Minister
En minister er medlem af regeringen. Der er ca. 20 ministre i alt, som hver har sit arbejdsområde. Undervisningsministeren tager sig f.eks. af skoler, uddannelse osv., mens miljøministeren tager sig af miljøområdet. Regeringens opgave er at styre landet efter de love, som Folketinget vedtager. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens § 3. Den øverste minister er statsministeren, og det er statsministeren, som bestemmer, hvem der skal være minister. Statsministeren vælger næsten altid ministre, som også er medlemmer af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget.
Senest opdateret:
[14.04.2009]
Sideansvarlig:
Finn Tørngren Sørensen