Beretning
Når et udvalg har afsluttet sit arbejde med et forslag, skriver udvalget en betænkning. Men hvis udvalget ønsker at have mere tid og arbejde videre med forslaget i den følgende folketingssamling, kan udvalget vælge at skrive en beretning i stedet for. En beretning indeholder udvalgsmedlemmernes holdning til forslaget. Hvis disse holdninger deles af et flertal i Folketinget, vælger ministeren typisk at tage højde for det og ændre forslaget, når ministeren genfremsætter det i den følgende folketingssamling. Udvalget kan også skrive beretninger over emner, der ikke har været behandlet som forslag i Folketingssalen. F.eks. kan udvalget tildele en minister en ”næse” i en beretning.
Senest opdateret:
[18.08.2009]
Sideansvarlig:
Finn Tørngren Sørensen