Åbent samråd om lukning af Skårup Seminarium
05.03.2010
Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Tina Nedergaard i åbent samråd om lukning af Skårup Seminarium.
Samrådet er indkaldt på baggrund af University College Lillebælts beslutning om at lukke Skårup Seminarium.
Samrådet bliver afholdt tirsdag den 16. marts 2010 kl. 14.00 i vær. 2-133 i Folketinget.
Udvalget har bl.a. anmodet undervisningsministeren om at redegøre for:
- Regeringens holdning til UCLs beslutning om at lukke Skårup Seminarium.
- Hvordan lukningen af Skårup Seminarium harmonerer med målsætningen om, at 50 pct. af alle unge skal have en videregående kompetencegivende uddannelse.
- Hvad regeringen betragter som et bæredygtigt seminarium.
Samrådsspørgsmålene er stillet af Carsten Hansen (S).
Få mere information
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Samrådet bliver transmittere forskudt på Folketingets tv-kanal.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske, uden at man bevæger sig rundt i lokalet og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt. Mikrofoner må ikke anbringes på bordene.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Senest opdateret:
[05.03.2010]
Redaktør:
Jørgen Nielsen