Betænkning
Når et af Folketingets udvalg har arbejdet med et forslag, der er fremsat i Folketinget, skriver udvalget en rapport. Denne rapport kaldes en betænkning. Hvis der stilles ændringsforslag, står de normalt i betænkningen. Det er også her, udvalgsmedlemmerne fortæller, hvad de mener om forslaget, og hvad de anbefaler deres folketingsgruppe at stemme, når forslaget kommer til afstemning i Folketingssalen. Ved at læse betænkningen får man derfor et fingerpeg, om forslaget bliver vedtaget eller ej. En betænkning indeholder også en oversigt over de papirer, som udvalgsmedlemmerne har modtaget under arbejdet med forslaget. Denne oversigt kaldes en bilagsoversigt. Næsten alle bilag kan hentes på folketinget.dk.
Senest opdateret:
[18.08.2009]
Sideansvarlig:
Finn Tørngren Sørensen