Åbent samråd om kravet om 30 pct. VE-andel af energiforbruget i 2020
Det Energipolitiske Udvalg har kaldt klima- og energiminister Lykke Friis (V) i samråd om, hvad regeringen agter at foretage sig for at leve op til kravet om 30 pct. VE-andel af energiforbruget i 2020. Samrådet er åbent og fin-der sted onsdag den 17. marts 2010 i værelse 1-133 på Christiansborg. Udvalgsmødet begynder kl. 13.00, og samrådet er samråd nr. 2 på udvalgets dagsorden.
Udvalget har bedt ministeren oplyse, hvornår regeringen er blevet opmærksom på, at Danmark med nuværende vedtagelser ikke kan leve op til kravet om, at 30 pct. af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi, samt hvordan denne manko er opstået. Ministeren skal endvidere svare på, hvad regeringen agter at foretage sig for at leve op til kravet om 30 pct. VE-andel af energiforbruget i 2020.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Det Energipolitiske Udvalg Ida Auken (SF).
Få mere information
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet.
For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Samrådet bliver sendt på Folketingets tv-kanal.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd kan senere fås i Folketingets Oplysning, telefon 3337 3338.
Senest opdateret:
[16.03.2010]
Redaktør:
Jan Rasmussen