Spm. nr. S 1218

3) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) (medspørger: Inger Støjberg (V) ) :

Er det efter ministerens holdning tilfredsstillende, at regeringen oplyste, at sikkerheden omkring synagogen var blevet øget øjeblikkelig umiddelbart efter terrorangrebet i København, når der i virkeligheden gik ca. 4 timer?

Det er hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.

Tak, formand. Det lyder: Er det efter ministerens holdning tilfredsstillende, at regeringen oplyste, at sikkerheden omkring synagogen var blevet øget øjeblikkelig umiddelbart efter terrorangrebet i København, når der i virkeligheden gik ca. 4 timer?

Ministeren.

Det fremgår jo af evalueringen af myndighedsindsatsen i forbindelse med terrorangrebet i København, at der ikke var etableret fast bevogtning ved synagogen inden arrangementet, konfirmationen, startede. Og tidslinjen viser, at der går godt 3 timer fra angrebet på Krudttønden, til PET anbefaler fast bevogtning ved synagogen. Det er i mine øjne for lang tid, ikke mindst set i lyset af den viden og den trusselsvurdering omkring det jødiske mindretal, som PET selv har lavet. Den tidslinje svarer ikke til det billede, som regeringen fik i dagene efter angrebet.

Jeg kan også konstatere, at det her område er et læringspunkt for dansk politi. Myndighederne skriver selv i evalueringen, at det er afgørende at have et klart koncept, når PET efter et angreb skal opstille hypoteser om yderligere mål, så de kan styrke deres grundlag for hurtigt at kunne iværksætte de nødvendige modforanstaltninger. Derfor vil PET nu gennemgå og udvikle sine koncepter, bl.a. for operationsstyring og metode, så der mere systematisk opstilles de nødvendige scenarier, sådan at der er et grundlag for at kunne opstille øjeblikkelige beskyttelsesforanstaltninger over for mulige yderligere angrebspunkter.

Når det er sagt, kan jeg ikke lade være med at gentage, hvad jeg har sagt i andre sammenhænge. Selv om fejlfindingsprocessen nu er gået i gang på Christiansborg, vil jeg gerne have lov til at sige fra min side, at der i forbindelse med terrorangrebet blev udført et flot stykke politiarbejde og rigtig meget lykkedes, og det skyldes ikke mindst PET og dansk politi, at man på kort tid lokaliserer og uskadeliggør den pågældende gerningsmand. Dermed har man givet afværget en endnu større ulykke.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak til ministeren for den besvarelse. Ministeren siger, at man blev bibragt et forkert billede. Og man videregav så det forkerte billede. Så vil jeg godt spørge justitsministeren: Hvem bibragte det forkerte billede til regeringens sikkerhedsudvalg, statsministeren og justitsministeren?

Ministeren.

Det, jeg siger, er, at den tidslinje, som står optrykt i evalueringen, ikke svarer til det billede, som regeringen fik i dagene efter angrebene. Der har jo i offentligheden været en del henvisninger til mails, men jeg vil selvfølgelig gerne også her sige, at den viden, som formidles af regeringen i den her sammenhæng, jo ikke mindst fremkommer på baggrund af de briefinger, som regeringen får, når der sker et terrorangreb i Danmark.

Hr. Karsten Lauritzen.

Så vil jeg godt spørge justitsministeren, hvem der er ansvarlig for det, der bliver sagt hernede i Folketingssalen og også på pressemøder af ministre. Er det den minister, der udtaler det, eller er det de myndigheder, der har leveret oplysningerne, hvor det i det her tilfælde tilsyneladende er nogle forkerte oplysninger? Det vil jeg godt bede ministeren om at svare på, og så vil jeg gentage det spørgsmål, der ikke blev svaret på, nemlig – og det synes jeg er meget relevant – hvem der bibragte regeringen det forkerte billede, sådan at offentligheden blev bibragt et forkert billede af noget, der var meget vigtigt, nemlig hvorvidt man løftede beskyttelsen af det jødiske samfund på tilfredsstillende vis eller ej.

Ministeren.

Det er jo altid sjovt, når der stilles spørgsmål, som spørgeren udmærket kender svarene på. Det siger sig selv, at det er os som ministre, der har ansvaret for, hvad vi siger, men det er jo lige så klart, at man som minister kun kan udtale sig på baggrund af den viden, man får stillet til rådighed, og som videregives. Det er jo sådan, når vi taler sikkerhedsspørgsmål, at det er PET, der informerer den danske regering, og det er sådan, ligegyldigt hvilken farve regeringen har. Men må jeg så ikke godt have lov til at sige, at jeg ikke mener, der er noget som helst, der tyder på, at PET har ønsket at bibringe regeringen et andet billede end det, der fremgår af evalueringen. Alle mulige påstande om misinformation og overlæg vil jeg derfor for mit vedkommende gerne have lov til at tilbagevise. Det er ikke mit indtryk, at PET har ønsket at misinformere nogen som helst, heller ikke regeringen.

Så går vi videre til medspørgeren, og det er fru Inger Støjberg.

Hvor blev regeringen bibragt det forkerte billede, som ministeren omtaler? Var det i sikkerhedsudvalget?

Ministeren.

Jeg tror, det er spørgeren bekendt, at når det handler om regeringens sikkerhedsudvalg, er det statsministeren, der er den ansvarlige minister. Og vi vil meget nødig fravige den praksis, som har gjort sig gældende, tror jeg, i rigtig mange år, at vi ikke gengiver i offentligheden, hvad der diskuteres i regeringens sikkerhedsudvalg.

Fru Inger Støjberg.

Men er det korrekt opfattet, at justitsministeren også sidder i sikkerhedsudvalget?

Ministeren.

Igen er det jo måske lidt mærkeligt, at man stiller spørgsmål, som man godt kender svaret på. Det er korrekt, at landets justitsminister sidder i regeringens sikkerhedsudvalg.

Det var medspørgeren – hurtigt og effektivt – så vi går videre til hr. Karsten Lauritzen.

Så undrer det mig bare, at ministeren ikke vil svare på spørgsmålet. Vi stiller et spørgsmål, som jeg tror masser af danskere, en masse journalister og måske også nogle af de politifolk, der var på gaden, og almindelige medarbejdere i PET stiller sig selv, nemlig hvem der bibragte det der forkerte billede, og det er jo et simpelt fagligt spørgsmål – der er ikke tale om politisk polemik – som justitsministeren da må kunne svare på, for hun sidder jo i sikkerhedsudvalget og må kunne vide det. Så derfor vil jeg spørge igen: Hvem bibragte det forkerte billede, og hvordan blev det bibragt?

Ministeren.

Det er selvsagt myndighederne på området, der briefer regeringen i den her sag, men skal jeg forstå Venstres spørgsmål sådan, at man ønsker, at der udleveres navne på enkelte medarbejdere og noget om enkelte medarbejderes direkte kommunikation med regeringen? Det spørgsmål forstår jeg faktisk ikke, og det undrer mig også, at Venstre stiller det.

Det var det sidste svar på spørgsmål nr. 3.

Vi går videre til spørgsmål nr. 4, og det er fru Inger Støjberg, som er hovedspørger her.