Høringssvar
En del af lovgivningsprocessen går ud på, at organisationer og myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren. Disse bemærkninger kaldes for høringssvar. Ministeren sender som regel høringssvarene til Folketinget, samme dag som ministeren fremsætter lovforslaget i Folketinget eller senest fredagen før 1. behandling af lovforslaget. Sammen med høringssvarene sender ministeren et høringsnotat til Folketinget, og begge dele får ofte bilagsnummer 1 til lovforslaget. Høringsnotatet er ministerens resumé af høringssvarene, og her kan man også læse ministerens kommentarer til høringssvarene.
Se også
Senest opdateret:
[25.08.2009]
Sideansvarlig:
Finn Tørngren Sørensen