Spm. nr. S 1814 (omtrykt)

19) Til undervisningsministeren af:

Orla Hav (S):

Vil ministeren fremlægge elementer til en regionalpolitik, som kan modvirke, at Danmark havner i en situation med mangel på faglært og videregående uddannet arbejdskraft, jf. AErådets fremskrivninger herom?

Skriftlig begrundelse

AE-Rådets fremskrivninger viser, at der frem mod år 2019 vil mangle godt 45.000 faglærte og105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte og knap 35.000 personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Den aktuelle økonomiske krise kan forøge overskuddet af ufaglærte og lavt uddannet arbejdskraft.

Spm. nr. S 1814 (omtrykt)

19) Til undervisningsministeren af:

Orla Hav (S):

Vil ministeren fremlægge elementer til en regionalpolitik, som kan modvirke, at Danmark havner i en situation med mangel på faglært og videregående uddannet arbejdskraft, jf. AErådets fremskrivninger herom?

Skriftlig begrundelse

AE-Rådets fremskrivninger viser, at der frem mod år 2019 vil mangle godt 45.000 faglærte og105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte og knap 35.000 personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Den aktuelle økonomiske krise kan forøge overskuddet af ufaglærte og lavt uddannet arbejdskraft.

Spm. nr. S 1814 (omtrykt)

19) Til undervisningsministeren af:

Orla Hav (S):

Vil ministeren fremlægge elementer til en regionalpolitik, som kan modvirke, at Danmark havner i en situation med mangel på faglært og videregående uddannet arbejdskraft, jf. AErådets fremskrivninger herom?

Skriftlig begrundelse

AE-Rådets fremskrivninger viser, at der frem mod år 2019 vil mangle godt 45.000 faglærte og105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte og knap 35.000 personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Den aktuelle økonomiske krise kan forøge overskuddet af ufaglærte og lavt uddannet arbejdskraft.

Spm. nr. S 1814 (omtrykt)

19) Til undervisningsministeren af:

Orla Hav (S):

Vil ministeren fremlægge elementer til en regionalpolitik, som kan modvirke, at Danmark havner i en situation med mangel på faglært og videregående uddannet arbejdskraft, jf. AErådets fremskrivninger herom?

Skriftlig begrundelse

AE-Rådets fremskrivninger viser, at der frem mod år 2019 vil mangle godt 45.000 faglærte og105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte og knap 35.000 personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Den aktuelle økonomiske krise kan forøge overskuddet af ufaglærte og lavt uddannet arbejdskraft.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Orla Hav (S):

Tak. Vil ministeren fremlægge elementer til en regionalpolitik, som kan modvirke, at Danmark havner i en situation med mangel på faglært og videregående uddannet arbejdskraft, som der jævnfør AErådets fremskrivninger er risiko for?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):

Tak. Jeg vil gerne sige til hr. Orla Hav, at det glæder mig, at spørgsmålene bliver rejst, for det er faktisk også meget centralt for mig, hvordan vi sikrer en regional uddannelsesdækning. Det giver mig samtidig anledning til at redegøre for regeringens politik i den henseende. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke dermed har bekræftet de tal, der bliver anvendt, men der er ingen tvivl om, at det er den tendens, vi ser, og at det også er de problemer, som hr. Orla Hav peger på, der kan opstå i yderkantsområderne. Så det er meget relevant.

I øjeblikket er regeringen og de regionale vækstfora ved at forberede indgåelse af regionale partnerskabsaftaler. Her er uddannelse af arbejdskraft centrale temaer. Arbejdet med 50- og 95-procents-målsætningerne om, at 95 pct. unge skal have en ungdomsuddannelse og 50 pct. unge skal have en videregående uddannelse, har domineret den indledende dialog mellem Undervisningsministeriet og de regionale vækstfora. Det er noget, begge parter er meget optaget af.

Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, som løber fra 2010 til 2012, er der skabt rammer for en fortsat ambitiøs indsats for at nedbringe frafaldet på erhvervsuddannelserne. Med aftalen »Flere unge i uddannelse og job« indføres der et nyt uddannelsestilbud på erhvervsskolerne, som kombinerer en erhvervsuddannelse med en hel eller delvis studiekompetence. Det vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for nogle af de unge, som i dag søger gymnasiale uddannelser, og medvirke til, at færre ender uden for en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Jeg vil også gerne have lov at nævne det lovforslag om vejledning, som førstebehandles på fredag, som jeg faktisk også forventer mig meget af, og som vi har lavet i fællesskab i globaliseringsgruppen. Det betyder, at man følger op på de elever, som efter 9. eller 10. klasse ligesom går ud til ingenting, falder igennem fra marts og frem mod skolestart; de bliver væk, de fordamper fra den uddannelsessøgende kø, og derfor tager vi også imod dem.

Jeg må vende tilbage med yderligere besvarelse – kan jeg se – efter næste spørgsmål.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det hr. Orla Hav.

Orla Hav (S):

Først en kvittering til ministeren, for det er en relevant problematik, det synes jeg. Vi står jo i den situation, som har været beskrevet, at for hver tre, der forlader arbejdsmarkedet, er der kun to, der er på vej ind. Og der fremlægges tal på, at vi kommer til at stå i en situation, hvor vi mangler 45.000 faglærte og 105.000, som har en videregående uddannelse, over for en situation, hvor vi har 90.000 ufaglærte, hvis job ikke vender tilbage ifølge de her fremskrivninger – der kan selvfølgelig være usikkerhed om tallene, men det er de bedste bud på det her – og omkring 30.000 med alene en gymnasial uddannelse. Det er frem mod 2019.

Det er derfor, jeg synes, at det haster for ministeren med at få skruet noget sammen, og jeg er ikke udelt imponeret over, at man tager nogle af de værktøjer i anvendelse, som vi jo godt ved er der. Regionale aftaler, partnerskabsaftaler ligger der, og de skal naturligvis bruges, det er jeg enig i, men hvor er det ekstra, der skal gøres? Hvor er regulering på taxameter og mulighed for at sikre de mennesker, som er kommet uden for døren på arbejdsmarkedet? Hvor er de initiativer henne?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):

Jeg vil gerne sige, at jeg er ved at overveje hele det område, for jeg er faktisk optaget af det, og jeg mener jo også, at det er væsentligt, at vi tager højde for i erhvervsuddannelsesloven, at der er en regional spredning. Jeg kan f.eks. bare pege på Bornholm, hvor vi jo har accepteret nogle udbud og nogle uddannelser, som den volumen, der er derovre, ikke vil kunne tilsige. Så vi gør det også i praksis.

Men jeg vil også pege på, at noget af det, vi faktisk lavede sammen i forbindelse med finanslovforhandlingerne, jo var angående den nye fond, som skal være med til at drive de udsatte områder, de hårdt ramte områder fremad, og hvor vi ved fælles hjælp fik sat fokus på, at erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i høj grad også vil kunne komme i spil der. Jeg tror, det er væsentligt, at det bliver tværgående projekter i vidt omfang.

Så har vi jo altså også en anden udfordring lige i øjeblikket, og det er at skabe praktikpladserne. Der er nogle ganske, ganske få områder, som er i vækst; et af dem er landbrugsområdet, der faktisk tager flere elever ind nu, end de gjorde sidste år. Men vi har altså en generel udfordring, og derfor er det også fint, at vi allerede her i foråret skal mødes igen i kredsen bag velfærdsaftalen, altså de fem partier, og drøfte igen, om der er nogle andre initiativer, vi skal tage på det område. For jeg tror bestemt godt, at mangel på praktikpladser kan skræmme unge væk – selv om vi faktisk er gode til at tage hånd om dem, og der er også flere nu, der søger ind på erhvervsuddannelserne, overalt i landet.

Men jeg vil gerne sige, at jeg ser det samlede uddannelsesbillede som væsentligt, for en gymnasieelev kan blive en rigtig god faglært bagefter. Man er tilbøjelig til at tænke den anden vej, og derfor har jeg også taget helt konkrete initiativer; jeg har f.eks. forhindret, at de i Fjerritslev indførte et kapacitetsloft på deres gymnasium, som ville have forhindret dem i at uddanne nogle flere lokalt. Jeg har pålagt et større gymnasium, nemlig det i Skive, et aktivitetsloft for at skabe rum og plads til, at vi fortsat kan have en gymnasial uddannelse i Morsø.

Så jeg tager altså en række initiativer undervejs. Jeg kan godt forstå, at spørgeren er optaget af de store initiativer, altså med øget støtte til udkantsområder osv. Jeg har også stillet partierne i udsigt, at jeg vil invitere til drøftelser om, hvordan vi kan håndtere det. Jeg mener bare ikke, at taxameterdelen er egnet til det, jeg vil hellere kigge på de øvrige tilskudsmuligheder, der er.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det hr. Orla Hav.

Orla Hav (S):

Jamen jeg er glad for, at ministeren selv nævner de 8.000 unge, der på nuværende tidspunkt står uden en læreplads. For noget af det, der kom frem i den samme undersøgelse, var jo, at erfaringen er, at en gang ude betyder altid ude, hvis man ikke er kommet i gang med sin uddannelse. Så det er helt afgørende, at ministeren er indstillet på at tage nogle initiativer, som sikrer, at de her unge får nogle muligheder for at komme med. For ellers mister det her samfund jo helt afgørende konkurrencekraft. Så jeg ville jo godt have ministeren til at være lidt mere konkret. Vi har snakket lidt vejledning, nogle kombinationsuddannelser – og man har afvist taxameterinstrumentet, som jeg jo egentlig synes ville være velegnet at skrue på der, hvor uddannelsesniveauet måske har behov for et ekstra løft.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):

Tak. Når jeg siger, at taxametersystemet som sådan ikke er designet til det, er det, fordi det jo simpelt hen vil være et grundlæggende brud med princippet bag, at taxameterbetalingen pr. definition udløses ved noget studieaktvitet eller et antal elever, hvorimod de andre tilskudsregler, vi har, er lidt bedre egnet til det. Det, der er udfordringen – det synes jeg bare jeg vil være ærlig om – er, at de almene gymnasier, som har disse udkantstilskud, som også er betydelige og en god støtte til de mindre uddannelsessteder, er selvejende institutioner, som typisk kun har et uddannelsessted. Hvis man ser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner – erhvervsskolerne simpelt hen – vil man se, at de er karakteriseret ved en noget anden opbygning, og de har også en lidt anden tradition bag sig, hvor de i høj grad er med til at beslutte udbuddet.

Men løsningen ligger også i høj grad i samarbejde på tværs af sektorerne, så vi sikrer, at der er volumen nok til de enkelte uddannelser i de enkelte lokalområder. Men jeg vil meget, meget gerne fortsætte drøftelserne. Jeg er bestemt ikke afvisende over for, at der er et problem, og at der skal findes løsninger.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er der det sidste spørgsmål fra hr. Orla Hav.

Orla Hav (S):

Tak. Det skal så alene være en kvittering for, at ministeren er optaget af det. Jeg vil bare nævne, at de nye SOSU-skoler er blevet så store, at de dækker meget store geografiske områder. Derfor vil der blive et pres på de yderst beliggende afdelinger, og det er jo helt afgørende, at det er der, man holder fast, for det er der, der er en mulighed for at rekruttere og sikre, at man også fastholder et befolkningstal i de områder.

Jeg vil bare helt konkret nævne, at et sygehus som Hjørring Sygehus ville have haft katastrofale rekrutteringsmæssige problemer, hvis ikke der havde været en sygeplejeskole i Hjørring. Nu er det under den gamle struktur, men vi skulle jo gerne se, at det samspil fortsætter, og det er derfor, jeg spørger, om taxameterinstrumentet kunne bruges, hvis man vil opretholde uddannelsespladser i udkantsområderne, selv om man er en del af en stor helhed.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Tina Nedergaard):

Tak. Jeg mener simpelt hen ikke, at taxametersystemet er teknisk egnet til det. Men det er jo altid op til et til enhver tid siddende flertal eller den forligskreds, der er, at sige, at vi inden for de rammer, vi har, kan fordele anderledes. Den mulighed er der jo, og det var faktisk den mulighed, vi benyttede i forbindelse med gymnasierne. Da var det faktisk de store gymnasier, der leverede til de mindre gymnasier, fordi man egentlig tog udgangspunkt i, at det var et nulsumsspil Så den mulighed kan vi også kigge på.

Jeg er meget optaget af netop SOSU-området og social- og sundhedsuddannelserne, for det, vi jo i hvert fald ved, er, at uanset hvilke tider vi befinder os i, vil den demografiske udvikling tilsige, at vi får brug for flere medarbejdere inden for sektoren. Der er også nogle ting, vi kan gøre smidigere og smartere, og de ældre bliver raskere, men der er jo ingen tvivl om, at der er en demografisk udvikling, som betyder, at vi skal have øjnene åbne for, at der er uddannet arbejdskraft overalt i landet. Det er jeg faktisk temmelig optaget af, men det kan måske heller ikke overraske hr. Orla Hav, der jo ved, hvor jeg stammer fra.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Hermed er spørgsmålet sluttet. Tak til spørgeren og tak til ministeren.

Så kommer vi til den sidste minister og den sidste spørger. Det er et spørgsmål til justitsministeren, og det er fra hr. Henrik Brodersen.