Spm. nr. S 1912

16) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF):

Har ministeren i sin forårsjagt på kringlede og bøvlede regler da medtaget en afskaffelse af det nuværende samtalecirkus, hvor den arbejdsløse skal møde til samtaler i både jobcenter og a-kasse hver tredje måned?

Spm. nr. S 1912

16) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF):

Har ministeren i sin forårsjagt på kringlede og bøvlede regler da medtaget en afskaffelse af det nuværende samtalecirkus, hvor den arbejdsløse skal møde til samtaler i både jobcenter og a-kasse hver tredje måned?

Spm. nr. S 1912

16) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF):

Har ministeren i sin forårsjagt på kringlede og bøvlede regler da medtaget en afskaffelse af det nuværende samtalecirkus, hvor den arbejdsløse skal møde til samtaler i både jobcenter og a-kasse hver tredje måned?

Spm. nr. S 1912

16) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF):

Har ministeren i sin forårsjagt på kringlede og bøvlede regler da medtaget en afskaffelse af det nuværende samtalecirkus, hvor den arbejdsløse skal møde til samtaler i både jobcenter og a-kasse hver tredje måned?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Eigil Andersen bedes oplæse spørgsmålet.

Eigil Andersen (SF):

Har beskæftigelsesministeren i sin forårsjagt på kringlede og bøvlede regler da medtaget en afskaffelse af det nuværende samtalecirkus, hvor den arbejdsløse skal møde til samtaler i både jobcenter og a-kasse hver tredje måned?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):

Jeg synes næsten, at man på den måde, hr. Eigil Andersen brugte ordet samtalecirkus på, kunne høre, at hr. Eigil Andersen i hvert fald ikke lægger noget positivt i ordet samtalecirkus. Men jeg kan bare sige, at for mig og i min verden er cirkus rent faktisk noget fantastisk, fordi det viser mangfoldighed og netop en mangfoldighed af dygtige artister.

I beskæftigelsesindsatsen har vi ganske rigtigt forskellige typer af samtaler, og det mener jeg ikke er en svaghed. Det mener jeg faktisk tværtimod er en styrke, fordi de samtaler, der er, i den form, som de har, nemlig supplerer hinanden, og frem for alt er de faktisk med til at få ledige hurtigere i job. Så når hr. Eigil Andersen næsten ikke kan få sig selv til at bruge ordet samtalecirkus, synes jeg faktisk, at jeg må sige det sådan, at jeg ikke er enig i hr. Eigil Andersens negative betragtninger over den måde, som beskæftigelsesystemet er bygget op på – nemlig omkring de samtaler, som der rent faktisk foretages.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Eigil Andersen.

Eigil Andersen (SF):

Her er vi fremme ved noget uhyre centralt, for her kommer det jo så frem, desværre for de arbejdsløse i Danmark, desværre for jobcentrene og for a-kasserne, at når det kommer til stykket, ser det ud til, at ministeren ikke rigtig vil gå i lag med det her på en ordentlig måde, for man holder fast i det her samtalesystem. Sagen er jo som tidligere nævnt, at man i dag møder op i både a-kassen og jobcenteret hver tredje måned. I masser af de samtaler foregår der ingenting, for der er ingenting at tilbyde. Der bliver sat et kryds i et skema, og den arbejdsløse forlader lokalet med en stor undren over, hvad det her egentlig skulle til for. Mange af de samtaler er man nødt til at holde med 50 mennesker ad gangen. Den arbejdsløse møder op og tror, at vedkommende skal have hjælp, men det kan ikke lade sig gøre, for der er ikke ressourcer til det. Det forstår jeg også godt, men det er en uheldig form.

Så er vi fremme ved, at SF foreslår, at de første 9 måneder, hvor man er arbejdsløs, skal man kun møde ét sted til samtale, nemlig i a-kassen, og a-kassen skal så honoreres for sin indsats. Det ville jo frigøre massevis af ressourcer i jobcentrene, som kunne bruges på noget mere nyttigt, f.eks. at tale med arbejdsgivere, f.eks. at hjælpe udsatte ledige, som har et særlig stort behov for hjælp. Jeg fatter simpelt hen ikke, at man vil binde så mange ressourcer i et bureaukrati, når man i virkeligheden kunne nøjes med at sige, at den arbejdsløse kun skulle møde ét sted hver tredje måned.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):

Når jeg hører hr. Eigil Andersen, kan jeg jo tydeligt høre, at det netop også er kvaliteten, der betyder noget for hr. Eigil Andersen, og det synspunkt er jeg fuldstændig enig i. For det skal naturligvis være sådan, at det, når man som ledig møder det her system, også er et kvalitetssystem, som man møder. Men jeg er bare ikke enig, når hr. Eigil Andersen betegner de samtaler, der foregår, som et samtalecirkus. Faktisk tværtimod. Det var jo altså også sådan, at da vi lavede forsøget »Hurtigt i gang«, viste det sig tydeligt, at netop det med hyppige samtaler var noget af det, der virkede allerbedst.

Derfor er jeg ikke enig, når hr. Eigil Andersen på den her måde beskriver det som værende noget negativt, at der rent faktisk sidder sagsbehandlere, der tager sig af og kerer sig om den ledige og dermed også hjælper den ledige tilbage i job så hurtigt som muligt. Så jeg kan bare sige, at vi grundlæggende er uenige i den her sag, og sådan er det jo nogle gange i nogle sager. Men for mig er det altså vigtigt, at der er en hyppig kontakt, så man som ledig også ved, at der rent faktisk er nogen i den anden ende, der er klar til og bevidst om opgaven med at hjælpe den ledige tilbage i job igen.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Eigil Andersen.

Eigil Andersen (SF):

Uenigheden er reel, men spørgsmålet her er jo, hvilket synspunkt der hjælper de arbejdsløse mest. Jeg mener, at ministeren mangler at komme med en ordentlig begrundelse for, hvorfor det er meget vigtigt, at man skal møde op to steder hver tredje måned. Det har jeg simpelt hen ikke hørt et argument for, og jeg vil da sige, at det forsøg, som Beskæftigelsesministeriet har lavet i forbindelse med langtidsledige, der skulle komme til hyppigere samtaler, jo viste, at man ikke kom hurtigere i arbejde, fordi man skulle møde til nogle flere samtaler. Derfor mener jeg, at argumentationen fra beskæftigelsesministerens side for, at man skal fastholde det her, er meget dårlig. Så hvorfor i alverden skal man møde to steder hver tredje måned?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):

Jeg mener tværtimod, at kæden hopper af for hr. Eigil Andersen. For det er jo fuldstændig korrekt, at det ikke er det at holde en samtale, der får den ledige tilbage i job; det er det at holde en samtale, der er kvalitet i, der får den ledige tilbage i job. Så langt er vi jo enige, og så lad os dog i stedet prøve at mødes om det og se, om man kan forbedre det system. Det er jo sådan set også det, der ligger i hele ideen om afbureaukratisering. Det er at se på, om vi kan forbedre systemet, og hvis vi kan det, skal vi da gøre det. For det her skal jo ikke være en politisk kamp. Det her skal være en kamp om at få de ledige tilbage i job igen.

Men nogle gange har jeg bare den fornemmelse, når jeg står hernede om onsdagen og skal svare på spørgsmål fra hr. Eigil Andersen, at det bare er et spørgsmål om at være imod og hele tiden prøve at sige, at det her system ikke virker. Man prøver at tale det ned og sige, at de ledige heller ikke kommer tilbage i job igen. Jeg synes, at det ville være langt mere positivt, hvis hr. Eigil Andersen og SF for en gangs skyld rent faktisk ville kaste sig ind i kampen og prøve at være med til at se, om der er nogle ting, vi kan forbedre. Så lad os gøre det i fællesskab, men dog tage udgangspunkt i det belæg, som vi jo netop har for at sige, at hyppige samtaler med kvalitet får folk tilbage i job, og så lad os prøve at se, om vi kan forbedre systemet derfra.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Eigil Andersen.

Eigil Andersen (SF):

Nu har jeg jo foreløbig nævnt tre forslag til, hvordan man kunne afbureaukratisere, og ministeren har ikke nævnt et eneste. Men her vil jeg gerne sige, at jeg føler, at ministerens reelle holdning kommer frem, når hun foreslår, at langtidsledige fremover skal møde til samtale hver måned. Jeg kan se, at ministeren nikker. Jeg ville jo ryste på hovedet over det her, for det hjælper ikke med til, at de kommer hurtigere i arbejde. Hvis det var sådan, at den langtidsledige fik tre gange så gode tilbud, så kunne man da begynde at tale om tingene, men det ligger der jo ikke i det. Når man bruger alle ressourcerne på at holde samtaler, er der jo mindre tid til at finde de gode tilbud, og derfor må jeg sige, at jeg er fuld af forundring over, at det her kaldes afbureaukratisering.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):

Det, der i virkeligheden er lidt charmerende ved oppositionen, er, at oppositionen – og nu her med hr. Eigil Andersen som spydspids – altid motivforsker i regeringens nye initiativer. For hr. Eigil Andersen siger, at når man nu vil intensivere antallet af samtaler og gøre noget mere for de ledige, bliver det jo skidt, fordi der ikke er nogen kvalitet i det. Jamen det ville da være en mærkelig regering, der ville sætte et nyt initiativ i verden, og så sige: Der skal i øvrigt være dårlig kvalitet. Det ville man aldrig drømme om.

Maskerne falder jo hver eneste onsdag, for i virkeligheden har oppositionen ikke noget at byde på. Det eneste, man er interesseret i, er at stå hernede i Folketingssalen og prøve at sige, at tingene fungerer dårligt, og prøve at tale hele beskæftigelsessystemet ned. Det ville da være rigtig godt, hvis SF og hr. Eigil Andersen bare for en gangs skyld kunne mande sig op til at prøve at tale systemet op og netop sige, at det er et godt system, der gerne vil hjælpe de ledige tilbage i job. Det burde vi da være fælles om i stedet for det modsatte, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Eigil Andersen og tak til beskæftigelsesministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 17, er til forsvarsministeren af hr. Jonas Dahl.