Politikeren

Folketingsmedlemmerne kommer fra alle dele af landet, og fire af dem kommer fra Færøerne og Grønland. Deres erhvervsmæssige baggrund er meget forskellig. Mange har en akademisk uddannelse, andre er f.eks. landmænd, håndværkere, skolelærere eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Der er 179 medlemmer af Folketinget. Ved sidste valg den 13. november 2007 var gennemsnitsalderen i Folketinget 45,8 år. I 1957 var den 54,2 år.

Ved folketingsvalget den 13. november 2007 var 62,3 % af de valgte mænd og 37,7 % kvinder. I befolkningen som helhed er der 51 % kvinder og 49 % mænd.

Der er kommet flere og flere kvinder ind i Folketinget gennem de seneste år. Kvindernes andel er steget fra ca. 10 % til 38 % på 40 år. Nina Bang var Danmarks første kvindelige minister. Hun var undervisningsminister i den første socialdemokratiske regering, 1924-1926.

Folketinget beskæftiger sig med fire vigtige opgaver: At vedtage love, at kontrollere regeringen, at vedtage statens budget og at deltage i internationalt samarbejde.

Folketinget vedtager love

Folketingsmedlemmerne og regeringen er de eneste, der kan fremsætte lovforslag, dvs. komme med forslag til nye love og lovændringer. Folketingsmedlemmerne er de eneste, der kan vedtage dem. Det står i grundloven og kaldes den lovgivende magt.

En lov skal behandles tre gange i Folketingssalen

Grundloven fastslår i § 41, at en lov skal behandles tre gange i Folketinget, inden den kan vedtages. Der skal være tid til eftertanke, så loven ikke er båret af en pludselig oppisket stemning. Grundigheden i lovgivningen sikres også ved det arbejde, der foregår i Folketingets udvalg. Udvalgsarbejdet ligger mellem 1. og 2. behandling i Folketingssalen.

Folketinget kontrollerer regeringens arbejde

En anden meget vigtig opgave for Folketinget er at kontrollere, hvordan regeringen fører lovene ud i livet. Det står i grundloven, at en minister skal gå af, hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til ham eller hende. Og hvis det er statsministeren, som Folketinget udtaler mistillid til, skal hele regeringen gå af, eller statsministeren skal udskrive folketingsvalg. For at bevare regeringsmagten må regeringen sørge for, at der ikke opstår et flertal i Folketinget imod den politik, den har valgt at føre.

Finansloven

Det er finansloven, der bestemmer, hvad staten skal bruge sine penge på i det kommende år; hvor meget der skal gå til skoler, forsvar, hospitaler osv. Ligesom de fleste andre lovforslag bliver forslaget til finansloven fremsat af regeringen. Finansloven er den mest omfattende af alle love. En ”almindelig” lov fylder typisk 20-30 sider. Finansloven fylder ca. 500 sider, og hertil kommer ca. 2.500 sider med bemærkninger. Finanslovforhandlingerne er et af højdepunkterne i folketingsåret. Loven bliver som regel vedtaget i Folketinget i december før juleferien.

EU og internationalt arbejde

En stor del af det politiske arbejde foregår på tværs af landegrænserne. Det mest kendte og forpligtende internationale samarbejde, Danmark deltager i, er EU-samarbejdet, hvor det er regeringen, som forhandler på vegne af Danmark. Folketinget kontrollerer løbende regeringens EU-politik. Det foregår især i Folketingets Europaudvalg og også i de øvrige udvalg. Folketinget indgår desuden i internationalt samarbejde med andre nationale parlamenter og med flere såkaldt interparlamentariske forsamlinger. Det kan f.eks. være NATO’s Parlamentariske Forsamling eller Nordisk Råd.

Folketingsmedlemmerne har forskellige ansvarsområder og roller. De har hver især et eller flere ordførerskaber og har udvalgsposter i de udvalg, som arbejder med de emner, deres ordførerskaber passer til. En stor del af folketingsmedlemmerne er desuden formand eller næstformand for et af de mange udvalg. En rolle som udvalgsformand går ud på at lede udvalgsmøderne og være med til at sikre, at alle i udvalget bliver hørt.

Folketingets formand og de fire næstformænd leder møderne i Folketingssalen

Folketingets formand vælges af Folketinget efter særlige afstemningsregler, når Folketinget åbner i oktober og efter et valg. Som oftest er der dog kun én kandidat til posten, og valget sker da uden afstemning. Formanden udgør sammen med fire næstformænd dét, der kaldes Folketingets Præsidium, den øverste ledelse af Folketinget. Præsidiet har bl.a. til opgave at planlægge og lede møderne i Folketingssalen.

Folketingets udvalg

Folketinget har 25 stående (dvs. faste) udvalg, der arbejder med hver deres politikområde. Der er i reglen 17 medlemmer og 11 stedfortrædere i et udvalg. Jo større et parti er, desto flere medlemmer og stedfortrædere har partiet i et udvalg. Hvert udvalg har en formand og en næstformand. Deres opgave er at planlægge udvalgsmøderne og at være ordstyrer på møderne.

Partiernes ordførere er talsmænd på hver deres område

Også internt i folketingsgrupperne er der en række roller, der er fordelt mellem medlemmerne. Ordførerne bliver tildelt et fagområde, og det er dem, der på gruppens vegne taler fra talerstolen i Folketingssalen ved behandlingen af de sager, der drejer sig om deres område. Når Folketinget diskuterer uddannelse er det derfor partiernes uddannelsesordførere som er til stede i Folketingssalen og deltager i debatten.  Det er ofte også ordførerne, der udtaler sig om området i pressen.

Gruppeformanden leder gruppemøderne, og når gruppen har diskuteret en sag, er det gruppeformanden, der tager ordet til sidst og konkluderer f.eks., hvad partiets holdning er, og hvad partigruppen skal stemme til et lovforslag eller et ændringsforslag.

Folketingspolitikerens arbejdsdage er ofte lange, og meget af tiden går med at deltage i møder. Folketinget mødes normalt ca. 100 dage om året, og arbejdet foregår bl.a. i Folketingssalen, i partigruppen og i Folketingets udvalg. Men en stor del af politikerens arbejde finder sted uden for Christiansborg, f.eks. i vælgerforeninger, til debatmøder og i møder med erhvervslivet.

Politikeren er medlem af et eller flere af Folketingets udvalg, hvor en stor del af Folketingets arbejde foregår. Der er 25 faste udvalg med hver deres arbejdsområde, som nogenlunde svarer til de enkelte ministeriers arbejdsområder. F.eks. svarer Skatteudvalgets sager til de sager, som hører under Skatteministeriet. Folketingets udvalg er en slags værksteder, hvor man arbejder med lovforslag i detaljer, mens den endelige vedtagelse af en lov sker i Folketingssalen.

Politikeren deltager også i gruppemøder i det parti, som politikeren er medlem af. Hvis politikeren er ordfører på et område, fremlægger han eller hun sine synspunkter på gruppemødet, hvor hele gruppen diskuterer det lovforslag, der skal debatteres i Folketingssalen.

Politikerne deltager desuden i møder i Folketingssalen, hvor der behandles lov- og beslutningsforslag og afholdes spørgetime og spørgetid og redegørelses- og forespørgselsdebatter.

Politikeren kan også deltage i møder i sin vælgerforening. I en vælgerforening opstiller man kandidater til folketingsvalgene, og her diskuterer man også partiets politik, hverver nye medlemmer og vælger delegerede til partiets landsmøde.