Du er her:Forsiden › Folketingsvalg
Hvem må stemme til folketingsvalg? Hvem må ikke? Må jeg?
I dette emne kan du arbejde med stemmeret, og hvad der sker i forbindelse med et folketingsvalg.
Hvordan bliver man valgt til Folketinget? Filmen viser, at man kan stille op for andres parti, sit eget parti eller som løsgænger.
Danmark er et repræsentativt demokrati. Det vil sige, at borgerne vælger nogle repræsentanter til at træffe de daglige politiske beslutninger. Politikerne, der vælges, sidder i en tidsbegrænset periode og skal herefter prøves ved et valg igen.
Som borger kan man derfor gøre sin indflydelse gældende ved at stemme, når der er valg til Folketinget, til Europa-Parlamentet og til kommunalbestyrelser og regionsråd.
Der er dog undtagelser fra det repræsentative princip. Grundloven fastslår nemlig, at der er visse situationer, hvor alle landets borgere kan eller skal inddrages direkte i en beslutning og have det sidste ord ved en folkeafstemning. Ved f.eks. en ændring af grundloven eller en ændring af valgretsalderen skal der afholdes en folkeafstemning.
Folketinget består af 179 medlemmer. Folketingets medlemmer vedtager de love, der skal gælde i samfundet. En anden vigtig opgave for Folketinget er at vedtage budgettet for Danmark – finansloven. Desuden fører Folketinget kontrol med, hvordan regeringen fører lovene ud i livet.
Når man er valgt ind i Folketinget, er man folketingsmedlem eller MF’er, som det ofte forkortes til. Og så er man valgt til at træffe beslutninger om det danske samfund på vælgernes vegne.
Ved et folketingsvalg vælges 175 medlemmer i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.
Hvem kan stemme?Man kan stemme til et folketingsvalg, hvis man er dansk statsborger, har fast bopæl i Danmark, i Grønland eller på Færøerne og er fyldt 18 år.
Hvem kan vælges?For at kunne blive valgt til Folketinget skal man have stemmeret. Derudover må man ikke være straffet for handlinger, der gør én uværdig til at sidde i Folketinget. Folketinget afgør selv, hvem der er værdig til at sidde i Folketinget.
Valgretten gennem tiderneValgretsalderen har ikke altid været 18 år. I begyndelsen af 1900-tallet skulle man være fyldt 30 år for at stemme, og stemmeretten gjaldt kun for mænd. Det var dog ikke kun kvinder, som ikke havde ret til at stemme. Også andre grupper i samfundet var udelukket fra at stemme. Man talte om de 5 f’er: fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere og fjollede. Det betød, at kun ca. 15 pct. af befolkningen kunne stemme. I 1915 fik kvinderne valgret. Siden dengang er valgretsalderen blevet ændret flere gange, og væsentlig flere borgere har fået stemmeret.
Tabellen viser, hvornår valgretsalderen er blevet ændret.
Partier, der kan stille opEt parti, der allerede sidder i Folketinget, når der udskrives valg, kan automatisk stille op til valget. Hvis et parti ikke allerede sidder i Folketinget, er det ikke så let. Partiet skal nemlig være opstillingsberettiget. Ønsker et parti at deltage i et folketingsvalg, skal det først samle et antal underskrifter, der svarer til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Det svarer til omkring 20.000 underskrifter. Ved valget i 2007 blev der afgivet 3.459.420 gyldige stemmer. Derfor skal et nyt parti samle mindst 19.769 underskrifter.
Først når underskrifterne er indsamlet og videregivet til indenrigs- og socialministeren, kan partiet deltage i valget.
LøsgængereDe fleste kandidater ved folketingsvalg stiller op for et parti. Men man kan også stille op til Folketinget uden for partierne. Så er man løsgænger. Kun få stiller op som løsgængere, da det kræver mange personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger. Men det er ikke umuligt. I 1994 lykkedes det f.eks. Jacob Haugaard med 23.253 personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger.
Inden valgdagen modtager alle, der må stemme, et valgkort med posten. Valgkortet fortæller, hvor og hvornår man kan stemme.
ValgstederPå selve valgdagen oprettes valgsteder overalt i landet. Det kan f.eks. være på rådhuset, på skoler og i idrætshaller. Valgstedet ledes af nogle valgstyrere. Deres opgave er at sørge for, at alt går rigtigt til. De tæller også stemmerne op bagefter.
Hemmelig afstemningPå valgstedet afleverer man sit valgkort og får udleveret en lang stemmeseddel med parti- og kandidatnavne. Afstemningen er hemmelig, og der er derfor sat stemmebokse op, hvor man kan sætte sit kryds på stemmesedlen, uden at nogen kan se, hvem man stemmer på.
Man kan sætte sit kryds enten ud for en person (personlig stemme) eller ud for et parti (partistemme).
Blanke og ugyldige stemmerHvis man ikke ved, hvem man skal stemme på, kan man lade være med at sætte kryds på stemmesedlen. Det kaldes at stemme blankt. Selv om stemmesedlen er blank, har den alligevel en betydning. Man viser, at man gerne vil stemme og interesser sig for vores demokrati.
Stemmesedlen er dog ugyldig og får derfor ikke indflydelse på valgets resultat. En stemmeseddel er også ugyldig, hvis
BrevstemningHvis man er forhindret i at møde op på valgstedet, fordi man f.eks. er ude at rejse eller er indlagt på sygehuset, behøver man ikke at blive sofavælger. Man kan i stedet stemme pr. brev.
Det danske valgsystemPladserne i Folketinget fordeles efter en metode, der kaldes for forholdstalsmetoden. Det er en ret indviklet metode. Til gengæld er det også en meget retfærdig måde at fordele stemmerne på.
Metoden garanterer, at partierne får pladser i Folketinget i forhold til hvor mange stemmer de har fået i hele landet. Får et parti f.eks. 10 pct. af stemmerne i landet, så skal det også have 10 pct. af mandaterne – eller pladserne – i Folketinget.
Fordeling af pladser i FolketingetDanmark er inddelt i 10 store valgkredse (storkredse), der igen er inddelt i mindre opstillingskredse. Hver storkreds har et antal kredsmandater.
Kredsmandaterne fordeles mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet repræsenteret i Folketinget. På den måde er det ikke kun storbyerne, der bliver repræsenteret, fordi de jo har flest vælgere.
Når kredsmandaterne er fordelt, bliver tillægsmandaterne fordelt. Tillægsmandaterne fordeles, så hvert parti får det antal mandater, der svarer til det samlede antal stemmer, partiet har fået på landsplan.
SpærregrænsePartier, der får meget få stemmer, kan ikke komme i Folketinget. Der er nemlig en nedre grænse (spærregrænse) for antallet af stemmer, som et parti skal have for at komme i Folketinget. Et parti skal have mindst 2 pct. af stemmerne i landet for at blive valgt ind i Folketinget, eller partiet skal have vundet et kredsmandat. Ved folketingsvalget i 2007 nåede partiet Kristendemokraterne ikke over spærregrænsen og kom derfor ikke i Folketinget.
Senest opdateret: [03.03.2010]Sideansvarlig: Anne Gram Jørgensen
