Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2008 at oprette et klagenævn, der kan vurdere mulige ophavsrettighedskrænkelser på internettet og eventuelt pålægge telekommunikationsindustrien at blokere links til internetsider, der muliggør krænkelse af ophavsrettigheder.

Nævnet skal løbende lægge væsentlige afgørelser ud på en hjemmeside og årligt afgive en rapport, der gennemgår afsluttede sager, der kan belyse retstilstanden på en række væsentlige ophavsretlige delområder.

Forslagsstillerne ser gerne, at nævnets sekretariat får mulighed for hurtigt at afgive vejledende svar på sager, der skønnes at kunne vejledes sikkert af sekretariatet, da en sådan administrativ vejledning skønnes at kunne lette presset på egentlige nævnsafgørelser, så antal og svartider er rimelige.

Der hersker uklare retsforhold på området. Forslagsstillerne ønsker, at der oprettes et nævn i lighed med Klagenævnet for domænenavne. I et sådant nævn skal både den krænkede og den påståede krænker høres, og tvisten skal afgøres af en dommer.

I sager om krænkelser af ophavsrettigheder på internettet har de krænkede i mange tilfælde opgivet at gå direkte til krænkeren. De henvender sig i stedet til telekommunikationsselskaberne og beder dem lukke forbindelsen til påståede ulovlige internetsider. Det vil sige, at henvendelsen ikke kommer fra en myndighed, men fra en rettighedshaverne – og den anden part er ikke hørt. Hvis teleselskaberne ikke følger henvendelsen, bliver de stævnet i fogedretten. Her bliver de oftest tilpligtet at blokere adgangen til de internetsider, hvor der er rettighedskrænkelser.

Alternativt kan teleselskaberne vælge at blokere for samtlige internetsider, som rettighedshaverne ønsker blokeret. Men det er ikke til fordel for retssikkerheden, da de mulige rettighedskrænkelser hverken er vurderet af en myndighed eller en dommer, og modpartens synspunkter ikke er hørt.

I andre tilfælde af ulovligheder på internettet samarbejder telekommunikationsindustrien med offentlige myndigheder om at blokere for ulovligheder. Det gælder børneporno, racistiske ytringer og trusler. Her får telekommunikationsselskaberne en liste fra politiet med IP-adresser, der skal blokeres. Det respekteres af alle selskaber, som blokerer adresserne. Det samme gælder i visse tilfælde adresser, PET ønsker blokeret. I disse tilfælde er det således ikke telekommunikationsselskaberne, der vurderer ulovligheden, men politiet eller PET. Men også her kunne et nævn eventuelt efterfølgende udtage sager til bedømmelse.

Forslagsstillerne vurderer, at forslaget er udgiftsneutralt, idet der vil være besparelser for fogedretterne, da en del fogedsager flyttes til det foreslåede nævn og dets sekretariat. Hvis det foreslåede nævns sekretariat sammenlægges fysisk og delvis administrativt med et eller flere eksisterende nævnssekretariater, vil stordriftsfordele yderligere sikre, at det er udgiftsneutralt.

Skriftlig fremsættelse

Hanne Agersnap (SF):

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et klagenævn for ophavsrettigheder på internettet.

(Beslutningsforslag nr. B 137).