Spm. nr. S 1917

16) Til videnskabsministeren af:

Magnus Heunicke (S):

Vil ministeren være med til at redde veterinærforskningen på Lindholm og dermed de mange højtuddannede arbejdspladser samt de mange underleverandørvirksomheder på Sydsjælland, Lolland og Falster, og når beslutningen begrundes med økonomiske argumenter, hvor mange penge vil det i givet fald kræve sammenlignet med de samfundsmæssige omkostninger ved en lukning af en så vital statsinstitution i området?

Spm. nr. S 1917

16) Til videnskabsministeren af:

Magnus Heunicke (S):

Vil ministeren være med til at redde veterinærforskningen på Lindholm og dermed de mange højtuddannede arbejdspladser samt de mange underleverandørvirksomheder på Sydsjælland, Lolland og Falster, og når beslutningen begrundes med økonomiske argumenter, hvor mange penge vil det i givet fald kræve sammenlignet med de samfundsmæssige omkostninger ved en lukning af en så vital statsinstitution i området?

Spm. nr. S 1917

16) Til videnskabsministeren af:

Magnus Heunicke (S):

Vil ministeren være med til at redde veterinærforskningen på Lindholm og dermed de mange højtuddannede arbejdspladser samt de mange underleverandørvirksomheder på Sydsjælland, Lolland og Falster, og når beslutningen begrundes med økonomiske argumenter, hvor mange penge vil det i givet fald kræve sammenlignet med de samfundsmæssige omkostninger ved en lukning af en så vital statsinstitution i området?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Magnus Heunicke bedes oplæse.

Magnus Heunicke (S):

Tak. Vil ministeren være med til at redde veterinærforskningen på Lindholm og dermed de mange højtuddannede arbejdspladser samt de mange underleverandørvirksomheder på Sydsjælland, Lolland og Falster, og når beslutningen begrundes med økonomiske argumenter, hvor mange penge vil det i givet fald kræve sammenlignet med de samfundsmæssige omkostninger ved en lukning af en så vital statsinstitution i området?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Videnskabsministeren.

Videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen):

Jeg vil meget gerne begynde med at understrege, at regeringen er meget opmærksom på spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og arbejdspladser, og det gælder naturligvis også Sydsjælland, Lolland og Falster.

For tiden arbejder Danmarks Tekniske Universitet, også kaldet DTU, med en større campusplan, og den betyder, at universitetets aktiviteter samles på færre adresser. DTU overvejer bl.a. at flytte universitetets Afdeling for Virologi, som nu er placeret på øen Lindholm, og baggrunden er forskningsmæssige og økonomiske hensyn. DTU har oplyst, at det er uforholdsmæssigt omkostningskrævende at drive forskningsaktiviteterne på øen, og at der faktisk vil være bedre faglig synergi ved at samlokalisere aktiviteterne på Lindholm med DTU's øvrige miljøer.

Jeg vil gerne lige understrege, at beslutninger, der vedrører universiteters bygninger, træffes af det enkelte universitets bestyrelse, og det er altså bestyrelsens opgave at forvalte universiteternes midler, sådan at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål. Og jeg mener jo klart, at vi bør respektere det beslutningsrum, som en meget bred kreds i Folketinget har givet universiteterne. Vi har altså selvstyre ude på universiteterne, og det skal vi også respektere selv i så vanskelige spørgsmål som det, vi står med her.

Afslutningsvis vil jeg gerne lige tilføje om processen, at hvis DTU ønsker at flytte aktiviteterne på Lindholm og der dermed skal opføres et erstatningsbyggeri på en af DTU's øvrige adresser, så skal det indpasses i en samlet plan for DTU's lokale- og bygningsmæssige udvikling, og hvis sådan en plan koster mere end 100 mio. kr., skal DTU simpelt hen tilbage til Finansudvalget med det spørgsmål. Så der er den grænse på 100 mio. kr.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Magnus Heunicke.

Magnus Heunicke (S):

Jeg respekterer fuldt og helt, at bestyrelserne naturligvis skal kunne operere temmelig frit, og de har jo én funktion, og det er at se på: Hvad er bedst for den her institution? Og hvis der er en besparelse set over 20-30 års perspektiv, så skal de jo høste den besparelse, det er jo logisk nok.

Men så er det, jeg siger: Hvem har så ansvaret for det, som ministeren så flot talte om, og som vi hører Venstre sige hele tiden i øjeblikket: ansvaret for »det hele Danmark«? Hvem har så ansvaret for, at vi tager en landsdel og fjerner arbejdspladser, fjerner mindst 80 højtuddannedes arbejdspladser fra et område, så man altså ikke har dem? For hvad sker der, når de forsvinder? Så kommer de aldrig tilbage igen. Hvem er det, der har ansvaret for den overordnede tænkning? Det står jo ingen steder i DTU's bestyrelses fundats, arbejdsområde eller dagsorden, at man også skal have ansvaret for det; de har kun ansvaret for DTU.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen):

Jeg skal lige være sikker på, at vi taler ud fra helt det samme grundlag: at vi respekterer bestyrelsernes selvstyre, så beslutningen om, hvilke af DTU's aktiviteter der skal ligge hvorhenne, er DTU's.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Magnus Heunicke.

Magnus Heunicke (S):

Det er helt sikkert, at DTU og andre under statens og under denne ministers ansvarsområde – det går vi også op i, og det tror jeg at hele Folketinget gør – naturligvis skal have vide frihedsgrænser, det er logisk; men der skal være grænser. Og man kan ikke forlange af DTU's bestyrelse eller andre universitetsbestyrelser eller andre statslige institutioners bestyrelser og ledelser, at de skal have eller har en interesse i at se på hele landets udvikling; det er altså regeringens ansvar. Det står ingen steder i DTU's formål, at de skal arbejde for, at vi også har arbejdspladser til højtuddannede f.eks. på Sydsjælland; det er regeringens ansvar. Det er derfor, vi har en minister, og det er derfor, vi ikke kun kan sige, at det er noget, som man må overlade til nogle bestyrelser.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen):

Jeg synes lige, vi skal adskille tingene. Beslutningen om DTU's bygninger og deres faciliteter ligger i DTU's bestyrelse og i DTU's ledelse. Når det er sagt, skal der ikke være tvivl om, at regeringen har en meget stor opmærksomhed rettet mod udkantsområderne. Der er ingen tvivl om, at hele vækstpotentialet er af meget, meget stor betydning for regeringen, og derfor vil vi faktisk også fremlægge et regionalpolitisk udspil kaldet Danmark i balance. Udspillet skal bidrage til, at man lokalt og regionalt kan udnytte mulighederne f.eks. inden for grøn vækst-økonomi. Der er emner som grøn turisme, og der er klart mulighed for udvikling og anvendelse af avanceret grøn teknologi.

Regeringen har faktisk allerede taget en række initiativer, der skal komme udkantsområderne til gode. Det gælder som sagt Grøn Vækst 2.0, der skal forbedre landbrugs- og fødevaresektorens vækstvilkår.

Så vil jeg også lige nævne, at vi aktuelt har oprettet en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse; den hedder i daglig tale Fornyelsesfonden. Den skal nemlig fremme erhvervsmæssig omstilling i de områder, der er særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. Så jeg vil sige, at hvis man sidder med gode ideer til projekter eller overvejelser, der kan bidrage til vækst i et område, så synes jeg klart, man skal tage fat i Fornyelsesfonden.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Så har hr. Helge Adam Møller bedt om ordet som medspørger.

Helge Adam Møller (KF):

Tak. Jeg er sådan set enig med både ministeren og spørgeren, for spørgeren ønsker jo – og det kan jeg også forstå at ministeren ønsker – at styrke udkantsområderne. Det er jo helt rigtigt, som spørgeren siger, at det giver nogle voldsomme problemer for Sydsjælland og Nordfalster, hvis man lukker, men jeg vil bare gerne, for at det bliver skåret ud i pap, høre: Er det ikke korrekt, at den lov, man vedtog for en del år siden, hvor man gav universiteterne rettigheden til at bestemme, hvor de vil have deres forskningsinstitutter, var en lov, som også Socialdemokraterne var med i, og at den ikke kan fortolkes på nogen måde, som om ministeren kan gribe ind, det er suverænt universiteterne, der selv bestemmer? Og så kan man jo håbe, at universiteterne siger, at hvis vi skal sammenlægge, så kan vi lige så godt sammenlægge på Sydsjælland, som vi kan i København, men det er faktisk noget, hr. Magnus Heunickes parti, mit parti og andre partier har givet universiteterne rettigheden til at bestemme, og ministeren har ingen mulighed for at gribe ind. Er det ikke korrekt?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen):

Det er fuldstændig korrekt, at Socialdemokratiet var med i den lov, der giver universiteterne øget selvstyre, og det er egentlig også derfor, at jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi som politikere respekterer det selvstyre og udtrykker en ubetinget tillid til, at universiteternes ledelse formår at forvalte det mandat, vi har givet dem. Jeg synes, det ville være meget risikofyldt, hvis vi begyndte at så tvivl om det mandat, og det er egentlig også det, jeg vil opfordre spørgeren til at bekræfte, nemlig at Socialdemokratiet stadig væk står ved den aftale, vi har om at fastholde selvstyre på universiteterne.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Helge Adam Møller.

Helge Adam Møller (KF):

Jeg takker for det svar, for jeg har også den erfaring, at når man giver en myndighed et ansvar, så sker der desværre indimellem det, at myndigheden træffer en anden beslutning, end man selv ville have gjort. Heldigvis sker der også tit det, at den træffer den samme beslutning, men har man givet en myndighed eller en person et ansvar, så bliver man nødt til at stå ved det. Derfor mener jeg, at opfordringen, i hvert fald fra mig og jeg tror også hr. Magnus Heunicke, skal være, at man overvejer, om man ikke i stedet for at blive flyttet sammen inde i København bliver flyttet sammen et helt andet sted. Det er som sagt ikke ministerens bord, men jeg kan jo godt komme med den opfordring til universitetet.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen):

Jamen det er jo godt at bruge Folketinget til den slags opfordringer. Jeg har stor respekt for og tillid til, at DTU's ledelse finder ud af, hvad der er den rigtige løsning for DTU. Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at det jo ikke er sådan, at regeringen ikke kerer sig om udkantsområderne i Danmark. Som jeg nævnte, så er der allerede taget en del initiativer, og vi arbejder som sagt på at færdiggøre oplægget »Danmark i balance«, så der er god fokus, der er stor fokus, der er meget opmærksomhed i regeringen på udkantsområderne, samtidig med at vi naturligvis vil udtrykke fuldstændig tillid til DTU's ledelse.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til hr. Helge Adam Møller. Så er det hr. Magnus Heunicke.

Magnus Heunicke (S):

Tak. Det er jo fuldstændig korrekt, at det er et bredt forlig, og det holder jeg af, det er en god tradition, et bredt forlig, som har været med til at regulere, således at der er selvstyre inden for nogle rammer. Og det er jo det, der er vigtigt, nemlig at det jo er inden for nogle rammer. Ministeren sagde jo selv til at starte med, at hvis man skal ud og lukke Lindholm og bygge nye bygninger oppe i Lyngby i Storkøbenhavnsområdet for over 100 mio. kr. – jeg synes, det lyder vanvittigt – så skal man igennem Finansudvalget. Og det er jo netop et eksempel på, at vi ikke har fuldstændig frihed. Det har vi ikke, og det er nemlig, fordi der er mange andre hensyn at tage i et samfund. Nu har vi hørt meget rosende om regeringens egen politik, og at man er meget opmærksom på Udkantsdanmark. Ministeren sagde selv, at ministeren efterlyser ideer til, hvad vi kan gøre. Her kommer fra mig en konkret idé: Red Lindholm fra lukning.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen):

Jamen jeg kan kun gentage, at det altså er DTU's ledelses beslutning, hvad der skal ske af aktiviteter på Lindholm. Samtidig vil jeg opfordre til, såfremt den endelige beslutning fra DTU bliver, at man samler universitetsfaciliteter et andet sted, at man så benytter sig af de muligheder, der er for at kigge på alternative projekter, alternativ anvendelse af området. Og her kan jeg kun gentage f.eks. Fornyelsesfonden som en oplagt samtalepartner.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til videnskabsministeren og ligeledes af hr. Magnus Heunicke.