Tema i marts 2010: Dna-profiler

I Danmark har vi et register med dna-profiler. Politiet bruger registeret i sit arbejde med at efterforske og opklare forbrydelser. Ved at sammenligne biologiske spor fra et gerningssted med dna-profiler fra mulige gerningsmænd kan politiet måske opklare en forbrydelse. Et biologisk spor kan f.eks. være blod, sæd eller spyt.

Som loven er i dag, må man opbevare dna-oplysninger på en person, der er sigtet for en forbrydelse, indtil personen fylder 80 år. Også selv om personen ikke er dømt for en forbrydelse.

Regeringen har nu fremsat et forslag om, at dna-oplysninger skal slettes, 10 år efter at en person er blevet frifundet.

Baggrunden for forslaget er en dom i 2008, hvor Menneskerettighedsdomstolen dømte Storbritannien for at opbevare dna-oplysninger i for lang tid. Storbritannien havde nemlig i rigtig lang tid opbevaret fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver fra en 11-årig, som var blevet frifundet i en røverisag.

Arbejdsspørgsmål:

1. Hvad mener Politiforbundet og Institut for Menneskerettigheder om, at dna-oplysninger skal slettes efter 10 år? (Læs Politiforbundets svar og nyheden ”Ny DNA-lov er ikke tilstrækkelig” på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside).
2. Hvad mener de enkelte partier om 10-års-grænsen? Hvilke argumenter bruger de? (Læs ordførernes kommentarer ved 1. behandling af forslaget).
3. Hvad mener du om forslaget? Er en 10-års-grænse det rigtige?