhængere af investeringer i grøn omstilling og initiativer, som fører til en mere hensigtsmæssig anvendelse af vores ressourcer og har potentiale til at skabe arbejdspladser, men her stopper enigheden med lovforslaget også.

Læser man høringssvarene igennem, kan man se, at Dansk Industri anslår, at omkostningen pr. reduceret ton CO 2 i Danmarks Grønne Investeringsfond kan blive op til 30.000 kr., og det er jo ikke småpenge. Godt købmandskab siger jo, at det, når man skal bruge skatteborgernes penge på at reducere 1 t CO 2 til en pris af 30.000 kr., så er en temmelig dårlig forretning, når kvoteprisen på 1 t CO 2 i dag ligger på et meget lille beløb – faktisk er vi helt nede på 225 kr. Og derfor må jeg som Venstres ordfører også spørge mig selv: Er det her et reelt forslag, der vil gøre en forskel for miljøet og den grønne omstilling, eller er det et paradeforslag baseret på Enhedslistens præmisser om, at vi bruger skatteborgernes surt opsparede penge til at finansiere projekter, der ikke kan betale sig i virkeligheden?

Det, man skriver i lovforslaget, er sådan set, at når jeg går ned i banken og får et nej til mit projekt, så skal de danske skatteborgere i stedet være med til at finansiere det til en markedsmæssig overpris. Det er spild af skatteborgernes penge, og det kan Venstre naturligvis ikke være med til at støtte. Ville man fra regeringens side og med Enhedslisten og SF som støttepartier virkelig gøre en forskel med de danske skatteborgeres penge, kunne man jo købe miljøfiltre og sætte dem på skorstene i Østeuropa; det ville give en fornuftig miljømæssig forbedring kontra den måde, vi bruger vores grønne investeringsfond på i dag.

Venstres holdning er, at det her er et paradeforslag, det er spild af skatteborgernes penge, det er et blålys, der ikke kommer til at gøre en reel forskel, det er symbol- og signalpolitik, og det koster for meget. Det bliver et klart nej tak herfra, og jeg glæder mig til debatten med mine kollegaer.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Jeg kan godt garantere, at jeg ikke får svunget mig op i samme toneleje, som den foregående ordfører gjorde.

Med det her lovforslag skaber vi Danmarks Grønne Investeringsfond, som skal bidrage til at investere målrettet i den grønne omstilling af Danmark. Fonden skal medvirke til at realisere energiprojekter, som ellers ikke ville blive gennemført. Og lovforslaget er så en del af den aftale om et grønnere Danmark, som blev indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten i juni 2014.

Socialdemokraterne er glade for initiativet, fordi det bringer Danmark på forkant. Den grønne omstilling er fuldstændig afgørende for, at vi kan skabe et bæredygtigt samfund, men det kræver også mange store og også nogle lidt mindre investeringer. Og derfor etablerer vi den her fond med en egenkapital på op til 200 mio. kr. og en statsgaranteret låneramme på op til 5 mia. kr. I løbet af de første 3 år får fonden 80 mio. kr. i egenkapital og 2 mia. kr. i statsgaranteret låneramme. Med de midler kan investeringsfonden så investere i energibesparelser i virksomheders produktionsapparat og bygningsmasse og i vedvarende energi-anlæg og i større ressourceeffektivitet i virksomhederne.

Det er vigtigt at understrege, at fondens økonomi skal hvile i sig selv, og at renterne på fondens udlån skal fastsættes i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Og selvfølgelig er fondsbestyrelsens beslutninger om långivning endelige og kan ikke ændres af ministeren. Der er således tale om et sundt armslængdeprincip mellem fonden og ministeren.

Hvordan styres fonden? Vi skaber en uafhængig bestyrelse med op til 6 medlemmer, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelsen skal både have viden om kredit- og investeringsområdet samt om energi- og ressourceområdet.

Hvor meget må fonden udlåne til det enkelte projekt? Fondens finansieringsandel til det enkelte projekt kan maksimalt være 60 pct. Den resterende finansiering ud over 60 pct. skal så tilvejebringes af virksomheden selv i form af egenkapital eller ved anden privat finansiering f.eks. fra banker eller andre finansieringsinstitutter.

Hvad er fondens forhold til andre finansieringsinstitutter? Der er det vigtigt at understrege, at fonden ikke er ude på at underbyde eller skabe ulige konkurrence i forhold til andre finansieringskilder. Det er nemlig sådan, at betalingen for sidestillede eller efterstillede lån skal modsvare risikoen i de enkelte projekter. Fonden skal bidrage til finansieringen af projekter, som ellers ville have vanskeligt ved at opnå finansiering, eller som ligger uden for de typiske finansieringskilders fokus. Og medfinansieringen fra fonden vil så muliggøre en samlet finansieringsløsning for det enkelte projekt, hvor anden finansiering vil indgå.

Fonden skal også yde efterstillede lån og lån med en lidt længere løbetid, end tilfældet ville have været uden den statsgaranterede låneramme. Og således vil målet ikke være at underbyde eksisterende finansieringskilder, men at yde finansiering til projekter, som ellers ikke ville være blevet igangsat, eller som nu kan blive fremskyndet væsentligt som følge af finansieringen fra fonden.

Afsluttende vil jeg sige, at med oprettelsen af Danmarks Grønne Investeringsfond giver vi mulighed for, at virksomheder, fonde, foreninger, almene boligorganisationer osv. får mulighed for at finansiere grønne investeringer, som er fornuftige, men som det hidtil har været svært at finde finansiering til. Og derfor støtter Socialdemokraterne naturligvis forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for det. Jeg vil blot spørge, om ordføreren kan bekræfte, at de initiativer, der foretages under Danmarks Grønne Investeringsfond, bliver op til 30 gange dyrere end regeringens øvrige klimainitiativer.

Samtidig vil jeg bede ordføreren forholde sig til, om det ikke ville være mere fornuftigt f.eks. at forlænge boligjobordningen, som er en succes, der skaber 5.000 arbejdspladser – arbejdspladser, der nu står til at falde bort, i og med at man ikke vil forlænge ordningen.

Jeg har svært ved at se den gode socialdemokratiske ræson i at kaste dyre penge efter få arbejdspladser og en lille miljømæssig forskel i stedet for at lade en fornuftig ordning fortsætte.

Ordføreren.

Som folketingsmedlem skal man nok prøve at holde sig for god til at blæse sine tal alt for meget op, hr. Jakob Engel-Schmidt. Nu ved jeg jo, at det er Dansk Byggeri, der har været ude at påstå, at den her boligjobordning giver 5.000 flere arbejdspladser. De beregninger, som Skatteministeriet har lavet, viser jo, at i og med den aktivitet, der affødes af boligjobordningen, jo er faldende over årene her, er det under 1.000 mennesker, som kommer i arbejde ved den; og det er vel at mærke nogle dyre jobs. Det er jo sådan, at det er skatteborgerne, der finansierer, at folk kan få tilskud til boligjobordningen. Regeringen har vurderet, at vi nu er på den side af krisen, hvor der ikke længere er grundlag for at opretholde det kriseinstrument, som boligjobordningen har været, og at det derfor er fornuftigt og også økonomisk ansvarligt at sige, at boligjobordningen har den naturlige udløbsdato, som vi tidligere har sat.

I forhold til hvad omkostningerne ville være i forhold til andre CO 2 -tiltag fra regeringens side, skal jeg ikke kunne sige, om postulatet fra Venstres ordfører om de 30 gange er korrekt. Det må ordføreren jo selv få tjekket op på ved at stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg synes jo egentlig, det er lidt ærgerligt, at den socialdemokratiske ordfører og medlem af Folketinget tyer til personlige angreb i forbindelse med et egentlig ganske fredeligt spørgsmål. Det, jeg siger, er blot, at en CO 2 -reduktion koster 30.000 kr. under Danmarks Grønne Investeringsfond, men ude i markedet koster mellem 225 og lidt over 1.000 kr. Det synes jeg er en kedelig måde at bruge de danske skatteborgeres penge på.

Men jeg forstår også godt, at ordføreren står i en svær situation. Det her er jo et forslag, der er designet som en gave til SF og Enhedslisten, og derfor er ordføreren naturligvis nødt til at stå på mål for forslaget. Men kunne ordføreren ikke anerkende, at det er en meget høj pris pr. ton CO 2 , man betaler her, kontra det, markedet tilbyder?

Ordføreren.

Jeg synes, det er ganske fornuftigt med den her grønne investeringsfond, dels fordi den sætter turbo på den grønne omstilling i bl.a. danske virksomheder, dels fordi tiltaget forhåbentlig også kan afføde nogle arbejdspladser. Så alt i alt synes jeg, at det i den nuværende situation og i årene fremover er ganske fornuftigt, at vi sætter turbo på den grønne omstilling.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Det lovforslag, som vi behandler her, er et lovforslag, som er kommet efter den aftale om et grønnere Danmark, som regeringen tidligere på året har indgået med SF og Enhedslisten. Formålet med forslaget er, som det også tidligere er blevet sagt af andre ordførere, at der skal ydes lån til investeringer, der fremmer en grøn omstilling i Danmark. Det er investeringer i energibesparelser, vedvarende energi-anlæg, og det er til investeringer i en bedre udnyttelse af energiressourcerne.

Det lyder jo sådan set alt i alt meget fornuftigt, og i Dansk Folkeparti er vi også positivt indstillet over for, at man har fokus på en kontinuerlig tilgang til, at det med at investere i grøn omstilling faktisk er sund fornuft, i hvert fald så længe det ikke er noget, der foregår ved en alt for kunstig økonomisk stimulering. Det er jo det, som vi bl.a. har set med hensyn til PSO-afgiftens himmelflugt og andre genvordigheder, som bl.a. medfører, at den danske konkurrenceevne lige så stille skrider og glider os af hænde, fordi det bliver dyrere at producere i Danmark.

Det forslag, som ligger her, er på mange måder sådan set fornuftigt nok, hvis man har for øje, at man ønsker den her grønne omstilling, og det ønsker vi selvfølgelig også. Men der er en række, synes jeg, meget grundlæggende bekymringer ved det her forslag. Jeg vil ikke gå op i det højere toneleje som Venstres ordfører, men vi deler sådan set Venstres bekymringer om eksempelvis det her med, hvilke typer projekter man vil kunne opnå lån til, fordi det jo klart står præciseret i lovforslaget, at det skal være projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden denne finansiering, eller projekter, som vil blive væsentlig fremrykket som følge af den her medfinansiering. Det er jo det samme som at sige, at det er til projekter, som ikke ville få pil opad, hvis man gik ind til sin virksomheds eller organisations bank eller kreditvirksomhed eller andre steder og sagde, at man gerne ville investere i den her omlægning for eksempelvis at gøre sine energiudgifter mindre.

Det betyder jo også, at der er en større risiko, og jeg har også bidt mærke i, at der står i lovforslaget, at man lægger op til, at der kan være helt op til 30 års løbetid. Det, vi typisk har set andre steder, hvor man har lavet beregninger, er, at man måske kan få sin investerede kapital tjent ind i løbet af en væsentlig kortere periode end 30 år. Vi synes, det måske er til den lange side, og vi synes også, at det er bekymrende, at man lægger op til, at hele 60 pct. af beløbet kan finansieres via Danmarks Grønne Investeringsfond. Det er en ret stor procentsats, synes vi i Dansk Folkeparti.

Vi er også bekymrede for, om det her reelt er en ny måde at drive bank på i Danmark, for det er jo sådan, at man alt andet lige konkurrerer om at låne penge ud, og hvis der her kan lånes penge til nogle projekter, som på grund af deres højrisikoprofil ellers ville være ret dyre at få igennem hos private banker eller kreditvirksomheder, er det en ny måde at drive bank på i forbindelse med det her lovforslag. Her er jo tale om skatteydernes midler, og her er ikke mindst tale om en stor statsgaranti forbundet med de her investeringer.

Vi vil ikke afvise, at vi kan støtte forslaget, men det må altså komme an på, om der kommer nogle ændringer af nogle af de ting, jeg har talt om. Jeg synes stadig væk, det er alt for stort, at man kan få op til 60 pct. af sin finansiering igennem, og jeg synes også, at det er en lang tilbagebetalingstid på op til 30 år. Jeg synes altså, at hvis regeringen ønsker et bredt forlig om det her, hvor andre partier skal være med, er man altså nødt til at gøre de delelementer væsentlig bedre. Ellers kan vi ikke støtte lovforslaget. Men vi er jo altid åbne for forhandlinger. Det vil vi også være i den her sag, og vi ser frem til udvalgets yderligere behandling af lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak. Med dette lovforslag etableres Danmarks Grønne Investeringsfond. Formålet med fonden er at medfinansiere investeringer, der understøtter den grønne omstilling. Det sker ved at tilvejebringe lån til investeringer i ressourceeffektivitet og energibesparelser.

Fonden skal yde lån på rimelige vilkår og over tid hvile i sig selv. Der er i dag grønne projekter, der ikke bliver gennemført, ikke mindst på grund af manglende investering. Det er så vores forventning, at fonden kan bidrage med at lukke et hul i kapitalmarkedet for grønne projekter og dermed bidrage til formålet om en grøn omstilling, som der jo er et bredt flertal for i Folketinget, og det er også en god ting.

Samlet set kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. SF støtter lovforslaget. Det er jo, som andre har sagt, en del af en aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten i forbindelse med vækstaftalen. Det er jo så den aftale, som implementeres med det her lovforslag.

Jeg vil til den diskussion, vi har haft – som mest, kan man sige, har handlet om, at fondens midler går til energibesparelser – sige, at det jo er et af de steder, hvor vi faktisk mangler en indsats. Det er jo et af de steder, hvor vi er bagefter, kan man sige, i Danmark. De kan også gå til vedvarende energi, og så kan de gå til ressourceeffektivitet. Det er også et sted, hvor vi mangler at få det løbet i gang.

Så hvis vi nu ser på de områder, der er nævnt her, kan vi se, at der jo er oplagte områder, hvor vi mangler at få løbet det i gang. Det er også områder, som er karakteriseret ved, at der faktisk er folk, der har initiativer, men som kan have svært ved at optage lån. Det kan der være rigtig mange grunde til at man har vanskeligheder ved. Alle nye initiativtagere i de her år har svært ved at få lån, men de, der så også har grønne initiativer eller måske er en lille smule fornyende eller lige gør det på en lidt anden måde, kan have endnu vanskeligere ved det. Jeg håber, at fonden her kan udvikle sig til at blive sådan en fond, der kan gøre det, med de bevillinger, vi har sat af: i 2014 15 mio. kr., 25 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i 2016.

Jeg vil så sige til Venstres ordfører, at det var en interessant melding, der kom, nemlig at det både er symbolpolitik – og symbolpolitik betyder jo, at det er sådan noget uden indhold – og at det er rasende dyrt for skatteyderne. Men hvis det er symbolpolitik, kan det ikke være rasende dyrt for skatteyderne, og hvis det er rasende dyrt for skatteyderne, er det næppe symbolpolitik. Så det hænger jo ikke sammen.

Sagen er jo, at den her konstruktion skal hvile i sig selv. Det er jo ikke en konstruktion, som gør andet, end at den stiller midler til rådighed, og forventningen er – og hele konstruktionen er lavet sådan – at den skal hvile i sig selv. Og det er jo, fordi de initiativer, der skal gives lånemuligheder til, skal have et sted, det er lettere at komme til og få lån end på det øvrige kapitalmarked, som det ser ud i dag. Men det er jo ikke sådan, at pengene ikke skal betales tilbage igen. Så med de bemærkninger støtter SF forslaget.

Tak til SF's ordfører. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Jeg kunne jo forstå på hr. Jakob Engel-Schmidts indlæg, at jeg på Enhedslistens vegne burde være glad i dag – og det er jeg sådan set også, for jeg opfatter det her lovforslag som udtryk for, at vi er nogle, der forsøger at påtage os det ansvar, som vi har over for fremtidige generationer. For nogle år siden var det sådan en god borgerlig pointe, at man ikke skulle efterlade regningen i børneværelset. Det synes jeg jo er meget rigtigt, men det gælder vel ikke mindst, når det handler om miljøregningen. Den kan jo være ganske meget sværere at rette op på end en regning, som udelukkende er økonomisk.

Det er jo derfor, at vi efter et par hundrede år med meget voldsomt ressourceforbrug, meget voldsom forurening står over for at skabe en fremtid, hvor vi i stand til at reducere vores ressourceforbrug og reducere vores forurening, samtidig med at vi skaber arbejdspladser og skaber mulighed for udvikling, også for vores efterkommere.

Det er den udfordring, vi står over for, og som vi så forsøger at løfte gennem en lang række konkrete initiativer. Det her er så et af dem, og det vigtige her er jo sådan set, at vi siger, at vi tror, at der som et supplement til de markedskræfter, som orienterer sig efter at tjene så mange penge så hurtigt som muligt, er brug for noget andet, mere og bedre, nemlig en lånemekanisme, som låner penge ud, ikke med det formål, at det skal koste staten penge, men med det formål, at der i de projekter, der faktisk er samfundsøkonomisk og i øvrigt økonomisk rentable, kan blive investeret i, at de kan blive gennemført.

Det handler om at fremme den grønne omstilling af samfundet i form af energibesparelser og vedvarende energi-anlæg. Så handler det også om det, som hedder større ressourceudnyttelse, og som jo bl.a. handler om at sætte skub på en udvikling, som gør, at vi kan få det, man sådan med et lidt teknisk udtryk kalder cirkulær økonomi, altså at vi sikrer os, at det, som vi i gamle dage troede var affald, fremover er en ny ressource, og at vi producerer på en sådan måde, at vi sikrer os, at det, vi producerer, kan genanvendes, uden at ressourcerne går til spilde, og uden at man hele tiden skal bruge nye ressourcer.

Det at sikre investering i det kræver i nogle tilfælde, at vi går ind med direkte støtteordninger. Det har Enhedslisten også i et par tilfælde etableret sammen med den nuværende regering, og så handler det om at skabe nogle muligheder for, at forskellige aktører på det her område, hvad enten det nu er private virksomheder, foreninger, almene boligorganisationer osv., får en mulighed for at komme i gang med det her.

Formålet med fonden er jo så, at initiativer, der ellers ikke ville blive taget, bliver taget, hvis de har en miljømæssig fornuftig effekt, og hvis de i øvrigt vurderes at hænge økonomisk sammen. Det er så det, som Venstre og måske også Dansk Folkeparti er imod. De siger, at der skal ikke tages et eneste initiativ, som ikke kan finansieres af de almindelige finansieringsinstitutter. Der vil jeg bare sige, at så tror jeg, at der er rigtig mange gode og fornuftige projekter, som vil lide skade, og det forsøger vi altså rette op på her.

I nogle tilfælde er der tale om projekter, hvor man vil sige at det nok vil komme engang. De energibesparelsesprojekter, der kan gennemføres ved den her fond næste år og næste år igen, vil nok blive gennemført om 10, 15, 20 år i stedet for, og så er det vel lige så godt og måske endda blevet lidt billigere.

Så er man bare nødt til at sige, at hvis man tager de rapporter, som FN netop har offentliggjort omkring klimaudfordring, bare en lille smule alvorligt, er man godt klar over, at beslutningerne og investeringerne skal ske nu og i de kommende 5, 10 år, hvis vi skal have en lille mulighed for at begrænse de truende klimaforandringer, om hvilke vi jo i mange år sådan lidt spøgende sagde, at de nok kun ville være til fordel for Danmark. Jeg tror, at der er rigtig mange i Vendsyssel, der inden for den sidste måneds tid har revideret den opfattelse af, at klimaforandringerne bare er til glæde og gavn for danskerne.

Så det her handler altså om at udvise rettidig omhu, træffe beslutning om, at vi påtager os et ansvar også for de livsbetingelser, som fremtidige generationer, vores egne børn og børnebørn, får, og satser på at understøtte den udvikling. Det er det, den her fond handler om, og jeg er glad for, at det har været muligt at gennemføre en aftale med regeringen om det. Det er dog et blandt heldigvis flere eksempler på, at der stadig er en lille smule forskel på det, man kalder højre og venstre i dansk politik.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

I fravær af vores ordfører kan jeg oplyse, at Liberal Alliance ikke finder, at det er formålstjenligt at udvide paletten af særordninger for den grønne omstilling. Det kan i virkeligheden være umådelig kunstigt at definere noget som grønt eller sort. Produktionen af en vindmølle er vel i virkeligheden særdeles sort for ikke at tale om batterier til en elbil. Men uanset hvordan man definerer den såkaldte grønne sektor, tror jeg ikke, at man kan finde nogen branche eller sektor, som har større offentlige støtteordninger og hjælpeforanstaltninger end den såkaldte grønne sektor.

Vi er ikke i et sekund i tvivl om, at der er tale om velmenende ordninger, og vi kan også sagtens forstå det fornuftige i, at vi bliver flere, der sparer på energien osv., men jeg skal også love for, at der er mange tilskudsordninger til energibesparelser.

Det offentlige engagement kan man jo sige skal stoppe på et eller andet tidspunkt, hvis vi ikke skal forværre forvridningerne i den samlede økonomi. Vi ved, at hvis man giver bedre statsstøttede vilkår til andre, så går det ud over produktiviteten. Produktiviteten i den grønne sektor er jo klart lavere end i den øvrige sektor, og det er jo på grund af det mindre konkurrencepres. Sådan er logikken naturligvis.

Vi ser meget hellere, at alle virksomheder får bedre vilkår, ikke som en indirekte støtte, som der her er tale om, men gennem lavere skatter og afgifter. Vi er bange for, at vi med lovforslaget her ikke får den mest omkostningseffektive CO 2 -reduktion. Det vil formentlig i øjeblikket være ved at købe en bunke CO 2 -kvoter og så brænde dem bagefter. De koster en flad halvtredser. Så vil CO 2 -udledningen blive reduceret i EU, og man vil tvinge de mest omkostningseffektive ordninger igennem på tværs af landene. Dansk Industri har beregnet – det har vi jo allerede hørt her i eftermiddag – at reduktionen vil svare til svimlende 30.000 kr. på markedet, og det er altså i forhold til den flade halvtredser, som jeg nævnte før, hvis alle 5 mia. kr. kommer i spil.

Selv om der selvfølgelig kan komme nogle positive sideeffekter af den her fond, er det jo himmelråbende dyrt – ikke mindst set i lyset af de andre tilskud i form af PSO-afgifter, hvor nogle teknologier får uforholdsmæssig gode vilkår, især hvis man kan definere dem som grønne, og disse gode vilkår er jo som bekendt ikke gratis, hverken for borgerne eller for den samlede økonomi. Så derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti er skeptisk over for forslaget. Det er ikke en effektiv udnyttelse af de ressourcer, som man burde bruge til investeringer i sunde, levedygtige virksomheder. Vi er ikke som udgangspunkt imod, at man investerer i grøn teknologi og grønne virksomheder. Det har været en vækstindustri for det danske samfund, skaffet mange arbejdspladser, genereret meget innovation og viden og har spredt sig som ringe i vandet. Så den grønne industri er til gavn for det danske samfund.

Men når man laver en sådan grøn investeringsfond som gave til SF og Enhedslisten og også i bemærkningerne til forslaget skriver, og jeg citerer, og det har Dansk Folkepartis ordfører jo også gjort tidligere, at fonden skal yde lån til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen – som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen – så virker det meget planøkonomisk. Det virker ikke særlig markedsøkonomisk, og det virker i hvert fald ikke som en sund forretning, hverken for dem, som etablerer projekterne, eller for dem, som spytter penge i projekterne.

Derfor skal vi også have en dialog – også under udvalgsbehandlingen – med regeringen i form af spørgsmål, hvor vi for det første får kigget på, hvad det er for nogle projekter, man har tænkt sig at investere i, og hvad det genererer at viden og innovation, og for det andet får kigget på, om vi får en garanti for, at der ikke sker en konkurrenceforvridning, hvis man løser for meget op. For der er jo et marked for lånekapital. Der er et marked, hvor man må mødes, hvis man har nogle fornuftige projekter. Så kan det være, at der er en kapitalfond, der investerer i en; det kan være, det er en bank, et realkreditinstitut; det kan sågar være Dansk Vækstkapital, som hører under Erhvervs- og Vækstministeriet; det kan være Vækstfonden; det kan være i alle mulige andre forskellige fora.

Det, at man laver en ny konstruktion, får en ny idé, er jeg ikke sikker på vil være til gavn for investeringerne i virksomhederne og heller ikke i den grønne industri, for de kan jo sagtens rammes inden for de eksisterende fora, den eksisterende konstruktion. Så vi er skeptiske over for forslaget ikke sådan af ideologiske grunde, for vi vil gerne investere i grønne virksomheder og synes også, det er okay, at staten går med ind i nogle konstruktioner med en paraplyvirksomhed, men fordi man så lige netop eksplicit skriver, at man vil støtte projekter, som ellers ikke ville være blevet til noget. Der synes jeg man er ude på meget tynd is.

Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal takke alle de partier, som i dag har tilkendegivet, at de vil stemme for forslaget. Jeg skal vende tilbage til noget af argumentationen her. Jeg har bemærket, at der er lidt forskellige indgangsvinkler og forskellige betænkeligheder fra højre side af salen, i forhold til om man ønsker at støtte forslaget eller ej. Jeg mener, at Dansk Folkepartis ordfører havde en række betragtninger og stillede sig også konstruktivt til rådighed for, at vi kan drøfte forslaget videre i udvalget, og det vil jeg meget, meget gerne bidrage til uden at love, at vi skal lave om på en masse.

Men fælles for mange af de borgerlige partier har været det her, som jeg også tror den konservative ordfører sagde til sidst, med, at fejlen i konstruktionen er, at man går ind og støtter projekter, som ellers ikke ville blive til noget, og at man bare kan se, at det er det uansvarlige i det. Der synes jeg måske, at jeg ville anlægge en anderledes positiv vinkel, hvis nu jeg var konservativ i forbindelse med det her, og i stedet se på det på en anden måde. En af de største udfordringer, vi igennem de seneste mange år har haft, har jo netop været at tilvejebringe nok risikovillig kapital. Det har jo været det, der har været allerallersværest – netop også at få en lang række af virksomhederne til at vækste, fordi der har været knaphed på risikovillig kapital. Og jeg vil egentlig bare se det her som et sted, hvor man går ind og tilvejebringer risikovillig kapital. Er det så målrettet grønne investeringer? Det er jo så fondens formål. Men alt andet lige er det jo noget, der er med til at hjælpe i forhold til at løsne op for kreditsituationen derude.

Jeg må også til det der underlige regnestykke, som Dansk Industri har lavet, og som forudsætter, at jeg taber alle pengene, hvis det nu skal gå op, sige, at det har jeg nu som udgangspunkt ikke tænkt mig at gøre. Jeg har faktisk tænkt mig, at den her fond skal hvile i sig selv. Så man skal hellere lave regnestykket med, at det vil blive helt gratis rent faktisk at nå det her mål, som der stilles op. Det ville være den rigtige måde at regne på frem for den meget besynderlige måde, som Dansk Industri har stillet tingene op på, og det forstår jeg ikke helt.

Eksempelvis Dansk Industri og andre – og nu har jeg så lagt mærke til, at der er en række erhvervsorganisationer, som faktisk svarer meget positivt på forslaget her – har været inde at diskutere, hvad det egentlig er, man kan støtte i forbindelse med sådan en fond her. Det kan være energibesparelser, det vil sige investeringer, der fører til lavere forbrug af el, gas og brændsel i virksomhedernes produktionsapparat. Det må man sige er rigtig godt for virksomhederne. Det er vedvarende energianlæg, f.eks. vindmøller, solceller og termiske anlæg – noget, som vi i forvejen har stor glæde og gavn af for at nå vores mål. Det er større ressourceeffektivitet, investeringer i mere effektiv brug af materialer og råstoffer i produktionen, øget genanvendelse og bedre affaldshåndtering. Det er en lang række kerneopgaver i danske virksomheder, som man tumler med i dag, og som det er svært i dag at finde finansiering til. Derfor er der faktisk en hel del firmaer, private, som har været inde at kvittere positivt for, at der nu åbnes en ny mulighed for, at man kan få finansieret noget af det, som man har stået og efterstræbt i lang tid.

Så jeg ville egentlig se meget mere positivt på det, hvis nu jeg var ovre fra højre side, og så lade være med at være sur over, hvem det er, der har lavet aftalen, for det er der jo ingen grund til, for man har jo alle muligheder for bare at kvittere for, at det faktisk er en udmærket og god idé, som der her er åbnet op for.

Så vil jeg bare lige i forlængelse af, jeg tror, det var hr. Steen Gades og hr. Per Clausens fine indlæg, sige, at det her jo er et sted, hvor man på fineste vis faktisk går hånd i hånd, altså det offentlige og markedet, og sørger for at drive en bevidst udvikling frem, men en bevidst udvikling, som også har et politisk formål, nemlig at sørge for at få bragt bare lidt bedre balance i forhold til nogle af de store klimaudfordringer, vi står med. På trods af at den ene jammerkommode efter den anden har stået og beklaget, at vi skulle investere i det grønne område, har det jo faktisk vist sig – det tror jeg også den konservative ordfører understregede – at være et af de steder, hvor Danmark tjener allerflest penge hjem i øjeblikket, fordi vi i sin tid med nogle fremsynede menneskers hjælp sørgede for at investere i at isolere vores huse, sørgede for effektiv energiforsyning og sørgede for, at vi i det hele taget fik orden på vores energidistribution. Det betød, og det betyder i dag, at vi er ude i verden og sælge vores produkter, fordi vi har de fremskridt. Derfor er det at tage politisk initiativ og det, at vi kan samarbejde med erhvervslivet, faktisk en rigtig god ting, og derfor er den her fond også en god idé.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Danielsen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. L 11 er forslag til lov om ændring af CO 2 -kvoter og lov om kuldioxidafgifter af visse energiprodukter. Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, som er gennemført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning den 16. april 2014.

Det er en ændring for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, som skal imødekomme, at vi i 2020 kan gennemføre en international aftale om fælles foranstaltninger i forbindelse med emissioner fra den internationale luftfart.

Venstre støtter det fremsatte lovforslag og de ændringsforslag, ministeriet foreslår, jævnfør de vedhæftede bemærkninger i høringssvarene. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Joel som socialdemokratisk ordfører.

Det går hurtigt i dag.

Tak for det. Som allerede redegjort for af Venstres ordfører er det her jo en implementering af en EU-forordning, som allerede er gældende, men som har det helt klare formål at bane vejen for, at vi i 2020 skal kunne gennemføre en international, global aftale, som sikrer, at den flytrafik, som vi jo alle sammen i større eller mindre grad benytter os af, kommer med i et kvotehandelssystem, sådan at vi også sikrer, at man får reduceret mest muligt i transportsektoren.

Det er klart, at der har været en del kritik af EU's fremfærd, hvor vi har sagt, at man skal være omfattet af kvotesektoren, når man flyver, og der har været kritik fra andre landes side om, at de syntes, at det var strengt, at vi pålagde de her flyvninger ud og ind af EU- og EØS-landene en afgift eller en del af kvotesystemet.

Man kan sige, at nu har vi så valgt at sige, at det ophæver vi midlertidigt, for så at lægge pres på de øvrige lande og sige: Hvis I mener noget med jeres kritik og siger, at det er, fordi vi skal gøre det globalt, så må I jo også handle; så må I også vise os, at I gerne vil lave en aftale med EU. I 2016, når det her skal evalueres, kan man jo sige, at så har vi det argument over for de andre, at hvis ikke de har rubbet neglene og faktisk været med til at lave en global aftale, så kan vi igen gå tilbage til det system, som EU har haft.

Jeg synes, det er fornuftigt, for jeg tror, at vi bliver nødt til at få flytrafikken ind i et kvotesystem. Jeg tror, vi bliver nødt til at sørge for, at flytrafikken ikke er noget, som er fritaget for brændstofafgifter eller er ude af kvotesystemet eller alt muligt andet. For den miljøbelastning, som flytrafikken bidrager med, skal vi selvfølgelig have ind i vores system.

Der har været rigtig meget snak på internationalt plan om, at man gerne ville lave en global aftale, men nu tror jeg også, vi har brug for, at der kommer noget handling bag ordene, og jeg synes, det her er en imødekommelse fra EU's side, som selvfølgelig forudsætter, at de andre så også rækker hånden frem. Jeg håber selvfølgelig også, at vi fra dansk side vil presse på i 2016, hvis der ikke – i gåseøjne – er sket noget.

Derudover ligger der nogle små ændringer for nogle mindre aktører, som er fornuftige, for der kan vi hjælpe med at få noget bureaukrati væk, uden at det kommer til at have en negativ miljømæssig konsekvens.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

De to foregående ordførere har jo allerede været inde på, at der er tale om et EU-direktiv, som så ændres med en ændringsforordning. Den har så forrang for dansk lov, og dermed er den allerede trådt i kraft, selv om dansk lov måtte sige noget andet. Så det, der lægges op til med lovforslaget her, er at tilpasse dansk lov til den retstilstand, som allerede er gældende.

Nu er det jo sådan, at i Dansk Folkeparti – i modsætning til en del andre partier her i Folketinget – falder vi ikke på halen, bare fordi der står EU-direktiv eller ændringsforordning på et lovforslag, og stemmer ja. Det gør vi ikke. Vi læser faktisk, hvad der står i lovforslaget, og tager stilling til det og ser på, om det materielle indhold er godt eller skidt. Og derefter beslutter vi os så for, om vi stemmer ja eller nej.

I det konkrete tilfælde handler det om to ændringer af, hvordan EU's CO 2 -kvoteordning skal fungere for flytrafikken. I det første tilfælde handler det om, at flyvninger ind og ud ad EØS-området – dvs. næsten det samme som EU bare plus Norge, Island og Liechtenstein – til og fra et sted uden for dette område skal være fritaget for kvotesystemet. Det er alt andet lige en forbedring, og jeg vil da godt sige med det samme, at Dansk Folkeparti aldrig har været særlig begejstret for CO 2 -kvotesystemet. I bund og grund ser vi det som en form for skat på produktion og på økonomisk aktivitet, hvor virksomheder i EU's lande alt andet lige bliver stillet ringere i konkurrencen, fordi man skal bruge de her CO 2 -kvoter, i forhold til virksomheder uden for EU. Så derfor er det alt andet lige bedre, at der er nogle, der bliver fritaget – i hvert fald for en periode, indtil man finder et system, som virker internationalt og globalt og dermed stiller alle luftfartsselskaber lige. Det vil være et fremskridt, når man når frem til det.

I øvrigt lægges der op til, at de helt små luftfartsoperatører også bliver fritaget for kvotesystemet. Det handler om, at man vil afbureaukratisere. Det vil sige, at de allermindste virksomheder fritages for at skulle have den administrative byrde at administrere CO 2 -kvotesystemet. Og det synes vi kun er sympatisk at man gør.

Så ikke fordi det her er en ændringsforordning fra EU, men fordi det materielt har et indhold, som er i orden, kan vi i Dansk Folkeparti godt sige, at vi støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

For at sige det ligeud og for at sige det ærligt er det her lovforslag et meget teknisk lovforslag, og det er jo primært et lovforslag, der implementerer EU-lovgivning i dansk ret. Det væsentligste i lovforslaget, som det også har været fremme i debatten indtil nu, er en midlertidig undtagelse for flytrafikken fra kravet om overvågning, rapportering og returnering af kvoter for CO 2 -emissioner til og fra andre lande uden for det, der hedder EØS-området. Det er en midlertidig lempelse, man har vedtaget i EU, og som skal være der, indtil man på globalt plan får vedtaget noget regulering af luftfartens CO 2 -udledning.

Ud over det indeholder lovforslaget hjemmel til, at nye regler kan flyttes til en bekendtgørelse, som ministeren kan udstede, så der ikke skal laves lovændring, hver gang det her område ændrer sig i EU-direktiverne.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget, som det ligger, og håber, at vi kan blive enige om det i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. SF kan også støtte forslaget. Jeg synes bare, jeg vil knytte et par bemærkninger til forhistorien.

Det var jo ikke, fordi det var sådan en fantastisk strategi fra EU's side, at den her undtagelse kom. Det var, fordi man i EU – hvad jeg dengang støttede, og hvad SF dengang støttede – troede, at når man også indførte et kvotesystem på flytrafik, fik vi flytrafikken ind i et CO 2 -reduktionsområde. Det er sådan i dag, at flytrafik og skibstrafik er de eneste transportområder, som vi ikke enten beskatter eller kvotebelægger. Det er jo absurd på begge områder, men det er rivende absurd på flyområdet. Altså, alle ved jo, at man beskatter biltransport i det her land, men vi sætter os i et eller andet fly og flyver rigtig langt væk og får et CO 2 -regnskab, der er helt elendigt, og personligt betaler vi ikke til at rydde op på det område. Så det var ikke en heroisk indsats, at EU, kan man sige, var nødt til at beslutte at udskyde det.

Så den her udsættelse, som jo ligger forud for vores diskussion her, var jeg i hvert fald ikke begejstret for, nærmest tværtimod. Men nu har vi en udsættelse, og så er jeg enig med Socialdemokratiets ordfører i, at vi må få det bedste ud af den udsættelse og fokusere på, at man i ICAO forhandler så stærkt, som man overhovedet kan, fra EU's side for at få de øvrige lande med på, at også flytrafikken skal være med til at betale til at begrænse CO 2 -forureningen. Alt andet er jo helt urimeligt. Og når vi skal snakke storaftale i Paris i 2015, så skulle vi altså rigtig gerne kunne være klar til at tage flytrafik og også skibstrafik med, men i den her omgang flytrafik.

Vi støtter det.

Tak. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo rigtigt, som det er blevet sagt i debatten, at her er tale om en EU-forordning, som allerede gælder. Og så kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvad er så meningen med, at Folketinget skal igennem tre behandlinger for at konstatere, at det har EU besluttet? Der er også et enkelt element i det her lovforslag, der vil befri os for det fremover, for sådan lidt skjult nede i teksten er der en bemyndigelse til, at fremover klares ændringer af kvoteregulering i Danmark, ved at ministeren udsender en bekendtgørelse, og så bliver vi fri for at behandle det her i Folketinget. Jeg vil gerne sige, at det er vi fra Enhedslistens side imod. Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at vi ikke skal bruge tid på det, men jeg synes nu alligevel, at de processer, der er, når man træffer beslutninger i EU, som automatisk gælder i Danmark, godt kunne trænge til lidt synliggørelse. Og det kan sådan en behandling som den her jo trods alt føre til. Og så kan det jo også betyde, at vi alle sammen bliver konfronteret med, hvad vi gjorde eller ikke gjorde, da den EU-forordning, det handler om, kom igennem systemet.

I det her tilfælde er der jo faktisk tale om en forordning, som i flere omgange er blevet relativt grundigt diskuteret i Folketingets Europaudvalg. Man kan have det synspunkt, om det her kvotesystem overhovedet er noget, der virker. Indtil nu er der ikke ret meget dokumentation for det. Alligevel har vi støttet, at flytrafikken skulle ind under det, og vi accepterede sådan set også, at man lavede den her udsættelse. Det er lidt, sådan som hr. Steen Gade sagde det, at man skal være meget EU-begejstret for at finde en eller anden snedig og genial taktik eller strategi bag det her, men det var det, der skete. Og selvfølgelig kan man godt håbe på, at det så fører til en international aftale, som kan begrænse væksten i flytrafikken, så vi kan få løst nogle klima- og miljøudfordringer, men optimist er jeg ikke.

Men når Enhedslisten stemmer imod det her lovforslag, er det grundlæggende, fordi det er sådan, at hvis vi vedtager det her, har vi besluttet, at fremover klares den slags bekendtgørelser fra ministerens side, så det bliver helt utydeligt for befolkningen, hvordan EU-forordninger sætter sig igennem, og det ser vi ingen grund til at understøtte.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Liberal Alliance er af den opfattelse, at det er vigtigt, at CO 2 -reduktioner foretages så omkostningseffektivt som muligt, og at dette sker så ubureaukratisk som muligt. Vi kan derfor også tilslutte os den harmonisering, der trådte i kraft fra og med fase III, som det hedder, fra 2013 til 2020.

Med de meget tekniske bestemmelser finder vi også det er rimeligt, at der således bliver tale om en rammelov, og at detaljerne reguleres i form af bekendtgørelser, vel at mærke ud fra en antagelse om, at større og mere substantielle initiativer fortsat kan drøftes politisk.

Som i så mange andre EU-relaterede sager er det vigtigt for os, at vi også for så vidt angår de forhold, der ligger uden for EU-harmoniseringen, forholder os til den løbende praksis i andre lande, således at vi ikke mister konkurrencekraft.

Med disse ord ønsker vi at anbefale forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Også i Det Konservative Folkeparti har vi selvfølgelig den opfattelse, at det gælder om at have den nødvendige reduktion af al CO 2 -udledning, al forurening, som kan aftales på plads på gode og fair vilkår.

Det er jo sådan, at flytrafikken er verdensomspændende, og det var bedst, at der blev lavet en verdensomspændende aftale om det her på samme måde som med skibstrafik. Det skal så foregå i IMO. Det venter vi også på.

Hvis vi lokalt får aftalt nogle for skrappe regler, går det ud over konkurrenceevnen der, hvor det gælder, men ikke der, hvor det ikke gælder, og så vil aktiviteten jo flytte derud, og så kan man snyde med tingene. Her er der aftalt et regelsæt. Der er nu nogle ting, som bliver udsat, og nogle ting, der bliver ændret.

De forskellige ting, der her er angivet i lovforslaget, bakker vi op om, men stadig væk under den forudsætning, at vi skal have det her kvotesystem til at virke på den lange bane.

Tak til ordføreren. Klima-, energi- og bygningsministeren.

Mange tak for det. Jeg vil gerne takke ordførerne for deres kommentarer til lovforslaget. Det vil jo med virkning fra den 1. januar 2015 tilpasse dansk ret med henblik på at sikre anvendelsen af de ændringer af CO 2 -kvotedirektivet, som følger af den nye EU-forordning, som blev vedtaget den 16. april i år.

Reglerne i EU-forordningen omfatter først og fremmest en midlertidig undtagelse fra krav om overvågning, rapportering og returnering af kvoter til CO 2 -emissioner for flyvninger til og fra lande uden for EØS' område. Undtagelsen gælder fra 2013 til og med 2016. I 2016 skal undtagelsen revideres ud fra fremskridt i forhandlingerne om en international aftale under den internationale luftfartsorganisation. En international aftale forventes at indeholde et fælles globalt markedsbaseret virkemiddel til reduktion af CO 2 -emissioner fra luftfart.

EU-forordningen indebærer desuden, at CO 2 -kvotedirektivets anvendelsesområde indskrænkes i perioden 2013-2020 ved at fritage flyvninger, der udføres af en ikkekommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte årlige emissioner er lavere end 1.000 t, og ved at der indføres forenklede procedurer for verifikation af små luftfartsoperatørers årlige CO 2 -emissioner. Forslaget letter altså midlertidigt byrden for luftfartsoperatører omfattet af CO 2 -kvoteordningen.

Lovforslaget skal derudover sikre en enklere og mere korrekt implementering af EU-regler i Danmark, end det følger af den gældende CO 2 -kvotelov. På dette punkt er der tale om en ændring af gennemførselsmetoden, idet en del regler flyttes til en bekendtgørelse. De hovedelementer, der ændres i forhold til den gældende CO 2 -kvotelov, er en konsekvensændring af CO 2 -kvoteloven på de beskrevne punkter for at sikre anvendelsen af den nye EU-forordning; det er, at EU-harmoniserede regler flyttes fra CO 2 -kvoteloven til bekendtgørelsen; og det er, at der er justeringer og præciseringer af enkelte bestemmelser i den nye, gældende CO 2 -kvotelov.

Da reglerne tit ændrer sig på CO 2 -kvoteområdet, der samtidig er meget teknisk, foreslås det altså at flytte en række af CO 2 -kvotelovens bestemmelser til en bekendtgørelse, så der bliver en hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at gennemføre EU-reglerne på CO 2 -kvoteområdet på bekendtgørelsesniveau. Det bemærkes – og det vil jeg gerne lægge meget vægt på – at forhandlinger om ændringer af EU-reglerne på CO 2 -kvoteområdet fortsat skal ske efter mandat indhentet i Folketinget.

Endelig foreslås det på baggrund af de foreløbige administrative erfaringer med CO 2 -kvoteloven, at der bliver lavet visse justeringer og præciseringer af gældende bestemmelser i CO 2 -kvoteloven.

Jeg er selvfølgelig glad for den interesse, der er blevet udtrykt for lovforslaget her i Tinget i dag, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslagets enkeltelementer i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Danielsen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. L 48 er et forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

En del af lovforslaget er en opfølgning på dele af aftaler om vækstpakken fra 2014, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Venstre indgik. Det betyder, at vi gennemfører de dele af aftalen, der omhandler den generelle erhvervsrettede lempelse af betalingen til PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordningen for ikkekvoteomfattet elproduktion og afskaffelse af PSO-betalingen for gas.

Det glæder Venstre, at denne dagsorden, som vi længe har forsøgt at italesætte over for regeringen, nu vinder gehør. Det er altafgørende for de danske virksomheders konkurrenceevne, at vi sikrer en lempelse af den samlede PSO-byrde.

Som en del af udmøntningen af lov om naturgasforsyning afskaffes PSO-betaling for gas også. Med dette lovforslag indføres det derudover, at iblandingsprocenten for biobrændstoffer kan fraviges, således at de virksomheder, der er omfattet af biobrændstofloven, får mulighed for at fravige kravet til iblandingsprocenten med op til et halvt procentpoint, mod at afvigelsen udlignes i det efterfølgende kalenderår. Endelig betyder lovforslaget, at slutkunder for el, gas, varmt vand, varme og køling sikres ret til at få en faktura baseret på det faktiske forbrug.

Det er alt sammen ting, der flytter Danmarks energipolitik i den rigtige retning, hvorfor Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Joel som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Som Venstres ordfører allerede har redegjort for, er det her jo en del af implementeringen af den vækstaftale, som blev indgået før sommerferien blandt et bredt udsnit af Folketingets partier, og som jo handlede om at tage hånd om den udfordring, vi stod med, nemlig at PSO'en var steget mere, end vi havde forudsat i energiforliget, og derfor var der nogle virksomheder, der var udsat for en konkurrence, sådan at vi syntes, vi gerne ville give dem en håndsrækning.

I den sammenhæng er det selvfølgelig vigtigt, at man også målretter det så meget som muligt, og derfor er det med den her, kan man sige, generelle lettelse samtidig sikret, at det går til de virksomheder, som er på et marked, hvor de konkurrerer, og ikke til husholdningerne, fordi der for dem er lavet en kompensationsordning eller en modgående effekt. Desuden er der jo afskaffelse af PSO'en for gas. Det er klart, at den støtte har været nødvendig for opgraderingen til naturgassystemet og andre ting, f.eks. for biogas. Den opgave findes jo stadig væk, og derfor vil den fremover blive finansieret via finansloven, kan man sige, fra en anden kasse, men vi nedsætter PSO'en for at hjælpe virksomhederne i den her sammenhæng, og så finder vi pengene et andet sted.

Ligeledes er der den afskaffelse, som også er blevet nævnt, af tilskudsordningen til ikkekvoteomfattet elproduktion, som jo i virkeligheden er blevet en lille smule omsonst, fordi den er opstået med udgangspunkt i, at der var nogle elproducenter inden for kvotesektoren, som fik tildelt gratis kvoter. Det gør de jo ikke længere, og så er der i den forstand ikke nogen grund til at kompensere folk, som er uden for kvotesystemet, for at nogle af dem, der er inden for, får gratis kvoter.

Det er en lille smule teknisk, men generelt set er der bred politisk enighed om det her, fordi det flytter, som det allerede er blevet sagt nogle gange, vores erhvervsliv i den rigtige retning i forhold til at være konkurrencedygtige, samtidig med at det jo beskytter det PSO-system og det system, vi har, for at støtte den grønne omstilling herhjemme, som vi også ønsker at tage hånd om. Socialdemokraterne støtter selvfølgelig forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget her er jo en del af implementeringen af den vækstpakke, som blev aftalt her i sommer mellem regeringen og en række partier i Folketinget, deriblandt Dansk Folkeparti. Og derfor tror jeg ikke, jeg overrasker nogen ved at sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslaget her, når det er en del af en aftale, vi er med i.

Dansk Folkeparti havde sammen med andre partier igennem længere tid her i foråret set med bekymring på, at PSO'en netop var steget alt for voldsomt – mere end forudsat, da vi indgik energiaftalen tilbage i 2012 – og derfor var blevet en belastning for vores erhvervslivs konkurrenceevne over for udlandet. Potentielt kunne det også føre til tab af arbejdspladser i Danmark, hvis vi fastholdt så høj en PSO.

Derfor er vi også glade for, at vi sammen med regeringen og nogle andre partier har kunnet indgå den her aftale, som netop lemper PSO'en for erhvervslivet, for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Vi mener, det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, og det glæder os, at regeringen har været lydhør, selv om det tog noget tid at råbe den op.

Lovforslaget indeholder også et par ændringer, som ligger uden for aftalen, men som også er ganske fornuftige, bl.a. at der ses lidt mere lempeligt på, hvordan ordningen for iblanding af biobrændstoffer i motorkøretøjers brændstof skal administreres. Det er jo sådan, at der er et krav om, at der skal indblandes 5,75 pct. i motorbrændstof, og det kan fremover ifølge den her lov administreres mere fleksibelt, sådan at man ikke behøver at overholde kravet til punkt og prikke det ene år, hvis blot man kompenserer tilsvarende det efterfølgende år. Det er godt for oliebranchen, og derfor kan vi også støtte, at det element er med.

Så samlet set er det et godt lovforslag. Det er en god aftale, som styrker dansk erhvervsliv og gerne skulle gøre, at vi kan bevare flere arbejdspladser her i landet. Så derfor støtter Dansk Folkeparti med glæde lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

I mange år talte man om, at Danmark ikke behøvede at have produktion mere. Vi kunne udelukkende være dem, der planlagde, designede, markedsførte varerne, og så kunne alt blive produceret i nogle andre lande – troede man, for i dag kan alle se, at der skal gøres noget for at holde produktion i Danmark, for uden produktion forsvinder alt det andet også, det har vi set siden finanskrisen.

Regeringen har på den baggrund lavet to vækstplaner samt reformer af alt lige fra arbejdsmarkedet til erhvervsuddannelserne, og i sommer valgte vi at spille ud med at lette den såkaldte PSO-afgift, som er en byrde for rigtig mange energitunge virksomheder, og det, uden at det går ud over vores grønne ambitioner, som stadig er intakte.

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kom med i aftalen, og det vil jeg gerne takke for. Jeg takker for det samarbejde, som vi har fundet her i Folketinget om den sag.

Lovforslaget, vi behandler nu, gennemfører en del af den aftale, vi lavede i sommer. For at lette PSO-afgiften afskaffes det, der hedder tilskudsordningen til ikkekvoteomfattet elproduktion, som også går under navnet CO 2 -kompensationsordningen. Den er i dag finansieret via PSO'en, og ved en afskaffelse kan man altså spare penge og nedsætte PSO'en.

Lovforslaget afskaffer også PSO'en på gas, hvilket er en del af aftalen fra i sommer. Det betyder lavere elpriser for dem, der laver el på gas.

Lovforslaget indfører også nogle ændringer, som ikke er en del af vækstaftalen fra i sommer. Bl.a. er det sådan i dag, at når der skal iblandes biobrændstof i benzinen, bliver det opgjort pr. år, om der har været det biobrændstof, der skal være, og nu får man altså lov til med det her forslag at kigge over flere år, om der har været det biobrændstof i, der skal være. Det gør det nemmere for virksomhederne at overholde loven, og dermed bliver benzin og diesel billigere, end det ellers ville have været.

Der bliver også implementeret en del EU-ret med det her lovforslag, og så udvider man klageadgangene for forbrugerne over for Energinet.dk.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget, som det ligger, og glæder os til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Hvis jeg, inden jeg kommenterer forslaget, skal sige noget til den sidste ordfører, så vil jeg sige, at man måske må tale for sig selv. Altså, i SF har vi jo ikke stået og sagt, at man ikke skulle have produktion. Vi har sagt, at man skulle dreje produktionen i grøn retning. Vi har da ikke sagt, at vi ikke skulle have produktion, og at vi ikke skulle være produktionsland, så det må den radikale ordfører tage på egen kappe. Jeg vil sige, at der har været en misforståelse, hvor rigtige mange mennesker har troet, at det, hvis man drejede det i grøn retning, så ville føre til, at der ikke skulle være produktion. Men hvis man har besøgt en af de virksomheder, der laver platforme til offshorevindmøller, så ved man, at selve fabriksarealet faktisk ligner et skibsværft. Så når man har prøvet det, ved man, at selvfølgelig skal vi have produktion, men det skal være den rigtige produktion og den rigtige retning.

Nå, men jeg vil gå over til forslaget. Forslaget handler jo, hvis man nu skal være ærlig og kalde en spade for en spade, grundlæggende om, at vi letter omkostningerne for erhvervslivet. Og det er vi gået ind i, samtidig med at vi har sikret, at ambitionsniveauet for den aftale, som vi indgik for et par år siden, og som er noget, som vi i SF er stolte af, er blevet fastholdt. Det er senest blevet bekræftet i de fremskrivninger osv., der er lavet. Så på den måde har vi været med til at lette erhvervslivets omkostninger ved at bruge det her instrument, som er i det her lovforslag om PSO'en m.m.

Det, der er blevet nødlidende – og det synes jeg også man skal sige – er jo, at det har svækket vores klimaindsats. Det har ikke svækket vores energiindsats, men det har svækket vores klimaindsats, og sådan kan man i nyhederne i de her dage også godt se at det er. Det er jo derfor, at mit parti lægger vægt på og også afgørende vægt på, at vi i den finanslov, som vi kan aftale, forhåbentlig får en stærk klimaindsats. For det jo er klart, at vi har det problem, at vi har svækket klimaindsatsen i forhold til det, vi ellers ville have fået.

Det sidste, jeg skal sige noget om, er så energieffektiviseringsdelen, som er implementeringen af EU's energieffektiviseringsdirektiv. Her vil jeg bare påpege, at vi i udvalget vil kigge lidt på, om det ikke er forkert, at vi ikke går helt ud til den enkelte forbruger. Hele ideen er jo, at den enkelte forbruger løbende skal kunne aflæse sit forbrug på energisiden, og der forstår jeg at man, hvis nogen bor i boligforeninger osv., så kun går til fordelingssystemet. Det tror vi ikke er nok. Jeg har faktisk i mange år kæmpet for, at man gik helt ud, og nu har jeg forstået, at teknologien også er på plads til det, og at det ikke er en væsentlig omkostning, i hvert fald ikke en omkostning, der er større end den potentielle mulighed, der er for at tjene penge, ved at man kan følge sit forbrug. Det er derfor en af de ting, som vi vil forfølge i forbindelse med udvalgsbehandlingen, med det sigte i hvert fald at få en beslutning, der gør, at man går direkte ud til den enkelte forbruger, så man kan aflæse sit elforbrug direkte, ligegyldigt hvor man bor, så man ikke kun får den mulighed for at spare energi, hvis man bor i parcelhus.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Det er alligevel bemærkelsesværdigt med den forholdsvis afdæmpede begejstring, der lød fra Venstres ordfører, når man tænker på, at her er der aftalt en vækstpakke, som der var store fanfarer om hvad skulle føre til – i hvert fald ved indledningen af forhandlingerne om den.

Sandheden er vel, at man næsten ikke kan undervurdere betydningen af den her vækstpakke, i forhold til hvad den vil føre til af øget beskæftigelse og økonomisk udvikling i vores land. Men sådan er det jo, når der skal laves vækstpakker, som involverer højrefløjen: Ulykkerne er som regel større end glæderne.

Under forhandlingerne har Enhedslistens holdning til de ting, der indgår i det her lovforslag, sådan set været to ganske enkle synspunkter. Det skulle sikres, at vi – når vi var færdige med forhandlingerne – stadig væk havde en aftale om at nå de mål både om CO 2 -reduktion og vedvarende energi som aftalt i energiaftalen. Det blev opnået.

Det skulle også sikres, at vi i det mindste havde en forståelse med regeringen om, at hvis det var sådan, at man – på trods af at man overholdt det, man havde aftalt – alligevel kunne konstatere, at det, der endte med at blive vedtaget, havde en negativ effekt og skabte et større CO 2 -udslip, end der ellers ville være kommet, så skulle der efterfølgende kompenseres for det. Det har vi også ordnet.

Man kan selvfølgelig sige, at det er lidt irriterende, at vi skal bruge tid på at forhandle med regeringen om at få rettet op på skader, som man påfører sig selv, men for vores parti er det jo ikke usædvanligt at være i den situation, når det handler om at forhandle med regeringen, så det tager vi på os. Det var det energi- og klimamæssige element i det.

Det andet, som vi lagde vægt på, var at sikre os, at det her ikke betød, at almindelige mennesker kom til at betale mere, fordi erhvervslivet skulle friholdes for nogle udgifter. Og man kunne jo tro, det ville blive rigtig svært at sikre, at den energipolitiske klimamålsætning blev bevaret intakt, samtidig med at det kunne undgås, at disse milliardbeløb i lettelser til erhvervslivet, som Venstre og Konservative hele tiden talte om, blev væltet over på almindelige mennesker som udgifter.

Nu var det bare så heldigt, at regeringen året før havde indgået en anden vækstaftale med højrefløjen i dansk politik, og dengang var der lykkeligvis nogle midler, der ikke rigtig kunne afsættes. De kunne så bruges den her gang – og så kunne man prale af dem to gange.

På den måde kan man sige, at det faktisk ret enkelt er lykkedes at lave en aftale, som betyder, at vi kan leve op til vores klimaambition, og at vi kan leve op til vores energiambitioner, med den tilføjelse, at der kan laves noget supplement i forhold til CO 2 , hvis der er behov for det, hvilket hr. Steen Gade var inde på, og at vi kan opretholde en fornuftig social balance. Det var ikke så dårligt.

Så er der alligevel andre elementer i det her, som er rigtig dumme. F.eks. er det dumt, at vi faktisk har bragt os i den situation, at muligheden for at udnytte vindel i varmesektoren i virkeligheden bliver forringet med det her, og det er lidt underligt. Jeg tror faktisk ikke, der findes noget parti i Folketinget, der ikke synes, det ville være en god idé i større udstrækning at bruge el fra vindmøller til at producere varme med. Alligevel vedtager vi så i enighed at gøre det sværere og værre, og det er jo gennemført dumt. Men det er jo en af de risici, der opstår, når man indgår meget brede forlig om meget komplicerede og indviklede ting og i stor udstrækning overlader det til partiernes toppolitikere – der måske ikke er præget af den store indsigt på det her område – at føre pennen. Det tror jeg man reelt må sige.

Også det vil jeg understrege at både vi og SF er indstillet på at reparere på sammen med regeringen, og det håber vi også lykkes i forbindelse med finanslovsforhandlinger, vi har nu. For det er jo sådan, at finanslovsforhandlinger efter forlig, hvor højrefløjen har været indblandet, altid har sådan et skær af reparation over sig. Det har ikke helt så meget skær af reparation over sig, som når man overlader det til regeringen at lave aftaler alene med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, for så går det jo helt galt – men det er alligevel en reparation.

Pointen for os er, at vi ikke er begejstrede for det her lovforslag. Det indeholder stort set ikke noget, der peger i den rigtige retning, men det er lykkedes os at fastholde et energiforlig med et højt ambitionsniveau, og det er lykkedes os at sikre en fornuftigt økonomisk balance. Og at lave aftaler med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som indeholder de elementer, synes jeg i grunden er rigtig godt klaret.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak. Liberal Alliance vil naturligvis bifalde en nedsættelse af PSO-afgiften, som er ren gift for virksomhedernes konkurrenceevne. Vi har jo rigtig mange gange hørt fra partierne bag energiforliget, at der er masser af arbejdspladser i energipolitikken; altså, det forhold, at man hæver afgifterne for at give tilskud til nogle bestemte teknologier, er der arbejdspladser i. Nedsættelsen af en afgift for virksomhederne, som vi nu behandler her i dag, er jo en del af vækstpakken, som vi har hørt. Det gør vi så også for at få beskæftigelse, og det er ikke første gang, vi gør det her for at få flere i job – altså sætter afgifterne ned. Men regeringens logik må jo så være, at man både får flere job, når man sætter afgifterne op som i energiforliget, og når man nu sætter dem ned igen. Det vil altså sige, at energipolitik sådan er et rent trylleri.

Vi hørte også fra den tidligere energiminister igen og igen i debatten om energiforliget, at godt nok var det dyrt, men at han vidste, det ville blive endnu dyrere, hvis vi ikke gjorde noget, primært fordi de fossile brændsler ville stige i pris. Sådan lød det i hvert fald dengang. Jeg behøver vel ikke at minde om, at det er gået markant anderledes med et fald i olieprisen på 25-30 pct. på under et halvt år, hvilket så får afsmittende virkning på elpriserne og dermed PSO-afgiften, som tilsyneladende kun kender én vej, og det er op, op og atter op.

Med andre ord betaler forbrugerne gildet, mens vindindustrien, eller vindmølleopsætterne er det vel snarere, scorer kassen, fordi de er sikre på at få deres afregning uanset markedsprisen. Det er og bliver et usundt system, så jeg synes, vi skulle bruge anledningen eller tilståelsessagen, som der i virkeligheden er tale om her, til at spørge os selv: Skal vi virkelig blive ved med at støtte på den her måde – og især vindmøllerne – på snart 30. år? At made en baby en vis periode kan man måske argumentere for, men der kommer altså ikke noget godt ud af at made en voksen, som vi gør her i energiforliget med PSO-afgiften.

Skal vi støtte nye teknologier, så lad os få dem på finansloven, og lad os gøre det, så det er ens for alle, og så man tydeligt kan se, at det indgår i en prioritering blandt andre goder. PSO-afgiften koster jo helt reelt velfærd, sådan som det foregår i dag. Vi er altså oppe på noget, der ligner 40 mia. kr. frem til 2020. Jeg gentager: 40 mia. kr. frem til 2020! Og tænk, hvis vi så skal have fire gange så mange vindmøller. Det kan man godt nok få nogle sygehuse og nogle børnehaver for.

Men det her skal altså ikke forhindre os i at glæde os over, at vi med det her lovforslag skærer lidt af toppen af problemet. Så lad os fortsætte med det og med at få PSO'en lagt på finansloven, hvis vi overhovedet skal støtte på det her område. Med disse ord støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget, og det kan vi jo ikke, fordi de penge, der bliver brugt til at sænke PSO-afgiften og dermed energiafgiften, tages ved en stigning i bundskatten. Det er vi lodret imod, det er et principielt synspunkt, og derfor undrer det os, at Venstre og regeringen med aftalepartier har kunnet tilslutte sig det. Så det er vi imod.

Men vi er meget for at gøre noget ved det, som vi også gjorde meget ud af at gøre opmærksom på i optakten til de her forhandlinger, nemlig at energipriserne var for høje i forhold til det energiforlig, vi havde lavet, for der var forudsætningerne anderledes. Økonomien er skredet, og priserne er blevet højere. Vi vil gerne være med til især at gøre noget for de meget konkurrenceudsatte erhverv, dem, der konkurrerer med udlandet, hvor man ikke har en PSO-afgift på toppen af energiafgiften. Dem vil vi gerne kompensere, ligesom vi gerne vil bringe udgiftsniveauet tilbage for almindelige borgere i forhold til det, vi havde aftalt, da vi indgik forliget; i forhold til de 3,5 mia. kr. kunne vi se, at omkostningen var steget. Og især var det et problem for virksomhederne, fordi de ikke fik skabt de job og kunne sælge de varer og produkter ude i verden, som var udgangspunktet for det forlig, vi lavede.

Så derfor hilser vi sådan set hele debatten og forhandlingen om sænkelsen af PSO-afgiften, altså afgiften på el, velkommen, og den støtter vi, men når man finder pengene ved at hæve skatten et andet sted, er det selvfølgelig fuldstændig umuligt for Det Konservative Folkeparti at medvirke til det. Vi er et parti, der i enhver sammenhæng arbejder på at sænke skatten, sænke afgifter, fjerne de stopklodser og barrierer, der er, for, at vores danske virksomheder kan levere job, kan sælge varer, produkter og ydelser på markedet, sådan at der kan ansættes flere, sådan at virksomhederne tjener mere, sådan at der er et større provenu til statskassen, så vi kan bibeholde den velstand og det velfærdssamfund, som vi så gerne vil have.

Med de betragtninger er Det Konservative Folkeparti samlet set imod det her lovforslag, selv om vi på det varmeste har anbefalet at sænke energipriserne.

Tak til ordføreren. Klima-, energi- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Dette lovforslag indebærer, at der skal ske ændringer i fem forskellige love. Hovedformålet med lovforslaget er jo at gennemføre dele af den aftale, som regeringen den 14. juli indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om vækstpakke 2014. Vækstpakken indeholder en række initiativer, der har til formål at nedbringe virksomhedernes PSO-udgifter frem mod 2020. Siden indgåelsen af energiaftalen i 2012 er elprisen faldet, og elprisen er i dag betydelig lavere end forventet. En lavere elpris medfører en højere PSO-udgift, og den faldende elpris har derfor medført, at udgifterne til PSO er steget mere end det, der var forventet ved indgåelsen af energiaftalen i 2012.

PSO-udgifterne øger virksomhedernes omkostninger til el. Erhvervsrettede lempelser af PSO vil derfor nedsætte prisen på el, og det vil bidrage til at forbedre virksomhedernes rammevilkår til at konkurrere med udenlandske virksomheder. For at forbedre virksomhedernes rammevilkår indeholder aftalen om vækstpakke 2014 et punkt om lempelse af virksomhedernes PSO-udgifter via en generel lempelse af PSO. Da lempelsen er generel, vil der også blive lempet på PSO-udgifterne for husholdninger og erhverv, der ikke anvender elektricitet til proces, men denne lempelse vil blive udlignet via en forhøjelse af energiafgifter. Derfor målrettes lempelsen af PSO-udgifterne til erhvervslivet.

For at understøtte initiativerne om en reduktion af elforbrugernes betaling til PSO for elektricitet indeholder vækstpakke 2014 også en aftale om, at tilskudsordningen vedrørende ikkekvoteomfattet elproduktion, også kaldet CO 2 -kompensationsordningen, afskaffes. Ordningen finansieres i dag af PSO-midler, og ophævelsen af ordningen vil derfor medføre en direkte reduktion af elforbrugernes betaling til PSO for elektricitet.

I forbindelse med energiaftalen i 2012 blev det aftalt, at der skulle pålægges gasforbruget et PSO-gebyr. Dette PSO-gebyr skulle bidrage til at finansiere opgradering og behandling af biogas, så gassen kan tilføres naturgasnettet eller et bygasnet. I forbindelse med aftalen om vækstpakke 2014 blev det aftalt, at PSO-udgifterne på gas ligeledes skal afskaffes, så virksomhedernes produktionsomkostninger og forbrugernes energiudgifter for gas nedbringes.

Derudover indeholder lovforslaget en række ændringer, som ikke udspringer af aftalen om vækstpakke 2014. Bl.a. vedrører lovforslaget en ændring af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Der er kommet ny statsstøtteregler i EU, og det er derfor nødvendigt at foretage en ændring, så loven bringes i overensstemmelse med disse nye regler.

På området for biobrændstoffer er der behov for at ændre biobrændstofloven, så virksomhedernes omkostninger ved at overholde lovgivningen reduceres. Det kan være vanskeligt for virksomhederne at forudsige behovet for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel hen over året. For at sikre, at loven overholdes, er virksomhederne i dag nødt til at planlægge med at iblande et overskud af biobrændstof, og det gør benzin og diesel dyrere og medfører øgede omkostninger for virksomheder og bilister. Det vil kunne reducere virksomhedernes omkostninger til at iblande biobrændstoffer og dermed også omkostningerne for bilisterne, hvis det bliver muligt for virksomhederne at overføre en underopfyldelse i et år til året efter, så de ikke skal planlægge med at overopfylde iblandingskravet. Og denne mulighed skabes med dette lovforslag.

Energieffektivitetsdirektivets artikler om, at slutkunder til el, gas, varmt vand og varme skal have ret til gratis at få fakturaer og faktureringsoplysninger, der er baseret på det faktiske forbrug, skal stadig implementeres i forhold til slutkundernes fordelingsmålere. Kravene skal finde anvendelse senest den 31. december 2014. Med forslaget indsættes en hjemmel i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, så jeg får bemyndigelse til at fastsætte regler, der sikrer fuld gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet i forhold til slutkunder med fordelingsmålere.

Endelig er der behov for at udvide klageadgangen til Energiklagenævnet i elforsyningsloven, så der fremover bl.a. også kan klages over Energinet.dk's afgørelser om netvirksomhedernes omkostninger til offentlige forpligtelser og afgørelser om lempelse af elforbrugernes omkostninger til offentlige forpligtelser for et årligt elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted.

Jeg er selvfølgelig glad for den interesse, der er udtrykt for lovforslaget her i Tinget i dag, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Og med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at også dette lovforslag henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Danielsen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. L 49 er forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven. Lovforslaget gennemfører væsentlige dele af offshoresikkerhedsdirektivet, der har til formål at forebygge større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter samt at begrænse konsekvenserne, hvis det alligevel skulle ske.

En væsentlig ændring er, at selskabernes sikkerheds- og sundhedsredegørelse udvides til også at omfatte kontrol af risici for større ulykker i forbindelse med forurening af havmiljøet, samt at redegørelsen skal gennemgås mindst hvert femte år. Endvidere skal selskaberne informere tilsynsmyndigheden om større ulykker uden for EU. Endelig indføjes bestemmelser i havmiljøloven om en national beredskabsplan for indsatsen ved ulykker i forbindelse med offshoreaktiviteter, nye tilsynsbeføjelser og hjemmel til etablering af en whistleblowerordning.

Det er alt sammen tiltag, som Venstre støtter. Alligevel vil vi gerne spørge ministeren, om ministeren kan garantere, at Danmark med dette lovforslag ikke laver en udmøntning af loven, som er en overimplementering. Det er store beløb, som vi nu kommer til at belaste vindmølleparker og andre offshoreaktiviteter med, og det er ikke, fordi vi sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden til søs, men vi vil gerne spørge, om man har lavet et nabotjek på det her, og om det er en overimplementering, vi er i færd med. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Jens Joel som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Det her forslag handler jo om at øge sikkerheden i forbindelse med udvinding af f.eks. olie, og jeg tror, det er vigtigt at holde sig for øje, at vi allerede i dag har ret skrappe regler, og at sikkerheden er rimelig god, men omvendt har vi desværre også nogle gange oplevet, at når det går galt, går det rigtig galt i den her sammenhæng. Vi kan selvfølgelig ikke på den måde gamble med miljøet, og derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan, for at være på forkant og lukke alle de huller, der kunne være, og sikre os så godt som muligt imod, at det kan gå galt.

Det her forslag vil højne miljøsikkerheden ved olie- og gasaktiviteter offshore. Det vil ske ved at stille nogle højere krav til selskabernes forebyggelse og afhjælpning, hvis der skulle være uheld og ulykker, og ved en jævnlig intern kontrol, kan man sige, som gør, at vi strammer op på de procedurer, der er. Derudover skal der nogle uafhængige ind over for at sikre, at procedurerne er, som de skal være. Der er krav om nationale beredskabsplaner, og der bliver diskuteret whistleblowerordning – altså det her med, at folk, der får nys om, at noget ikke er, som det skal være, skal have mulighed for at kunne sige det. Og så skal det selvfølgelig stå klart, at ansvaret for de skader, der måtte ske, altså miljøskader, skal dækkes – det gælder sådan set både forebyggelsen og afhjælpningen – af de folk, som tjener pengene på det, hvis det går godt.

Alt i alt synes vi, det er et godt skridt, et vigtigt skridt i den rigtige retning. Selv om sikkerheden allerede i dag er relativt høj, kan vi aldrig sikre os for meget imod, at der sker uoprettelige skader på miljøet. Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Lovforslaget her er en implementering af endnu et EU-direktiv, nemlig offshoresikkerhedsdirektivet. Som jeg sagde under behandlingen af det foregående lovforslag, siger vi i Dansk Folkeparti ikke automatisk ja, når vi ser et EU-direktiv, men tager stilling til det materielle indhold.

I den konkrete sag er det en udløber af den store ulykke, der skete i Den Mexicanske Golf for nogle år siden, hvor der skete et enormt olieudslip fra en boreplatform, og det har så fået EU-systemet i gang med at se på offshoresikkerheden her i EU.

Det arbejde er mundet ud i offshoresikkerhedsdirektivet, som bliver fremsat som et lovforslag i dag. Jeg vil gerne sige, at i Dansk Folkeparti synes vi, at det er yderst vigtigt, at sikkerheden er i orden, både af hensyn til mennesker og ikke mindst af hensyn til miljøet, når der udvindes gas og olie. I Danmark har vi jo en stor udvinding i den danske del af Nordsøen, så det er da i allerhøjeste grad relevant, at vi har gode sikkerhedsprocedurer her i landet.

Lovforslaget her skærper på nogle områder den lovgivning, vi allerede har i Danmark, og i Dansk Folkeparti har vi da bestemt tillid til de virksomheder, som driver udvinding af olie og gas i Nordsøen. Vi har tillid til, at de samvittighedsfuldt sørger for, at sikkerheden er i orden, men derfor skal det ikke forhindre os andre i at se på, om de regler, vi har, er gode nok, og om det kan gøres bedre.

Min vurdering af offshoresikkerhedsdirektivet er, at det er en skærpelse på nogle områder af gældende dansk lovgivning, men på den anden side må jeg også sige, at vi ikke kan være sikre nok, for selv om man gør sit bedste, kan der alligevel ske uheld, og det ville bare være en katastrofe, hvis der skete et større udslip af eksempelvis olie i Nordsøen. Så derfor synes vi, at det er på sin plads, at man har fået forbedret sikkerheden med den lovgivning, der forelægges her. Jeg har også hæftet mig ved, at Offshoresikkerhedsrådet, som vi har i Danmark, hvor alle interessenter på det her område har sæde, også står inde for lovforslaget.

Så det er vi helt trygge ved, og jeg tror, vi får en forbedret sikkerhed til havs med dette lovforslag, så i Dansk Folkeparti tilslutter vi os lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Når Danmark udvinder gas og olie i Nordsøen og sætter vindmøller op i havet, er det helt afgørende for Radikale Venstre, at der tages vare på miljø, natur og de ansatte, der skal arbejde med det. Det sker allerede i meget høj grad i dag, hvor hensynet til miljø og de arbejdendes sikkerhed er meget stort.

Det lovforslag, vi behandler nu, gennemfører offshoresikkerhedsdirektivet, som er vedtaget i EU, der har handlet, efter at der skete en ulykke i Den Mexikanske Golf i 2010. Direktivet indfører en lang række nye procedurer og redskaber af meget teknisk karakter, som er med til at øge sikkerheden endnu et hak. En af de vigtigste årsager til, at Radikale Venstre kan støtte lovforslaget, er, at de forskellige parter, der arbejder med det her, har været inddraget og støtter op om det her lovforslag.

Derfor kan vi støtte lovforslaget, som det ligger, og vi håber på et flertal i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Steen Gade for Socialistisk Folkeparti.

Tak. Forslaget er, som andre har sagt, først og fremmest en implementering af et EU-direktiv og så nogle små andre ting.

Offshoresikkerhedsdirektivet lægger vægt på at udvide sikkerheden på områder, som vi synes er vigtige. Man fokuserer på ledelsessystemet og ser på risici for større ulykker, man skal have en uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer, man skal informere tilsynsmyndighederne om større ulykker, og man skal også have en uafhængig myndighed, der skal varetage offshoresikkerheden. Det vil sige, at vi flytter det fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Og så udvider man reglerne om ansvaret for miljøskader, hvor man også går videre end det, der er omfattet af vandrammedirektivet – det vil altså sige hele havområdet, som jeg forstår det.

Det vil sige, at vi får en rimelig kraftig skærpelse af reglerne for olieudvinding og gasudvinding i havområderne, og det er godt. Jeg synes faktisk, man kan sige, at det er fornuftig omhu, det politiske system på EU-niveau har vist efter den store katastrofe i Den Mexicanske Golf.

Den eneste ting, jeg lige vil sige her, inden jeg slutter, er, at jeg synes, at vi kunne benytte lejligheden til i udvalget lige at få kigget efter, hvordan regelsættet i det hele taget er i vores område her. Foruden EU, hvor alle EU-lande jo skal implementere de her direktiver, er der jo så Norge. Jeg synes, det kunne være interessant lige at få det hele kigget igennem og se, om vi har parallelitet, eller om der er steder, hvor f.eks. Norge er gået videre i forhold til offshoresikkerhed.

Tak. Så er det hr. Per Clausen for Enhedslisten.

Det kan blive forholdsvis kort, for jeg synes, det meste er sagt – også af hr. Steen Gade. Det her lovforslag indeholder en række fornuftige initiativer, som skærper sikkerheden, skærper kontrollen, gør, at der bliver adskillelse mellem de forskellige myndigheder – dem, som interesserer sig for, kunne man sige, den erhvervsmæssige drift af det, i forhold til dem, der tager sig af det sikkerhedsmæssige. Man har et fornuftigt bud på, hvordan man skal løse opgaven med den sammenhæng, som her etableres, nemlig at man både ser de miljømæssige påvirkninger og de arbejdsmiljømæssige påvirkninger i sammenhæng, men samtidig bruger det, at man har forskellige myndigheder i Danmark, som er gode til at håndtere det her.

Så vi synes, at de forslag til skærpelse af sikkerhedsbestemmelserne, der ligger her, ser fornuftige og rigtige ud. Når det handler om udvindingen af olie fra undergrunden ude i Nordsøen, er der jo ikke nogen som helst grund til at afvente, at der sker et eller andet, før man griber ind. Det er klogt at lære af de erfaringer, man har gjort andre steder i verden. Så Enhedslisten er positive over for det her lovforslag.

Tak. Og så taler hr. Villum Christensen for Liberal Alliance.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her, er vel ret beset en reaktion på ulykken på boreplatformen i Den Mexicanske Golf helt tilbage i foråret 2010, altså for 4½ år siden – det siger måske lidt om hastigheden og bureaukratiet i EU. Men ikke desto mindre kan det naturligvis være fornuftigt at tage ved lære af disse hændelser og få indarbejdet nogle minimumskrav for forebyggelse og begrænsning af konsekvenserne, når først ulykken er indtrådt. De fleste kan sikkert huske, hvor vanskeligt det var at få løst problemerne i Den Mexicanske Golf. Det trak ud og fik enorme miljømæssige konsekvenser for hele området og også enorme økonomiske konsekvenser for virksomhederne, der stod bag.

Da der således er betydelige økonomiske interesser på spil, synes vi også, det er klogt at adskille myndighedsfunktionerne på offshore olie- og gasområdet, således at det ikke er den samme organisation, som både tager stilling til efterforskning og indvindingsrettigheder og samtidig skal vurdere sikkerhed og forebyggelse. Så energiministeren må leve med en reduktion af pastoratet. Og som jeg forstår det, vil opgaverne og personalet i den forbindelse blive flyttet til Arbejdstilsynet.

Vi noterer os også med tilfredshed, at havmiljøloven med de foreslåede ændringer skal hjemle mulighed for en national ekstern beredskabsplan i samarbejde med Forsvarsministeriet og en præcisering af de økonomiske forpligtelser for koncessionshaver i forbindelse med de meget store omkostninger til undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader. Naturligvis er det vigtigt med klarhed, når regningen skal betales. Liberal Alliance støtter således forslaget.

Tak. Og den sidste ordfører er hr. Mike Legarth for Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Som flere har været inde på, udspringer det af ulykken i den Mexicanske Golf på platformen Deep Water Horizon i 2010, hvor der var 11, der omkom. Den brønd, der sprang læk, skabte en enorm olieforurening, og siden har man så tænkt over, hvordan man kunne skærpe sikkerhedsreglerne, hvordan man kunne indføre et skærpet og mere regelmæssigt tilsyn end tidligere, og at man også annoncerer de risici, der er både inden for og uden for EU, osv. Det går alt sammen i den helt rigtige retning, og vi bakker op om det hele.

Tak. Så afslutter klima-, energi- og bygningsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for de konstruktive kommentarer til lovforslaget. Som ordførerne formentlig har bemærket, er ændringerne af offshoresikkerhedsloven tiltrådt af Offshoresikkerhedsrådet, og rådet er orienteret om ændringerne af miljølovgivningen. Der er altså bred opbakning til lovforslaget hos de berørte parter.

Regeringen vægter sikkerhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter højt, og heldigvis er både sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveauet ved indvinding af olie og gas i Nordsøen allerede i dag meget højt, og lovforslaget øger sikkerheden yderligere.

Lovforslaget gennemfører væsentlige dele af offshoresikkerhedsdirektivet. Direktivet har til formål at forebygge større ulykker som den, vi så i den Mexicanske Golf i 2010, hvor 11 mennesker omkom og der skete et omfattende oliespild fra en brønd på platformen Deep Water Horizon. Danmark har i forvejen et meget højt sikkerhedsniveau i Nordsøen, men sikkerheden øges yderligere, ved at risikoen for større ulykker forebygges bedre. Større ulykker omfatter i direktivets forstand også større miljøhændelser som udslip til havet som følge af brand og eksplosioner fra f.eks. brønde på anlægget.

Den øgede sikkerhed ses især ved brøndaktiviteter, hvor der som noget nyt stilles krav om, at aktiviteterne skal være uafhængigt verificeret, og for samtidig at nedbringe risikoen for en større miljøhændelse medfører lovforslaget, at virksomhederne fremover skal have en integreret tilgang til håndteringen af sikkerheds- og miljømæssige risici. Bl.a. stiller lovforslaget krav om, at virksomhedernes kontrol med risikoen for større ulykker også omfatter kontrol med risikoen for større miljøhændelser.

Danmark har allerede et højt beredskabsniveau i forhold til havmiljøet, og dette fastholdes med gennemførelsen af direktivet. De væsentligste ændringer i havmiljøloven er kravet om en ekstern beredskabsplan for olie- og kemikalieforurening af havet og en whistleblowerordning. Ændringerne i havmiljøloven indeholder desuden nye tilsynsbeføjelser, herunder til om nødvendigt at forbyde drift af olie- og gasaktiviteter, hvis operatøren ikke lever op til de væsentlige krav i lovgivningen.

I miljøskadeloven udvides definitionen af miljøskader på vandmiljøet, således at reglerne omfatter det danske vandmiljø ud til 200-sømilegrænsen. Derudover foreslås, at omkostninger til forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter dækkes af rettighedshaverne.

Lovforslaget indeholder enkelte andre ændringer, som ikke vedrører gennemførelse af direktivet, f.eks. at nye faste produktionsanlæg skal adskilles i såkaldte hovedområder for at begrænse konsekvenserne af større ulykker mest muligt. Det betyder i praksis, at anlæggene skal bygges på en måde, så en eksplosion i f.eks. produktionsområdet ikke kan sprede sig til beboelsesområdet. Derudover foreslås indsat hjemmel til at pålægge ejere af vindmøller selv at betale for støjmålinger på lige fod med ejere af vindmøller på land. Det bliver også muligt at klage til Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser om egenkontrol af støj fra vindmøller, beredskab og udledningstilladelser.

Der blev af Venstres ordfører spurgt, om der her er tale om en overimplementering. Det må jeg sige at der ikke er. Der er ingen overimplementering i offshoresikkerhedsloven, hvorimod der foreligger nogle mindre overimplementeringer i havmiljøloven, men de årsværk, der lægges op til at der skal udvides med på baggrund af det foreliggende lovforslag, hidrører alene fra implementeringen af direktivet, så det er mindre overimplementeringer, der ligger ovre i miljødelen.

Lad mig takke for den interesse, som Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte disse drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i udvalget, og jeg vil anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen.

Tak for ministerens redegørelse. Det er jo ikke sådan, at Venstre stiller sig på bagbenene og siger, at det her er et helt vanvittigt lovforslag. Tværtimod bakker vi op om det, ligesom jeg gav udtryk for i min ordførertale. Men jeg ville gerne have, hvis ministeren ville oversende til udvalget, hvad det, som ministeren definerer som overimplementering, helt nøjagtigt er, og hvad det har af økonomiske konsekvenser for en dansk virksomhed kontra en virksomhed, som ikke kommer fra Danmark. Tak.

Ministeren.

Tak for det. Jeg vil selvfølgelig meget gerne oversende det, som vi opfatter som en overimplementering. Det er som sagt ikke mit indtryk, at der er væsentlige økonomiske konsekvenser ved denne overimplementering. Jeg kan nævne som eksempel, at der jo er en tidligere ikrafttrædelse af en paragraf, som hjemler mulighed for at forbyde fortsat drift af platforme og rørledninger, som er omfattet af direktivet, og en whistleblowerordning, som foreslås at træde i kraft, tidligere end direktivet foreskriver, så det er forslag af den kaliber, som er en overimplementering. Det er jo ikke noget, der på den måde vurderes at have store økonomiske konsekvenser.

Jeg skal meget gerne oversende det. Det er også noget, som vi eventuelt kan drøfte i detaljer i forbindelse med udvalgsbehandlingen af sagen. Tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. For Venstre er det afgørende, at vi sikrer bedre vilkår for at drive virksomhed i Danmark, for uden et velfungerende erhvervsliv bliver enhver diskussion om at fordele velfærd rimelig tom. Pengene skal tjenes, og det budskab har vi jo rejst rundt med længe, så derfor var det også positivt, da regeringen indså behovet for at tage yderligere initiativer til at sikre, at der kommer gang i væksten i Danmark. Det blev så til den vækstaftale, som med skiftende flertal blev aftalt i juni og juli.

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi fra Venstres side gerne havde set, at aftalen var blevet mere ambitiøs, men aftalen er et skridt i den rigtige retning. For mange virksomheder er mangel på kapital måske den allerstørste vækstbarriere, og det lovforslag, vi behandler nu, lemper på udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier. Det sker helt konkret på den måde, at virksomhederne fremover kun skal medregne 70 pct. af de modtagne udbytter i deres skattepligtige indkomst. Det betyder en reel nedsættelse af udbyttebeskatningen for selskabers beholdning af unoterede porteføljeaktier.

Forslaget betyder også, at der sker en ligestilling af danske og udenlandske investorer, og det skulle gerne være med til at øge investeringerne i Danmark. Når skatten bliver lavere, bliver flere investeringer rentable. Og vi har absolut behov for at øge investeringerne i virksomhederne i Danmark, for hvis ikke vi får flere investeringer, jamen så får vi ikke den kapital, der kan være så afgørende for, at virksomhederne kan vækste, kan skabe flere arbejdspladser og kan sikre, at der er gang i hjulene i Danmark.

Lovforslaget udspringer som sagt af aftalen fra juni måned, og i den forbindelse må jeg sige, at det undrer os i Venstre, at regeringen må udskyde den del af lempelsen, der vedrører, hvor meget porteføljeselskaber skal indeholde i skat. På baggrund af nødvendige systemtilretninger, som det lyder i forslaget, ja, så kan det faktisk ikke træde i kraft her fra den 1. januar 2015, men desværre først fra den 1. januar 2016. Og nu er vi jo så langt henne i processen, at der nok desværre ikke er tid til at få rettet op på det, men jeg må sige, at det da undrer mig, at det kan komme bag på regeringen, når det nu er mere end 6 måneder siden, at regeringen præsenterede forslaget.

Men som sagt er lovforslaget et skridt i den rigtige retning. Det betyder, at skatten på udbytter fra porteføljeaktier lempes, og det synes vi fra Venstres side er en god idé. Derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører, fru Astrid Krag.

Tak for det. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at den økonomiske krise har været hård ved særlig de små virksomheder her i landet. Der er mange, der har haft vanskeligt ved at skaffe finansiering i bankerne. Det begrænser jo mulighederne for at vokse sig større – det, der på moderne dansk hedder at vækste, som vi lige kunne høre fra Venstres ordfører. Det begrænser deres muligheder for at investere i den nødvendige udvikling, og derfor begrænser det også deres mulighed for at være med til at skabe nogle af de nye, tiltrængte arbejdspladser.

Derfor har vi fra regeringspartiernes side været optaget af at se på, hvad vi kan gøre for at sikre risikovillig kapital til de mindre danske virksomheder, og det er jo så det, der er hensigten med den politiske aftale, der blev indgået før sommer, og det lovforslag, vi behandler her i dag. Det var vækstpakken, der blev indgået aftale om, og det var en aftale mellem regeringen, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, og derfor står vi her i dag med et forslag, som skal lempe beskatningen af selskabers udbytte for unoterede porteføljeaktier, så de får lettere adgang til kapital.

Venstres ordfører har været inde på det. Fremover bliver det 70 pct. af udbytterne, der vil blive medregnet i danske selskabers skattepligtige indkomst, modsat i dag, hvor det jo er det hele. På den måde falder beskatningen fra 24,5 pct. i år til godt 15 pct. i 2016. Med forslaget sikrer vi også noget, som er vigtigt og relevant, nemlig en ligestilling af danske og udenlandske investorer.

Det her forslag skal vi jo se som en håndsrækning til de trængte mindre virksomheder, som har ideerne til at udvikle sig, vokse sig større og være med til at skabe arbejdspladser, hvilket vi jo har god brug for, men som mangler finansiering til at føre ideerne ud i livet. Fra Socialdemokraternes side er vi glade for den aftale, der blev indgået før sommer, og vi støtter selvfølgelig også op om lovforslaget her.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her vedrører en lempelse af udbyttebeskatningen. Baggrunden er en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det er altså en aftale, som Dansk Folkeparti er med i, så jeg kan allerede nu afsløre, at vi naturligvis støtter forslaget.

Konkret handler lovforslaget om, at man vil lempe danske selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføljeaktier. Formålet er at tilskynde til, at flere selskaber investerer i unoterede virksomheder, og derved at gøre det lettere at tiltrække risikovillig kapital. Netop det at skaffe risikovillig kapital kan være meget svært, specielt for iværksættere og nystartede virksomheder, og med dette lovforslag tager vi et skridt i den retning og gør det nemmere.

Det mere tekniske i lovforslaget er, at fremover vil 70 pct. af udbytterne medregnes i danske selskabers skattepligtige indkomst i modsætning til 100 pct. under de gældende regler. Dermed reduceres den reelle beskatning fra 24,5 pct. i 2014 til godt 16 pct. i 2015 og godt 15 pct. i 2016.

Lempelsen vil desuden sikre en ligestilling af danske og udenlandske investorer. Man kan sige, at tidligere var udenlandske investorer bedre stillet end danske investorer, så det er positivt, at vi med dette forslag får ændret det. Men hovedårsagen til dette lovforslag er, at det bliver nemmere at tiltrække kapital til iværksættere, og det er et formål, som Dansk Folkeparti bakker op om.

Så med disse ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. Jeg vil også i solidaritet med Dansk Folkepartis ordfører sige, at ja, jeg afslører, at Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Man kan sige, at med »Vækstplan DK«, første del, gik vi for ca. 1½ år siden ind og forbedrede erhvervslivets rammevilkår, hvilket var absolut nødvendigt. Det gjaldt de generelle rammevilkår, men vi var også inde at se på nogle branchespecifikke forhold. Og det er jo, fordi erhvervslivet er afgørende i forhold til at øge velstanden og få Danmark ud af den økonomiske krise.

Med »Vækstplan DK«, anden del, fulgte vi i kølvandet på »Vækstplan DK«, første del, og forbedrede endnu en gang erhvervslivets rammevilkår. Et af de rigtig gode forslag er det her forslag, som vi behandler nu, nemlig forslaget om at lempe udbyttebeskatningen. Det er rigtigt, at vi her tager ét skridt, men det er et vigtigt skridt, for det må ikke være sådan, at kapitalbeskatningen, herunder udbyttebeskatningen, hæmmer investeringsklimaet og hæmmer den mulighed, der er, for, at iværksættere kan blive til vækstiværksættere. Det er utrolig afgørende, at erhvervslivet og især vækstvirksomheder har adgang til kapital, og det er vigtigt, at der er et incitament for investorer til at investere i de her vigtige selskaber.

Så samlet set kan jeg kun sige, at vi i Det Radikale Venstre i særdeleshed er glade for det her forslag.

Tak, og så er det SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af den aftale om vækstpakke, der blev gennemført tidligere i år, i 2014, men den her del står SF uden for. Der er blevet sagt meget om, hvad det indeholder, og så vil jeg bare sige, at i forhold til lempelsen af udbytte fra alle unoterede porteføljeaktier har SF ikke kunnet støtte det. Vi ser det som en skattelettelse, hvor der er en prioritering, vi ikke er enige i, og derfor kommer vi heller ikke til at stemme for forslaget.

Tak, og så er det hr. Ole Birk Olesen, der taler for Liberal Alliance – idet jeg ikke ser nogen fra Enhedslisten.

Lovforslaget udgør en lempelse af udbyttebeskatningen af unoterede porteføljeaktier, som reelt vil betyde en lettelse fra godt 24 pct. til godt 15 pct. Det støtter Liberal Alliance af de samme grunde, som andre ordførere her fra talerstolen har sagt, at de støtter det. Det er et godt tiltag til at øge lysten til at investere i Danmark, og det er også godt, at vi får ligestillet beskatningen af udenlandske investorer og danske investorer. Så LA bakker op om dette lovforslag.

Tak, og så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

En af de væsentligste vækstudfordringer, vi har i det danske samfund, er iværksætternes mulighed for at skabe plads til produktionsudvidelse, og det gør de ved at få noget kapital. De mangler likviditet, de mangler ofte noget kredit. Så en af de ting, som man må fokusere meget på, når man skal have vækst i et samfund, er, hvordan man giver iværksætterlaget mulighed for at få finansiering til innovation og produktionsforøgelse.

Det kan man jo gøre ved hjælp af en hel palet af forskellige initiativer, alt lige fra Vækstfonden til bedre kreditmuligheder osv., men den væsentligste og bedste måde at gøre det på er jo trods alt, at der er nogle private investorer, der går ind og investerer i nogle produktionsvirksomheder – iværksættere, som vil udvikle og skabe en forretning. Det, at man nu letter beskatningen af udbytter for unoterede porteføljeaktier, gør, at flere virksomheder nu får mulighed for at investere i unoterede selskaber, og det er jo typisk iværksætterselskaber.

Så derfor kan Det Konservative Folkeparti selvfølgelig støtte forslaget. Vi var selv med til at indgå aftale om det i forbindelse med vækstaftalen, og det er et godt forslag, som trækker i den rigtige retning, så vi støtter forslaget.

Tak. Så har skatteministeren mulighed for at afslutte.

Jeg vil gerne indlede med at takke for modtagelsen af forslaget. Forslaget er jo blevet til på baggrund af den »Aftale om Vækstpakke 2014«, som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev enige om, og i den forbindelse blev man enige om at lempe udbyttebeskatningen. Formålet er, at det skal være lettere at tiltrække risikovillig kapital til bl.a. mindre vækstvirksomheder. Med forslaget gennemføres en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskabsaktionærer. Lempelsen indebærer konkret, at danske selskabsaktionærer alene skal medregne 70 pct. af udbytterne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og deres investering i unoterede porteføljeaktier.

Jeg vil gerne knytte ganske få bemærkninger til de afgivne ordførerbemærkninger: I store træk var det jo positive tilkendegivelser fra ordførerne – fra fru Astrid Krag, fra hr. Mikkel Dencker, fra hr. Nadeem Farooq og fra hr. Brian Mikkelsen. Det var det også fra hr. Ole Birk Olesen, som jeg kan forstå på vegne af Liberal Alliance indikerer, at man stemmer for forslaget. Jeg anerkender naturligvis fru Lisbeth Bech Poulsens indikation af, at det her ikke er SF's prioritering.

Til hr. Torsten Schack Pedersen er der også anerkendelse af de rosende ord, der var om det, og den deltagelse, som selvfølgelig er i aftalen. Men hr. Torsten Schack Pedersen var selvfølgelig inde omkring den del, der handler om implementeringen og datoerne herfor. Der vil jeg godt slå fast, at udbytter fra unoterede porteføljeaktier, som et selskab modtager efter den 1. januar 2015, alene skal medregnes med 70 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, og derfor opfylder vi fra regeringens side sådan set også aftalen.

I praksis sker beskatning af udbytter ved, at det udloddende danske selskab indeholder udbytteskatten og sender den til SKAT; i dag indeholdes 22 pct. af udbyttet, når modtageren er et andet dansk selskab. Der skal foretages en række systemtilretninger, før denne indeholdelse kan nedsættes til de 15,4 pct., og disse kan desværre først være på plads i 2016. Det indebærer, at der for 2015 fortsat vil blive indeholdt 22 pct. i udbytteskat på unoterede porteføljeaktier. De modtagende selskaber kan indkassere skattelettelsen ved at nedsætte deres indbetalinger af frivillig acontoskat i marts og november måned 2015, svarende til lettelsen.

Så afslutningsvis skal jeg blot sige, at denne regering har en stærk målsætning om at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv, og dette forslag vil medvirke til at sikre vækst og ikke mindst arbejdspladser i Danmark. Jeg vil gerne takke for debatten, selv om den ikke blev så lang, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for ministerens bemærkninger til debatten. Det er præcis det, som ministeren var inde at berøre til sidst, som får mig til at tage ordet. For det betyder altså, at når SKATs it-systemer ikke kan være på plads, skal det selskab, der udlodder aktieudbyttet, tilbageholde et større beløb, end modtageren skal svares i skat af. Jeg vil da sige, at det jo giver noget bøvl, men jeg vil så bare opfordre ministeren til at sikre, at der så bliver gjort klart opmærksom på det her, så virksomhederne, der modtager udbytterne, ikke lader det indgå fuldt ud i deres skatteberegning. For ellers bliver der jo ikke tale om den lempelse på den korte bane, som forslaget lægger op til.

Så jeg håber, at ministeren vil tage initiativ til, at de muligheder, som ministeren beskrev, også bliver kommunikeret klart ud, således at vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor den lempelse, vi har aftalt, for nogle ikke bliver realiseret, fordi SKATs systemer ikke kan finde ud af det, og fordi der ikke er skabt den fornødne klarhed om det.

Ministeren.

Vi kan på ingen som helst måde være uenige om, at der skal sikres fuld klarhed, og jeg synes, det letteste vil være, at vi sikrer, at det tekstuelt fremgår af den udvalgsbehandling, der kommer nu, sådan at det også klart kan fremgå af den betænkning over lovforslaget, der bliver lavet, hvordan det her kan fortolkes, så ingen kan være i tvivl om det. Det kan vi ikke være uenige om.

Tak til alle ordførerne og skatteministeren. Nu kom der en ordfører fra Enhedslisten – hr. Frank Aaen – i sidste øjeblik. Jeg vil tillade, at han får lov til at få ordet.

Tak. Jeg beklager, at jeg kommer for sent. Jeg sidder til nogle forhandlinger, som trækker lidt ud.

Jeg skal bare sige, at Enhedslisten ikke kan stemme for det her forslag. Vi er ikke imod, at man støtter iværksættere, imod, at man støtter små virksomheder, men det her lovforslag går ud på at støtte investorer, sådan at dem, der investerer i virksomhederne, får en skattelettelse, og det synes vi ikke om. Vi stemte imod, da man gjorde skattegevinster skattefri, og vi stemmer også imod det forslag, der er her.

Tak. Så fik vi også de ord med på falderebet.

Da der nu ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Jeg giver ordet til hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det, formand. I De Konservatives fravær skal jeg lige oplyse, at jeg også taler på vegne af dem. L 41 er forslag til lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige andre love.

Den del af lovforslaget, der vedrører befordringsfradraget i yderkommunerne, går ud på, at vi udvider kredsen af kommuner, der kan opnå et forhøjet befordringsfradrag. Det glæder Venstre meget, at vi her går ind og understøtter muligheden for, at man kan blive boende i et område, som man er glad for, selv om man har fået et arbejde, der ligger langt væk fra ens bopæl.

Lovforslaget betyder, at trængte kommuner ikke mister endnu flere skatteydere til kommuner, der har mange arbejdspladser. Der er kommuner, der er hårdt ramt af statens centraliseringer af statslige arbejdspladser, og det er ikke en udvikling, Venstre bifalder, men det glæder os, at vi så trods alt kan imødekomme de hårdest ramte kommuner med denne lov.

Derudover vil kommunerne få en forhøjelse af andelen af selskabsskatten fra 13,41 pct. til 15,24 pct. i perioden 2014-2016. Det skal selvfølgelig tilskynde kommunerne til at være mere erhvervsvenlige, hvilket Venstre bifalder. Derudover udvider vi muligheden for at videregive oplysninger til de finansielle virksomheder.

Forslaget om at udvide de finansielle virksomheders adgang til at modtage data fra SKAT på borgerområdet efter samtykke fra deres kunder betyder, at de oplysninger, pengeinstitutterne tidligere fik fremsendt på papir, nu kan hentes digitalt, og det hjælper jo begge parter.

Med disse bemærkninger kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Astrid Krag.

Tak for det. Den tidligere ordfører er noget højere end mig, så jeg kører lige talerstolen ned i fornuftig højde.

Regeringen ønsker et levende byliv og landboliv og erhvervsliv i hele Danmark, og det er jo en målsætning, som lovforslaget her støtter op om. Det er jo også endnu et forslag, der stammer fra sommerens aftaler om en vækstpakke, som jo blev indgået af et stort flertal af Folketingets partier.

Med lovforslaget her giver vi et forhøjet befordringsfradrag til cirka 9.700 flere pendlere, som hver dag har lang transport fra deres hjem til deres arbejdsplads. Det gør vi ved at udvide kredsen af yderkommuner fra 16 til 25, hvor borgere, som pendler, kan opnå et forhøjet befordringsfradrag, og det gør vi for lige præcis at støtte op om de mennesker, som vælger at blive boende i det, vi kalder yderområderne, og skabe deres liv og hverdag der, også selv om de så har en lang transporttid til deres arbejdsplads.

For at give kommunerne økonomisk tilskyndelse til at fastholde og tiltrække virksomheder og skabe et aktivt, attraktivt erhvervsliv, foreslår vi med lovforslaget her også gradvist at forhøje kommunernes andel af selskabsskatten fra de 13,41 pct., de er nu, til 15,24 pct. frem til 2016. Og endelig – i en lidt anden boldgade – indeholder lovforslaget et forslag om udvidet mulighed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder.

Når vi kigger på høringssvarene, har de jo generelt været positivt stemte for, at flere yderkommuner kan få andel i det forhøjede befordringsfradrag, og også for, at kommunernes andel af selskabsskatten forhøjes.

Der har været udtrykt en bekymring om det sidste element i lovforslaget – her og også i pressen i går – nemlig i forhold til borgernes retssikkerhed i del af forslaget, der vil udvide muligheden for at videregive oplysninger til finansielle virksomheder. Det er jo en bekymring, man skal tage alvorligt. Vi er inde at røre ved noget meget centralt her, men jeg må også sige, at som jeg har læst bekymringen og set pressedækningen og kan se af høringssvarene, baserer det sig altså på en misforståelse om, at den her videregivelse af oplysninger kan ske i et mere vidtgående omfang, end det vil ske i virkeligheden.

Altså, retssikkerheden skal være på plads. Derfor skal vi nok også sørge for i lovbehandlingen at få gjort klart, at der altså er tale om et samtykke, der gives en gang. Det er ikke sådan et carte blanche til at videregive oplysninger, og det er ikke sådan, at bankerne i det hele taget får adgang til nogle oplysninger, som de ikke i dag skal have adgang til, for at rådgive kunderne. Men der bliver en lettere adgang til gavn for kunderne.

Men selvfølgelig skal vi tage det alvorligt, når der er folk, der udtrykker bekymring, og derfor ser jeg også frem til, at vi kan få klargjort i udvalgsarbejdet, hvad der er op og ned. Sidder man derude og er i tvivl og bekymret, vil jeg anbefale en god læsning, nemlig den pressemeddelelse, som skatteministeren i går sendte ud om den del af forslaget. Det tror jeg vil berolige de fleste.

Så overordnet set er det her jo et lovforslag, der gør det lettere at være bankkunde. Forhåbentlig kan det bidrage til, at der bliver levet gode liv i yderområderne, og at kommunerne også tager deres del af ansvaret for at have et attraktivt klima for det lokale erhvervsliv.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Det lovforslag, som vi behandler her, er en del af vækstpakken fra i sommer. Det var en aftale, som indeholdt en række delaftaler med forskellige partier. I Dansk Folkeparti var vi en del af aftalerne, som bliver udmøntet i det her lovforslag, så derfor støtter vi naturligvis lovforslaget.

Lovforslaget indeholder en længere række elementer. Det indeholder en udvidelse af kredsen af yderkommuner, som har et forhøjet befordringsfradrag, og det indeholder en forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten og en udvidet mulighed for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder.

Omkring udvidelsen af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag er det sådan i dag – det har allerede været sagt tidligere i debatten – at 16 kommuner er omfattet, hvilket med dette lovforslag bliver udvidet til 25 kommuner. Det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig positivt, da det vil kunne bidrage til at fastholde og ikke mindst tiltrække flere pendlere til yderommunerne, som der vil kunne bo og bidrage til at opretholde gode og bæredygtige lokalsamfund. Det giver også øget mobilitet på arbejdsmarkedet, hvilket jo også er rigtig godt.

Den anden del, der handler om gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten, er også et ganske fornuftigt initiativ, som går ud på at hæve den andel af selskabsskatten, som kommunerne får. Konkret hæves satsen fra 13,41 pct. til 15,24 pct. i perioden fra 2014 til 2016. Det er klart, at når man hæver den del, kommunerne selv får lov til at beholde, øger man deres økonomiske tilskyndelse til at fastholde og tiltrække virksomheder, og det er en rigtig positiv ting.

Jeg synes dog også, det er vigtigt at bemærke, at ændringen også har til formål at opveje, at selskabsskatten er sat ned. Nedsættelsen af selskabsskatten gav nemlig en mindre tilskyndelse til kommunerne til at være erhvervsvenlige, da en mindre selskabsskat medfører et mindre provenu og dermed også færre penge til kommunerne. Det er dog grundlæggende en god vej at gå, at kommunerne får et større incitament til at være erhvervsvenlige, så derfor støtter vi naturligvis også denne del af lovforslaget.

Lovforslaget omhandler også et element om at give udvidet mulighed for at videregive oplysninger til finansielle virksomheder. Mere konkret betyder det, at f.eks. banker får en udvidet mulighed for at modtage data fra SKAT på borgerområdet efter samtykke fra kunderne. De finansielle virksomheder kan efter forslaget få oplysninger til brug for rådgivning af kunden og opdatering af kundeoplysningerne. Det vil være et godt redskab for virksomheder i deres risikovurderinger, men det er klart, at det skal ske i en balance i forhold til virksomhedernes håndtering af personlige data – og som sagt kun efter samtykke fra kunden selv.

Så med de bemærkninger skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak. Dette lovforslag, L 41, indeholder også, som det tidligere forslag, initiativer fra vækstaftalen. Der er tre initiativer her: Der er det forhøjede befordringsfradrag, så sætter vi kommunernes andel af selskabsskatten op, og så er der endelig det her forslag om e-SKATdata. Det at udvide kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag fra 16 til 25 er et rigtig godt initiativ, fordi det gør, at vi kommer nærmere visionen om Danmark i balance. Det gør det nemmere for kommuner at tiltrække og fastholde arbejdskraft, og det er der i den grad brug for, også ud fra den tankegang, at det især er områder, som er udfordret, som i høj grad skal gøre sig selv attraktive. Derfor er det jo vigtigt, at vi giver en håndsrækning, og det gør vi med det her forslag.

Derudover øger vi kommunernes andel af selskabsskatten. Jeg synes, at det er en god justering i forhold til incitamentsstrukturen. Det her med, at der er en sund kappestrid om at være den førende erhvervskommune både nationalt og inden for sin region eller at være den bedste bosætningskommune, som vi vil understøtte fra centralt hold. Man kan sige, at vi tidligere har ændret udligningssystemet, således at det trak i den forkerte retning i forhold til kommunernes incitament til at tiltrække virksomheder, så det her er et skridt i den rigtige retning, og det er vi rigtig glade for.

Endelig er der initiativet om, at det bliver nemmere for dem, som skal bruge finansielle virksomheder, at få sendt data til virksomheden med e-SKATdata, og det er også ganske udmærket. Så samlet set kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det her lovforslag er også en del af udmøntningen af den aftale om vækstpakke, der blev gennemført i juni 2014. Tidligere ordførere er kommet ind på, hvad lovforslaget indeholder. Det er en blandet landhandel af forskellige ting, bl.a. at udvide kredsen af yderkommuner, og ligesom andre, jeg tror, det var fru Astrid Krag, der var inde på det, synes vi, det er en rigtig positiv ting. At kommunernes andel af selskabsskatten bliver forhøjet, som hr. Nadeem Farooq var inde på, synes vi også er rigtig positivt, i forhold til at erhvervsudviklingen jo foregår lokalt derude. Det synes vi også er passende.

Men det, jeg vil bruge mest tid på her, er den del af lovforslaget, der indeholder en udvidet adgang for banker og andre finansielle virksomheder for digital adgang til SKATs oplysninger om borgerne. En række organisationer har udtalt bekymring, f.eks. IT-Politisk Forening, og også i høringssvarene ser vi en bekymring fra f.eks. Datatilsynet, Advokatrådet, Danske Advokater og Danmarks Skatteadvokater.

Jeg synes også, at der i stor stil er blevet svaret godt på nogle af de bekymringer, der har været, men fra SF's side vil vi også gerne stille en række spørgsmål, både her til ministeren og selvfølgelig også under selve udvalgsbehandlingen, f.eks. når Datatilsynet i høringssvaret skriver, at der alene kan gives en begrænset adgang til henholdsvis oplysninger i indkomstregisteret, oplysninger, der indgår i årsopgørelser og restanceoplysninger, og Skatteministeriet så her svarer, at det vil der blive taget højde for ved udformningen af ordningen. Betyder det så, at det vil blive præciseret i lovforslaget, og betyder det, at der ikke må være universelt samtykke?

Generelt er SF optaget af, hvordan oplysningerne bliver håndteret, altså hvem, hvordan, hvornår, hvor længe; at der skal foreligge et specifikt samtykke til en saglig konkret anledning; at der ikke kan bedes om universelt samtykke; at oplysningerne skal være individuelt konkrete og ikke kan bruges gentagne gange, men kun i den konkrete situation; at der ikke må videregives oplysninger til datterselskaber og tilknyttede virksomheder.

I en tid med begrundet bekymring om vores rets- og datasikkerhed med hackerforbrydelser, sløset omgang med data og diskussioner om omfanget af vores data finder vi i SF, at det er bydende nødvendigt, at vi vender enhver sten, så vi kan være sikre på, at vi beskytter borgernes ret til privatliv og rets- og datasikkerhed, og den tryghed også er at finde ude i befolkningen.

I foråret nedsatte Justitsministeriet et tværministerielt udvalg efter Nets- og Se og Hør-skandalen, som skulle kigge på borgernes datasikkerhed. Da udvalget blev nedsat, udtalte professor Søren Sandfeld Jakobsen, at datalæk er et problem, der opstår stadig mere hyppigt, og han mener, at det kan skyldes, at alt for mange har adgang til personfølsomme oplysninger.

Fra SF's side synes vi, at det er relevant at afvente konklusionen fra regeringens nedsatte udvalg, der netop skal se på det her. Så vidt jeg er orienteret, er dette arbejde færdigt før jul. Da SF deler både regeringens bekymring og støtter det nedsatte udvalg, virker det måske som en god idé at have udvalgets konklusioner på plads, før vi færdigbehandler det her lovforslag. Men jeg ser frem til den videre behandling og de mange spørgsmål i udvalget.

Tak til SF ordfører. Så er det hr. Ole Birk Olesen, der taler for Enhedslisten... Sludder, Liberal Alliance. Enhedslistens ordfører er her nemlig ikke. Værsgo.

Tak. Det aktuelle lovforslag rummer tre elementer, og Liberal Alliance kan støtte alle tre elementer.

Det første element handler om en udvidelse af antallet af såkaldte yderkommuner, hvor borgerne har ret til et udvidet befordringsfradrag. Det er sådan i dag, at man i almindelige kommuner kun har ret til et fradrag på 1,05 kr. pr. kørt kilometer over 120 km om dagen, mens man i yderkommuner har ret til det dobbelte, nemlig 2,10 kr. Denne ret til det dobbelte befordringsfradrag, også af kilometer kørt over 120 km, skal nu gælde ikke for 16 kommuner, men for 25 kommuner, og det støtter vi.

Så er der det andet element, som handler om, at kommunerne skal have en større andel af selskabsskatteprovenuet. Det stiger fra 13,4 pct. i dag til 15,25 pct. med dette lovforslag. På den måde bliver kommunerne mere interesseret i at have et godt erhvervsklima og tiltrække virksomheder, fordi de får en større andel af selskabsskatten, og det støtter vi også.

Så er der det tredje element, som handler om at udnytte de digitale muligheder på skatteområdet på den måde, at hvor en kunde, som skal have et lån eller skal have rådgivning hos banken, før i tiden skulle give banken skattepapirerne, skulle hjem og finde dem i skrivebordsskuffen, og hvis man ikke kunne finde dem, så rekvirere dem hos SKAT og så give dem til banken, så kan man nu udnytte de digitale muligheder til, at kunden kan give banken en tilladelse til at hente oplysningerne digitalt.

Denne sidste del af lovforslaget har der været, synes jeg, en del misforståelser om i den offentlige debat. Nogle har troet, at man udvider bankernes adgang til borgeroplysninger hos SKAT, men i virkeligheden handler det jo om, at det er oplysninger, som bankerne har kunnet efterspørge hos kunderne i årtier. Jeg kan da selv huske, da jeg skulle låne til et hus, hvordan jeg blev bedt om at komme med årsopgørelse og lignende, som jeg så skulle finde frem i skuffen og give til banken som betingelse for at optage et lån. Det er jo så det, som vi allerede har i dag, nemlig en lovgivning, som sikrer, at kunden i stedet bare kan skrive under på, at det er i orden, at banken henter oplysningerne digitalt. Denne del af lovgivningen skal så udvides til, at det ikke kun er i lånesituationer, men også i rådgivningssituationer, at banken kan gøre tingene digitalt, som den allerede i dag kan gøre med papir, nemlig bede kunden om oplysningerne, som kunden så kan rekvirere hos SKAT eller i skrivebordsskuffen og give til banken. Det kan nu ske digitalt til lettelse af både kundens oplevelse af at være i banken, men også af bankens bureaukrati.

Det kan vi ikke indvende noget imod. Det er vores indtryk, at meget af den kritik, der har været af det, bygger på misforståelser, herunder måske på den misforståelse, at kunden ikke skulle give en tilladelse til det. En anden misforståelse har måske været, at man som kunde giver tilsagn til ubegrænset adgang til ens oplysninger hos SKAT, men der er faktisk kun tale om en begrænset adgang til oplysninger om SKAT, og adgangen er kun knyttet til den konkrete rådgivningssituation eller den konkrete lånesituation.

Så selvfølgelig skal det sikres, at de ting, der står i lovforslagets bemærkninger om, at det kun er i de konkrete situationer, og at det ikke er en ubegrænset adgang, også udfolder sig i lovens tekst, men det står altså i lovforslagets bemærkninger, at det er det, der er hensigten med lovens bogstav. Vi vil så holde regeringen op på det og se, at det er sådan, det bliver, men hvis man alene tager udgangspunkt i lovforslagets bemærkninger, er der ingen tvivl om, at hensigten med lovforslaget ikke er at åbne en ladeport for bankers adgang til private oplysninger hos SKAT, men kun konkrete oplysninger, som banken kan hente efter tilladelse fra kunden, konkrete oplysninger, som banken allerede i dag kan bede kunden om at levere på papir.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Tak. Jeg vil godt, efter at Venstre venligt tilkendegav, at K også støtter forslaget, lige uddybe, hvad der er baggrunden for det.

Vi er positive over for tre elementer i forslaget: For det første får man udvidet befordringsfradraget; det giver fleksibilitet og mobilitet i samfundet, og det har alle brug for. For det andet bliver der større incitament for kommunerne til at sørge for at have et bedre erhvervsklima i forhold til selskabsskatten. Og det sidste element, som vil fjerne bureaukrati og lette overgangen i udvekslingen af informationer mellem borgere og finansielle virksomheder, kan vi også godt støtte.

Så vi kan fra konservativ side støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg til sidst ordet til skatteministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for den store tilslutning til lovforslaget. Jeg er glad for, at et bredt flertal af partier på begge sider af salen vil støtte op om disse initiativer for vækstaftalen.

Med lovforslaget udvides kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag fra 16 til 25. Det betyder, at disse kommuner får lettere ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Det er et godt og effektivt led i at dæmme op for afvandringen fra yderkommunerne i Danmark.

Herudover indeholder lovforslaget et andet element, der begunstiger kommunerne. Det foreslås nemlig at forhøje kommunernes andel af selskabsskatten for at øge kommunernes økonomiske tilskyndelse til at fastholde og tiltrække virksomheder.

Endelig indeholder lovforslaget regler, som gør det lettere for finansielle virksomheder og borgere at sikre de nødvendige oplysninger til brug for bankers rådgivning af borgerne og opdateringer af kundeoplysninger. Denne del af lovforslaget har været kritiseret i pressen, og i den forbindelse synes jeg, at det er værd at pointere, at der ikke er noget nyt i, at banker skal have kendskab til kundens økonomi, når de rådgiver kunden eller opdaterer kundeoplysninger. Det er faktisk sådan, at der er regler om, at det skal de, og med bankernes tab under finanskrisen i baghovedet er det da også ganske fornuftige regler. Forslaget giver blot kunden en lettere adgang til at give banken oplysninger, nemlig ved at give SKAT samtykke til at sende oplysninger til banken.

Fru Lisbeth Bech Poulsen var inde på dette område i sin ordførertale og herunder også en række konkrete spørgsmål, som jeg håber at jeg allerede nu kan afdække lidt nærmere. For konkret er det jo selvfølgelig sådan, at hvordan man anvender oplysningerne, afviger fra bank til bank og fra situation til situation. Typisk er det dog sådan, at det, man har behov for, er oplysninger om indkomst, oplysninger om formue og oplysninger om gæld. Det er sådan set sådan, uagtet om man søger eksempelvis et lån, eller man søger rådgivning i øvrigt i banken. Oftest vil banken således spørge om seneste årsopgørelse, de seneste tre lønsedler og oplysninger om gæld og restancer. Det er det, der er baggrunden for, at de oplysninger, som indgår i ordningen, er årsopgørelsesoplysninger, det er data fra e-indkomst, hvor løn og overførselsindkomster indberettes til, og det er restanceoplysninger.

Så spørges der ind til det retssikkerhedsmæssige i forhold til det, og der kan man jo sige, at det er sådan, at bankerne alene kan få oplysninger efter samtykke fra kunden. Der er tale om oplysninger, som bankerne allerede er forpligtet til at indhente efter reglerne på Finanstilsynets område, dvs. efter bekendtgørelsen om god skik for finansiel virksomhed, om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v. Der er således alene tale om spørgsmål om, hvordan oplysningerne indhentes. Dermed er det altså svært at se, at de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder skulle være derved, at SKAT under disse omstændigheder og efter klart eksplicit samtykke fra kunden vil give oplysninger til banken.

Jeg har også noteret mig, at der selvfølgelig har været spørgsmål rejst om, hvorvidt der så er tale om et reelt frivilligt samtykke i forbindelse med det, og der må jeg understrege, at det allerede efter de gældende regler kan få konsekvenser for en kunde, hvis vedkommende ikke vil afgive de nødvendige oplysninger til banken, som banken skal have for at kunne give rådgivning eller for at kunne opdatere kundeoplysningerne, uanset om man så afleverer informationerne, som det blev nævnt – jeg mener, det var hr. Ole Birk Olesen, der sagde, at man jo kan medbringe de informationer på papir – eller om man opgiver det via e-skat.

Hvis banken ikke mener, at den har tilstrækkelige oplysninger til at kunne yde rådgivning, må banken undlade at rådgive. Hvis banken ikke mener, at kundeoplysningerne er korrekte og kunden ikke vil medvirke til, at banken får korrekte oplysninger, vil det ligeledes kunne få konsekvenser for kunden, men det, vi sikrer med forslaget her, er blot, at kunden på en lettere måde kan give banken de relevante oplysninger.

Også i forhold til spørgsmålet omkring samtykke kan man sige, at det jo er bedst lige at isolere samtykket til at forstås således, at man fra kundens side giver et samtykke til SKAT og samtykket gives, efter at kunden har logget sig ind på ordningen hos SKAT med sin NemID, og først når de har registreret det her samtykke hos SKAT, kan oplysningerne overføres til banken. Desuden vil kunden til enhver tid kunne gå ind i sin skattemappe og se, hvilke oplysninger og hvilke samtykker der er givet, og hvilke oplysninger der er overført.

Så kan man jo spørge, når nu ordningen har været i kraft på låneoplysningsområdet og nu udvides til også at skulle omfatte rådgivning, hvor omfattende anvendelsen af det her så er. Ordningen startede op i fjerde kvartal i 2012, og dengang, i det kvartal, blev der givet 38.570 samtykker. Altså, over 38.000 gange var der danskere, som valgte at anvende den her mulighed i forbindelse med, at de skulle videregive oplysninger til deres bank. Og i det senest opgjorte kvartal, altså i tredje kvartal af 2014, blev der 53.865 gange givet et samtykke til at udlevere oplysninger på den her måde, fordi man havde en konkret sag – typisk altså så i det her tilfælde låneanmodninger, hvor man havde brug for at udlevere de her oplysninger.

Så systemet kører og fungerer og tilsyneladende ret så upåklageligt, også sådan rent retssikkerhedsmæssigt, det er i hvert fald ikke sådan, at der er tilgået mig informationer om, at der skulle være problemer desangående. Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler mellem SKAT og i alt 38 penge- og realkreditinstitutter, og det vil sige, at det altså ikke er alle bankkunder, der kan nyde godt af det her, for forudsætningen er, at man laver en aftale ved den konkrete bank eller det konkrete realkreditinstitut, for at det her kan ske. Men fremadrettet må man selvfølgelig forvente, at der vil være en større interesse i at kunne benytte sig af det her.

Men igen, oplysningerne frigives kun, hvis det er sådan, at kunden giver sit eksplicitte samtykke, og samtykket gælder kun for den ene anmodning. Derfor skal jeg selvfølgelig også for en god ordens skyld sige, at de tal, jeg har oplyst, godt kan dække over, at der er enkeltpersoner, der har givet mere end ét samtykke, både i en konkret sag, men altså også fordi man måske søger rådgivning i mere end ét pengeinstitut.

Jeg skal afslutningsvis blot sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og SF er selvfølgelig mere end velkommen til også at stille skriftlige spørgsmål, så vi i udvalgsbehandlingen kan uddybe det nærmere. Jeg vil selvfølgelig bestræbe mig på at besvare spørgsmål så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse imod det, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 12. november 2014, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.